BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om kommentar til henvendelse modtaget i Retsudvalget den 17/12-18 fra Mads Holgersen, tillidsrepræsentant på Storstrøms Fængsel om sygefraværet på Storstrøm fængsel, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. januar 2019

Økonomikontoret

Amalie Munkner Kristi-

ansen

2018-0032/01-0032

962934

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 177 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december

2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).

Søren Pape Poulsen

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om kommentar til henvendelse modtaget i Retsudvalget den 17/12-18 fra Mads Holgersen, tillidsrepræsentant på Storstrøms Fængsel om sygefraværet på Storstrøm fængsel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 177 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Udvalget anmoder om ministerens kommentar til REU alm. del

- bilag 107 til henvendelse fra Mads Holgersen, tillidsrepræsen-

tant på Storstrøms Fængsel. Ministerens bedes herunder besvare

følgende spørgsmål – evt. efter at have indhentet udtalelse fra

beskæftigelsesministeren:

– Hvordan er sygefraværet på Storstrøm fængsel?

– Hvordan er sygefraværet i fængselsvæsnet i almindelighed?

– Hvordan håndterer AT de forhold der er beskrevet i henven-

delsen og herunder om der er givet påbud eller andre reaktio-

ner? – Hvornår forventes forholdene i fængslet at være norma-

liseret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Storstrøm Fængsel er et nyetableret lukket fængsel, som

gradvist er taget i brug i perioden fra den 30. oktober 2017 til

december 2018.

Sygefraværet i kriminalforsorgen har i en længere årrække væ-

ret for højt - og er det fortsat. Det samlede sygefravær i krimi-

nalforsorgen var i perioden januar til og med november 2018 på

20,2 sygefraværsdage pr. fuldtidsstilling.

For gruppen af fængselsbetjente var sygefraværet i samme peri-

ode på 25,3 sygefraværsdage pr. årsværk. Det bemærkes, at sy-

gefraværstallene ikke omfatter Grønland og Færøerne, samt at

tallene for 2018 kan ændre sig som følge af efterregistreringer.

For Storstrøm Fængsel var det samlede sygefravær i perioden

på 24,9 sygefraværsdage pr. årsværk og for fængselsbetjente

22,7 sygefraværsdage pr. årsværk. Niveauet for sygefravær for

fængselsbetjentene i Storstrøm Fængsel var således ikke højere

end det generelle sygefraværsniveau for fængselsbetjente i kri-

minalforsorgen.

Kriminalforsorgen har iværksat en række initiativer med hen-

blik på at nedbringe sygefraværet, og den styrkede indsats fort-

sætter i 2019. Nedbringelse af sygefraværet er således et sær-

skilt initiativ i aftalen om kriminalforsorgens økonomi for 2018-

2021, og der er i den forbindelse bl.a. nedsat en taskforce på om-

rådet. Taskforcen har bl.a. fokus på at udvikle værktøjer, som

understøtter lederne i deres daglige håndtering af sygefravær,

herunder ved at forbedre datagrundlaget, yde juridisk og perso-

naleadministrativ bistand samt fastlægge ensartede arbejds-

gange.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det samlede sygefravær i krimi-

nalforsorgen har været faldende fra 2017 til 2018. Der har såle-

des været et fald på 3,0 sygefraværsdage pr. årsværk, når man

sammenligner perioden januar til november 2018 med samme

periode i 2017.

Kriminalforsorgen har i øjeblikket et strukturelt underskud af

fængselsbetjente. Underskuddet berører stort set alle fængsler

og arrester, men især Storstrøm Fængsel, der som nævnt har væ-

ret under løbende idriftsættelse siden oktober 2017, er ramt.

For at imødegå underskuddet af fængselsbetjente har kriminal-

forsorgen iværksat en omfattende rekrutteringsindsats i 2018.

For at styrke indsatsen yderligere har kriminalforsorgen udar-

bejdet en rekrutteringsstrategi for 2019. Det fremgår bl.a. af

strategien, at der i 2019 skal rekrutteres 225 nye uniformerede

medarbejdere.

Med finansloven for 2019 er det desuden besluttet, at der skal

oprettes en uddannelsessatellit for fængselsbetjente i Vestdan-

mark, så det fremover bliver muligt at uddanne sig til fængsels-

betjent i det vestlige Danmark. Etableringen af en uddannelses-

satellit kan være et redskab til at øge rekrutteringen til kriminal-

forsorgen. Det er forventningen, at de første elever kan begynde

på uddannelsen i Vestdanmark allerede i løbet af 2019.

Derudover skal kriminalforsorgens rekrutteringsudfordringer

analyseres nærmere bl.a. med henblik på i endnu højere grad at

målrette rekrutteringskampagnerne. Der skal desuden foretages

en analyse af årsagerne til afgang, som også på sigt forventes at

have en positiv effekt på personaleunderskuddet.

Der er endvidere i 2018 gennemført en række initiativer i krimi-

nalforsorgen med henblik på at frigøre ekstra personaleressour-

cer til uniformeret postbesættelse i institutionerne på kortere

sigt.

Kriminalforsorgens ledelse har på baggrund af den aktuelle per-

sonalemangel besluttet at iværksætte yderligere frigørelsesiniti-

ativer i 2019, som på kortere sigt kan frigøre ekstra persona-

leressourcer til uniformeret postbesættelse i institutionerne. En

række mulige initiativer er i øjeblikket ved at blive afdækket.

For at imødegå den konkrete personalemangel på Storstrøm

Fængsel har områdeledelsen i Kriminalforsorgen Sjælland be-

sluttet, at fængselsbetjente fra områdets øvrige institutioner ud-

lånes til Storstrøm Fængsel. Områdekontoret fastlægger lø-

bende, hvor mange fængselsbetjente der konkret skal udlånes.

Der er i øjeblikket udlånt omkring 20 fængselsbetjente til Stor-

strøm Fængsel. Der er således også lokalt stort fokus på i videst

muligt omfang at imødegå personalemanglen i fængslet.

Som led i gennemførelsen af aftalen om kriminalforsorgens

økonomi for 2018-2021 har kriminalforsorgen for at sikre en

omkostningseffektiv og ensartet drift implementeret tjeneste-

tidssystemet VIT, samlet tjenesteplanlægningen i centrale enhe-

der og udrullet landsdækkende retningslinjer for vagtplanlæg-

ning.

Indkøringsfasen har imidlertid givet en række udfordringer, ikke

mindst i Kriminalforsorgen Sjælland, som var det første fulde

område, hvor VIT blev implementeret. Kriminalforsorgen har

stort fokus på at sikre en tæt dialog med medarbejdere og tillids-

repræsentanter, således at uhensigtsmæssigheder både i forhold

til selve VIT og den nye måde at vagtplanlægge på afdækkes og

håndteres hurtigst muligt.

Kriminalforsorgens ledelse har således stort fokus på de udfor-

dringer, kriminalforsorgen oplever i øjeblikket, herunder også i

Storstrøm Fængsel, og der er som nævnt iværksat en række til-

tag med henblik på at forbedre situationen. Størstedelen af tilta-

gene forventes dog først at få effekt på længere sigt, og det er

dermed ikke muligt konkret at angive, hvornår forholdene i

Storstrøm Fængsel forventes at være normaliseret.

Opstarten af et stort nyt lukket fængsel er dog under alle om-

stændigheder en meget stor opgave, som forventes at give ud-

fordringer i nogen tid endnu.”

I forhold til spørgsmålet om Arbejdstilsynet har Justitsministeriet indhentet

et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, der har indhentet en udtalelse fra Ar-

bejdstilsynet, som oplyser følgende:

”Der er frem til dags dato (3. januar 2019) ikke gennemført til-

syn med Storstrøm Fængsel. Arbejdstilsynet kan derfor ikke ud-

tale sig om de konkrete beskrivelser af arbejdsforholdene.

Driften af Storstrøm Fængsel startede i efteråret 2017, og Stor-

strøm Fængsel vil på lige vilkår med andre virksomheder blive

udtrukket til tilsynsbesøg. Virksomheder kan blive prioriteret til

tilsyn som led i det risikobaserede tilsyn, eller hvis Arbejdstil-

synet fx har en konkret mistanke om arbejdsmiljøproblemer på

baggrund af en klage over arbejdsmiljø eller en ulykke.

Inden for det risikobaserede tilsyn udvælges virksomheder til

tilsyn, dels på baggrund af en risikovurdering og dels på bag-

grund af en stikprøve. Risikovurderingen sker ud fra en række

branchespecifikke og virksomhedsspecifikke parametre (som fx

virksomhedens størrelse og anmeldte arbejdsulykker mv.), som

tilsammen skal identificere de virksomheder, der forventes at

have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. Hvis en nystar-

tet virksomhed, som fx Storstrøm Fængsel, ikke har fået tilsyn

efter to år, så opprioriteres den, således at der er større sandsyn-

lighed for, at den får tilsyn.”