BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om sygedagpengereglerne for selvstændige og atypisk beskæftigede, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

7. januar 2019

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 166 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif

Lahn Jensen (S).

Spørgsmål nr. 166:

”Ministeren

bedes oplyse det forventede mindreprovenu som følge af, at sygedag-

pengereglerne for selvstændige og atypisk beskæftigede fremover knytter sig til ak-

tiviteterne frem for en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller

selvstændig, hvis reglerne blev tilpasset nye, skiftende og sammensatte beskæfti-

gelsesformer, efter samme model som blev anvendt for dagpengereglerne i aftale

om et nyt dagpengesystem fra den 18. maj 2017.”

Svar:

Aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, som regeringen

(Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) indgik med Socialde-

mokratiet og Dansk Folkeparti den 18. maj 2017, tog udgangspunkt i afrapporte-

ringen fra arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet og ligger i forlæn-

gelse af aftalen om et tryggere dagpengesystem, som bl.a. indførte regler om et ind-

tægtsbaseret dagpengesystem.

Med udmøntningen af aftalen blev der gennemført en række justeringer af dagpen-

gesystemet inden for fire temaer:

definition, optjening og satsberegning, bibeskæf-

tigelse

samt

ophør.

Det er derfor i højere grad nu muligt i dagpengesystemet at an-

erkende, at en person kan have haft flere typer af beskæftigelse og indtægter forud

for ledigheden, og at disse kan kombineres, eksempelvis ved optjening af dagpen-

geret. Det gælder fx indtægt ved selvstændig virksomhed, freelancebeskæftigelse

og lønmodtagerbeskæftigelse.

Der er en lang række forskelle i regelsættet mellem dagpengesystemet og sygedag-

pengesystemet. Begge ydelser gives som indkomsterstattende ydelser, men hensig-

ten med ydelsen er forskellig.

Det afgørende for dagpengeydelsen er, at pågældende står til rådighed for arbejds-

markedet, og optjening og sats bør derfor afspejle tilknytningen til arbejdsmarkedet

gennem indkomst fra tidligere beskæftigelse over en længere periode. De nye dag-

pengeregler betyder, at en ledig kan medregne alle former for indtægter, som på-

gældende har opnået ved beskæftigelse i de seneste år forud for ledigheden, til at

J.nr.

2019-27

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om sygedagpengereglerne for selvstændige og atypisk beskæftigede, til beskæftigelsesministeren

optjene rettigheder i dagpengesystemet i forhold til krav om forudgående beskæfti-

gelse og beregning af dagpengesats.

Sygedagpengesystemet skal derimod som udgangspunkt sikre en ydelse i en perio-

de, hvor man er væk fra sit aktuelle arbejde som følge af uarbejdsdygtighed på

grund af sygdom.

Endvidere er der fx den grundlæggende forskel, at en stor del af sygedagpengene

udbetales som refusion til en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom. En an-

den forskel er, at dagpengesystemet er et forsikringssystem, mens både forsikrede

og ikke-forsikrede kan have ret til sygedagpenge.

Opgørelsen af retten til sygedagpenge, og beregningen af disse, sker derfor som

udgangspunkt i forhold til den aktuelle beskæftigelse, som personen er sygemeldt

fra. Det sker, fordi arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge i en peri-

ode på 30 dage, og fordi sygedagpengene skal kompensere for den indtægt, man

mister i den aktuelle beskæftigelse.

For at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen skal en

lønmodtager

som udgangs-

punkt være i beskæftigelse ved starten af sygefraværet samt have haft en regelmæs-

sig tilknytning til arbejdsmarkedet i det seneste halve år forud for fraværet. Til-

knytningen til arbejdsmarkedet kan

–

udover timer med lønarbejde

–

være timer,

hvor lønmodtageren fx har modtaget dagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller

afholdt ferie med feriegodtgørelse. Timer, hvor lønmodtageren har arbejdet som

selvstændig erhvervsdrivende forud for arbejdet som lønmodtager, kan ligeledes

tælle med under visse betingelser. Sygedagpengesystemet tager således allerede i et

vist omfang hensyn til, at en person kan have haft flere typer beskæftigelse.

Lønmodtageren

skal have haft mindst 240 timer i de 6 afsluttede kalendermåneder

forud for sygefraværet, og der skal i 5 af månederne være mindst 40 timer. For en

selvstændig erhvervsdrivende

er retten til sygedagpenge betinget af, at der inden

for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6

måneder, hvoraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal ha-

ve været udøvet i mindst 18�½ time pr. uge. Har virksomheden været udøvet i min-

dre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som løn-

modtager.

Selvstændigt erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2

ugers sygefravær. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

kan tegne en sygedagpengeforsikring, som giver mulighed for ret til sygedagpenge

fra første eller tredje fraværsdag. En sådan forsikring giver også den selvstændige

erhvervsdrivende ret til mindst 2/3 af højeste sygedagpengebeløb.

Som det fremgår, er der væsentlige forskelle på dagpenge- og sygedagpengesyste-

met. Ved at ændre præmissen for retten til sygedagpenge fra at være indkomster-

stattende for aktuel beskæftigelse til at skulle dække beskæftigelse over en længere

periode, som gældende for dagpenge, ændres reglerne ikke blot for selvstændige

erhvervsdrivende, men fx også for lønmodtagere. Det er derfor ikke umiddelbart

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om sygedagpengereglerne for selvstændige og atypisk beskæftigede, til beskæftigelsesministeren

muligt at overføre reglerne om at opfylde et indtægtskrav for ret til dagpenge til

sygedagpengeloven. Der vil således være tale om en grundlæggende omlægning af

sygedagpengesystemet, og det er på den baggrund ikke meningsfuldt at skønne

over de økonomiske konsekvenser.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen