Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af
4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse følgende for hhv. mænd og kvinder i hvert EU-
land, der i år fylder 47 år: 1) Formel pensionsalder, 2) Forventet restlevetid og 3)
Forventet antal år på pension på baggrund af 1 og 2 ved tilbagetrækning på den
formelle pensionsalder? Tabellen bedes sorteret efter søjle 3 startende med det
land, hvor 47-årige har længst tid på pension.
Svar
Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der med
formel
pensionsalder menes den
lovbestemte
pensionsalder. Tabel 1 viser 1) den lovbestemte
1
pensionsalder beregnet
af Kommissionen på baggrund af landenes nuværende planer; 2) forventet restle-
vetid i 2031 samt; 3) forventet antal år på pension baseret på 1) og 2), for alle EU-
lande for en mand, som er født i 1971 (fylder 47 år i 2018). Tabel 2 viser de tilsva-
rende tal for en kvinde.
Det skal bemærkes, at pensionsalderen i nogle lande kan afvige fra hele år (fx 66
år og 6 måneder). Fødselsmåneden kan derfor være afgørende for, om en person
født i fx 1971 kan gå på pension i et givent kalenderår eller må vente til det næste.
De angivne pensionsaldre i tabellerne kan være afrundet/approksimeret og er den
pensionsalder, der vil gælde for størsteparten af personerne født i 1971 (hvis antal-
let af fødsler er ligeligt fordelt over året). Det skal også bemærkes, at der kan være
enkelte lande, som har gennemført reformer af deres pensionssystem, siden Eu-
ropa-Kommissionens opgørelse blev foretaget. Der er i eksemplet ikke taget højde
for, at nogle lande (fx Danmark) giver visse muligheder for tidlig tilbagetrækning
(efterløn).
Beregningen af det forventede antal år på pension er baseret på den forventede
restlevetid for en person, som er 60 år i 2031 (født i 1971), der svarer til mekanis-
men i den danske pensionslovgivning. En beregning baseret på restlevetiden som
47-årige i 2018 ville i denne sammenhæng næppe være retvisende, da personer,
som dør inden pensionsalderen, vil indgå i beregningen med et
negativt
antal år på
pension.
2
For at mindske dette problem er det således valgt i stedet at tage ud-
gangspunkt i en person som er 60 år i 2031 (dvs. stadig en person som fyldte 47 år
For nogle lande kan der være tale om aftaler, der kræver politiske beslutninger i fremtiden. I Danmark indebærer den
gældende levetidsindeksering, at Folketinget hvert femte år skal bekræfte justeringer af pensionsalderen som følge af leve-
tidsudviklingen
2
Dør en person fx som 50-årig, og er pensionsalderen 70 år, ville denne person indgå med -20 år på pension.
1