Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2021211_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
26. februar 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 184 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 184:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad den samlede ekstraudgift ville være om året til
personer med ikke-vestlig baggrund, hvis man afskaffer kontanthjælpsloftet og
integrationsydelsen? Ministeren bedes opgøre det i 2019-priser”
Svar:
Formålet med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er, at flere skal i beskæf-
tigelse og færre være på offentlig forsørgelse. Vi har med kontanthjælpsloftet styr-
ket det økonomiske incitament til at vælge et aktivt arbejdsliv og har dermed skabt
et rigtig godt grundlag for, at flere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med inte-
grationsydelsen har vi også styrket incitament til at nytilkomne udlændinge kom-
mer ud på arbejdsmarkedet.
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil således svække det
økonomiske incitament og medføre merudgifter til udbetaling af boligstøtte og sær-
lig støtte til personer, som i dag er berørt af kontanthjælpsloftet samt til øget udbe-
taling af kontanthjælp og uddannelseshjælp til personer, der i dag modtager inte-
grationsydelse. Hertil kommer merudgifter som følge af negative beskæftigelses-
virkninger.
Finansministeren har i et svar til Finansudvalget af 28. september 2018 (FIU nr.
490 Alm. del) redegjort for provenuvirkningen ved at fjerne hhv. integrationsydel-
sen og kontanthjælpsloftet. Svaret omhandler en generel afskaffelse uanset de om-
fattede personers herkomst.
Merudgifter ved afskaffelse af integrationsydelsen uanset herkomst er skønnet til
ca. 700 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd i 2019 faldende til ca. 500 mio. kr.
i 2025,
jf. tabel 1.
Merudgifterne ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet uanset her-
komst er skønnet til ca. 400 mio. kr. årligt efter skat, tilbageløb og adfærd. Der er
ikke taget højde for eventuelt samspil ved afskaffelse af de to elementer samtidig
og samspillet til andre reformer.
J.nr.
2019-170
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvad den samlede ekstraudgift ville være om året til personer med ikke-vestlig baggrund, hvis man afskaffer kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, til beskæftigelsesministeren
2021211_0002.png
Tabel 1
Merudgifter ved afskaffelse af hhv. integrationsydelse og kontanthjælpsloft
Mio. kr., 2018-niveau
Integrationsydelse
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb og ad-
færd
Kontanthjælpsloft
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb og ad-
færd
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
800
700
800
700
800
700
700
700
700
600
600
600
600
500
-
-
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Anm.: Provenuerne er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og personopgørelserne til nærmeste 100 personer. Merud-
gifterne er opgjort inkl. afdæmpet regulering af ydelserne fra 2019 til 2023. Der er ikke beregnet varigt min-
dreprovenu ved afskaffelse af integrationsydelsen, da der ikke er skønnet over antallet af integrationsydelses-
modtagere efter 2025 på grund af usikkerhed. Mindreprovenuet forbundet med afskaffelse af kontanthjælpsloft
er opgjort med udgangspunkt i beregningerne bag indbudgetteringen finansloven for 2016, som herefter er op-
regnet med de seneste pris- og lønsatser fra Økonomisk Redegørelse (ØR) august 2018. FL 2019 aftalen mellem
regeringen og Dansk Folkeparti er ikke indregnet i FIU 490. Af FIU 490 (Alm. del) fremgår yderligere bereg-
ningstekniske antagelser.
Kilde: FFL19 og ØR august 2018 fsva. afskaffelse af integrationsydelse. Indbudgettering på FL16 og ØR august 2018
fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft samt egne beregninger
Som det fremgår af BEU 183 (Alm. del), udgør andelen af personer med ikke-
vestlig baggrund, der vil få en højere offentlig indkomst, hvis man afskaffer kon-
tanthjælpsloftet 38,9 procent.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, har oplyst mig, at andelen af personer med
ikke-vestlig baggrund, der modtager integrationsydelse, udgør 95,8 procent.
På den baggrund skønnes merudgifterne, til personer med ikke-vestlig baggrund,
ved afskaffelse af integrationsydelsen til ca. 700 mio. kr. efter skat, tilbageløb og
adfærd i 2019 faldende til ca. 500 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 2.
Merudgifterne, til per-
soner med ikke-vestlig baggrund, ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet er skønnet
til ca. 200 mio. kr. årligt efter skat, tilbageløb og adfærd.
Tabel 2
Merudgifter ved afskaffelse af hhv. integrationsydelse og kontanthjælpsloft
Mio. kr., 2019-niveau
Integrationsydelse
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb og ad-
færd
Kontanthjælpsloft
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb og ad-
færd
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
800
700
800
700
700
700
700
600
600
600
600
500
500
500
-
-
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvad den samlede ekstraudgift ville være om året til personer med ikke-vestlig baggrund, hvis man afskaffer kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, til beskæftigelsesministeren
Anm.: Provenuerne er opregnet til 2019-PL og er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Kilde: FFL19 og ØR august 2018 fsva. afskaffelse af integrationsydelse. Indbudgettering på FL16 og ØR august 2018
fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft samt egne beregninger
Det skal afslutningsvist bemærkes, at integrationsydelsen, som led i finanslovsafta-
len mellem regeringen og Dansk Folkeparti, skifter navn til henholdsvis selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse den 1. januar 2020.
Samtidig nedsættes satsen for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned og med
1.000 kr. pr. person pr. måned for samboende og gifte - svarende til 2.000 kr. pr.
husstand. Ydelsesreduktionen træder i kraft, når målgruppen har optjent ret til hal-
ve børne- og ungeydelser efter 3 års ophold i Danmark. Der er i besvarelsen ikke
taget højde for konsekvenserne heraf.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3