BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om sygefravær i den offentlige sektor, til innovationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Ministerens for Offentlig Innovations talepapir ved samråd den 6.

februar i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om sygefravær i den

offentlige sektor

Samrådsspørgsmål AY (stillet af Leif Lahn Jensen (S) og Benny Engelbrecht (S))

Mener ministeren, at sygefraværet i det offentlige kan nedbringes samtidig med, at

regeringen fortsætter med at underfinansiere den offentlige sektor, som det

fremgik af Jyllands-Postens

artikel den 30. august 2018 ”Regeringen og Dansk

Folkeparti har underfinansieret velfærden siden 2015”?

Samrådsspørgsmål AZ (stillet af Leif Lahn Jensen (S) og Benny Engelbrecht (S))

Hvis det lykkes at nedbringe sygefraværet i det offentlige, hvem skal så have gavn

af de ekstra arbejdstimer og ressourcer det frigiver, og skal de økonomiske midler

som eventuelt frigives som følge af et lavere sygefravær gå til at forbedre

velfærden eller til at give skattelettelser?

11. februar 2019

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om sygefravær i den offentlige sektor, til innovationsministeren

[Det talte ord gælder]

[Innovationsministerens svar på samrådsspørgsmål AY

og AZ]



Tak, og for tak invitationen til samrådet.



Efter beskæftigelsesministerens svar på samrådsspørgsmål

AU og AX, vil jeg nu fortsætte med en besvarelse af

spørgsmål AY og AZ. Jeg vil tillade mig at besvare

spørgsmålene samtidigt.



Det centrale tema i spørgsmålene er, om sygefraværet i det

offentlige kan nedbringes.

Side 3 af 13



Men inden jeg vender blikket mod dette tema, vil jeg først

lige kort adresse præmissen i samrådsspørgsmål AY, hvor

Leif Lahn Jensen og Benny Engelbrecht påstår, at

regeringen underfinansierer den offentlige sektor med

henvisning til en artikel i Jyllands-Posten fra august sidste

år.



I artiklen argumenteres der for, at regeringen har

underfinansieret den offentlige sektor de seneste år, da

regeringen ikke har tilført midler til den offentlige sektor

som det demografiske træk tilsiger.



Det mener jeg ganske enkelt er forkert.

Side 4 af 13



Lad mig give et eksempel. Regeringen har løftet den

borgernære velfærd. De rene fakta er:



At det offentlige forbrug er steget med knap 5 mia. kr.

under denne regering fra 2015-2017..



I hele perioden 2015-2019 skønnes realvæksten i det

offentlige forbrug at være 2,5 mia. kr. om året.



Under S var væksten i perioden 2011-2015 2,2 mia. kr.

årligt i gennemsnit. Vi har altså brugt flere penge på

velfærd hvert år end S. Ikke færre.



Og så synes jeg generelt det er en mærkelig mekanisk

tilgang, som Socialdemokratiet ligger for dagen.



Der er ikke meget behov for politikere, hvis man følger

Socialdemokratiets logik, hvor den politiske prioritering og

indsats sættes til side, og udgifterne sættes på automatpilot.

Side 5 af 13



Det demografiske træk er en helt mekanisk beregning, som

anvendes i de langsigtede holdbarhedsfremskrivninger.



Opgørelsen tager ikke højde for produktivitetsfremskridt,

og skeler hverken til ekstraordinære løft, god

ressourceudnyttelse eller god såvel som dårlig

udgiftsstyring.



God velfærd er ikke bare et resultat af, hvor mange

ressourcer vi bruger, men i høj grad også af, hvordan vi

bruger dem.



Socialdemokraterne burde derfor ”slå autopiloten fra” i

stedet for blindt at lade den økonomiske politik styre af

mekaniske fremskrivninger.

Side 6 af 13

[Regeringen har fokus på sygefravær]



I forhold til sygefravær handler det grundlæggende om, at

det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde for

offentligt ansatte

–

uanset hvor man er ansat.



Der er ikke nogen tvivl om, at der i den offentlige sektor

er masser af dygtige medarbejdere, som i mange år har

leveret en stor indsats for at gøre en forskel for deres

medborgere. Vores fælles velfærd bygger bl.a. på den store

indsats, som de offentligt ansatte leverer hver eneste dag.

Side 7 af 13



Uanset om forskellen i det gennemsnitlige sygfraværet i

den offentlige og private sektor er på seks dage, tre dage

eller en halv dag, så er der udfordringer i forhold til

sygefravær på nogle offentlige arbejdspladser.



Betyder det så, at vi politikere ikke behøver at interessere

os for sygefraværet og trivslen blandt offentligt ansatte?



Mit svar er meget klart nej. Sygefraværet i den offentlige

sektor er også et samfundsansvar og ikke noget, vi skal

gemme væk, men gøre noget ved.

Side 8 af 13



Det handler om, at et langt sygdomsforløb kan føre til, at

den ansatte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Og i

sidste ende handler det også om det offentliges evne til at

levere god service til borgerne på centrale

velfærdsområder.



Vi er nødt til at takle udfordringerne med sygefravær i den

offentlige sektor endnu bedre end vi gør i dag.



Derfor har regeringen nu afsat 145 millioner kroner og i

sidste uge indgået en aftale med KL og Danske regioner

om, at styrke arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser,

forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet. Vi vil sætte

ind de steder, hvor vi kan se, der er størst udfordringer

med sygefravær og arbejdsmiljø.

Side 9 af 13



Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner en

fælles ambition om, at sygefraværet skal i den offentlige

sektor falde frem mod 2022.



Men det er ikke nok. Vi kommer ikke uden om, at en god

og kompetent ledelse udgør et vigtigt element, hvis

sygefraværet skal ned.



Det er også baggrunden for, at regeringen i 2016 nedsatte

Ledelseskommissionen.

Side 10 af 13



Og med afsat i Ledelseskommissionens anbefalinger har

regeringen fremlagt en stor ledelsesreform i den offentlige

sektor, der udover indsatsen mod sygefravær indeholder

initiativer til at styrke og udvikle ledelse, sikre de rette

kompetencer og skabe vedfungerende arbejdspladser i den

offentlige sektor.



Jeg kan også nævne, at med sundhedsudspillet lægger

regeringen op til at give det nære sundhedsvæsen et

ekstraordinært løft ved at etablere en Nærhedsfond på 6

mia. kr. i perioden 2020-25. Midlerne kommer ud over de

midler, der ellers afsættes til sundhedsområdet over de

kommende år.

Side 11 af 13

[Afrunding]



Lad mig runde af, hvor vi begyndte.



Sygefraværet blandt offentligt ansatte er bestemt ikke lige

meget. Et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær er nogle

af grundstenene for at have velfungerende offentlige

arbejdspladser, der gør det muligt at skabe værdi for

borgerne.



Uanset, hvordan vi vender og drejer sygefraværstallene, så

skylder vi offentligt ansatte, at de kan gå på arbejde uden at

blive syge af det.

Side 12 af 13



–

jeg mener, at sygefraværet i den offentlige sektor kan

nedbringes med en fokuseret indsats.



Regeringen har netop fokus på det og har afsat midler til

nedbringelse af sygefraværet i den offentlige sektor.



Hvis vi får nedbragt det gennemsnitlige sygefravær i det

offentlige med bare én enkelt dag, svarer det til 2.800 flere

fuldtidspersoner på offentlige arbejdspladser. Samtidig kan

det frigøre cirka 790 millioner kroner, fordi der bruges

færre penge på vikarer og overarbejde.



Det, synes vi, er værd at arbejde for.

Side 13 af 13



Og her regeringen gjort det klart, at de ressourcer, der

frigøres med laver sygefravær kan prioriteres og bruges

lokalt på arbejdspladserne i de enkelte kommuner og

regioner.



Tak for ordet.