Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2014506_0001.png
TALE
Samrådstale om Norddjurs Kommunes til-
kendelser af førtidspension
31. januar 2019
J.nr. 19/00582
SYD/CAP
Samrådsspørgsmål AR
Efter nyheden om at Norddjurs Kommune har meget dårligere økonomi end for-
ventet primært på grund af voldsomt stigende forsørgelsesudgifter og faldende
bloktilskud og refusion, har Pensionsnævnet siden 24. oktober 2018, hvor det poli-
tisk blev besluttet en ny visitationsmodel, afvist samtlige 36 sager (100 pct. af sa-
gerne) om tildeling af førtidspension, som de efterfølgende har skullet tage stilling
til på baggrund af indstillinger fra både sagsbehandlere og rehabiliteringsteam.
Mener ministeren, at det kan indikere, at det er kommunens økonomi og ikke bor-
gernes rettigheder, der er gældende ved tildeling af førtidspensioner i Norddjurs
Kommune?
Samrådsspørgsmål AS
Mener ministeren, at det er lovgivningen og dermed de rettigheder, som den enkel-
te borger har ifølge lovgivningen, som er afgørende for, om borgeren kan få bevil-
get førtidspension, eller er det i virkeligheden den enkelte kommunes økonomi, der
afgør, om borgere kan få tildelt førtidspension, jævnfør de store kommunale for-
skelle, og at en stadig større del af forsørgelsesudgifterne til førtidspensioner er
gået fra en statslig til en kommunal udgift? (Kommunal udgift i 2007 på 38,9 pct.,
som er steget til 65,7 pct. i 2017, jf. Norddjurs Kommune, Temadag om budget
2019-2022, side 38: https://www.norddjurs.dk/media/5967635/Temadag-22-juni-ny-
MKE.pdf)
Samrådsspørgsmål AT
Kan ministeren bekræfte, at kommuner, der bevilger mange førtidspensioner, bliver
ramt økonomisk, når bevillingerne falder på landsplan, og bloktilskuddet dermed
bliver reduceret? Kan ministeren forestille sig, at det kan være et økonomisk inci-
tament til at bevilge færre førtidspensioner?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Indledning
Samrådet i dag handler om tilkendelser af førtids-
pension, som er affødt af en sag i pressen om
Norddjurs Kommune.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
Det fremgår af samrådsspørgsmålene, at Norddjurs
Kommunes økonomi er dårligere end forventet,
blandt andet som følge af stigende forsørgelsesud-
gifter og faldende indtægter fra bloktilskud og re-
fusion.
Samtidig fremgår det, at en ny visitationsmodel i
Norddjurs Kommune har betydet, at kommunens
Pensionsnævn i en periode har afvist alle sager,
hvor rehabiliteringsteamet har indstillet til tilken-
delse af førtidspension.
Svar på AR: Økonomi eller borgernes
rettigheder
Det er jo så rammen om de spørgsmål, der er stil-
let, og lad mig gå direkte til svarene, hvor jeg jo
bliver bedt om at forholde mig til, om den nye vi-
sitationsmodel i Norddjurs Kommune indikerer, at
det er kommunens økonomi og ikke borgernes ret-
tigheder, der er styrende for, om borgerne får til-
kendt førtidspension.
Som Torsten Gejl jo ved, så driver jeg ikke Nord-
djurs Kommune. Og derfor har jeg ikke mulighed
for at tage stilling til Norddjurs Kommunes øko-
nomiske og politiske beslutninger.
Men jeg vil gerne slå fast med det samme, at en
kommunes økonomi aldrig må indebære, at bor-
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
gerne ikke får den indsats og ydelse, som de er be-
rettiget til efter lovgivningen.
Hvis en kommune giver afslag på førtidspension
til borgere, som er berettiget hertil, fordi kommu-
nen skal spare, er det direkte i strid med reglerne.
Det vil sige, at det ikke er lovligt.
Jeg vil her minde om, at vi jo har et klagesystem,
hvor borgerne kan få Ankestyrelsen til at tage stil-
ling, om man opfylder betingelserne for førtids-
pension, og Ankestyrelsen er ikke bundet af kom-
munens beslutning. Derfor kan jeg kun opfordre
borgere, som mener, at deres kommune har truffet
en forkert beslutning, til at udnytte deres ret til at
få sagen prøvet ved Ankestyrelsen.
Men også på grundlag af samrådsspørgsmålet har
jeg bedt Norddjurs Kommune om en redegørelse
for forløbet for at finde ud af, hvad der er op og
ned i sagen.
Redegørelsen, som jeg har modtaget fra Norddjurs
Kommune, har jeg også sendt til Beskæftigelses-
udvalgets orientering.
Det fremgår blandt andet af redegørelsen, at Nord-
djurs Kommune har kigget deres egen praksis efter
i sømmene. Det er blandt andet sket på baggrund
af resultaterne af den sagsgennemgang Styrelsen
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte
forud for præciseringen af reglerne for tilkendelse
af førtidspension.
Det fremgår også af redegørelsen, at Norddjurs
Kommune fortsat tilkender førtidspension. Der er
34 sager, som er blevet sendt til genvurdering i re-
habiliteringsteamet. Heraf har fem fået tilkendt
førtidspension, to har modtaget afslag, og 27 sager
er fortsat under behandling.
Kommunerne indberetter deres tilkendelser af før-
tidspension til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Her viser de foreløbige tal for Nord-
djurs Kommune, at der i alle måneder af 2018 er
tilkendt førtidspension.
På nuværende tidspunkt er der tale om, at kommu-
nen har tilkendt 132 borgere førtidspension i 2018
mod 147 i 2017. Det er et fald på ca. 10 pct., som
muligvis kan hænge sammen med, at ikke alle de
afviste sager i oktober 2018 er genbehandlet end-
nu.
Uanset hvordan det står til i Norddjurs, vil jeg ger-
ne understrege, at vi tidligere konstaterede væsent-
lige forskelle i tilkendelsespraksis kommunerne
imellem. Der var en usikkerhed om, hvilket doku-
mentationsgrundlag der skal være til stede, og i
4
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
hvilket omfang der skal være gennemført ressour-
ceforløb, før der kan tilkendes førtidspension.
Det resulterede som bekendt i, at jeg sidste år,
fremsatte et lovforslag hvor vi præciserede regler-
ne for tilkendelse af førtidspension. Og, det gjorde
jeg jo netop både for at sikre borgernes retssikker-
hed, men også på baggrund af den offentlige dis-
kussion, der havde været i den første tid af min
ministerperiode, som Beskæftigelsesminister.
Borgere skal ikke tilkendes ressourceforløb, hvis
de er berettiget til førtidspension, det vil jeg gerne
slå fast. Kun hvis der er en realistisk forventning
om, at borgeren kan drage nytte af en konkret ind-
sats, vil ressourceforløb være relevant. Og, det er
jo lige præcist kernen af den diskussion, vi havde
for et års tid siden, som jeg selv ser tilbage på med
en ret stor stolthed, fordi det her, som vi nu har
ændret, har jo en helt konkret materiel betydning
for den enkelte borger.
De ændrede regler indebærer naturligvis, at kom-
munerne skal undersøge om deres sagsbehandling
og herunder dokumentationskrav skal justeres. Jeg
vil i den forbindelse henvise til, at Ankestyrelsen i
december måned 2018 offentliggjorde en ny prin-
cipafgørelse, som viser, hvordan kommunerne skal
forholde sig til de præciserede regler for tilkendel-
se af førtidspension.
5
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
Lovgivning, økonomi og kommunale
forskelle
Det næste spørgsmål, AS, handler om, hvorvidt
det er lovgivningen eller kommunens økonomi,
der er afgørende for, om borgere kan få tilkendt
førtidspension.
Som jeg netop har forklaret, skal kommunerne
overholde de gældende regler om førtidspension
uanset hvordan økonomien i kommunen er, og
uanset hvor meget eller hvor lidt man modtager i
refusion eller bloktilskud.
Borgernes restsikkerhed må aldrig komme i
klemme på baggrund af en kommunes økonomiske
prioriteter.
Det er rigtigt, at der i 2016 blev indført et nyt refu-
sionssystem, hvor refusionssatsen
uafhængig af
ydelser og valg af indsats
gradvist aftrappes i
forhold til varigheden på offentlig forsørgelse.
Det har givet kommunerne et stærkt incitament til
at investere målrettet i at få borgere hurtigt i be-
skæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse. Hvil-
ket jeg kun kan glæde mig over.
Der er ikke noget i tallene, der afspejler at kom-
munerne skulle være blevet mere tilbageholdende
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
med at tilkende førtidspension. Tvært i mod. I
2018 er der tilkendt over 12.600 førtidspensioner,
som er det højeste antal siden reformen blev gen-
nemført.
Det er rigtigt, at der fortsat er kommunale forskelle
på tilkendelser af førtidspension, som jeg også selv
er meget opmærksom på. Og som også var en af
de tungtvejende grunde til, at vi præciserede reg-
lerne for tilkendelse af førtidspension.
Jeg vil dog alligevel gerne fremhæve, at de kom-
munale forskelle i antallet af tilkendelser af før-
tidspension trods alt er blevet mindre efter refor-
men af førtidspension og fleksjob.
Bevillinger og bloktilskud
Og, lad mig nu gå videre til spørgsmål AT, hvor
jeg blandt andet vil svare på, om jeg kan forestille
mig, at der kan være et økonomisk incitament til at
bevilge færre førtidspensioner.
Kommunerne sikres ved de årlige økonomifor-
handlinger mellem regeringen og KL finansiering
af deres udgifter til indkomstoverførsler via blok-
tilskuddet.
Her vil jeg bemærke, at der i bevillingen til kom-
munerne under ét er afsat flere penge til førtids-
pension i både 2018 og 2019, idet tilkendelserne til
7
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
førtidspension er stigende. Derfor kan udviklingen
i kommunernes udgifter til førtidspension ikke til-
skrives, at kommunernes bloktilskud reduceres.
Spørgsmålet bygger i øvrigt på en præmis om, at
det er billigere for en kommune ikke at tilkende
førtidspension til en borger. Og, det er på ingen
måde entydigt rigtigt.
Den økonomiske ændring for en kommune ved at
tilkende en førtidspension afhænger af hvilken
indsats og ydelse borgeren i hvert enkelt tilfælde
ville modtage i stedet for førtidspension.
Selvom en borger i jobafklarings- eller ressource-
forløb i mange tilfælde får en lavere forsørgelses-
ydelse end en førtidspensionist, er der jo derud-
over udgifter til løbende indsatser og sagsbehand-
ling, som der sjældent er, når borgeren først er til-
kendt førtidspension. Så regnestykket er ikke så
simpelt, som man gerne vil gøre det til.
Til sidst vil jeg igen vende tilbage til refusionsre-
formen, hvor der er skabt et mere gennemskueligt
system, hvor refusionssatsen afhænger af, hvor
længe borgeren har modtaget forsørgelsesydelser,
frem for hvilken ydelse borgeren er på.
Det har givet kommunerne et klart incitament til at
forebygge, at borgerne er langvarigt på offentlige
8
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
overførselsindkomster, herunder for den sags
skyld også førtidspension.
Ved at investere i indsatser og samlet set få færre
borgere på offentlig forsørgelse, kan kommunerne
forbedre deres økonomi på den lange bane.
Afrunding
Det er også noget af det, som vi har diskuteret her
gentagne gange. Jeg har jo selv været med til at
fremme diskussionen om, at de kommuner der in-
vesterer i beskæftigelsesområdet, der kan vi jo se,
at hver gang man investerer en krone, så kommer
der to kroner igen.
Så der er jo en klar økonomisk gulerod til at lave
offensive investeringer på beskæftigelsesområdet,
som jo kan karakteriseres nærmest ved et Kin-
deræg.
Det er godt for den enkelte, fordi det hjælper folk
væk fra offentlig forsørgelse, ind på arbejdsmar-
kedet eller i uddannelse.
Det er godt for de lokale virksomheder, for der er
flere medarbejdere, der bliver tilgængelige for det
lokale arbejdsmarked.
Og for det tredje, det er også godt for kommuner-
nes økonomi, og dermed faktisk også for landets
9
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om tildeling af førtidspensioner, til beskæftigelsesministeren
økonomi, fordi man jo så ikke længere har en for-
sørgelsesudgift men en indtægt, fordi borgeren jo
betaler skat, og på den måde bidrager til samfun-
dets økonomi.
10