Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
26. februar 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 188 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 188:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad gevinsten er for det offentlige (pr. år i 2019-
priser), når en kontanthjælpsmodtager overgår til:
- Et fuldtidsarbejde til HK-mindsteløn
- Et fuldtidsarbejde til en løn svarende til folkeskolelærerniveau?”
Svar:
Jeg vil først og fremmest bemærke, at det glæder mig, at antallet på offentlig for-
sørgelse er faldet måned for måned, og at jobvæksten har bidt sig fast.
Det er først og fremmest en kæmpe gevinst for den enkelte, som kommer i job,
men svaret her vidner også om, at det er en gevinst for samfundet, når der frigøres
penge, som kan bruges kan bruges på andre ting, som fx velfærd.
Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at en kontanthjælpsmodtager ved overgang
til fuldtidsbeskæftigelse med HK-mindsteløn vil have en bruttoindtægt på 230.000
kr. om året.
Såfremt ydelsesmodtageren overgår til et fuldtidsarbejde med en folkeskolelærer-
løn, har jeg lagt til grund, at bruttoindtægten vil være 360.000 kr. om året, svarende
til en nyuddannet lærer.
Det medfører en forbedring af den offentlige saldo på hhv. 200.000 kr. og 280.000
kr.,
jf. tabel 1.
Gevinsten skyldes sparede udgifter til offentlig forsørgelse og akti-
vering, samt øgede indtægter fra skat og tilbageløb.
J.nr.
2019-170