Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Laura Lindahl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
1. marts 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 165 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lau-
ra Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 165:
”Vil
ministeren oversende en sammenligning af det samlede ydelsesniveau for ik-
keforsikrede ledige fordelt på forskellige familietyper for Danmark, Sverige, Tysk-
land og Norge?”
Svar:
Vi har i Danmark et velfungerende og finmasket sikkerhedsnet, så alle er sikret et
rimeligt forsørgelsesgrundlag, hvis de bliver arbejdsløse.
Regeringen har med
Jobreform I
desuden indført integrationsydelsen, kontant-
hjælpsloftet og 225-timers-reglen, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at ar-
bejde.
Det danske ydelsesniveau, for ikke-forsikrede, ligger overordnet på niveau med
Norge. Ydelsesniveauet i Sverige og Tyskland er lavere. Niveauerne af de fire lan-
des sociale ydelser varierer alt efter, hvilken familietype der betragtes.
Af de følgende tabeller fremgår ydelsesniveauet for ikke-forsikrede ledige fordelt
på forskellige sammenlignelige familietyper i Danmark, Norge, Sverige og Tysk-
land.
Det skal bemærkes, som det fremgår i tabellerne, at Danmark er det eneste blandt
de fire lande, hvor borgerne betaler indkomstskat af den sociale ydelse. Baggrun-
den er den såkaldte bruttoficering i 1994, der betød, at langt hovedparten af over-
førselsindkomsterne blev gjort indkomstskattepligtige.
Der er ikke taget hensyn til evt. forskelle i købekraft mellem de forskellige lande.
J.nr.
2018-8024