Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 22 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-
valget.
Spørgsmål nr. 22:
”Vil
ministeren redegøre for de samlede samfundsøkonomiske gevinster ved, at
flere flygtninge i dag er i arbejde sammenlignet med juni 2015?”
Svar:
Det er godt for flygtninge og ikke mindst vores samfund, at flere flygtninge i dag er i
arbejde. Det er dog fortsat helt afgørende, at flere flygtninge og ikke-vestlige indvan-
drere kommer i arbejde, fordi for mange fortsat er uden for arbejdsmarkedet. Derfor er
det også centralt, at regeringen har sat ind på flere områder. Fx med trepartsaftalen om
integration, hvor man har ændret den måde, man ser på flygtninge, radikalt, så de som
udgangspunkt er jobparate. Og for nyligt har regeringen og arbejdsmarkedets parter
indgået en aftale om at forlænge integrationsgrunduddannelsen (IGU), der skal hjælpe
flygtninge ind på arbejdsmarkedet.
Udlændinge- og Integrationsministeren har oplyst mig antallet og andelen af 18-64-
årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse i
Danmark i 2. kvartal 2015 og 4. kvartal 2018. Det bemærkes, at der svares for en
bredere målgruppe end flygtninge alene, da familiesammenførte til flygtninge også
indgår i opgørelsen.
Opgørelsen viser, at 25.708 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 4. kvartal
2018 var i lønmodtagerbeskæftigelse, svarende til 41 pct. af det samlede antal flygtnin-
ge og familiesammenførte til flygtninge i 4. kvartal 2018. I 2. kvartal 2015 udgjorde
andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse
26 pct.
Den øgede beskæftigelsesfrekvens betyder, at ca. 9.400 flere flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge i 4. kvartal 2018 er i lønmodtagerbeskæftigelse sammenlig-
net med en situation, hvor beskæftigelsesfrekvensen havde været som i 2. kvartal 2015.
Hvis det beregningsteknisk antages, at alle 9.400 personer arbejder hhv. fuldtid eller
deltid med 15 timer om ugen, kan de samfundsøkonomiske gevinster fra øgede skatte-
indtægter opgøres til mellem 600 mio. kr. og 1,4 mia. kr. (19-pl).
23. april 2019
J.nr.
2018-6539