Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2029596_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
238 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 238:
”I
dag bruges ATP-indbetalingerne til at opgøre anciennitet og fuldtidsbeskæftigel-
se som kriterium til seniorførtidspension (25 år som minimum). Vil ministeren op-
lyse hvor langt tilbage det er muligt ved hjælp af de nuværende registre at opgøre
fuldtidsbeskæftigelsen på baggrund af ATP-oplysningerne?
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at ATP-oplysninger ikke i sig selv udgør et
tilstrækkeligt grundlag, som kan lægges til grund for opgørelse af fuldtidsbeskæfti-
gelse.
I dag indbetales der til ATP ved en arbejdstid på mindst 9 timer om ugen, og der
indbetales i dag fuldt ATP-beløb ved en arbejdstid på mindst 27 timer om ugen.
Timegrænserne, for hvornår der skal betales fuldt ATP-beløb, er ændret gradvist
over tid. Da arbejdsugen var 40 timer, betalte man eksempelvis fuldt ATP-beløb
ved en arbejdsuge på 30 timer, mens man i dag betaler fuldt ATP-beløb ved en ar-
bejdsuge på 27 timer. Da arbejdsugen var 40 timer, indbetalte personer med under
10 timers arbejde ikke til ATP.
Det er ikke obligatorisk for selvstændige og medarbejdende ægtefæller at indbetale
til ATP. Selvstændiges beskæftigelsesomfang kan derfor ikke opgøres ud fra ATP-
indbetalinger.
På baggrund af ovenstående vil det derfor være behæftet med usikkerhed at opgøre
egentlig fuldtidsbeskæftigelse på baggrund af ATP-indbetalinger, idet der ikke kan
sondres mellem om en person har arbejdet fx 31 timer om ugen eller fuld tid, og
der ikke vil være oplysninger om selvstændiges beskæftigelse. ATP har oplysnin-
ger omkring indbetalinger fra 1964 og frem.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der er forskel på at opgøre et beskæftigelseskrav
præcist, fordi et eksakt antal år som fuldtidsbeskæftiget udløser en rettighed, og så
som det er tilfældet i forbindelse med ansøgninger om seniorførtidspension
at
14. marts 2019
J.nr.
19/01898
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at opgøre fuldtidsbeskæftigelsen på baggrund af ATP-oplysningerne, til beskæftigelsesministeren
opgøre et beskæftigelseskrav, hvor der efterfølgende skal foretages en konkret og
individuel vurdering af arbejdsevnen, inden pension kan tilkendes.
Reglerne om beskæftigelseskravet for seniorførtidspension er derfor formuleret på
en måde, så man fx kan tage udgangspunkt i oplysninger om antallet af år med ind-
betaling af fuldt ATP-bidrag. Ved ansøgning om seniorførtidspension betragtes 27
timers arbejde om ugen dermed som fuldtidsbeskæftigelse i forbindelse med vurde-
ringen af, om borgeren opfylder kriterierne for at kunne ansøge om seniorførtids-
pension
og dermed blive vurderet efter lempeligere vilkår end ved almindelig før-
tidspension.
Det fremgår også af reglerne om seniorførtidspension, at beskæftigelseskravet skal
”dokumenteres eller sandsynliggøres”, fx ved borgerens egne oplysninger.
Kravet
om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet kan dermed i forbindelse med senior-
førtidspension dokumenteres eller sandsynliggøres på en række andre måder end
ved ATP-indbetalinger. Der kan også anvendes oplysninger fra SKAT om hidtidig
arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder
oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne op-
lysninger m.v.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2