Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2007695_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Kirsten Normann Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 159 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 159:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan fra-
tage en borger erstatning, som er anerkendt på baggrund af en alvorlig arbejdsska-
de i et 37-timers job med henvisning til, at borgeren kan tjene det samme ved at ar-
bejde 48 timer ugentligt som ufaglært i en anden type job? Der henvises til artikel i
avisen.dk 30.
november 2018: ”Styrelse snupper erstatning fra syg smed: "Skal
knokle sig halvt ihjel", jf. https://www.avisen.dk/styrelse-naegter-syg-smed-
erstatning-doemt-til-at-ar_527419.aspx”
Svar:
Det er afgørende, at mennesker, der kommer til skade på deres arbejde, hurtigst
muligt modtager en korrekt afgørelse i deres arbejdsskadesag, så de får den erstat-
ning, som de er berettiget til.
Som minister har jeg ikke mulighed for at gå ind i den konkrete arbejdsskadesag,
der henvises til i artiklen fra avisen.dk. Det fremgår dog, at det er Ankestyrelsen,
der har truffet afgørelse i sagen, og jeg har derfor i forhold til besvarelsen taget ud-
gangspunkt i, at der spørges til Ankestyrelsen og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet om fast-
sættelse af tab af erhvervsevne. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Hvis
arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ik-
ke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent.
Ankestyrelsen har oplyst, at der ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne indgår
tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med
rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder
og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
30. januar 2019
J.nr.
20185200601
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm., om det er rimeligt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan fratage en borger erstatning for en arbejdsskade i et 37-timers job med henvisning til, at borgeren kan tjene det samme ved at arbejde 48 timer ugentligt i anden type job, til beskæftigelsesministeren
En væsentlig vurdering er i den forbindelse, hvad den tilskadekomne må antages at
have kunnet tjene, hvis arbejdsskaden ikke var sket, hvilket skal sammenholdes
med tilskadekomnes indtjeningsmuligheder med følgerne af arbejdsskaden.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg har noteret mig, at
den tilskadekomnes indtjeningsmuligheder før og efter skaden, efter gældende reg-
ler, er et væsentligt element i vurderingen af, om tilskadekomne har ret til erstat-
ning for tab af erhvervsevne.
Jeg mener, at det er et vigtigt og grundlæggende retsprincip, at man i arbejdsskade-
systemet har mulighed for at klage, hvis man ikke er enig i den afgørelse, som AES
træffer. Det gælder for begge parter i sagen, dvs. både den tilskadekomne og fx
forsikringsselskabet.
Hvis man ikke er enig i Ankestyrelsens afgørelse, kan man indbringe sagen for
domstolene. Jeg noterer mig, at denne sag er afgjort i Højesteret, der har tiltrådt
Ankestyrelsens afgørelse.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg har en klar ambition om at modernisere arbejdsska-
desystemet med det formål, at understøtte en hurtigere og mere enkel sagsbehand-
ling. En større reform af området er dog et omfattende arbejde, som ikke kan nås i
denne regeringsperiode.
Vores arbejdsmiljø og arbejdsskadesystem hænger sammen, og jeg har startet med
arbejdsmiljøet. Det betyder, at vi bl.a. har haft et ekspertudvalg til at gentænke ar-
bejdsmiljøindsatsen, og jeg ser nu frem til de fortsatte politiske drøftelser af udval-
gets anbefalinger.
Samtidig er der et konkret behov for at rette op på konsekvenserne af en Højeste-
retsdom fra 2013, som har medført et stort fald i, hvor mange der får deres arbejds-
skade anerkendt. Det vil jeg rette op på med et lovforslag om ændring af arbejds-
skadeområdet, som jeg vil fremsætte i indeværende folketingssamling.
Endelig kan jeg fortælle, at World Health Organisation (WHO) arbejder på en ny
sygdomsklassifikation, som forventes vedtaget i 2019. Det er et arbejde jeg følger
tæt, da det er vigtigt, at behandlingen af arbejdsskadesager i Danmark sker på bag-
grund af den nyeste viden og forskning. På den baggrund er det desuden min vur-
dering, at man bør afvente færdiggørelsen af WHOs arbejde med klassifikationer-
ne, før man begynder forhandlinger om et nyt arbejdsskadesystem.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2