BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvad de samlede samfundsøkonomiske gevinster er ved, at der siden folketingsvalget i 2015 er kommet flere private arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 15 (alm. del), som hermed foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Be-

skæftigelsesudvalget.

23. april 2019

Spørgsmål nr. 15:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad de samlede samfundsøkonomiske gevinster er

ved, at der siden folketingsvalget i 2015 er kommet flere private arbejdspladser?

Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor mange flere penge der potentielt ville kun-

ne bruges på velfærd som følge af, at der i dag er flere private arbejdspladser end i

juni 2015. Endelig bedes ministeren give sit bud på, hvor mange flere penge hver

enkelt kommune potentielt har til velfærden som følge af, at der i dag er flere pri-

vate arbejdspladser end i juni 2015.”

Svar:

Alene siden juni 2015 er der kommet knap 168.300 flere lønmodtagere i den priva-

te sektor. Der var således godt 1.940.000 personer i den private lønmodtagerbe-

skæftigelse i januar 2019, jf. figur 1. Ligeledes er BNP steget de senere år, jf. figur

2. Fremgangen i både BNP og beskæftigelse afspejler blandt andet de senere års

gunstige konjunkturudvikling samt virkningen af gennemførte reformer, som øger

arbejdsudbuddet.

J.nr.

2018-6539

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvad de samlede samfundsøkonomiske gevinster er ved, at der siden folketingsvalget i 2015 er kommet flere private arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren

Figur 1

Figur 2

Privat lønmodtagerbeskæftigelse

1.000 personer

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

1.000 personer

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

BNP

Mia. kr.

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

Mia. kr.

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

2008

2009

2010

Privat lønmodtagerbeskæftigelse

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

BNP

Anm.: Privat lønmodtagerbeskæftigelse er opgjort i antal personer. BNP er opgjort i kædede 2010-priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger..

Politiske initiativer som fx tiltag til øget offentligt forbrug eller skattelettelser prio-

riteres inden for de finanspolitiske mål for den strukturelle saldo samt de fastsatte

udgiftslofter.

Prioriteringsrummet til fx offentligt forbrug kan øges ved at tilvejebringe ny finan-

siering, herunder fx ved at gennemføre reformer, som øger den strukturelle beskæf-

tigelse og frigiver et provenu.

Således afspejler en konjunkturfremgang isoleret set ikke en strukturel forbedring

af økonomien, der giver mulighed for at prioritere flere midler til fx offentligt for-

brug eller skattelettelser.

Tidligere gennemførte reformer har bidraget betydeligt til at forbedre de offentlige

finanser. Særligt medfører

Genopretningsaftalen, 2010

Aftale om senere tilba-

getrækning, 2011,

der bygger ovenpå

Velfærdsaftalen, 2006,

en stigende strukturel

beskæftigelse, øget BNP og styrkede offentlige finanser frem mod 2025. I fravær af

reformerne ville både den strukturelle beskæftigelse og strukturelt BNP have været

lavere i dag.

Siden regeringsskiftet i juni 2015 har regeringen gennemført initiativer, der øger

den strukturelle beskæftigelse og løfter produktiviteten. Samlet set skønnes rege-

ringens initiativer at have forøget BNP strukturelt med 13¼ mia. kr. i 2025.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen