Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2015066_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 454
Doknr.
65356
Dato
12-02-2019
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 21. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
216 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 216:
Vil ministeren redegøre for betydningen for den økonomiske tilskyndelse til beskæfti-
gelse af følgende initiativer siden valget i 2015:
Kontanthjælpsloft
Integrationsydelse
2018-skatteaftale
Reduktion af integrationsydelse
3 karensdage
Ministeren bedes opgøre det som faldet i antallet af personer, der har en økonomiske
tilskyndelse til beskæftigelse på under hhv. 1.000, 2.000 og 3.000 kr. (disponibel for-
skelsbeløb) om måneden for hver af initiativerne siden valget i 2015.
Svar:
Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse
–
frem for at modtage overfør-
selsindkomst
–
kan opgøres med udgangspunkt i
Forskelsbeløbet.
Forskelsbeløbet
er et absolut begreb, der opgøres i kroner, og angiver forskellen i den
disponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse (beskæftigelsesal-
ternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst
(overførselsalternativet). Et lavt forskelsbeløb indebærer et svagt økonomisk incita-
ment til beskæftigelse.
Den disponible indkomst i de to alternativer
–
overførselsalternativet og beskæftigel-
sesalternativet
–
beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget hen-
holdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Beregningen tager blandt
andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængi-
ge ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers socia-
le pension.
Et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse svækker isoleret set tilknytningen til
arbejdsmarkedet, jf. også
Fordeling og incitamenter 2018.
Man skal være opmærksom
på, at andre forhold end økonomiske incitamenter kan have betydning for, om den
enkelte er i beskæftigelse eller ej. Der kan fx ligge en stærk tilfredsstillelse i at bidrage
aktivt på arbejdsmarkedet, ligesom samværet med kollegaer kan have stor betydning.
Andre kan eksempelvis opleve sociale problemer eller sygdom, som holder dem væk
fra arbejdsmarkedet i en periode.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om at redegøre for betydningen for den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse siden valget i 2015, til økonomi- og indenrigsministeren
2015066_0002.png
Tabel 1 viser virkningerne af initiativerne for antallet af personer med forskelsbeløb
under henholdsvis 1.000 kr., 2.000 kr. og 3.000 kr.
Tabel 1
Personer med forskelsbeløb under hhv. 1.000 kr., 2.000 kr. og 3.000 kr. om måneden
Under 1.000 kr.
Virkning af:
- Indførelse af integrationsydelse
- Indførelse af Kontanthjælpsloft
- Indførelse af tre karensdage i dagpengesystemet
- 2018-skatteaftale
1)
Under 2.000 kr.
Under 3.000 kr.
-------------- Antal personer --------------
-100
0
-1.900
-2.300
-1.000
-1.100
-5.300
-8.000
-1.700
-3.100
-9.800
-10.400
Personer med lavt forskelsbeløb, 2018
2)
23.400
70.000
144.500
Anm.: Afrundet til nærmeste 100 personer. Opgørelsen omfatter 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl.
samt efterlønsmodtagere. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i
2015. Tallet for 2015 er en opgørelse på registerdata, mens tallet for 2018 repræsenterer et skøn baseret på fremskriv-
ning af 2015-oplysninger, hvor der i fremskrivningen endvidere er taget højde for regelændringer i perioden. Forskelsbe-
løbene er opgjort i årets pris- og lønniveau. Se
Fordeling og incitamenter 2018
for en nærmere beskrivelse af de an-
vendte opgørelsesmetoder.
Note 1: 2018-skatteaftalen omfatter udvidelse af grundlag for beskæftigelsesfradrag, forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfra-
drag, nyt pensionsfradrag, nyt jobfradrag og reduktion af bundskattesatsen, der alle har virkning i skatteåret 2018.
Note 2: Som følge af aftalen
Flere år på arbejdsmarkedet
reduceres integrationsydelsen med 3 pct. Reduktionen har dog først
virkning fra og med 2019.
Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
Det bemærkes, at beregningen af kontanthjælpsloftets betydning for det økonomiske
incitament til beskæftigelse er korrigeret, hvilket medfører, at antallet af personer med
relativt lave forskelsbeløb i 2018 er reduceret, svarende til ca. 900 personer, i forhold
til opgørelserne i
Fordeling og incitamenter 2018.
Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2015, som frem-
skrives til 2018 pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkeds-
tilknytning, lønforskelle mv. fastholdes således uændret.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2