Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1998366_0001.png
KRÆFTREVISIONSUDVALGET
Sekretariat
Landskronagade 33
2100 København Ø
Telefon 7012 1288
www.at.dk
Vores sag nr.
20175000551
Vores ref. bip
[email protected]
Til Arbejdsmiljørådet
7. juni 2018
Indstilling fra kræftrevisionsudvalget
Hermed fremsendes indstilling fra kræftrevisionsudvalget om Arbejdstilsynets forslag til opdatering af
kræftbekendtgørelsens bilag 1 og 2.
Om kræftrevisionsudvalget
Kræftrevisionsudvalget er et stående udvalg under Arbejdsmiljørådet, som behandler forslag til revision
af bilag 1 og 2 i kræftbekendtgørelsen. På baggrund heraf, laves der en indstilling til Arbejdsmiljørådet.
Udvalget består af:
Indstillet af LO-siden
Keld Høgh, CO-industri
Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal
Ulrik Spannow, BAT-kartellet
Nanna Sars Schewitsch, 3F
Indstillet af DA-fællesskabet
Jens Skovgaard Lauritsen, DA
Bent Horn Andersen, DI
Søren Eggert Beck, Dansk Byggeri
Indstillet af Akademikerne
Tina Frisk Kjettrup, Akademikerne
Indstillet KL og Danske Regioner
Christian Hallenberg, Danske Regioner
Side 1 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
I. OM UDVALGET
Formandsskabet og sekretariatsfunktion er blevet varetaget af Arbejdstilsynet ved kontorchef Katrine
Krone. Arbejdstilsynet har desuden deltaget i udvalgets møder med henblik på at kunne besvare
spørgsmål m.m. fra udvalget.
Der er afholdt fire møder i udvalget: Den 21. september, 31. oktober og 12. december 2017 samt den
22. januar 2018.
På de møderne er der afgivet bemærkninger til Arbejdstilsynets forslag til opdatering af
kræftbekendtgørelsens bilag 1A og 2.
II. ÆNDRINGER FORETAGET I UDVALGSPROCESSEN
I det materiale, der blev sendt til Kræftrevisionsudvalget forud for udvalgets første møde i den 21.
september 2017, indgik et dokument med fire skemaer, som vedlægges udvalgets indstilling.
Dokumentet indeholder fire skemaer, som angiver, hvordan Arbejdstilsynet på daværende tidspunkt
lagde op til at ændre i kræftbekendtgørelsens bilag 1A og 2. Hvert skema vedrører ét af de fire temaer,
som udvalget har drøftet. Dvs.:
1.
2.
3.
4.
Nye stoffer og materialer i bilag 1A med eventuel særregulering (skema 1)
Nye arbejdsprocesser i bilag 2 med eventuel særregulering (skema 2)
Ændret regulering af stoffer og materialer, som allerede er i bilag 1A (skema 3)
Ændret regulering af arbejdsprocesser, som allerede er i bilag 2 (skema 4)
Arbejdstilsynet har på baggrund af udvalgets drøftelser
–
og inden udvalgets indstilling er sendt til
Arbejdsmiljørådet
–
opdateret skemaerne på nedenstående punkter. Sidetallene refererer til sidetallene i
vedlagte dokument med de fire skemaer, hvor opdateringerne er ændringsmarkeret.
SKEMA 1
Side 1
I forordet er der i tredje afsnit efter lukket anlæg blevet
tilføjet ”hvis det er teknisk muligt,
og”.
Linje med
”Acheson proces, erhvervsmæssig eksponering forbundet hermed” er flyttet til skema 2 om
arbejdsprocesser.
Side 2
Linje med
”Areca nødder” er slettet.
Linje med
”Bitumen, erhvervsmæssig eksponering
ved oxideret bitumen of deres emissioner ved
tagdækning”
er flyttet til skema 2 om arbejdsprocesser.
Linje med
”Bitumen, erhvervsmæssig eksponering ved straight run bitumen og deres emissioner ved
vejasfaltering”
er flyttet til skema 2 om arbejdsprocesser.
Linje med
”Bitumen, erhvervsmæssig eksponering ved hård bitumen og deres emissioner ved
asfaltarbejde” er
flyttet til skema 2 om arbejdsprocesser
og hedder nu ”Bitumen,
erhvervsmæssig
eksponering ved hård bitumen og deres emissioner ved arbejde med støbeasfalt.
Side 2 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
I linje med
”Kulstofnanorør MWCNT-7” er CAS-nummeret
blevet slettet, og i bemærkninger er det
præciseret, at det drejer sig om frie kulstofnanorør.
Side 5
Side 6
I linje med
”Mineralolier, ubehandlet eller …” er
ordlyden
blevet ændret til ”Mineralolier,
ubehandlet
eller let raffineret råolie”.
Linje
med ”MOPP og andre kombinerede …” er blevet slettet, da ”MOPP og andre kombinerede …”
står i skema 3.
Side 7
Linje
med ”Passiv rygning” er blevet flyttet til skema 3 under ”Tobaksrøg og udsættelse
for tobaksrøg
(passiv rygning)”.
Linje med
”Phenacetin, …” er blevet ændret til ”Phenacetin, smertestillende blandinger med indhold
heraf”.
Side 9
De to sidste linjer
med ”Østrogen-progestogen …” er blevet samlet til én linje med ”Østrogen-
progestogen,
behandling med”.
Derudover er alle kemiske navne i hele skema 1 nu stavet på dansk og ikke på engelsk.
SKEMA 2
Ud over de linjer, der er flyttet fra skema 1 til skema 2 drejer det sig om:
Side 10-11
I forordet til skema 1 er der efter lukket anlæg blevet
tilføjet ”hvis det er teknisk muligt”.
Linjerne
med ”Aluminium produktion”, ”Gummi produktion”, ”Koksproduktion”, ”Produktion af gas
…” og ”Magenta produktion” er blevet ændret, så de alle starter med ”Fremstilling af …”.
SKEMA 3
Side 12
I de to linjer med anthracenolie er de gennemstregede CAS-numre blevet slettet.
Side 12-13
I linje med
”Arsensyre”
er teksten ændret til, hvad der er gældende i dag, da solnedgangsdatoen er
overskredet.
Side 15
I linje med
”Ammoniumdichromat”
er teksten ændret til, hvad der er gældende i dag, da
solnedgangsdatoen er overskredet.
Side 15-16
I skema 3 er den kommende regulering for nogle stoffer omfattet af REACH’s godkendelsesordning
blevet ændret. Det drejer sig om stoffer frem til og med Kaliumchromat på 16 i dokument 2.
Side 3 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
I linje med Chromsyre på side 15 og 16 er den slettede tekst som det eneste sted markeret med en
overstregning. Sletningen er markeret som et eksempel på de ændringer, som Arbejdstilsynet skal
foretage i bilag 1A for de øvrige stoffer, hvor solnedgangsdatoen er overskredet.
Side 16
I linje med
”Chromtrioxid”
er teksten ændret til, hvad der er gældende i dag, da solnedgangsdatoen er
overskredet.
I linje med
”Dichromsyre”
er teksten ændret til, hvad der er gældende i dag, da solnedgangsdatoen er
overskredet.
Side 16-17
I linje med
”Kaliumchromat”
er teksten ændret til, hvad der er gældende i dag, når solnedgangsdatoen
er overskredet.
Side 18
I linje med
”Emissioner fra indendørs afbrænding af biomasse brændsler (primært træ)” er der under
bemærkninger
tilføjet ”Ved brug af åben ild, åbne pejse o.l.”
Side 18-19
I linje med
”Formaldehyd” står der ”hærder” igen under bemærkninger sammen med ”Malinger, lakker,
lime, hærder, trykfarver m.v.”
Side 19
I linje med
”Krystallinsk siliciumdioxid, støv af, …” nævnes efter ”støv af” ”, herunder bl.a.:”.
Reguleringen vil fortsat omhandle ”Respirabelt støv af krystallinsk siliciumdioxid og støvende
materialer med indhold heraf …”.
Linje med ”Tridymit” er
blevet slettet.
Linje med ”Tripoli” er
blevet slettet.
Side 23
Linje
med ”Syntetiske mineralfibre: Mineraluld som …” vil blive slettet ved fremsendelsen til AMR, da
kræftbekendtgørelsen vil være uændret for
”gammel”
mineraluld.
III. Generelle bemærkninger fra udvalget
DA-fællesskabet finder, at bilag 1A til kræftbekendtgørelsen ikke er velegnet til at håndtere begrebet
”udsættelse for”, der blev introduceret i kræftbekendtgørelsen i 2015, da bilaget er rettet mod
industriel/professionel brug.
DA-fællesskabet finder, at der er behov for at drøfte, hvordan det fremadrettet håndteres, at fx
forurenet byluft optræder på bilaget. I forlængelse af dette bemærkede DA-fælleskabet også, at det er
problematisk, at de danske regler foreskriver adskilt opbevaring af arbejdstøj i forbindelse med
”udsættelse
for”, når man i direktivet henviser til
”kontaminering”.
DA-fællesskabet gør opmærksom på, at arbejdsgiverne ind imellem kommer til at overse bilag 1B, da
den omfattende liste i bilag 1A giver indtryk af at være udtømmende. DA-fællesskabet finder derfor, at
den regulering, der gælder via bilag 1B, bør gøres mere tydelig, hvis princippet skal videreføres.
Side 4 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
1998366_0005.png
DA gør opmærksom på, at der på et ukorrekt grundlag for visse stoffer er henvist til en
anvendelsesbegrænsning i REACH, hvor begrænsningen ikke vedrører en arbejdsmiljømæssig
anvendelse, men alene vedrører et stofs anvendelse som komponent i visse produktgrupper, med
henblik på forbruger- eller miljøbeskyttelse.
Det gælder fx forbud mod anvendelse af visse phthalater (CAS. Nr. 117-81-7) i legetøjsprodukter. Der
er behov for at disse fejl rettes, således der kun henvises til REACH for stoffer, hvor en begrænsning
regulerer anvendelsen i arbejdsmiljøet (oplagt her er anvendelsesbegrænsninger for et stof i særlige
arbejdsprocesser, fx chloroforms anvendelse i åbne systemer), således at det ikke fejlagtigt fremgår af
kræftbekendtgørelsen, at REACH's forbud mod at et stof er indeholdt i særlige produkter, også er et
forbud mod at anvende stoffet i arbejdsmiljøet.
I forhold til REACH kvitterer DA-fællesskabet for, at der bliver taget hånd om den utilsigtede
konsekvens af den seneste opdatering af bekendtgørelsen i forhold til chromtrioxid. DA-fællesskabet
opfordrer Arbejdstilsynet til at overveje, om der kan være tale om en mere generel betragtning, idet
tilsvarende kan gælde for andre stoffer omfattet af godkendelsesordningen.
DA-fællesskabet gør i øvrigt opmærksom på, at de mange henvisninger til REACH i bilag 1 giver
anledning til uklarhed hos virksomhederne om hvilket regelsæt der gælder. Arbejdstilsynet bør derfor
overveje i bekendtgørelsen og i vejledningen meget tydeligt at redegøre for sammenhængen mellem de
to regelsæt.
DA-fællesskabet gør opmærksom på, at der i bilag 1A ikke skelnes mellem stoffer, der er optaget på
bilaget pga. en harmoniseret klassificering i CLP og stoffer optaget pga. en vurdering fra IARC. Dette
kunne eventuelt markeres i bilaget.
DA-fællesskabet er opmærksom på, at spørgsmål der isoleret set ikke vedrører den aktuelle opdatering
af kræftbekendtgørelsens bilag 1A og 2 falder uden for kræftrevisionsudvalgets
”opgavebeskrivelse”,
men forventer at spørgsmålene vil kunne drøftes i et kommende regeludvalg.
DA-fællesskabet
finder det hensigtsmæssigt, at den foreslåede linje med ”Syntetiske mineralfibre:
Mineraluld som …” bliver slettet, da det i
forbindelse med udvalgets arbejde er blevet klart, at der er
videnskabelig enighed om, at der ikke er grundlag for en kræftklassificering. DA-fællesskabet lægger her
vægt på, således som det også er fremgået af drøftelserne på udvalgets møder, og af Arbejdstilsynets
redegørelse om mineraluld til kræftrevisionsudvalget, at:
Klassificeringen i den harmoniserede liste over klassificeringer i CLP-forordningen stammer fra
1997, og skete på baggrund af, at IARC i 1988 havde vurderet af mineraluldsfibre var mistænkt for
at være kræftfremkaldende,
denne klassificering blev direkte overført fra det gamle klassificeringsdirektiv til CLP uden
evaluering i forhold til de kriterier CLP fastsætter, og formodes ikke at leve op til de kriterier for
klassificering, der er gældende efter CLP.
IARC allerede i 2001 omgjorde sin vurdering til, at der ikke var tilstrækkelig evidens for, at syntetisk
mineraluld var muligt kræftfremkaldende.
Efter at regeludvalget i sommeren 2016 nævnte muligheden for fremtidigt at inkludere montering
og isoleringsarbejde med mineraluldsfibre i kræftbekendtgørelsen, besluttede også EU’s
videnskabelige komité om erhvervsbetingede grænseværdier, SCOEL, i 2016 at trække sine to
Side 5 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
anbefalinger fra 2002 og 2012 tilbage, og stoppe det videre arbejde med at fastsætte en grænseværdi,
da det var vurderingen, at grundlaget for kræftklassificering ikke var til stede.
At både IARC og SCOEL har vurderet både gammel og ny mineraluld fra før og efter
klassificeringen i 1997, og at derfor hverken IARC eller SCOEL i dag vurderer, at der er grundlag
for at klassificere hverken gamle eller nye syntetiske mineraluldsfibre som muligvis
kræftfremkaldende.
DA-fællesskabet anerkender den tradition i dansk arbejdsmiljøregulering, at stoffer med en
harmoniseret klassificering som muligt kræftfremkaldende optages i kræftbekendtgørelsens bilag, men
påpeger samtidig at generelle traditioner ikke må have forrang for det helt nødvendige princip, at den
konkrete regulering altid skal hvile på den nyeste og bedste forskningsbaserede viden.
DA-fællesskabet finder det derfor meget beklageligt, at Arbejdstilsynet ikke tager konsekvensen af, at
grundlaget for CLP-forordningens klassificering er forældet og ukorrekt, og at CLP-klassificeringen
således i dag alene beror på, at EU ikke har prioriteret en ajourføring af forordningen, hvorved gammel
mineraluld ikke ville opnå nogen klassificering.
DA-fællesskabet finder endelig Arbejdstilsynets ønske om at indsætte en ny bestemmelse i
mineraluldsbekendtgørelsen om kemisk APV og særlige oplysningspligter om risici for sikkerhed og
sundhed mv., egnede til at sikre et højt forebyggelsesniveau.
LO-siden udtaler, at man generelt støtter opdateringen af bekendtgørelsens bilag.
LO-siden finder, at virksomheder ind imellem kommer til at overse bilag 1B, da den omfattende liste i
bilag 1A giver indtryk af at være udtømmende. LO-siden giver på den baggrund
–
som DA-fællesskabet
–
udtryk for, at bilag 1B med fordel kan tydeliggøres, hvis princippet skal videreføres.
LO-siden lægger til grund, som oplyst af Arbejdstilsynet under udvalgets arbejde, at det ikke har
beskyttelsesmæssige konsekvenser, om et stof eller materiale er omfattet af bilag 1A eller bilag 2.
Vedrørende arbejde som indebærer udsættelse for andet træstøv fra nåletræ i bilag 2 finder LO-siden, at
formuleringen ”i høje koncentrationer gennem længere tid” bør slettes. Der er tale om en forældet
og
misvisende formulering, som ikke har betydning for de forebyggende foranstaltninger, arbejdsgiveren
skal iværksætte for at beskytte arbejdstagerne. Formuleringen harmonerer ikke med praksis for
anerkendelse af erhvervssygdomme, der ikke skelner mellem støv fra hårdt og blødt træ.
Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme slår fast, at der ved kirtelcellekræft
[adenocarcinoma] er øget risiko efter nogle års eksponering for træstøv selv ved ret lave
eksponeringsniveauer. SCOEL peger i sin vurdering fra 2003 på, at støv fra hårdt træ formentlig er
farligere end støv fra blødt træ, hvad angår kirtelcellekræft, men SCOEL peger også på, at det alt i alt
ikke synes at være relevant at skelne mellem støv fra hårdt og blødt træ.
LO-siden lægger vægt på at fortsætte den hidtidige praksis om optagelse af stoffer og materialer i
bilagene til bekendtgørelsen, jf. bl.a. følgende redegørelse fra Arbejdstilsynet i notat af 5. september
2017, som indgik i udvalgets mødemateriale:
”Det
bemærkes, at stoffer, stofgrupper, materialer eller
arbejdsprocesser, som af IARC og/eller efter CLP er blevet vurderet som værende dokumenteret,
sandsynligt eller muligt kræftfremkaldende optages i de to bilag med en angivelse af, hvilke krav der
gælder for brugen heraf.”
Side 6 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
Arbejdstagersidens bemærkninger om mineraluld
Arbejdstagersiden ser med stor bekymring på Arbejdstilsynets forslag til regulering af arbejde med
montering og nedrivning af ikke-bioopløselige syntetiske mineralfibre (gammel mineraluld).
Konsekvensen af forslaget er, at montering og nedrivning af gammel mineraluld fortsat undtages
kræftbekendtgørelsen.
1. LO bemærker, at gammel mineraluld allerede
er omfattet
af kræftbekendtgørelsen for så vidt angår
”arbejdsprocesser, hvorved der udvikles respirable syntetiske mineralfibre” og såkaldt ”anden
udsættelse”. LO er foruroliget over, at Arbejdstilsynet undlader at foreslå, at arbejde med montering
og nedrivning af gammel mineraluld skal omfattes af kræftbekendtgørelsen. Der er tale om samme
kemiske materiale (gammel mineraluld), der af EU klassificeres ens, nemlig som muligt
kræftfremkaldende. Arbejdstilsynets forslag indebærer således forskelsbehandling til ulempe for
arbejdstagere, der arbejder med montering og nedrivning af gammel mineraluld.
2. Arbejdstilsynet anfører over for kræftrevisionsudvalget, at den helt afgørende årsag til, at
Arbejdstilsynet har erstattet sit tidligere forslag om at lade montering og nedrivning af gammel
mineraluld omfatte af kræftbekendtgørelsen med et forslag om at bevare status quo (og således ikke
lade montering og nedrivning af gammel mineraluld omfatte af bekendtgørelsen) er
uoverensstemmelse mellem EU’s harmoniserede liste over
klassificeringer i CLP-forordningen og
IARC’s vurdering af, hvorvidt de ikke-bioopløselige
mineralfibre kan klassificeres som muligt
kræftfremkaldende.
LO henviser til, at arbejdsmiljøloven har til hensigt at beskytte arbejdstagerne mod farer i arbejdet,
og at loven tilstræber at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. LO henviser også til, at EU’s
kræftdirektiv slår fast, at forsigtighedsprincippet bør anvendes ved beskyttelsen af arbejdstagernes
sundhed.
Det er arbejdstagersidens opfattelse, at det er helt i tråd med både arbejdsmiljøloven og
kræftdirektivet at lade tvivlen komme ansatte til gode. På den baggrund mener LO, at
kræftbekendtgørelsen ved eventuel
uoverensstemmelse mellem EU’s klassificering og IARC’s
vurdering skal prioritere hensynet til, hvad der mest effektivt beskytter de ansatte, og således i den
konkrete sag regulere på baggrund af EU’s klassificering.
3. LO finder det principielt og stærkt problematisk, at Arbejdstilsynet med sit forslag bryder med
mange års dansk tradition og praksis om at optage stoffer og materialer, der er vurderet som
værende muligt kræftfremkaldende, i bilagene til kræftbekendtgørelsen.
4. LO beklager, at Arbejdstilsynet vælger at se bort fra, at Arbejdsmiljørådet så sent som i 2015 har
indstillet til beskæftigelsesministeren, ”…
at nedrivning af mineraluld, der klassificeres som
kræftfremkaldende kategori 2 i bilag VI til CLP-forordningen, ikke længere bør undtages
kræftbekendtgørelsen”.
5. LO vurderer, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence ved at
lade nedrivning af gammel mineraluld omfatte af kræftbekendtgørelsen, da de danske
arbejdsmiljøregler gælder for både danske og udenlandske virksomheder i Danmark.
6. LO opfordrer til, at gammel mineraluld reguleres via kræftbekendtgørelsen, og at § 3 i
bekendtgørelsen ophæves. Såfremt beskæftigelsesministeren alligevel beslutter at undtage montage
Side 7 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
og nedrivning af gammel mineraluld fra kræftbekendtgørelsen, kan LO dog støtte, at
mineraluldsbekendtgørelsen revideres, så den vil svare til, at montage og nedrivning af gammel
mineraluld reguleres i kræftbekendtgørelsen.
LO lægger her vægt på, at beskyttelsesniveauet i mineraluldsbekendtgørelsen reelt
”bringes på
niveau med”
reglerne i bekendtgørelsen for arbejde med stoffer og materialer og
kræftbekendtgørelsen, og at den eneste forskel vil være, at håndtering af affald ikke reguleres i
mineraluldsbekendtgørelsen.
7. LO noterer sig, at Arbejdstilsynets forslag til revisionen af mineraluldsbekendtgørelsen indebærer,
at der i denne indsættes krav om kemisk APV, (dokumentation for) virkningen af de forebyggende
foranstaltninger og en udvidet instruktionspligt.
LO vurderer dog, at det ikke er tilstrækkeligt alene at tilføje disse elementer for at bringe
beskyttelsesniveauet i mineraluldsbekendtgørelsen på niveau med kræftbekendtgørelsen. LO mener,
at revisionen af mineraluldsbekendtgørelsen skal indebære, at syntetiske mineralfibre også omfattes
af farlighedsbegrebet og reglerne om substitution og forebyggelsesprincipper i arbejdsmiljø-
direktiverne (kemisk agensdirektivet og kræftdirektivet).
LO henleder opmærksomheden på, at mineraluldsbekendtgørelsen generelt trænger til at blive
moderniseret. Bekendtgørelsen har uklare pligtsubjekter og fremstår forældet, bl.a. ved at tillade
brug af trykluft. Mineraluldsbekendtgørelsen synes heller ikke at være på niveau, hvad angår
anvendelse af arbejdsprocesser, arbejdsmetoder og værktøj, der udelukker eller begrænser udvikling
af støv.
8. LO noterer sig, at Arbejdstilsynet i sin redegørelse til kræftrevisionsudvalget anfører, at nedtaget
gammel mineraluld kan genudlægges, fx på samme bygning. LO vurderer, at genudlægning af
gammel mineraluld strider mod forebyggelseshierarkiet samt reglerne om substitution (at farlige
stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum, navnlig
ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende
stof eller materiale eller arbejdsproces). LO henleder opmærksomheden på, at byggeriets
organisationer i BAR-BA (nu BFA-BA) i en branchevejledning om arbejde med isoleringsmaterialer
længe har gjort det klart, at støvende isoleringsmaterialer ikke umiddelbart kan genanvendes på
arbejdspladsen.
LO anbefaler, at gammel mineraluld, der fjernes fra sin placering, ikke skal kunne genudlægges, og
at gammel mineraluld, der fjernes fra sin placering, skal betragtes som (farligt) affald til
bortskaffelse. LO anbefaler på den baggrund, at det præciseres i en bekendtgørelse, at fjernet
gammel mineraluld ikke må genudlægges på pladsen eller andre byggepladser.
LO-siden opfordrer til, at ændringen af kræftdirektivet, jf. direktiv 2017/2398, hurtigst muligt
implementeres i kræftbekendtgørelsen.
KL og Danske Regioner udtaler, at man kan støtte op om både DA-fællesskabet og LO-sidens
bemærkning om, at der har behov for en tydeliggørelse af tilstedeværelsen af bilag 1B.
Vedrørende spørgsmålet om MOPP mm. anerkender KL og Danske Regioner, at den historiske
baggrund for, hvorfor der ikke er angivet en procentgrænse for MOPP er svær at afdække. KL og
Side 8 af 9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kræftrevisionsudvalgets arbejde og de papirer som vedrører mineraluld, til beskæftigelsesministeren
Danske Regioner mener dog, at da ansatte kan udsættes for MOPP, fx i forbindelse med intravenøs
behandling, bør der fastsættes en procentgrænse.
IV. Indstilling til Arbejdsmiljørådet
Et enigt udvalg indstiller, at Arbejdstilsynets forslag til opdatering af kræftbekendtgørelsens bilag 1A og
2 med de ændringer der er foretaget under udvalgets arbejde - med forbehold for de afgivne
bemærkninger - følges.
Venlig hilsen
Katrine Krone
Formand
Side 9 af 9