Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2014522_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
247 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 247:
”Vil
ministeren oplyse hvilke typer erstatning, der modregnes i kontanthjælp?”
9. februar 2019
J.nr.
19/01956
Svar:
Kontanthjælpen udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet. Det betyder, at en
person med indtægter af en vis størrelse eller formue ikke kan modtage forsørgelse
fra det offentlige i form af kontanthjælp, hvis vedkommende har midler til at for-
sørge sig selv og sin familie. Det betyder, at hvis en person kan forsørge sig selv,
eller hvis andre har pligt til at forsørge personen, kan kontanthjælp ikke modtages.
Derfor skal alle indtægter og al formue som udgangspunkt tages i betragtning ved
vurdering af berettigelse til kontanthjælp, medmindre der er lovhjemmel til at se
bort fra dem.
Der er således fastsat regler for, at kommunen skal se bort fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om arbejdsskadesik-
ring eller lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
Det samme gælder for alle erstatninger mv. som er oplistet i aktivlovens § 33:
Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp
efter integrationslovens § 23 f.
Vederlag som tilforordnet ved valg.
Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser
fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning
af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om hvilke typer erstatning, der modregnes i kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren
Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlings-
institutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der
dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggel-
sen.
Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved
udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.
Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale
ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør dif-
ferencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige
ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstids-
punktet.
Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overens-
stemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er
bosiddende i.
De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, godtgø-
relse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter,
der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Desuden kan der være indført særskilt hjemmel i anden lovgivning, som undtager
erstatninger m.v. fra at have betydning for kontanthjælpen.
Endelig kan nævnes indtægter i forbindelse med arbejde omfattet af det sociale fri-
kort, hvor borgere der opfylder betingelserne for det sociale frikort, har mulighed
for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbej-
de for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2