BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

–

Henvendelse af 23. januar 2019 fra 6-

byerne.

19. februar 2019

J.nr.

APOL

LAI

Input fra 6-byerne:

1. Bemyndigelsesbestemmelser



Det er centralt, at antallet af bemyndigelsesbestemmelser mindskes



Omfanget af regler der laves af ministeren/embedsmænd efter lovens vedtagelse

skal mindskes. Detailregulering på beskæftigelsesområdet er enormt. Der er ri-

siko for, at en mere enkel lov, udhules af regler i bekendtgørelser m.m.



Fx databekendtgørelsen der betyder, at medarbejdere skal indberette et hav af

oplysninger, som vi ikke umiddelbart ved hvad bliver brugt til.



Der er altså behov for, at loven sætter rammen, og at det er kommunerne der

udfylder denne ramme, så det reelt er muligt for kommunerne at være en central

og aktiv medspiller på fremtidens arbejdsmarked.

Svar:

Den nye lov og bekendtgørelse skal være lettere at forstå. Det betyder selvfølgelig

også, at der ikke efterfølgende - og i modstrid med hensigten i aftalen - indføres

omfattende detailregulering på bekendtgørelsesniveau.

Derfor er det også en del af udmøntningen af aftalen om en forenklet beskæftigel-

sesindsats, at der i gennemskrivningen af loven bliver set på forenkling af bemyn-

digelsesbestemmelserne, så de bliver mere overskuelige, præcise og reduceres i

antal. Udgangspunktet er, at bemyndigelsesbestemmelser bør være formuleret så

præcist og afgrænset som muligt. Bemyndigelser tjener dog et formål, idet man

opnår en mere fleksibel regulering på nogle

–

ofte tekniske områder

–

indenfor den

ramme, som loven og bemærkningerne til bemyndigelserne fastsætter. I dette til-

fælde anvendes bemyndigelserne blandt andet til, at der kan fastsættes præcise

beregningsregler på bekendtgørelsesniveau, som ellers ville have kompliceret og

forlænget loven, og til at der

–

i overensstemmelse med mange kommuners ønsker

–

kan fastsættes nærmere regler om administrationen af fx voksenlærlinge- og løn-

tilskudsordningerne.

På den baggrund er flere bemyndigelsesbestemmelser enten udgået, indarbejdet i

loven eller indsnævret. Som følge heraf indeholder udkastet til den nye lov markant

færre bemyndigelsesbestemmelser end den gældende. Konkret er der 50 bemyndi-

gelsesbestemmelser i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) mod 73

i den gældende LAB, og flere af bemyndigelserne er præciseret og afgrænset i den

nye lov. Dette dog naturligvis med forbehold for, at den eksterne høring kan give

anledning til eventuelle justeringer m.v.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

For så vidt angår databekendtgørelsen, blev det med økonomiaftalen 2019 mellem

regeringen og KL aftalt, at der i forlængelse af forenklingen af LAB skal foretages

en forenkling af de tilknyttede registrerings- og indberetningskrav, der fastsættes i

databekendtgørelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har påbegyndt

dette arbejde med KL.

Input fra 6-byerne:

2. Forsøg med A-kasser



6-byerne er bekymret for konsekvenserne for kommunernes økonomi og for

borgerne / sagsgangen.



A-kasser får ansvaret for indsatsen, men det er kommunerne der har det økono-

miske ansvar og er således dem der skal betale hvis resultater udebliver.



A-kasserne skal kun have kontaktforløb med de mindre udfordrede borgere og

det betyder, at A-kasserne skal foretage en indledende visitering af de ledige.

Hvordan sikres borgernes retssikkerhed - altså at der visiteres ens på tværs af a-

kasser? Fx sproglige barrierer, hvordan vil det have indflydelse på vurderingen?



Såfremt borgeren viser sig at have større udfordringer end først antaget af A-

kasserne, skal de tilbagevisiteres til jobcentret. Er der et tidsmæssigt krav for til-

bagevisitering, og hvilke oplysninger kan kommunen forvente at modtage?

Svar:

Ad. Pkt. 1-2

A-kasseforsøget må ikke ske på bekostning af det, vi ved virker

–

en tidlig og in-

tensiv indsats. Aftalepartierne har udmøntet forsøget således, at samtalekravene til

kommuner og a-kasser så vidt muligt ligner hinanden. A-kasserne skal afholde

kontaktforløbssamtaler efter behov, men skal dog leve op til de almindelige krav i

kontaktforløbet. Kravene i kontaktforløbet er defineret som i gennemsnit to kon-

taktforløbssamtaler i løbet af 3 måneders perioden. A-kassen kan afholde de to

kontaktforløbssamtaler i forlængelse af eller samtidigt med en CV-samtale eller en

rådighedssamtale.

For at sikre, at a-kasserne lever op til dette ansvar, skal a-kasserne registrere deres

samtaler, og Beskæftigelsesministeriet vil løbende følge op på a-kassernes afhol-

delse af kontaktforløbet. A-kasser, der ikke lever op til kravene til kontaktforløbet,

vil i yderste konsekvens kunne komme til at udgå af initiativet. Aftalepartierne har

ligeledes forpligtiget sig på at drøfte forsøgets fremdrift. Det giver aftalepartierne

mulighed for at skride ind, hvis forsøget ikke implementeres efter hensigten.

A-kasserne kompenseres ikke økonomisk for de opgaver, som de påtager sig som

led i forsøget og kommunernes bloktilskud påvirkes heller ikke af, at a-kasserne

overtager ansvaret for en del af dagpengemodtagerne i begyndelsen af ledighedspe-

rioden.

Ad. Pkt. 3-4)

Borgere, der har brug for et tidligt kontaktforløb i jobcenteret, skal fortsat have det.

Derfor fremgår det også af aftalen, at borgere der enten er i målgruppen til et ud-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

dannelsespålæg eller som har komplekse udfordringer med risiko for langtidsledig-

hed skal overgå til jobcenteret. Denne vurdering foretages af a-kassen.

Det er et krav, at a-kasserne anvender et profilafklaringsværktøj i afklaringen af de

lediges risiko for langtidsledighed. Det skal sikre sagsbehandlerne de bedste forud-

sætninger for at lave den faglige vurdering. A-kasserne kan i den forbindelse vælge

at anvende STAR’s profilafklaringsværktøj.

Det er dog vigtigt at huske, at der kan

være mange grunde til og indikatorer på, at en borger har behov for et kontaktfor-

løb i jobcenteret. Derfor er profilafklaringsværktøjet alene en understøttende hjælp

til sagsbehandleren i a-kassen, der foretager den endelige vurdering.

Såfremt borgeren undervejs i forløbet viser sig at have større udfordringer end først

antaget, vil det være muligt for a-kassen at visitere borgeren til et kontaktforløb i

jobcenteret. Det vigtigste er, at borgeren får det kontaktforløb, de har behov for

–

det skal en tidsbegrænsning ikke sætte en stopper for. Reglerne for bevilling af

tilbud fastholdes. A-kassen kan, ligesom i dag, bevilge seks ugers jobrettet uddan-

nelse. Alle andre indsatser, som finansieres af stat eller kommunen, bevilges af

jobcenteret.

Det er naturligvis meget væsentligt, at a-kasserne sikrer en god overdragelse for de

ledige, som ikke er gået i job i de første 3 måneder, så jobcentrene får de nødven-

dige informationer. Derfor fremgår dette punkt også i ansøgningsskemaet, som a-

kasserne søger på baggrund af. Overdragelsen kan fx ske i forbindelse med den

fællessamtale, som a-kassen indkalder til i forbindelse med forsøget.

Input fra 6-byerne:

3. Fire samtaler ved ydelsesskift



Det er vores klare holdning, at der skal foretages en konkret og individuel vurde-

ring af, hvornår det vil være meningsfuldt

–

for borgeren - med fire samtaler ved

ydelsesskift. Derfor bør kommunerne kunne foretage denne vurdering, og det

bør den nye lov understøtte.



Vi skal holde det antal samtaler med de ledige

–

og med den kadence

–

der er

nødvendig. Hverken mere eller mindre.



Der skal derfor ikke startes forfra med et intensivt kontaktforløb, når borgere

skifter ydelse. Der skal bygges videre på den indsats der allerede er i gang, det

er derfor en konkret individuel vurdering hvor mange samtaler der skal afholdes

det næste halve år efter et ydelsesskifte

–

det skal give mening for borgeren.



Derudover skal der ved kortere afbrydelser - fx ved perioder med selvforsørgel-

–

heller ikke startes forfra med fire samtaler inden for et halvt år. Også her er

der behov for, at kommunerne kan foretage en konkret individuel vurdering.

Svar:

Der skal iværksættes et nyt kontaktforløb, når det giver mening for borgeren. Det

gør det i de tilfælde, hvor ydelsesskift medfører en

ny situation

for borgeren.

Reglerne om ydelsesskift og opgørelsen af ledighedsanciennitet svarer i vid ud-

strækning til gældende regler.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

Overordnet gælder, at:



Personer, der skifter målgruppe uden ydelsesskift, fx fra jobparat til aktivitets-

parat kontanthjælpsmodtager,

ikke

skal starte et nyt kontaktforløb, da tidsperio-

derne i reglerne opgøres ud fra, hvor længe personen har modtaget samme ydel-

se, dvs. kontanthjælp. Da ydelsen er den samme, fortsættes kontaktforløbet.



Personer, der skifter fra integrationsydelse til kontanthjælp eller fra integrati-

onsydelse til uddannelseshjælp, skal heller

ikke

starte et nyt kontaktforløb, når

skiftet er en følge af, at de opfylder et opholdskrav, dvs. objektive kriterier

uden, at der er tale om en ny situation.



Ydelsesskift under revalideringsforløb, herunder fra forrevalidering til revalide-

ring, starter ligeledes

ikke

et nyt kontaktforløb.

Borgere, der skifter til sygedagpenge fra dagpenge eller skifter til kontanthjælp fra

uddannelseshjælp, skal påbegynde et nyt kontaktforløb. Det skyldes, at der er tale

en ny situation

for borgeren. Ved

skift til sygedagpenge

overgår borgeren fra en

rent jobrettet indsats (dagpenge) til en anden type indsats med fokus på tilbageven-

den til arbejdsmarkedet (sygedagpenge). Der er således tale om en ny situation,

hvilket udløser et nyt kontaktforløb. Ved

skift til kontanthjælp fra uddannelses-

hjælp

overgår borgeren fra en uddannelsesindsats (uddannelseshjælp) til en jobind-

sats (kontanthjælp). Der er også her tale om en ny situation for borgeren, hvilket

udløser et nyt kontaktforløb.

LAB-aftalen ændrer ikke ved opgørelsen af ledighedsanciennitet og afbrydelseskri-

terier. Borgere i målgrupper, hvor ledighed opgøres som sammenhængende perio-

der, vil derfor påbegynde et nyt kontaktforløb, hvis de i en måned ikke har modta-

get en ydelse. Det svarer til gældende regler.

For dagpengemodtagere gælder fortsat, at deres ledighed opgøres som sammenlagt

ledighed. Dagpengemodtagere begynder dermed ikke et nyt kontaktforløb, hvis de i

en kortere eller længere periode ikke har modtaget dagpenge og herefter igen får

dagpenge.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

Input fra 6-byerne:

4. Dispensationsmuligheder - i forhold til 4-ugers loftet for virksomhedsprak-

tik for unge på uddannelseshjælp og flygtninge.



De nye regler med et 4-ugers loft for virksomhedspraktik for alle jobparate ledi-

–

uden forlængelsesmuligheder - vil besværliggøre indsatsen overfor nogle af

de jobparate ledige

–

nemlig de uddannelsesparate unge og jobparate flygtninge.



Virksomhedspraktikken bruges til at afklare om de unge er uddannelsesparate

eller aktivitetsparate samt den unges uddannelsesretning

–

4 uger er ikke nok.



Nye flygtninge, der ikke kan sproget og ikke kender noget til det danske ar-

bejdsmarked har brug for mere end 4 uger på samme virksomhed, både for at

øge sproglige kompetencer og for at øge forståelse for den danske arbejdskultur.



6-byerne håber derfor at der indføres en dispensationsmulighed i lovgivningen

for uddannelsesparate unge og jobparate flygtninge, så indsatsen ikke bliver for-

ringet i forhold til de nuværende regler.

Svar:

Ad uddannelsesparate unge:

For at skabe den mest enkle lov med færrest mulige særregler er der lagt op til, at

definitionen på, hvornår man er

tæt på arbejdsmarkedet,

som udgangspunkt er ens

- uanset om det vedrører varighed på løntilskud eller virksomhedspraktik. Målet

med gennemskrivningen er jo især at gøre op med særregler og dispensationsmu-

ligheder. De uddannelsesparate unge indgår i gruppen af ledige

tæt på arbejdsmar-

kedet,

og de kan derfor maksimalt få virksomhedspraktik i op til 4 uger.

Ad jobparate flygtninge

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at følgelovforslaget til lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats ikke indeholder forslag om gennemførelse af æn-

dringer i integrationsloven i form af varighedsbegrænsninger for virksomheds-

praktik.

Baggrunden herfor er, at gennemførelse af forenklingsforslaget i udkastet til for-

slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om øget harmonisering af varigheds-

begrænsninger (virksomhedspraktik) i integrationsloven ville medføre, at varighe-

den af virksomhedspraktik for jobparate under integrationsloven uden erhvervser-

faring, langvarig ledighed eller som i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigel-

se med løntilskud ville blive begrænset fra 13 uger til 4 uger, og at integrationslo-

vens krav om intensiv og kontinuerlig virksomhedstilbud således vil indebære, at

kommunerne, ved en afkortning af perioden fra 13 til 4 uger, skal fremskaffe næ-

sten dobbelt så mange virksomhedspraktikker, og at det vil fjerne muligheden for

en lidt længere træningsbane, som særligt nyankomne kan have brug for.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

Input fra 6-byerne:

5. Monitorering af kommunerne, herunder benchmark rapporter



Forudsætningen for en effektiv beskæftigelsespolitik er, at der kan følges op på

kommunernes resultater. Monitorering er derfor vigtig.



Det er væsentligt at der måles på hele beskæftigelsesindsatsen og ikke blot dele

af den

–

der er jo tale om forbundne kar. Det er vigtigt, at bl.a. fleksjob og res-

sourceforløb indgår i målingerne, da de er en væsentlig del af indsatsen overfor

de ledige længst væk fra arbejdsmarkedet.



Samtidig bør der i målingerne tages hensyn til både kommunernes rammevilkår

og de reelle udfordringer, de enkelte kommuner står med.



6-byerne er derudover bekymret for karakteren af ministerielle indgreb overfor

kommunerne

–

ønsker I at lave indgreb i kommunalfuldmagten?



Svar:



I benchmarkmodellen tages der højde for kommunens rammevilkår gennem en



lang række variable. Der er både variable, der fortæller om borgerne i kommunen,



og variable, der fortæller om situationen på arbejdsmarkedet i det område, de bor.



Kommunerne bliver ranglistet efter deres evne til at få folk væk fra offentlig for-



Ad. Den mulighed er der ikke for folk på førtidspension. Det er desuden vig-

sørgelse.Pkt. 4)



at man som kommune i bliver belønnet for

tigt, 6. Kompetencemidler ikkerafttrædelsestidspu att have færre på førtidspension



end forventet. De borgere, der er berettiget til en førtidspension, skal naturligvis

have det.

I forhold til borgere i fleksjob så bidrager de i det omfang, de kan. Derfor indgår de

ikke i modellen. Overvejelserne omkring ledighedsydelse og ressourceforløb vil

blive taget med i det videre arbejde.

Det er vigtigt, at vi kan følge op på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. LAB-

aftalen giver grundlæggende kommunerne friere rammer til at tilrettelægge den

aktive indsats efter den enkeltes behov og forudsætninger. Udgangspunktet er,

kommunerne har den frihed, der skal til for at gennemføre en individuel og målret-

tet indsats.

Det er dog vigtigt, borgere ikke efterlades uden en indsats og kontakt til jobcente-

ret. Kommuner, der ikke formår at forvalte de nye regler i overensstemmelse med

intentionerne, om at der gives samtaler og indsats efter behov, underlægges en

skærpet opfølgning og sættes under administration, hvis de ikke retter op på den

manglende indsats.

Det vil altså alene være kommuner, som over en længere periode efterlader borgere

uden en indsats, der vil blive sat under administration.

Hvordan

kommunerne tilret-

telægger samtaler og indsats, det står de helt selv for, så længe de lever op til inten-

tionerne i aftalen, som der er et bredt politisk flertal bagved.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommenter til henvendelsen af 23. januar 2019 fra 6-byerne, til beskæftigelsesministeren

Input fra 6-byerne:

6. Kompetencemidler og ikrafttrædelsestidspunkt



Når den nye lov skal implementeres, vil der være behov for at kompetencemid-

ler kan bruges til alle ansatte i jobcentret med kontakt til borgere og virksomhe-

der

–

og ikke kun en begrænset gruppe, som det var tilfældet i forbindelse med

implementeringen af Beskæftigelsesreformen.



Vi skal have tid til fagligt at finde ud af, hvordan de friere rammer skal omsættes

til en endnu bedre beskæftigelsesindsats i kommunerne. Derfor er det vigtigt at

der er en rum tid fra loven bliver vedtaget til den træder i kraft. Vi håber at I vil

give os denne tid.

Svar:

Det er afgørende, at kommunerne har gode forudsætninger for at implementere den



nye lov. For at understøtte implementeringen blev der udmeldt en ansøgningspulje



på 8,3 mio. kr. i 2018, som jobcentre, a-kasser og organisationer kunne søge for at



Ad. Pkt. 4)

klæde medarbejderne og ledere bedre på til at implementere LAB-aftalen.



6. Kompetencemidler i rafttrædelsestidspu t



Implementeringen af LAB kræver en koordineret indsats på tværs af målgrupper.

Derfor blev mindreforbruget udmøntet, så ansøgningspuljen i 2018 kunne ansøges

om støtte til kompetenceudvikling på tværs af alle målgrupper i jobcentret i tråd

med aftalens intention.

Implementering af en ny lov tager tid. Selvom der grundlæggende er tale om en

forenklet lov med færre og mere simple regler, skal jobcentrene have tid til at op-

rette nye arbejdsgange. Lovforslaget forventes fremsat ultimo marts med henblik

på vedtagelse inden sommerferien og ikrafttræden den 1. juli.