BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Kemi, ulykker og internationalt

Postboks 1228

Notat

0900 København C

Tlf. 70 12 12 88

Fax 70 12 12 89

[email protected]

www.at.dk

CVR nr. 21481815

REGULERING AF ARBEJDE MED MINERALULD

23-05-2018

Vores sag

1. Baggrund

Arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af

syntetiske mineralfibre er i dag reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen.

Det gælder også de syntetiske mineralfibre, som EU i 1997 klassificerede som muligt

kræftfremkaldende, og som i dette notat herefter betegnes som

”gammel mineraluld”.

I september 2017 fremlagde Arbejdstilsynet et forslag for Kræftrevisionsudvalget om,

at reguleringen af arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld

fremover skulle ske i kræftbekendtgørelsen.

Forslaget lagde op til ændringer i kræftbekendtgørelsens bilag 1A og blev sendt til

Kræftrevisionsudvalget forud for udvalgets møder i efteråret 2017.

Efter udvalgets første drøftelse af forslaget blev Arbejdstilsynet gjort opmærksom på,

at der internationalt er uoverensstemmelse i vurderingen af gammel mineraluld som

kræftfremkaldende.

På den baggrund foreslår Arbejdstilsynet, at montage og nedrivning af gammel

mineraluld fortsat reguleres efter reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen. Samtidig

udbygges bekendtgørelsen med nye bestemmelser om risikovurdering og udvidet

instruktionspligt, sådan at reguleringen i det store hele vil svare til, at montage og

nedrivning af gammel mineraluld var reguleret i kræftbekendtgørelsen.

Den eneste forskel, der juridisk vil være mellem at regulere montage og nedrivning af

gammel mineraluld i mineraluldsbekendtgørelsen frem for i kræftbekendtgørelsen er,

at håndtering af affald ikke reguleres i mineraluldsbekendtgørelsen.

Imidlertid vil den virksomhed, som håndterer affald efter nedrivning af gammel

mineraluld, som EU har klassificeret som muligt kræftfremkaldende, være omfattet af

reglerne for affaldshåndtering efter kræftbekendtgørelsen. For øvrige syntetiske

20175000550

20175000551

Vores ref.

lp/njf

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

mineralfibre, vil virksomheden være omfattet reglerne om affaldshåndtering i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.

Dette notat beskriver baggrunden for Arbejdstilsynets vurdering af, at regulering af

arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld, som EU har klassificeret

som muligt kræftfremkaldende, for nærværende fortsat bør ske i

mineraluldsbekendtgørelsen udbygget med krav om risikovurdering og

instruktionspligt.

Ved reference til mineralfibres kræftfremkaldende egenskaber forstås i dette notat de

kræftfremkaldende egenskaber i mennesker.

Notatet består af følgende afsnit:

I afsnit 2 forklares, hvad der forstås ved syntetiske mineralfibre.

I afsnit 3 gennemgås udviklingen i dansk og EU-regulering af syntetisk mineralfibre

og den internationale vurdering af fibrenes kræftrisiko.

I afsnit 4 beskrives baggrunden for og indholdet af Arbejdstilsynets første forslag fra

september 2017 til regulering af arbejde med montering og nedrivning af gammel

mineraluld, som EU har klassificeret som muligt kræftfremkaldende.

I afsnit 5 bliver baggrund for og indhold af Arbejdstilsynets nye forslag beskrevet.

I afsnit 6 besvares spørgsmålet om, hvornår CLP-forordningen om klassificering og

mærkning af stoffer og blandinger gælder i forhold til gammel mineraluld.

I afsnit 7 omtales Miljøstyrelsens klassificering af mineraluld produceret før 1997 som

farligt affald.

I afsnit 8 gennemgås Miljøstyrelsens anbefalinger i forhold til genbrug af mineraluld.

2. Syntetiske mineralfibre

Syntetiske mineralfibre bruges som betegnelse for fibre, som er fremstillet ud fra sten,

glas eller slagger. Dette i modsætning til naturligt forekommende mineralske fibre, fx

asbestfibre.

Syntetiske mineralfibre kan opdeles i tre grupper:

Ikke-bioopløselige syntetiske mineralfibre (gammel mineraluld):

EU har på den

harmoniserede liste over klassificeringer i CLP-forordningen klassificeret disse

som muligt kræftfremkaldende (kategori 2). IARC har vurderet, at det ikke var

muligt at klassificere disse i forhold til kræftfremkaldende egenskaber. Arbejde

med montering og nedrivning af mineraluld med disse fibre er reguleret i

mineraluldsbekendtgørelsen. Andet arbejde er omfattet af kræftbekendtgørelsen.

Bioopløselige mineralfibre (ny mineraluld):

EU har lavet en undtagelse til

førnævnte klassificering i de såkaldte note Q mineralfibre, dvs. at fibrene i forsøg

er bioopløselige med en halveringstid i lungerne på mindre end 10 dage eller ikke

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

har vist relevante sygdomsfremkaldende virkning, neoplastiske forandringer eller

kræftfremkaldende effekt.

IARC har i 2001 valgt ikke at lave en samlet vurdering af disse mineralfibre i

forhold til kræftfremkaldende virkning.

Arbejde med montering og nedrivning af mineraluld med disse fibre er reguleret efter

reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen.

Ildfaste keramiske mineralfibre:

EU har på den harmoniserede liste over

klassificeringer i CLP-forordningen klassificeret denne type fibre som sandsynligt

kræftfremkaldende (kategori 1B). IARC har vurderet disse fibre som muligt

kræftfremkaldende. Arbejde med ildfaste keramiske fibre er omfattet af

kræftbekendtgørelsen.

Notatet dækker ikke de ildfaste keramiske mineralfibre.

3. Tidslinje for regulering og klassificering af syntetiske mineraluldsfibre

1988

WHO’s internationale kræftforskningsinstitut IARC vurderede

i 1988

, at syntetisk

mineraluld var muligt kræftfremkaldende (IARC gr. 2B).

Mineraluldsbekendtgørelsen trådte i kraft i juni 1988 og fastsatte regler for arbejde

med montering og nedrivning af syntetisk mineraluld.

I bekendtgørelsen blev der blandt andet fastsat krav til planlægning af arbejdet, valg af

produkter, der formindsker afgivelsen af støv og fibre på arbejdspladsen, og brug af

støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning samt egnet åndedrætsværn ved støvende

arbejde.

Desuden blev der i bekendtgørelsen stillet krav til leverandører om at udarbejde en

brugsanvisning med oplysninger om sundhedsmæssige risici og

sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i denne forbindelse, samt at de færdige

materialer leveres, så støvafgivelse fra materialerne modvirkes.

Syntetiske mineralfibre blev optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets

daværende grænseværdiliste. Værdien var fastsat til 2 fibre/ml på stationære

arbejdspladser og til 5 mg/m3 totalstøv på ikke-stationære arbejdspladser. Samtidig

blev disse værdier varslet nedsat.

1992

I 1992 blev grænseværdien for syntetiske mineralfibre nedsat til 1 fiber/ml.

1993

Syntetiske mineralfibre blev

på baggrund af IARC’s

daværende vurdering omfattet af

kræftbekendtgørelsens bilag 1 (nuværende bilag 1A), hvor det nævntes, at

Monografi vol. 43

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

arbejdsprocesser, hvorved der udvikles respirable syntetiske mineralfibre, er omfattet

af bekendtgørelsen. Ligeledes blev respirable syntetiske mineralfibre og støvende

materialer med indhold heraf omfattet af kræftbekendtgørelsen.

Samtidigt blev det i bekendtgørelsen fastlagt, at arbejde med montering og nedrivning

af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre var undtaget

kræftbekendtgørelsen og i stedet reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen.

1997

klassificerede syntetiske mineraluldsfibre som muligt kræftfremkaldende, men har

lavet en undtagelse hertil i note Q, hvor note Q-fibre er undtaget for klassificering,

mens de gamle mineraluldsfibre, som blev fremstillet før 1997, fortsat skal

klassificeres som muligt kræftfremkaldende.

Note Q er videreført i

EU’s harmoniserede liste over klassificeringer i bilag VI i CLP-

forordningen og betyder, at klassificering af syntetiske mineralfibre som

kræftfremkaldende kan undlades, hvis det kan påvises, at fibrene er bioopløselige eller

ikke har vist neoplastiske forandringer eller kræftfremkaldende effekt.

2001

IARC vurderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens for, at syntetisk mineraluld var

kræftfremkaldende

. Dette var en revurdering

i forhold til IARC’s vurdering fra 1988,

hvor syntetisk mineraluld blev vurderet til at være muligt kræftfremkaldende.

Samlet vurderede IARC, at det ikke var muligt at klassificere glasuldsfibre,

stenuldsfibre og slaggeuldsfibre i forhold til kræftfremkaldende virkning (IARC gr. 3).

IARC valgte ikke at lave en samlet vurdering for de nyligt udviklede bioopløselige

fibre på baggrund af manglende data og problemer med at karakterisere denne type

fibre ud fra kemisk struktur.

2002

Kræftbekendtgørelsen blev ændret sådan, at der i bilag 1A nu blev refereret til

syntetiske mineralfibre klassificeret som muligt kræftfremkaldende på baggrund af

EU’s klassificering –

dvs. i forhold til gamle mineraluldsfibre.

Den hidtidige betoning af, at arbejde med montering og nedrivning af

isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre var undtaget

kræftbekendtgørelsen og i stedet reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen, blev

videreført uændret.

SCOEL (EU’s videnskabelige komité om erhvervsbetingede

grænseværdier) foreslog

en OEL-grænseværdi for glasuldsfibre på 1 mg/m3 svarende til 10 fibre/ml

Direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om 23. tilpasning af direktiv 67/548/EØF

(stofdirektivet)

Monografi vol. 81

SUM rapport nr. 108

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

2012

SCOEL anbefalede en grænseværdi på 1 fibre/ml for respirable syntetiske

mineralfibre

. Med respirable fibre mentes fibre med en længde større end 5

mikrometer og en diameter mindre end 3 mikrometer, hvor forholdet længde:diameter

er større end 3:1.

2016

På møde i SCOEL den 12.

–

14. september 2016 blev SUM088 og SUM108 trukket

tilbage med henblik på, at der udarbejdes et nyt arbejdsdokument for mulige

grænseværdier for mineralfibre.

4. Første forslag til regulering af syntetiske mineralfibre (september 2017)

A. Baggrund for forslaget

I det materiale, der i september 2017 blev sendt til kræftudvalget forud for udvalgets

møderække i andet halvår 2017, indgik et forslag til, hvordan gamle mineralfibre

kunne reguleres i kræftbekendtgørelsen.

Forslaget var en udløber af arbejdet i det regeludvalg, som i 2015 behandlede

Arbejdstilsynets forslag til justering af kræftbekendtgørelsen og andre

kemibekendtgørelser.

Da mineraluldsbekendtgørelsen ikke var den del af de bekendtgørelser, der var i spil,

udtalte regeludvalget følgende i sin indstilling til Arbejdsmiljørådet:

”Arbejde

med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske

mineralfibre er undtaget kræftbekendtgørelsen og i stedet reguleret i

mineraluldsbekendtgørelsen.

Regeludvalget finder, at nedrivning af mineraluld, der klassificeres som

kræftfremkaldende kategori 2 i bilag VI til CLP-forordningen, ikke længere bør

undtages kræftbekendtgørelsen.

Regeludvalget indstiller, at Arbejdstilsynet afklarer, hvordan gammel mineraluld i

stedet reguleres i kræftbekendtgørelsen. Regeludvalget indstiller endvidere, at

problemstillingen tages op, enten i et selvstændigt regelarbejde eller i 8.

revisionspakke. Arbejdstilsynets vejledning om mineraluld bør efterfølgende revideres,

så der informeres om beskyttelse ved hhv. gammel og ny

mineraluld.”

SUM rapport nr. 88

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

B. Forslagets indhold

Forslaget gik konkret på at ophæve § 1, stk. 2, i mineraluldsbekendtgørelsen. Heri er

det fastsat, at syntetiske mineralfibre ikke er omfattet af farlighedsbegrebet i reglerne

for arbejde med stoffer og materialer.

Samtidig skulle § 3 i kræftbekendtgørelsen ophæves. Heri er det fastsat, at arbejde

omfattet af mineraluldsbekendtgørelsen er undtaget fra kræftbekendtgørelsen. Herved

ville arbejde med montering og nedrivning af mineraluld med de gamle mineralfibre

blive omfattet af kravet om, at den almindelige APV skal udbygges med en kemisk

APV.

Endelig blev der foreslået følgende justering af bilag 1A i forhold til syntetiske

mineralfibre:

Uddybende

Procentindhold Særlige

bemærkninger og

i materialer

bestemmelser

begrænsninger

0,1

Arbejdsprocesser,

hvorved der udvikles

respirable syntetiske

mineralfibre, er omfattet

af bekendtgørelsen.

§ 31(mærkning

af mineraluld)

Montering af i-

soleringsmaterialer

indeholdende syntetiske

mineralfibre.

CAS.nr. |

Stof

| Syntetiske mineralfibre: Mineraluld

som glasuldsfibre, slaggeuldsfibre

og stenuldsfibre klassificeret som

kræftfremkaldende kategori 2 i

bilag VI til CLP-forordningen.

§ 29 (skiltning) Nedrivning af i-

soleringsmaterialer

indeholdende syntetiske

mineralfibre

Anden udsættelse.

Forslaget fra september 2017 blev drøftet på kræftrevisionsudvalgets møde den 31.

oktober 2017, hvor DA-fællesskabet fandt, at den foreslåede særregulering er en

stramning af de nuværende regler, som ikke har afsæt i internationale

farlighedsvurderinger.

På kræftrevisionsudvalgets møde den 12. december 2017 orienterede Arbejdstilsynet

om, at forslaget fra september 2017 var erstattet med et nyt forslag for at opretholde

status quo. Dog med den tilføjelse, at mineraluldsbekendtgørelsen udbygges med krav

om kemisk APV og instruktion.

Den helt afgørende årsag var uoverensstemmelse mellem EU’s

harmoniserede liste

over klassificeringer i CLP-forordningen og IARC’s vurdering af, hvorvidt de gamle

mineralfibre kan klassificeres som muligt kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet støtter

sig i høj grad

til EU’s og IARC’s vurderinger

af, om et stof er kræftfremkaldende og

dermed skal være omfattet af kræftbekendtgørelsen, og så længe der er

uoverensstemmelse mellem WHO’s og EU's institutioner, er det Arbejdstilsynets

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

vurdering, at en fortsat

–

og udbygget

–

regulering i mineraluldsbekendtgørelsen er

mest hensigtsmæssig.

På mødet den 12. december 2017 fandt LO-siden fortsat, at det var vigtigt, at gammel

mineraluld bliver reguleret, og at det bør være i kræftbekendtgørelsen. LO-siden fandt

desuden, at det er en god idé også at revidere mineraluldsbekendtgørelsen og

fremførte, at ansatte ikke beskyttes tilstrækkeligt under nedrivning af gammel

mineraluld.

5. Arbejdstilsynets nye forslag til ændret regulering af syntetiske mineralfibre

Der indsættes en ny bestemmelse i mineraluldsbekendtgørelsen om, at arbejdsgiveren

skal udarbejde en kemisk APV med en vurdering af blandt andet fibrenes farlige

egenskaber, eksponeringsgrad- og varighed, omstændighederne ved arbejdet, herunder

mængde af farligt stof og materiale, samt virkningen af de forebyggende

foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.

Der indsættes desuden en ny bestemmelse om, at arbejdsgiveren

–

udover den

instruktion, der skal gives efter § 18 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

–

skal

sørge for at give oplysninger om risici for sikkerhed og sundhed, forholdsregler og

foranstaltninger, der skal træffes for at de ansatte kan beskytte sig selv og andre

arbejdstagere på arbejdspladsen.

I kræftbekendtgørelsen vil § 3 blive bevaret, og det vil i bilag 1A blive præciseret, at

de mineralfibre, der er omfattet af følgende bestemmelse, er de gamle mineralfibre:

CAS.nr. | Stof

Procentindhold Særlige

Uddybende bemærkninger og

i materialer bestemmelser begrænsninger

0,1

Arbejdsprocesser, hvorved der udvik-

les respirable syntetiske mineralfibre,

er omfattet af bekendtgørelsen. Arbej-

de med montering og nedrivning af i-

soleringsmaterialer indeholdende syn-

tetiske mineralfibre omfattes ikke, jf. §

| Syntetiske mineralfibre:

Mineraluld som

glasuldsfibre,

slaggeuldsfibre og

stenuldsfibre klassificeret

som kræftfremkaldende

kategori 2 i bilag VI til

CLP-forordningen.

Med forslaget om nye bestemmelser om kemisk APV og instruktion i

mineraluldsbekendtgørelsen bringes reglerne for arbejde med montering og nedrivning

af mineraluld på niveau med reglerne i bekendtgørelsen for arbejde med stoffer og

materialer og kræftbekendtgørelsen.

6. Hvornår gælder CLP i forhold til gammel mineraluld?

EU har klassificeret de gamle syntetiske mineralfibre som muligt kræftfremkaldende

–

Carc2

–

og optaget denne type fibre i bilag VI i CLP-forordningen.

CLP-forordningen forpligter 1) producenter, importører og downstreambrugere at

klassificere stoffer og blandinger og 2) leverandører at mærke stoffer og blandinger,

der markedsføres.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren

stof

defineres som et grundstof og forbindelser heraf.

blanding

defineres som en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller

flere stoffer.

Derimod defineres en

artikel

som en genstand, der under fremstillingen har fået en

særlig form eller overflade eller et særligt design, der i højere grad end den kemiske

sammensætning er bestemmende for dens funktion.

Mineraluldsmåtter betegnes som artikler og er ikke omfattet af CLP’s

klassificerings-

og mærkningsregler.

Derimod er mineraluldsgranulat til fx hulmursisolering omfattet af klassificerings- og

mærkningsreglerne.

CLP gælder ikke for affald.

7. Klassificering af mineraluldsaffald

Mineraluld produceret før 1997 (med gamle mineralfibre) skal klassificeres som farligt

affald, hvorimod mineraluld produceret efter 1997 med bioopløselige mineralfibre ikke

skal klassificeres som farligt affald. En blanding af mineraluld fra før og efter 1997

skal ligeledes klassificeres som farligt affald.

8. Genbrug og deponering af mineraluld

Stenuld skal så vidt muligt genanvendes til nye produkter, og både nyt og gammelt

stenuld kan bruges til produktion af ny stenuld.

Stenuld, der ikke kan genanvendes, skal deponeres efter Miljøstyrelsens regler.

Glasuld kan ikke i samme grad genanvendes, da der i produktion af glasuld ikke må

være forureninger på grund af ovnenes følsomhed. Glasuld skal derfor som

udgangspunkt deponeres. Dog kan glasuld i mindre omfang genbruges ved produktion

af fx vintermåtter, der bruges til frostsikring ved betonarbejder.

Mineraluld med ”gamle” mineralfibre til genbrug

og deponering er omfattet af

kræftbekendtgørelsen, hvis der ved arbejdsprocesserne, udvikles respirable

mineralfibre.

8. Genudlægning af gammel mineraluld

Hvis mineraluld i forbindelse med en bygningsrenovering er taget ned og kan

genudlægges fx på samme bygning, er arbejdet omfattet af

mineraluldsbekendtgørelsen.

Nedtaget mineraluld med gamle mineralfibre, der tranporteres til lager eller til

genudlægning andetsteds, er omfattet af kræftbekendtgørelsen, hvis der ved

arbejdsprocesserne, udvikles respirable mineralfibre.