Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af
4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den faktiske tilbagetrækningsalder og den forventede restle-
vetid for 60-årige mænd og kvinder i dag (nyest mulige tal) for alle EU-lande i
tabeller, hvor landene er sorteret fra højeste til laveste hhv. tilbagetrækningsalder
og restlevetid?
Vil ministeren oplyse den lovbestemte pensionsalder for alle EU-lande i 2030,
2035 og 2040 i tabeller, hvor landene er sorteret fra højeste til laveste pensionsal-
der?
Svar
Faktisk gennemsnitlig tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid
Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige tilbagetræk-
ningsalder i alle EU-lande for hhv. mænd og kvinder i 2016
pba. OECD’s defini-
tion
1
. Tabel 3 og 4 viser tilsvarende den forvende restlevetid for hhv. 60-årige
mænd og 60-årige kvinder i 2016. Tallene for restlevetid er de senest tilgængelige
fra Eurostat. OECD har tal for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder frem til
og med 2017. Tabel 1-4 viser tal opgjort i 2016 for ensartethed.
Det bemærkes, at beregningen af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder ikke er iden-
tisk med tilsvarende beregninger for Danmark foretaget af Finansministeriet.
Beregningen er baseret på OECD’s metode, som bl.a. adskiller sig ved at måle
tilbagetrækning allerede fra 40-årsalderen, hvilket bidrager til lavere gennemsnit
end Finansministeriets opgørelse, der måler tilbagetrækning fra 50-årsalderen.
OECD anvender Eurostat’s spørgeskemaundersøgelser, de såkaldte
labour force
surveys
(i Danmark kaldet Arbejdskraftundersøgelsen eller AKU). Oplysninger om
beskæftigelsesstatus er selvrapporterede og kan afvige fra Finansministeriets
registerbaserede opgørelser af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder.
En sammenligning af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på tværs af lande er
desuden påvirket af, at beskæftigelsesbegrebet indebærer en meget lav
arbejdstidstærskel, så en person anses for at være i beskæftigelse, hvis
OECD er valgt som kilde til den faktiske gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, da OECD har nyere statistiske opgørelser
(fra 2017) end Eurostat (hvis seneste statistiske data er fra 2010). Kommissionens aldringsrapport 2018 indeholder
skøn
for
2017, men ikke opdaterede
statistiske
oplysninger.
1