Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2021672_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
248 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 248:
”Er
det ministerens opfattelse at reglerne om lovpligtige samtaler, som beskrevet i
§ 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sætter forvaltningslovens § 8
om retten til at lade sig repræsentere ud af kraft? I bekræftende fald burde det så
ikke fremgå udtrykkeligt af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at denne står
over forvaltningsloven?
Svar:
Ombudsmanden har tilkendegivet, at forvaltningslovens § 8 er udtryk for et almin-
deligt princip om, at den, der kommer i forbindelse med den offentlige forvaltning,
i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Af forvaltningslovens § 8, stk. 2, fremgår, at princippet om, at en part på ethvert
tidspunkt af sagens behandling, kan lade sig repræsentere eller bistå af andre, bl.a.
ikke gælder, hvis andet er fastsat ved lov.
§ 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler samtaler for perso-
ner i ressourceforløb, og her er det netop fastsat, at de individuelle samtaler skal
holdes ved personligt fremmøde. Dermed viger forvaltningsloven og de principper
om repræsentation, der er beskrevet heri for § 16, stk. 5, om personligt fremmøde.
Baggrunden for dette er, at det er væsentligt for jobcenteret og kvaliteten af samta-
lerne, at samtalen foregår med borgeren. Dette for at borgerens koordinerende
sagsbehandler har mulighed for i dialog med borgeren at drøfte, hvordan det set fra
borgerens perspektiv går i forhold til den indsats, der er afsluttet, i gang eller plan-
lagt i rehabiliteringsplanen med henblik på stillingtagen til den videre indsats.
Betingelsen om personligt fremmøde forhindrer ikke, at borgeren har mulighed for
at tage en bisidder med til samtaler i kontaktforløbet.
Med formuleringen om »personligt fremmøde« i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er der taget stilling til, hvordan bestemmelsen forholder sig til de beskrevne
26. februar 2019
J.nr.
19/01982 / 2019-681
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om at reglerne om lovpligtige samtaler, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sætter retten til at lade sig repræsentere ud af kraft, til beskæftigelsesministeren
principper i forvaltningslovens § 8. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for yder-
ligere præcisering af bestemmelsen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2