BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om den forventede levealder for 60-årige fordelt på uddannelsesbaggrund i hvert af årene fra 2000 og frem til og med 2017, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

27. marts 2019

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 155 (Alm. del) af

4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den forventede levealder for 60-årige fordelt på uddannel-

sesbaggrund (ufaglært (ingen kompetencegivende uddannelse), faglært (erhvervs-

faglig uddannelse), KVU, MVU og LVU) i hvert af årene fra 2000 og frem til og

med 2017?

Svar

Ved opgørelser af restlevetiden for forskellige befolkningsgrupper foretages sæd-

vanligvis særskilte opgørelser for mænd og kvinder. I besvarelsen af dette spørgs-

mål er det ligeledes valgt at opdele på køn, selvom der ikke eksplicit spørges hertil.

Det skyldes, at forskelle i kønsfordelingen mellem forskellige grupper ellers vil på-

virke opgørelsen.

Siden 2002 er restlevetiden for 60-årige mænd og kvinder steget med mellem 2 og

3 år på tværs af hoveduddannelsesgrupperne,

jf. figur 1.

Ufaglærte har i perioden

oplevet en lidt mindre stigning i levetiden sammenlignet med de øvrige hovedud-

dannelsesgrupper. Det kan blandt andet hænge sammen med, at gruppen af ufag-

lærte har ændret sammensætning i perioden.

Beregnes udviklingen i levetiden alene for personer, der har været på arbejdsmar-

kedet som 59-årig, er stigningen i levetiden for ufaglærte omtrent på niveau med

stigningen i levetiden for de øvrige uddannelsesgrupper i perioden 2002-2018,

jf.

figur 2.

I bilag 1 er vist udviklingen i levetiden for 60-årige mænd og kvinder for hvert af

årene 2002-2018 for fire hoveduddannelsesgrupper.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om den forventede levealder for 60-årige fordelt på uddannelsesbaggrund i hvert af årene fra 2000 og frem til og med 2017, til finansministeren

Side 2 af 6

Figur 1

Ændring i restlevetiden for 60-årige opdelt på

uddannelse, 2002-2018

Figur 2

Ændring i restlevetiden for 60-årige, der var i

arbejdsstyrken som 59-årige, opdelt på

uddannelse, 2002-2018

År

4,0

3,5

3,0

2,5

År

4,0

3,5

3,0

2,5

År

4,0

3,5

3,0

2,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Ufaglært

Faglært

Mænd

KVU/MVU

Kvinder

LVU

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Ufaglært

Faglært

Mænd

KVU/MVU

Kvinder

LVU

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. Dødeligheder er uddannelsesopdelt for

alle alderstrin op til og med 79 år, fordi der ikke foreligger oplysninger om uddannelsesniveauet for personer

over 80 år i 2001 (personer født før 1922). Det bidrager til, at de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden

undervurderes i de enkelte opgørelsesår. I figur 4, hvor der alene ses på personer, der var i arbejdsstyrken

som 59-årig, er de aldersspecifikke dødeligheder alene beregnet for denne personkreds op til 79-års alderen.

På øvrige alderstrin er dødeligheden beregnet for alle på alderstrinnet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Selvom restlevetiden er steget for alle hoveduddannelsesgrupper, er der fortsat

forskelle i levetiden mellem personer med korte og længerevarende uddannelser.

Restlevetiden for 60-årige mænd med en lang videregående uddannelse er således

knap 4¼ år højere end blandt ufaglærte 60-årige mænd (uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse),

jf. figur 3.

For kvinder er den tilsvarende forskel på 3¾

år,

jf. figur 4.

De uddannelsesmæssige forskelle i levetiden for 60-årige er lidt større end forskel-

len i levetiden mellem mænd og kvinder. Med en restlevetid på 24,9 år lever 60-

årige kvinder således i gennemsnit næsten 3 år længere end jævnaldrende mænd,

der her en restlevetid på 22,0 år.

Side 3 af 6

Figur 3

Restlevetid for 60-årige opdelt efter uddannelse,

2018, mænd

År

Figur 4

Restlevetid for 60-årige opdelt efter uddannelse,

2018, kvinder

År

27,6

26,5

22,3

22,1

24,7

25,1

23,7

26,9

27,4

27,9

25,7

25,5

24,0

23,1

24,5

20,4

Ufaglært

Alle

Faglært

KVU/MVU

LVU

Ufaglært

Alle

Faglært

KVU/MVU

LVU

Kun personer i arbejdsstyrken som 59-årig

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. Dødeligheder er uddannelsesopdelt for

alle alderstrin op til og med 94 år. I beregningen, hvor der alene ses på personer, der var i arbejdsstyrken som

59-årig, er de aldersspecifikke dødeligheder alene beregnet for denne personkreds op til 94-års alderen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Opgøres restlevetiden for 60-årige alene for personer, der var på arbejdsmarkedet

som 59-årig, reduceres forskellen i restlevetiden mellem ufaglærte og personer

med videregående uddannelser. Det afspejler blandt andet, at førtidspensionister

med medfødte eller erhvervede sygdomme naturligt udgør en større andel af de

ufaglærte sammenlignet med faglærte og personer med videregående uddannelser.

Det trækker især ned i den gennemsnitlige levetid for ufaglærte.

Flere undersøgelser har desuden dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem

uddannelsesgrupper i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte KRAM-

faktorer, det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. Rygning og alkohol kan så-

ledes forklare hovedparten af forskellen i dødeligheden mellem personer med kor-

test og længst uddannelse,

jf. fx Juel og Koch (2013), Social ulighed i dødelighed i Dan-

mark gennem 25 år.

Det bemærkes, at restlevetiden er baseret på årets dødeligheder i en 2-årsperiode.

Den beregnede restlevetid er væsentligt kortere end den levetid, der ville frem-

komme, hvis man anvendte forudsætningerne om udviklingen i dødeligheden i

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, hvor dødelighederne for de en-

kelte aldersgrupper reduceres i fremskrivningsperioden.

Anvendes befolkningsfremskrivningens forudsætninger om dødeligheden for 60-

årige, er restlevetiden omkring 2 år højere for både mænd og kvinder end ved be-

regning af levetiden på baggrund af årets dødelighed (på de enkelte alderstrin).

Det er ikke muligt at anvende de fremskrevne dødeligheder for specifikke befolk-

ningsgrupper (fx uddannelse), fordi disse alene fremskrives opdelt på køn og al-

der.

Side 4 af 6

Spredning i restlevetid for 60-årige

Forskellene i den forventede restlevetid mellem de enkelte uddannelsesgrupper

dækker over en stor underliggende individuel variation i levetiden. Blandt de 60-

årige mandlige ufaglærte er det fx 19 pct., der dør før 70-årsalderen, mens 14 pct.

bliver mindst 90 år. Tilsvarende variation gælder for kvinder og for de øvrige ho-

veduddannelsesgrupper.

Variationen i levetidsfordelingen kan belyses i en figur, der viser, hvor mange pro-

cent af de 60-årige, der dør som 60-årig, 61-årig osv. op til 100+ år. Hvis dødelig-

heden var tilfældig og uafhængig af alder, ville der således dø 2�½ pct. hvert år. For

både mænd og kvinder er der et forholdsvist stort overlap i disse levetidsfordelin-

ger mellem de enkelte uddannelsesgrupper,

jf. figur 5 og figur 6.

Variationen i restlevetiden inden for de enkelte uddannelsesgrupper kan blandt

andet afspejle forskelle i den underliggende helbredstilstand blandt 60-årige, men

kan også dække over ”tilfældig” aldersmæssig variation.

Figur 5

Spredning i restlevetid for 60-årige mænd opdelt

på uddannelse, 2018

Figur 6

Spredning i restlevetid for 60-årige kvinder opdelt

på uddannelse, 2018

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. Dødeligheder er uddannelsesopdelt for

alle alderstrin op til og med 94 år. Der er anvendt 3 års glidende gennemsnit (centreret).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den forholdsvis store variation indebærer, at selvom kort uddannede i gennem-

snit har en relativ lav restlevetid, er der mange med kort uddannelse, der lever læn-

gere end personer med længerevarende uddannelser. For eksempel er det statistisk

set omkring 37 pct. af de ufaglærte 60-årige mænd, der lever længere end 60-årige

mænd med en lang videregående uddannelse,

jf. figur 7.

For ufaglærte kvinder er

det 38 pct., der lever længere end kvinder med lange videregående uddannelser,

jf.

figur 8.

Disse andele ville have været 50 pct., hvis levetidsfordelingerne for de enkelte ud-

dannelsesgrupper havde været helt sammenfaldende, fordi det derved ville være

Side 5 af 6

helt tilfældigt (fifty-fifty), om den ufaglærte eller akademikeren dør først. En tilsva-

rende beregning viser, at knap 41 pct. af de mandlige 60-årige lever længere end

jævnaldrende kvinder, selvom kvinder i gennemsnit lever omkring 3 år længere

end kvinder.

Figur 7

Andel 60-årige ufaglærte, der lever længere end

60-årige med erhvervskompetencegivende

uddannelser, mænd 2018

Figur 8

Andel 60-årige ufaglærte, der lever længere end

60-årige med erhvervskompetencegivende

uddannelser, kvinder 2018

Anm.: Figurerne viser sandsynligheden for, at en tilfældig udvalgt 60-årig ufaglært lever længere end en tilfældig

udvalgt 60-årig med uddannelse. Hvis ufaglærte havde samme levetidsfordeling som uddannede, ville

andelen have været 50 pct. Fordelingen af restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler.

Dødeligheder er uddannelsesopdelt for alle alderstrin op til og med 94 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag

Hvis man udelukkende sammenligner de uddannelsesspecifikke levetidsfordelin-

ger for 60-årige, der var på arbejdsmarkedet som 59-årig, øges andelen af ufag-

lærte, der lever længere end de øvrige uddannelsesgrupper lidt. Det afspejler

grundlæggende, at der er endnu større overlap i levetidsfordelingerne på tværs af

uddannelsesgrupper blandt personer, der var på arbejdsmarkedet som 59-årig.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Side 6 af 6

Bilag 1 Udvikling i restlevetiden for 60-årige opdelt på uddannelse

og køn

Tabel 1

Udvikling i restlevetid for 60-årige opdelt efter køn og uddannelse

Mænd

Ufaglært

Faglært

KVU/MVU

LVU

Ufaglært

Kvinder

Faglært

KVU/MVU

LVU

--------------------------- År ---------------------------

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

18,5

18,6

18,7

19,0

19,1

19,3

19,5

19,6

19,7

20,0

20,2

20,3

20,5

20,6

20,7

20,6

19,1

19,3

19,6

19,9

20,1

20,2

20,3

20,5

20,7

21,0

21,4

21,5

21,6

21,8

22,0

22,1

20,5

20,7

21,0

21,3

21,5

21,7

21,8

21,9

22,4

22,6

22,7

23,0

23,2

23,3

23,4

23,5

21,4

21,6

21,8

21,9

22,2

22,7

22,9

23,2

23,3

23,5

24,0

24,1

24,2

--------------------------- År ---------------------------

21,8

21,9

22,2

22,5

22,7

22,8

23,1

23,3

23,5

23,7

23,8

23,9

23,8

22,8

23,0

23,2

23,4

23,6

23,7

23,8

24,0

24,1

24,5

24,8

25,0

25,2

25,3

25,4

23,6

23,8

24,1

24,5

24,4

24,7

25,0

25,1

25,5

25,7

26,0

26,1

26,0

26,1

23,8

24,5

24,8

24,6

24,5

24,7

25,2

25,6

26,1

26,0

25,8

26,2

26,4

26,3

26,5

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. Dødeligheder er uddannelsesopdelt for

alle alderstrin op til og med 79 år, fordi der ikke foreligger oplysninger om uddannelsesniveauet for personer

over 80 år i 2001 (personer født før 1922). Det bidrager til, at de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden

undervurderes i de enkelte opgørelsesår.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.