Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
7. februar 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af
11. januar 2019 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Kan ministeren bekræfte, at beregningen i udspillet ”En offentlig sektor rustet til
Fremtiden” som viser, at en reduktion af det gennemsnitlige sygefravær i den of-
fentlige sektor med én dag vil svare til færre udgifter til vikarer og overarbejde
svarende til ca. 790 mio. kr., bygger på en forudsætning om, at alt sygefravær dæk-
kes ind af vikarer i forholdet 1:1, eller at kollegaer til de sygemeldte arbejder eks-
tra?
Svar
Spørgsmål
Forudsætningerne bag beregningseksemplet på de skønnede frigjorte ressourcer
på ca. 790 mio. kr. ved reduktion i det gennemsnitlige sygefravær på én dag i den
offentlige sektor er beskrevet i Beskæftigelses- og Finansministeriets analyserap-
port
1
om sygefravær i den offentlige sektor,
jf. afsnit 6 i rapporten.
Beregningerne bygger på en forudsætning om, at offentlige ansatte leverer service
til deres medborgere, og at de offentlige arbejdsgivere i forbindelse med sygefra-
vær enten ansætter nye medarbejdere (fx vikarer), eller at kollegaerne til de syge-
meldte medarbejdere via overarbejde udfører det arbejde, som de sygemeldte el-
lers ville have udført. Højere sygefravær indebærer typisk øgede udgifter, både når
der er tale om vikaransættelser og overarbejde.
Når en offentlig arbejdsgiver benytter sig af vikaransættelser i forbindelse med
sygefravær, vil der ved en reduktion af sygefraværet frigøres økonomiske ressour-
cer i form af færre lønudgifter til vikaransættelser. Når en offentlig arbejdsgiver
benytter sig af merarbejde blandt allerede ansatte medarbejdere i forbindelse med
sygefravær, kan der ved en reduktion i sygefraværet frigøres økonomiske ressour-
cer enten i form af færre udgifter til udbetaling af merarbejdet eller afspadsering af
merarbejdet. I tilfælde af at merarbejdet afspadseres vil medarbejderne således på
et senere tidspunkt være fraværende, og der vil enten skulle være vikardækning
eller fornyet merarbejde.
Det bemærkes, at der er i beregningerne af frigjorte ressourcer i rapporten hver-
ken er taget hensyn til at nogle grupper af ansatte i den offentlige sektor fx kan
have et fast tillæg for at stå til rådighed ifm. overarbejde, eller at andre grupper kan
have en overarbejdsbetaling, der er væsentlig større end den almindelige afløn-
ning.
1
Økonomisk Analyse: Sygefravær i den offentlige sektor, Beskæftigelses- og Finansministeriet (2019).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk