BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om sygefravær i den offentlige sektor, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd AU, AZ, AX og AY om sygefravær i

den offentlige sektor

Januar 2019

Center for Arbejdsliv (I)

Mathilde Fage og Mette Rude

Samrådsspørgsmål AU (besvares af BM)

Vil ministeren oplyse, hvad der er baggrunden for de stærke udtalelser om et angi-

veligt større sygefravær blandt offentligt ansatte og kommentere de udtalelser flere

eksperter bl.a. er fremkommet med i Politiken den 5. januar 2019 i artiklerne: ”Ek-

sperter: Regeringen vildleder om sygefraværet i den offentlige sektor” og ”Sagen

forfra:

5 problemer med regeringens nye rapport”, om bl.a. spørgsmålet om forskel-

lene i offentligt og privat regi på henholdsvis kort- og langt sygefravær samt oplyse

om der eventuelt er en sammenhæng mellem arbejdspresset og sygefraværet i

den offentlige sektor, jf. de mange påtaler flere af regionernes sygehuse har fået af

Arbejdstilsynet de sidste par år?

Samrådsspørgsmål AX (besvares af BM)

Erkender ministeren, at det burde have fremgået af præsentationen af analysen

”Sygefravær i den offentlige sektor” at

der er faktorer i analysen, som forklarer over

halvdelen af forskellen i sygefravær, som fremhævet af den uafhængige forsker

med speciale i sygefravær Merete Labriolas i Politikens artikel den 5. januar 2019

”Eksperter: Regeringen vildleder om sygefraværet i den offentlige sektor” af 5.

januar, at ”Selvfølgelig burde det høre med til de to ministres præsentation af rap-

porten i offentligheden, at der er faktorer i analysen, som forklarer over halvdelen

af forskellen i sygefravær”?

Samrådsspørgsmål AZ (besvares af MOI)

Hvis det lykkes at nedbringe sygefraværet i det offentlige, hvem skal så have gavn

af de ekstra arbejdstimer og ressourcer det frigiver, og skal de økonomiske midler

som eventuelt frigives som følge af et lavere sygefravær gå til at forbedre velfær-

den eller til at give skattelettelser?

Samrådsspørgsmål AY (besvares af MOI)

Mener ministeren, at sygefraværet i det offentlige kan nedbringes samtidig med, at

regeringen fortsætter med at underfinansiere den offentlige sektor, som det fremgik

af Jyllands-Postens

artikel den 30. august 2018 ”Regeringen og Dansk Folkeparti

har underfinansieret velfærden siden 2015”?

Indledning

Tak for det, og jeg vil også gerne sige tak for mu-

ligheden for at være her i dag til et meget vigtigt

emne i forhold til den offentlige sektor

–

nemlig

sygefraværet. Derfor er der god grund til, at vi dis-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. februar 2019 om sygefravær i den offentlige sektor, til beskæftigelsesministeren

kuterer det politisk og giver det endnu større poli-

tisk opmærksomhed.

Jeg vil gerne starte med at sige, at uanset hvordan

vi vender og drejer sygefraværstallene, så er syge-

fraværet i mine øjne flere steder for højt blandt of-

fentligt ansatte.

Det kan der være mange forklaringer på. For mig

er det afgørende, at vi nu gør en ekstraordinær ind-

sats for at nedbringe sygefraværet.

Derfor vil regeringen også sætte ind på området.

Det handler om, at offentligt ansatte skal kunne gå

på arbejde uden at blive syge af det. Uanset om de

arbejder på et sygehus, i fængsler eller i døgnple-

jen. Blot for at give nogle eksempler.

Som formanden netop har understreget, så er der

en delt besvarelse i forhold til samrådsspørgsmå-

lene.

Hvad viser analysen af sygefravær?

Den økonomiske analyse af sygefraværet i den of-

fentlige sektor har været genstand for både ros og

ris i medierne. Det sidstnævnte er jo også årsagen

til, som Kirsten Normann sagde, at vi her her i

dag..

Kritikken går ikke på selve analysen og analysens

resultater, men af den måde innovationsministeren

og jeg har udlagt resultaterne på i et interview med

Berlingske Tidende, der blev, tror jeg, bragt den 1.

januar 2019.

Kritikken lyder, at vi burde have gjort det helt

klart, at når vi renser de rå sygefraværstal for en

række faktorer, som fx arbejdsfunktioner, brancher

og medarbejderkarakteristika som alder, køn og

uddannelse, så er forskellen mellem privatansatte

og offentligt ansatte mindre.

Det mener jeg faktisk også står klart og tydeligt i

analysen, hvis man læser den.

Hvis man i stedet for at bruge de rå sygefraværstal

bruger de rensede sygefraværstal, så bliver forskel-

len mindre. Men der er stadigvæk desværre en for-

skel.

Forskellen i sygefraværet mellem privatansatte og

ansatte i kommunerne er så ikke godt seks dage

men knap tre dage. Og forskellen mellem privat-

ansatte og ansatte i regionerne er ikke knap fem

dage, men godt to dage.

Mellem 55 og 60 procent af forskellen i sygefra-

været mellem det offentlige og private kan forkla-

res ud fra forskelligartede opgaver og medarbej-

dersammensætning. Analysen kan ikke forklare

resten af forskellen.

Det fremgår helt tydeligt i sammenfatningen af

analysens hovedkonklusioner. Det fremgår også

helt tydeligt, at korttidssygefraværet er nogenlunde

ens på tværs af sektorerne, mens forskellene findes

i det længerevarende

–

og ofte mere alvorlige

–

sygefravær.

Jeg vil gerne her understrege, at vi på intet tids-

punkt har haft et mål om at overdrive, vildlede el-

ler manipulere med sygefraværet i den offentlige

sektor, eller for den sags skyld, som nogle har for-

søgt at give udtryk for, anklage offentligt ansatte

for at pjække eller have selvforskyldt fravær,. Det

siger jeg også med respekt for de tusindvis af of-

fentlige ansatte som gør en kæmpe indsats for at

holde samfundet kørende. Både min mor og far har

brugt hele deres arbejdsliv i stort set den offentlige

sektor.

Uanset, om de har gjort det eller ej, så skylder vi

en stor tak til de offentlige ansatte.

Regeringens fokus er rettet mod det sygefravær,

som fx skyldes dårligt arbejdsmiljø og vilkår på

arbejdspladsen. Det er ikke noget som skal gem-

mes væk, det er ikke noget, som vi ikke skal turde

tale om, men det er noget, som vi skal gøre noget

ved.

Det skylder vi ikke mindst de offentlige ansatte i

Danmark. Vi skylder dem at prioritere det i højere

grad.

Sygefravær pga. dårligt arbejdsmiljø

kræver handling

Først og fremmest er det en ledelsesopgave at til-

rettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke bliver

syge af at gå på arbejde. Det gælder både på priva-

te og offentlige arbejdspladser.

Men sygefraværet i især det offentlige er også et

stort samfundsansvar. Et godt arbejdsmiljø og et

lavt sygefravær er for mig at se nogle af grundste-

nene for at have et velfungerende offentligt sam-

fund, der har nogle velfungerende offentlige ar-

bejdspladser, der gør det muligt at skabe værdi for

borgerne.

Derfor sætter regeringen nu stærkt ind på området

med 145 mio. kr. til en bred initiativpakke.

Vi øremærker bl.a. 100 mio. kr. til at investere i de

offentlige arbejdspladser, hvor udfordringerne med

sygefravær og arbejdsmiljøet er størst. Det kræver

skræddersyede indsatser.

Det er for den sags skyld også noget, som har dan-

net baggrund for efterhånden en del samråd her på

Christiansborg. Hele spørgsmålet om sygefravær.

Derfor bliver KL og Danske Regioner også invite-

ret til at være med til at udvikle indsatsen, så vi

sikrer den størst mulige effekt ude på de enkelte

arbejdspladser.

Derudover vil regeringen blandt andet oprette et

rejsehold til arbejdspladser med konkrete udfor-

dringer, og udvikle bedre information til ledere

om, hvordan sygefraværet er på deres arbejds-

plads.

I forlængelse af det vil jeg fremhæve, at regerin-

gen også har fremlagt en stor ledelsesreform i den

offentlige sektor, der skal styrke og udvikle ledelse

og skabe velfungerende arbejdspladser. God ledel-

se og lavt sygefravær går ofte hånd i hånd.

Sammenhæng mellem sygefravær og

arbejdspres

Det leder mig over til anden del af spørgsmål AU

–

om der er en sammenhæng mellem arbejdspres

og sygefravær i det offentlige. Der henvises i øv-

rigt til Arbejdstilsynets påbud til regionernes sy-

gehuse. Det er også noget af det, som vi tidligere

har haft lejlighed til at diskutere. Der har

sundhedsministeren som oftest også været til ste-

de.

Lad mig starte med at sige, at stor arbejdsmængde

og tidspres, som står på over længere tid, er en

faktor, som vi ved kan påvirke arbejdsmiljøet ne-

gativt.

Det samme gælder fx manglende ledelsesmæssig

opbakning, ringe indflydelse på eget arbejde, vold

og trusler om vold samt fysiske belastninger.

Meget står og falder derfor med, at ledelsen på de

enkelte arbejdspladser tager ansvar og sikrer et

godt arbejdsmiljø. Det er og bliver en ledelsesop-

gave at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne

trives

–

og ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Til gengæld er der heller ikke tvivl om, at der er

mange velfungerende arbejdspladser i det offentli-

ge, hvor de ansatte hver dag løser vigtige kerneop-

gaver, som kan være med til at sikre vores velfærd.

Kernevelfærdsopgaver som vel og mærke kan væ-

re krævende, og som stiller krav til de ansatte i

mødet med borgerne. Det kan være på vores sy-

gehuse, men for den sags skyld også andre steder.

Arbejdstilsynet har de seneste år også gennemført

udvidede tilsyn på sygehusene

–

med en særlig

grundig og målrettet gennemgang af det psykiske

og ergonomiske arbejdsmiljø.

Derudover gennemfører Arbejdstilsynet også en

koordineret indsats på sygehusene i samarbejde

med

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø for Vel-

færd og Offentlig administration,

hvor særlige fo-

kusområder er udvalgt.

For sygehusene betyder det, at Arbejdstilsynet fx

har fokus på, om de ansatte er udsat for en stor ar-

bejdsmængde og tidspres.

[Den seneste

–

men ikke endelige

–

opgørelse for

2018 viser, at der blev givet i alt 16 påbud til lan-

dets hospitaler om stor arbejdsmængde og tids-

pres.]

Det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde, og

regeringen har derfor også stort fokus på at under-

støtte de enkelte arbejdspladsers arbejde med at

sikre dette.

Det er netop baggrunden for, at vi nu afsætter 145

millioner kr. til at sætte bredt ind over for sygefra-

vær i det offentlige, der fx skyldes dårligt ar-

bejdsmiljø.

Ministerens afrunding

Inden jeg giver ordet til innovationsministeren, vil

jeg gerne understrege et par pointer.

Vi kan se, at der er forskel på sygefraværet i den

offentlige og private sektor og ikke mindst på

tværs i den offentlige sektor. Det kan man for den

sags skyld også se, hvis man ser på mit eget mini-

sterium. Her er der også forskel på, hvordan syge-

fraværet er i forhold til vores eget departement og

de styrelser, som ligger under Beskæftigelsesmini-

steriet.

Jeg kan derfor ikke finde ét eneste argument for

ikke at have en offensiv politik på området. Det er

heller ikke noget, som jeg anklager SF eller Soci-

aldemokratiet for ikke at ville være interesserede i.

Som samrådsspørgsmålene er stillet, kunne man få

det indtryk, at vi politikere ikke behøver at interes-

sere os for sygefraværet og trivslen blandt offent-

ligt ansatte, når forskellen på sygefraværet mellem

offentligt og privatansatte ikke er større.

Jeg må understrege, at jeg er lodret uenig i den

præmis. Sygefraværet blandt offentligt ansatte sy-

nes jeg, at vi skylder at gøre en indsats for at ned-

bringe, og det kræver også, at det er en prioritet.

Det kan man gøre på mange forskellige måder. En

ting er de mange initiativer, som jeg nu har skitse-

ret, men jeg vil også gerne understrege, at vi ud-

over det, som vi diskuterer i dag, også har en aktu-

el diskussion om fremtidens arbejdsmiljøindsats,

hvor vi nu har indledt forhandlinger i Beskæftigel-

sesministeriet med henblik på at kunne lave en

brev politisk aftale, der skal være med til at sikre

et bedre arbejdsmiljø generelt.

Det skulle også gerne have en afsmittende effekt i

forhold til den offentlige sektor.