BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om EU's regler om mineraluld, samt om de internationale forskningsresultater om mineraluld og sygdomsrisiko, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 170 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Christian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 170:

”Ministeren

bedes redegøre for EU's regler om mineraluld, samt om de internatio-

nale forskningsresultater om mineraluld og sygdomsrisiko.”

Svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:

”EU’s

regler om mineraluld

I 1997 klassificerede EU ved direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 syntetiske mi-

neraluldsfibre

(”gammel mineraluld”)

som

muligt

kræftfremkaldende.

Undtaget fra klassificering som muligt kræftfremkaldende er mineraluld, hvor

det kan påvises, at fibrene er bioopløselige eller ikke har vist neoplastiske foran-

dringer (abnorm vækst af celler, også kendt som en tumor) eller kræftfremkaldende

effekt (note Q).

Undtagelsen i note Q er videreført i EU’s

liste over farlige stof-

fer. Det betyder, at ny mineraluld, som er bioopløselige, således er undtaget for

klassificering som kræftfremkaldende og muligt kræftfremkaldende.

Ud over at være omfattet af de grundlæggende EU-regler på arbejdsmiljøområdet,

som er fastsat i rammedirektivet om arbejdsmiljø (89/391/EØF), er arbejde med

mineraluld omfattet af Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med

kemiske agenser (kemisk agens-direktivet).

Kemisk agens-direktivet udgør den grundlæggende EU-regulering for arbejde med

stoffer og materialer. Der bliver i dette direktiv stillet krav om risikovurdering,

substitution og øvrige forebyggende foranstaltninger, som skal sikre de ansatte

mod at blive udsat for farlig kemi på arbejdspladsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at

EU’s kræftdirektiv (2004/37/EF)

kun regulerer

stoffer og materialer, som er

dokumenteret

eller

sandsynligt

kræftfremkaldende, og

9. januar 2019

J.nr.

20185200606

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om EU's regler om mineraluld, samt om de internationale forskningsresultater om mineraluld og sygdomsrisiko, til beskæftigelsesministeren

derfor er syntetiske mineraluldsfibre

(”gammel mineraluld”)

ikke omfattet af

kræftdirektivet.

Internationale forskningsresultater

Med hensyn til international forskning kan det oplyses, at

WHO’s internationale

kræftforskningsinstitut IARC i 2001 vurderede, at der ikke var evidens for, at syn-

tetisk mineraluld

(”gammel mineraluld”)

var kræftfremkaldende. Dette var en re-

vurdering i forhold til IARC’s

vurdering fra 1988, hvor syntetisk mineraluld

(”gammel mineraluld”)

blev vurderet til at være muligt kræftfremkaldende. Samti-

dig valgte IARC i 2001 ikke at lave en vurdering af ”ny mineralulds” kræftfrem-

kaldende virkning.

SCOEL (EU’s videnskabelige

komité om erhvervsbetingede grænseværdier) fore-

slog i 2002 en grænseværdi for glasuldsfiberen MMVF 10

(”gammel mineraluld”)

på 1 mg/m3 svarende til 10 fibre/ml. I 2012 anbefalede SCOEL en grænseværdi på

1 fibre/ml for respirable nye syntetiske mineralfibre

(”ny mineraluld”).

På et møde

i SCOEL i september 2016 blev begge disse anbefalinger imidlertid trukket tilbage

med henblik på, at der skal udarbejdes et nyt arbejdsdokument for mulige grænse-

værdier for mineralfibre.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdstilsynet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen