Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2014513_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) har den 21. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. S 220, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 220:
”Vil ministeren i kort form redegøre for modellen for optjening af dagpenge (ar-
bejdsløshedsforsikring) i hhv. Tyskland, Belgien og Sverige, og i videst muligt om-
fang redegøre for, hvorvidt de førnævnte lande vil skulle ændre deres regler, så-
fremt forordning 883 bliver vedtaget med hhv. Europa-Parlamentets indstilling om
én dags optjening, og Ministerrådets indstilling om én måneds optjening?”
Svar:
Der er endnu ikke vedtaget en endelig aftale om revisionen af forordning 883/04,
som afhænger af igangværende forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet.
Det er usikkert, hvornår forhandlingerne kan afsluttes, herunder om en aftale kan
indgås inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Sagen har høj prioritet for regeringen. Både Europa-Parlamentets position og Rå-
dets generelle indstilling går imod den danske prioritet om tre måneders karens.
Regeringen vil i de igangværende forhandlinger fortsætte den aktive indsats for at
trække forslaget mere i retning af danske interesser, selvom det ser vanskeligt ud.
Optjening af ret til dagpenge fastsættes i nationale regler og kan derfor variere. I
Danmark gælder, at man foruden andre betingelser skal have været medlem af en
a-kasse i et år for at være berettiget til dagpenge.
EU-borgere kan sammenlægge arbejds- og forsikringsperioder fra andre EU/EØS-
lande, når de skal beregne den samlede optjeningsperiode.
Muligheden for at indføre karens er ikke defineret klart i det nuværende regelsæt i
forordning 883/04.
Den kommende revision af forordningen vil indebære klare regler ved at fastlægge
længden af en mulig karensperiode. Længden heraf afhænger af de igangværende
forhandlinger om forordningen.
10. februar 2019
J.nr.
2019 - 606
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om at redegøre for modellen for optjening af dagpenge (arbejdsløshedsforsikring) i hhv. Tyskland, Belgien og Sverige, til beskæftigelsesministeren
De fleste medlemslande har i modsætning til Danmark i dag ingen formuleret mi-
nimumsperiode eller regler om kun én dags karens. Det gælder Tyskland og Sveri-
ge. Belgien har regler om tre måneders karens.
Det betyder, at man i Tyskland og Sverige i dag kan sammenlægge arbejds- og for-
sikringsperioder fra andre medlemslande efter én dags forsikret arbejde for at opnå
ret til dagpenge i bopælslandet.
Der gælder som udgangspunkt en række betingelser for at opnå ret til dagpenge.
I det følgende skitseres reglerne for optjeningsperiode i Tyskland, Belgien og Sve-
rige på baggrund af de oplysninger, som medlemslandene har givet i den fælles
EU-database MISSOC.
I
Tyskland
skal man have været obligatorisk arbejdsløshedsforsikret i mindst 12
måneder i løbet af de sidste to år for at være dagpengeberettiget. Alle arbejdstagere
er underlagt krav om arbejdsløshedsforsikring. Det gælder desuden også for blandt
andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge.
I
Belgien
afhænger optjeningsperioden af borgerens alder. Kravet spænder fra 312
arbejdsdage i løbet af de seneste 21 måneder til 624 arbejdsdage i løbet af de sene-
ste 42 måneder. Perioder med bl.a. barsel, lønnet orlov og strejke medregnes som
arbejde.
Sverige
har både en grundforsikring og en indkomstrelateret forsikring. Begge har
tilknyttet optjeningsperioder. For begge ydelser gælder det, at man skal leve op til
et af følgende to krav:
1. Enten skal man som minimum have arbejdet de seneste 6 måneder og som mi-
nimum 80 timer om måneden i løbet af de seneste 12 måneder.
2. Alternativt skal man have arbejdet mindst 480 timer i løbet af 6 sammenhæn-
gende måneder med mindst 50 timer hver måned det seneste år.
For at få den indkomstrelaterede ydelse kræves desuden, at man har været medlem
af en a-kasse i minimum 12 sammenhængende måneder.
Forordningen vil efter sin vedtagelse have direkte virkning fra ikrafttrædelsestids-
punktet. Hvis nationale regler strider med reglerne i den kommende forordning,
kan de ikke håndhæves.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2