Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2048138_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 21 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-
valget.
Spørgsmål nr. 21:
”Vil
ministeren redegøre for de samlede samfundsøkonomiske besparelser af, at
antallet af offentlige forsørgede i den erhvervsaktive alder siden folketingsvalget i
2015 er faldet? Ministeren bedes samtidig opgøre de samlede samfundsøkonomi-
ske besparelser specifikt som konsekvens af, at antallet af personer i kontant-
hjælpssystemet er faldet siden april 2016, hvor kontanthjælpsloftet blev indført”
Svar:
Jeg glæder mig over, at antallet af offentligt forsørgede fortsætter med at falde.
Udviklingen skyldes uden tvivl, at der er højkonjunktur i Danmark.
Men det afholder mig ikke fra at tro på, at regeringens politiske initiativer også er
medvirkende årsag. Vi skal udnytte tider med stor efterspørgsel på arbejdskraft til
at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet ind i det arbejdende fællesskab. Det er
godt for den enkelte, og det er godt for samfundet.
Jeg vil henvise til min besvarelse af BEU, alm. del 2017-2018, spg. 367 punkt f, fra
21. januar 2019, hvor jeg har oplyst de sparede udgifter i forbindelse med det færre
antal offentligt forsørgede siden folketingsvalget i 2015.
Opgørelsen tager udgangspunkt i faldet af antal offentligt forsørgede fra juli 2015
til juli 2018, som kan opgøres til omkring 60.800 fuldtidspersoner. Der er valgt at
opgøre faldet i samme måned i begge år med henblik på at undgå sæsonmæssige
udsving.
Faldet i offentligt forsørgede giver anledning til offentlige mindreudgifter, som her
er beregnet som den årlige virkning af faldet i antallet af fuldtidspersoner.
Det vil sige, at beregningen er foretaget ved, at det samlede fald fra juli 2015 til juli
2018 fordeles på ydelsestyper og ganges på enhedspriser og aktiveringsudgifter for
de pågældende ydelser. Der tages ikke højde for eventuelle merindtægter som følge
af, at nogle personer kan være overgået til beskæftigelse.
23. april 2019
J.nr.
2018-6539
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om de samfundsøkonomiske besparelser af, at antallet af offentlige forsørgede er faldet siden folketingsvalget i 2015, til beskæftigelsesministeren
2048138_0002.png
BEU 367 (alm. del), punkt f blev opgjort på baggrund af 2017-priser.
I
tabel 1
er de offentlige mindreudgifter opgjort til 4,8 mia. kr. efter skat og tilbage-
løb i 2017-pl og 4,7 mia. kr. efter skat og tilbageløb i 2019-pl.
Den lavere mindreudgift, som opgjort i 2019-priser, skyldes, at enhedspriserne
gennemsnitligt har været faldende fra finansloven for 2017 til finansloven for 2019.
Tabel 1
Mindreudgifter af færre offentligt forsørgede juli 2015-juli 2018
Ændring i antal ydelses-
Ændring i udgifter efter
modtagere (fuldtidsperso- skat og tilbageløb, mio. kr.
ner)
i PL 17
I alt
-60.800
-4.799
Ændring i udgifter ef-
ter skat og tilbageløb,
mio. kr. i PL 19
-4.691
Anm.: Beregningerne af ændringerne i udgifterne er baseret på de gennemsnitlige udgifter til ydelser og aktivering på
finansloven for 2019. For arbejdsmarkedsydelse er dog anvendt regnskabstal for 2016 opregnet til 2019-pl.
Der er regnet med en gennemsnitlig skatteprocent på 37,8 for alle ydelser samt tilbageløb på 24,5 pct.
Kilde: Jobindsats.dk, finansloven for 2019 og egne beregninger.
Ser man isoleret set på kontanthjælpssystemet, vil jeg henvise til min besvarelse af
BEU, alm. del 2017-18, spg. 457, fra 26. oktober 2018, som omhandler mindreud-
gifter som følge af færre personer i kontanthjælpssystemet.
Fra april 2016 til april 2018 er det faktiske antal fuldtidsmodtagere i kontanthjælps-
systemet faldet med ca. 25.400. Der er ligeledes her valgt at opgøre faldet i samme
måned i begge år med henblik på at undgå sæsonmæssige udsving.
De offentlige mindreudgifter er på samme måde som ovenfor beregnet som virk-
ningen af dette fald i antal modtagere. Beregningen er foretaget ved, at det samlede
fald i perioden fordeles på ydelsestyper og opregnes til offentlige mindreudgifter.
Det bemærkes, at der for denne del af besvarelsen er tale om en isoleret beregning
af de direkte offentlige mindreudgifter til kontanthjælpsområdet.
Der tages således ikke højde for eventuelle merudgifter til øvrige ydelser som følge
af, at nogle personer kan være overgået til eksempelvis ressourceforløb, eller for
eventuelle merindtægter som følge af, at nogle personer kan være overgået til be-
skæftigelse.
De samlede årlige offentlige mindreudgifter til forsørgelsesydelser og aktivering er
beregnet fra april 2016 til april 2018 og skønnes at udgøre ca. 1,7 mia. kr. efter skat
og tilbageløb i såvel 2018-pl som i 2019-pl,
jf. tabel 2.
Det bemærkes også her, at mindreudgiften ved at opgøre i 2019-priser skyldes la-
vere gennemsnitlige enhedspriser på finansloven for 2019 sammenlignet med fi-
nansloven for 2017.
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om de samfundsøkonomiske besparelser af, at antallet af offentlige forsørgede er faldet siden folketingsvalget i 2015, til beskæftigelsesministeren
2048138_0003.png
Tabel 2
Mindreudgifter af færre i kontanthjælpssystenet april 2016-april 2018
Ændring i antal ydelses-
Ændring i udgifter efter
modtagere (fuldtidsperso- skat og tilbageløb, mio. kr.
ner)
i PL 18
I alt
-25.359
-1.684
Ændring i udgifter ef-
ter skat og tilbageløb,
mio. kr. i PL 19
-1.648
Anm.: Beregningerne af ændringerne i udgifterne er baseret på de gennemsnitlige udgifter til ydelser og aktivering på
finansloven for 2019. For arbejdsmarkedsydelse er dog anvendt regnskabstal for 2016 opregnet til 2019-pl.
Der er regnet med en gennemsnitlig skatteprocent på 37,8 for alle ydelser samt tilbageløb på 24,5 pct.
Kilde: Jobindsats.dk, finansloven for 2019 og egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3