Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2011210_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
197 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 197.:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange unge, der er blevet pålagt at
gennemføre en uddannelse som følge af SRSF-regeringens reform af
førtidspension og fleksjob fra 2012, som efterfølgende ikke har gennemført den
pågældende uddannelse?”
Svar:
I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 blev der indført
ressourceforløb.
Formålet med ressourceforløb er at give borgerne en tværfaglig og sammenhæn-
gende indsats, der kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Der er ingen unge, der er blevet pålagt at gennemføre en uddannelse som følge af
SRSF-regeringens reform af førtidspension og fleksjob fra 2012. Jobcenteret skal
pålægge en borger at påbegynde en uddannelse, i fald borgeren er under 30 år, er
uden kompetencegivende uddannelse og modtager uddannelseshjælp.
Eller hvis borgeren modtager integrationsydelse og er vurderet som enten uddan-
nelsesparat eller aktivitetsparat. Det samme gør sig gældende for dagpengemodta-
gere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som
ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Pålægget kan gives når jobcenteret, i forbindelse med kontaktforløbet, har vurderet,
om pågældende vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
5. februar 2019
J.nr.
2019 - 441
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen