BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8. januar om udenlandske landbrugs- og sundhedspraktikanter, til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Mundtlig besvarelse af samrådsspørgs-

mål AK, AL og AM (alm. del) stillet

efter ønske fra Karsten Hønge (SF)

Hvornår:

Tirsdag den 8. januar 2019, kl. 15-

16:30

DET TALTE ORD GÆLDER

17. december 2018

Sags nr.

Akt-id

2018 - 21236

604363

Tekst:

Samrådsspørgsmål AK:

”Vil ministeren redegøre for, på hvilket fagligt grundlag sammenligningen af land-

brugspraktikanter og praktikanter i sundhedsvæsenet er foretaget, jf. udtalelse på

samråd den 28/11-2018?”

Samrådsspørgsmål AL:

”Vil ministeren redegøre for, hvad betegnelsen ”udenlandske sundhedspraktikan-

ter” dækker over?”

Samrådsspørgsmål AM:

”Vil ministeren redegøre for udviklingen i, hvor mange udenlandske sundhedsprak-

tikanter der findes i sundhedsvæsenet på indeværende tidspunkt, samt hvorhenne i

sektoren disse er beskæftiget? Der ønskes både oplysninger om arbejdsplads, funk-

tion og geografisk placering.”

SVAR:

Tak for spørgsmålene - som jeg vil besvare samlet.

Sidst jeg var i samråd om praktikantordningen handlede

det om, at regeringen vil afskaffe de ekstra krav, som

praktikanterne på det grønne område skal opfylde. De

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8. januar om udenlandske landbrugs- og sundhedspraktikanter, til udlændinge- og integrationsministeren

ekstra krav blev indført med aftalen om en reform af in-

ternational rekruttering i 2015.

I dag er der forskellige generelle krav alt efter om, der er

tale om en praktikant til det grønne område eller til de

øvrige områder, herunder sundhedsområdet.

Jeg kan forstå på presseomtalen, at der nu har været kri-

tik af, at jeg henviste til de forskelle mellem praktikant-

ordningerne som en del af begrundelsen for regeringens

forslag til ændringer af landbrugspraktikantordningen.

Det forstår jeg nu ikke rigtig.

Som jeg sagde på sidste samråd, giver praktikantordnin-

gen tredjelandsstatsborgere mulighed for at komme i

praktik i Danmark. Det vil sige et ophold hos en privat

eller offentlig virksomhed med et uddannelsesmæssigt

sigte for en udlænding, der ikke er fra EU/EØS-området.

En praktikant på det grønne område skal over for Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration doku-

mentere at have bestået en formel sprogprøve i dansk,

svensk, norsk, engelsk eller tysk, som ligger på A2-

niveau eller derover [typisk på engelsk].

Det skal praktikanter på øvrige områder ikke. Det vil si-

ge arkitektpraktikanterne, sundhedspraktikanterne og øv-

rige praktikanter.

Praktikanter på det grønne område skal opfylde et al-

derskrav, som er 18-30 år på ansøgningstidspunktet. For

øvrige praktikanter er alderskravet 18-35 år. Dog er der

ingen øvre aldersgrænse for lægepraktikanter.

Praktikanter på det grønne område

skal

være under ud-

dannelse. Det gælder ikke for de øvrige praktikanter,

herunder heller ikke på sundhedsområder.

For arkitekterne gælder dog, at de skal være under ud-

dannelse. Men det krav bygger på en konkret aftale mel-

lem arbejdsmarkedets parter om sædvanlige løn- og an-

sættelsesvilkår, da det ikke anses som sædvanligt at blive

ansat som praktikant efter endt arkitektuddannelse. Det

er således ikke et krav, der er stammer fra os politikere,

men fra arbejdsmarkedets parter. Og vi respekterer selv-

følgelig de aftaler arbejdsmarkedets parter indgår, i de

regler, vi har.

Praktikanter på det grønne område kan maksimalt gives

opholdstilladelse for 12 måneder. De øvrige praktikanter

kan gives tilladelse for op til 18 måneder.

De øvrige grupper af praktikanter skal ikke opfylde de

samme generelle krav. Der er forskellige regler for for-

skellige grupper af praktikanter. Det er efter min mening

ikke fair.

Det er for mig at se ene og alene udtryk for en politisk

holdning blandt nogen om, at det grønne område skal

stilles ringere end andre områder.

Jeg kan ikke se, hvorfor der skal stilles andre generelle

udlændingeretlige krav på det grønne område end på de

andre områder, hvor der er udenlandske praktikanter. Og

som sidste gang vil jeg pege på, at det så for eksempel er

på sundhedsområdet og i arkitektbranchen.

Når det er sagt, er der selvfølgelig krav til, at udlændin-

gen skal have eller været i gang med en uddannelse, der

er relevant i forhold til praktikopholdet. En sygeplejeelev

kan ikke komme i praktik som fodermester, og en gartner

kan ikke komme i praktik som jordmoder. Og en land-

brugselev kan selvfølgelig heller ikke bliver sygepleje-

praktikant.

Så for at konkludere i forhold til spørgsmål AK

–

ja så

bestod sammenligningen i, at regeringen vil fjerne de

ekstra udlændingeretlige krav, som de øvrige grupper af

praktikanter ikke skal opfylde, herunder sundhedsprakti-

kanterne.

Der spøges også i spørgsmål AL til mere viden om, hvad

en udenlandsk sundhedspraktikant dækker over.

En udenlandsk sundhedspraktikant kan komme i praktik i

det danske sundhedsvæsen. De har af gode grunde ikke

opnået dansk autorisation men kan under visse nærmere

betingelser fungere som medhjælp for en autoriseret

sundhedsperson.

Udenlandske sundhedspraktikanter kommer i praktik i

Danmark i uddannelsesøjemed, dvs. de enten er under

uddannelse eller lige har afsluttet deres uddannelse i de-

res hjemland.

Det betyder ganske enkelt, at en udenlandsk praktikant

ikke bliver ansat som fx sygeplejerske eller læge, da det

kræver dansk autorisation, men bliver ansat som prakti-

kant under en autoriseret sundhedspersons opsyn og an-

svar.

Når en udlænding indgiver ansøgning som sundheds-

praktikant i Danmark, skal arbejdsgiveren underskrive en

erklæring på, at ansættelsen af praktikanten er faglig an-

svarlig, og at praktikantens arbejde udføres under denne

persons opsyn og ansvar.

I den forbindelse kan jeg nævne, at der ikke på

sundhedsministeriets område gælder et nationalt krav om

sprogprøve for udenlandske sundhedspraktikanter, der

ikke deltager i et autorisationsforløb, men arbejdsgiveren

skal dog sikre, at praktikanten har de fornødne kvalifika-

tioner og kompetencer

–

faglige som sproglige.

Det er således arbejdsgiveren, der vurderer om prakti-

kanten er kvalificeret

–

for eksempel hvilket sprog prak-

tikanten skal tale for at få noget ud af praktikantopholdet.

Sådan bør det også være på det grønne område.

Spørgeren har med spørgsmål AM bedt mig redegøre for

udviklingen i, hvor mange udenlandske sundhedsprakti-

kanter der findes i sundhedsvæsenet på indeværende

tidspunkt, samt hvorhenne i sektoren disse er beskæfti-

get? Der ønskes både oplysninger om arbejdsplads, funk-

tion og geografisk placering.

Jeg skal gøre opmærksom på, at de udlændingeretlige

praktikantregler gælder for tredjelandsborgere

–

og det er

derfor kun den gruppe, jeg fokuserer på i besvarelsen.

For at kunne svare på dette spørgsmål har SIRI foretaget

en manuel gennemgang af sager afgjort i 2017 og frem

til 31. oktober 2018, da disse oplysninger ikke opgøres

statistisk i udlændingesystemet.

De har oplyst, at der til og med den 31. oktober 2018 er

givet 16 førstegangstilladelser til praktikanter til sund-

hedsområdet. Og at der i 2017 blev givet 13 førstegangs-

tilladelser til praktikanter til sundhedsområdet.

Her skal jeg understrege, at der er tale om antal tilladel-

ser, dvs. samme person kan have fået mere end en tilla-

delse i perioden.

I 21 ud af de 29 sager har praktikanten afsluttet en rele-

vant uddannelse, mens praktikanten i de resterende 8 sa-

ger fortsat var under uddannelse på ansøgningstidspunk-

tet.

Selvom de 21 praktikanter har afsluttet en relevant ud-

dannelse, vil de dog fortsat have mulighed for at videre-

uddanne sig med en højere uddannelse eller specialisere

sig. Det kan derfor ikke med sikkerhed siges, at de 21

praktikanter på ansøgningstidspunktet var helt færdige

med deres samlede uddannelsesforløb.

Ud af den samlede gruppe på 29 sundhedspraktikanter er

der:



14 tilladelser til læger/medicinstuderende



6 tilladelser til sygeplejersker/sygeplejestuderende



9 tilladelser til øvrige uddannelser

De 9 øvrige uddannelser er bl.a. uddannelse som optiker,

fysioterapeut, farmaceut, jordemoder samt bredere sund-

hedsuddannelser.

Eftersom der er tale om meget få sundhedspraktikanter,

er det ikke muligt at angive det præcise ansættelsessted,

da oplysningen i flere tilfælde vil være nok til at identifi-

cere praktikanten.

Opgørelsen er i stedet foretaget pr. region:



I Region Hovedstaden er der givet 19 tilladelser i

perioden



I Region Nordjylland er der givet 2 tilladelser



I Region Syddanmark 5



I Region Sjælland 1



Og i Region Midtjylland 2

Tallene betyder dog ikke, at praktikanterne er ansat af

regionen. Sundhedspraktikanterne er ansat både i det pri-

vate og offentlige, herunder inden for stat, region og

kommune.

I forhold til sundhedspraktikanternes funktion er det ved

behandlingen af deres ansøgning sikret, at praktikophol-

det er relevant i forhold til deres uddannelse. Praktikan-

ternes arbejdsopgaver varierer alt efter deres uddannelse

og praktiksted. Fuldstændig den samme vurdering og

samme varians i arbejdsopgaver gælder i øvrigt prakti-

kanter på det grønne område.

Tak for ordet.