BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om de samfundsøkonomiske gevinster ved, at andelen af kvindelige flygtninge i beskæftigelse blev hævet til niveauet for mandlige flygtninge, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 23 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-

valget.

Spørgsmål nr. 23:

”Vil

ministeren redegøre for de potentielle samfundsøkonomiske gevinster ved, at

andelen af kvindelige flygtninge i beskæftigelse (efter tre år i Danmark) blev hævet

til niveauet for mandlige flygtninge?”

Svar:

Jeg er glad for, at mange flygtninge har fået en fod inden for på det danske arbejdsmar-

ked

i en tid, hvor antallet af danske virksomheder, der leder forgæves efter en ny

medarbejder, er på det højeste niveau i ti år. Når det er sagt, er helt afgørende, at vi

også får flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse. Det går fremad for beskæftigel-

sen blandt flygtninge og indvandrere helt generelt, men kvinderne halter stadig for

langt efter.

Udlændinge- og Integrationsministeren har oplyst mig antallet og andelen af kvin-

der og mænd i lønmodtagerbeskæftigelse for 18-64-årige flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge med mere end 3 års ophold i Danmark i 4. kvartal 2018.

Det bemærkes, at der svares for en bredere målgruppe end flygtninge alene, da fa-

miliesammenførte til flygtninge også indgår i opgørelsen.

Opgørelsen viser, at kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

med mere end 3 års ophold i Danmark havde en beskæftigelsesfrekvens på 31,7

pct. i 4. kvartal 2018. Til sammenligning havde mandlige flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge med mere end 3 års ophold i Danmark en beskæftigel-

sesfrekvens på 50,5 pct. i 4. kvartal 2018.

Hvis kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med mere end 3

års ophold i Danmark havde den samme beskæftigelsesfrekvens som mandlige

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med mere end 3 års ophold i Dan-

mark, ville ca. 3.500 flere kvinder have været beskæftiget.

Hvis det beregningsteknisk antages, at 3.500 kvinder ville have arbejdet hhv. fuld-

tid eller deltid med 15 timer om ugen, kan de samfundsøkonomiske gevinster fra

øgede skatteindtægter opgøres til mellem 200 mio. kr. og 500 mio. kr. (19-pl).

23. april 2019

J.nr.

2018-6539

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om de samfundsøkonomiske gevinster ved, at andelen af kvindelige flygtninge i beskæftigelse blev hævet til niveauet for mandlige flygtninge, til beskæftigelsesministeren

De potentielle gevinster ved, at andelen af kvindelige flygtninge og familiesam-

menførte til flygtninge i beskæftigelse (med mere end tre år i Danmark) blev hævet

til niveauet for mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (med me-

re end tre år i Danmark), er opgjort som en isoleret beregning af de direkte øgede

skatteindtægter, når flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge får et ar-

bejde. Der tages således ikke højde for eventuelle mindreudgifter til øvrige ydelser

som følge af, at nogle personer eksempelvis modtager integrationsydelse eller SU

forinden. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 0-3 års ophold i

Danmark er ikke medtaget i beregningen.

Det bemærkes, at de pågældende flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,

der indgår i besvarelsen, er indvandret siden 1997, da der ikke foreligger data om

opholdstilladelser før 1997. Gruppen omfatter også personer med uoplyst opholds-

tid. Det er kun muligt at opgøre, om referencepersonen er flygtning eller andet, for

de familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse siden 2010.

Data er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæf-

tigelse, herunder støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende

og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen. Nogle af oplysningerne om

opholdsgrundlag er imputerede pga. manglende data ligesom tallene for 4. kvartal

2018 er foreløbige.

Det bemærkes endvidere, at definitionen af beskæftigelse betyder, at personen godt

kan indgå som lønmodtager, selvom personen modtager en ydelse, fx integrations-

ydelse eller SU ved siden af.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen