BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder og den forventede restlevetid for 60-årige for alle følgende generationer fordelt på årgangene (1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965, 1970, 1975, 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005 og 2010) i tabeller, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

28. februar 2019

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af

4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder og den

forventede restlevetid for 60-årige for alle følgende generationer fordelt på årgan-

gene (1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965, 1970, 1975, 1980, 1985,

1990, 1995, 2000, 2005 og 2010) i tabeller?

Hvor mange EU-lande vil i 2022 have en formel pensionsalder på mere end de 67

år, som vil være gældende i Danmark med de nuværende regler?

Svar

Den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for årgangene 1935-2005

tidligere beregnet i forbindelse med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.

204 af 16. januar 2017. I indeværende svar er beregningen af den gennemsnitlige

tilbagetrækningsalder opdateret svarende til grundlaget for den seneste mellemfri-

stede fremskrivning fra august 2018,

jf. tabel 1.

En oversigt over den formelle pensionsalder på tværs af EU-lande er tidligere

oplyst i forbindelse med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 203 af 16.

januar 2017. Denne oversigt er opdateret i indeværende svar,

jf. figur 1 og tabel 2.

Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid for 60-årige

Årgangenes forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet på bag-

grund af oplysninger om årgangenes aldersspecifikke erhvervsfrekvenser. På de

alderstrin, hvor erhvervsfrekvensen endnu ikke er observeret (det senest anvendte

historiske år er 2016), er tilbagetrækningsmønsteret fremskrevet. Beregningen af

den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder kan adskille sig fra andre

opgørelser. Den er således ikke egnet til internationale sammenligninger.

Fra og med årgang 1967 er det i overensstemmelse med principperne for levetids-

indeksering af folkepensionsalderen forudsat, at folkepensionsalderen løbende er

baseret på udviklingen i restlevetiden for 60-årige

. Princippet om levetidsindekse-

ring følger af Velfærdsaftalen 2006, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Årgang 1931 er den ældste årgang, hvor der forefindes tiltrækkelig data om historisk tilbagetrækning til den anvendte

beregningsmetode. Årgang 2005 den yngste årgang, for hvilken Finansministeriets Befolkningsregnskab fremskriver årgan-

gens tilbagetrækning for alle relevante alderstrin.

Baseret på kalenderårets overlevelsessandsynligheder (tværsnit).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder og den forventede restlevetid for 60-årige for alle følgende generationer fordelt på årgangene (1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965, 1970, 1975, 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005 og 2010) i tabeller, til finansministeren

Side 2 af 5

Årgangenes forventede gennemsnitlige restlevetid som 60-årige ventes at stige

med ca. 9 år fra ca. 22 år for personer født i 1935 til godt 31 år for personer født i

2005, mens folkepensionsalderen stiger med 8�½ år. Når stigningen i folkepensi-

onsalderen er mindre end stigningen i restlevetiden afspejler det nedsættelsen af

folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år medio 2004, samt at der er en vis forsinkel-

se i levetidsindekseringen. Til sammenligning ventes den gennemsnitlige tilbage-

trækningsalder at stige med ca. 11�½ år fra årgang 1935 til årgang 2005, hvilket

–

udover forhøjelsen af pensionsalderen

–

bl.a. kan henføres til et faldende antal

medlemmer i efterlønsordningen. Historisk har udviklingen i tilbagetræknings-

mønsteret derudover været påvirket af bl.a. afskaffelsen af særordninger som

overgangsydelsen i 1990’erne.

Tabel 1

Forventet gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, restlevetid og antal år med folkepension, årgang 1935-2005

Gennemsnitlig

tilbagetrækningsalder

62,3

62,7

63,3

64,5

65,8

67,0

68,1

68,5

70,0

70,7

71,3

71,9

72,4

73,1

73,9

Restlevetid

for 60-årige

22,0

23,3

24,0

24,7

25,4

26,2

26,8

27,5

28,1

28,6

29,2

29,7

30,2

30,7

31,1

Folkepension-

salder

66�½ / 67

72�½

73�½

74�½ / 75

75�½

Antal år med

folkepension

for 60-årige

15,4

18,4

19,1

19,8

18,9

19,3

19,0

18,7

17,4

17,0

16,3

16,0

Årgang

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Efterlønsalder

61�½ / 62

69�½

70�½

71�½ / 72

72�½

Anm.: Den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er opgjort som i besvarelsen af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 204, hvor den tidligst mulige tilbagetrækningsalder i beregningen er 50 år. Den forventede

restlevetid for 60-årige er udregnet med årgangens overlevelsessandsynligheder, så den afspejler årgangens

faktisk forventede restlevetid. Restlevetiden for 60-årige (beregning på årgang) er derfor højere end

restlevetiden for 60-årige i det kalenderår, hvor årgangen fylder 60 år, da en sådan beregning bygger på

overlevelsessandsynlighederne i kalenderåret (beregning på tværsnit). Der er anvendt Danmarks Statistiks

levetidsprognose fra maj 2018. For årgangene 1955 og 2000 er aldersgrænserne et halvt år højere for

personer født i 2. halvår end i 1. halvår. Det forventede antal år med folkepension er (lidt) højere end

restlevetiden for 60-årige plus 60 år fratrukket folkepensionsalderen. Det skyldes, at beregningen af det

forventede antal år med folkepension tager højde for, at den forventede pensionsperiode er nul for personer,

der ikke overlever frem til folkepensionsalderen.

Kilde: Opdateret 2025-grundforløb (august 2018), Danmarks Statistik og egne beregninger.

Oversigt over formel pensionsalder i EU-landene

Det skal bemærkes, at den formelle pensionsalder kun er ét aspekt af mange ved

landenes pensionssystemer, som varierer betydeligt fra land til land, hvorfor en

Side 3 af 5

sammenligning af pensionsalderen isoleret set ikke giver et fuldstændigt billede af

forskellene mellem systemerne. Nogle lande har således i stedet for stigninger i

pensionsalderen bl.a. indført mekanismer, som reducerer de offentlige pensions-

ydelser, når levetiden stiger

–

fx Sverige, Finland, Spanien og Tyskland (der henvi-

ses til tabellen i bilaget). Derudover giver nogle lande (herunder Danmark) visse

muligheder for tidlig tilbagetrækning (efterløn).

I lyset af at de fleste lande står overfor demografiske udfordringer, og selvom der

allerede er gjort en del i mange EU-lande, kan det forventes, at der i de kommen-

de år gennemføres yderligere tiltag. De lovbestemte pensionsaldre i 2022 er derfor

i høj grad et udtryk for, hvor langt de enkelte lande på nuværende tidspunkt er

kommet i forhold til at indrette pensionssystemerne til en stigende levealder. At

Danmark har en relativt høj pensionsalder i 2022 i forhold til andre EU-lande, er

således et resultat af, at Danmark, sammenlignet med andre lande, er kommet

relativt langt med at sikre et bæredygtigt pensionssystem. Derudover skyldes det

også, at holdbarhedstilpasningen af det danske system bygger på en højere pensi-

onsalder fremfor fx lavere pensionsydelser, som det er tilfældet i visse andre lande.

Det bemærkes, at sammenligningen bygger på den lovbestemte pensionsalder,

som opgjort af EU-Kommissionen, og at der i nogle lande er fleksible muligheder

for tidligere og senere tilbagetrækning. Herudover afhænger den konkrete pensi-

onsalder i nogle lande fx af antal år på arbejdsmarkedet, antallet af børn og fag-

gruppe. Der er ligeledes variationer i dækningsgraden af pensionsudbetalingerne

og reglerne for bidrag til pensionsordningerne. Det skal også bemærkes, at der kan

være enkelte lande, som har gennemført reformer af deres pensionssystem, siden

EU-Kommissionens opgørelse, ligesom opgørelserne af pensionsalderen kan være

approksimationer i enkelte år.

Tre EU-lande ventes i 2022 at have en højere pensionsalder end 67 år (baseret på

data indsamlet af EU-Kommissionen i Aldringsrapporten 2018

). Det drejer sig

om Grækenland, Nederlandene og Italien,

jf. figur 1 og tabel 2 i bilag.

Tre EU-lande (Frankrig, Sverige og Danmark) ventes at have en pensionsalder på

præcis 67 år i 2022. I Danmark er der en lovgivningsfastsat formel pensionsalder,

om end der også er forskellige muligheder for både fleksibel senere tilbagetræk-

ning (opsat folkepension) og frivillig tidlig tilbagetrækning (efterløn eller selvfinan-

sieret tilbagetrækning på basis af opsparinger i arbejdsmarkedspensionsordninger).

Det bemærkes om Sverige, at pensionsalderen er fleksibel fra 61 år og uden en

øvre grænse. Ydelsen vil dog være lavere ved tidlig pensionering.

Seks EU-lande ventes at have en pensionsalder på mindst 66 år, men mindre end

67 år for både mænd og kvinder i 2022. De resterende 16 EU-lande ventes at have

en lavere pensionsalder end 66 år i 2022.

The 2018 Ageing Report, Institutional Paper 079, maj 2018.

Side 4 af 5

Figur 2

Overblik over antal lande i EU med given lovbestemt pensionsalder for hhv. mænd og kvinder i 2022

Antal

< 64,1 år

64,1-64,5 år

64,6-65 år

65,1-65,5 år

65,6-66 år

Mænd

66,1-66,5 år

66,6-67 år

67,1-67,5 år

> 67,5 år

Kvinder

Anm.: Se tekst ovenfor og anmærkninger til tabel 2 i bilag for antagelser og forbehold.

Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende data.

Ses der i stedet på efterlønsalderen (eller lignende ordninger for tidlig tilbagetræk-

ning) har Italien en højere

”efterlønsalder”

for både mænd og kvinder i 2022 end

de 63�½ år, som på det tidspunkt vil være gældende i Danmark, mens 20 EU-lande

har en lavere

”efterlønsalder”

(eller lignende ordning for tidlig tilbagetrækning).

Seks EU-lande giver ikke mulighed for tidlig tilbagetrækning. I alle disse seks lan-

de er den lovbestemte pensionsalder for mænd højere end efterlønsalderen i

Danmark, mens det samme gælder fem af landene, når man ser på den lovbestem-

te pensionsalder for kvinder.

Endelig skal det bemærkes, at både Norge og Island aktuelt har en pensionsalder

på 67 år

, svarende til den pensionsalder, der vil være gældende i Danmark i 2022.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Jf. OECD’s ”Pensions at a Glance

2017”

Side 5 af 5

Bilag

Tabel 2

Den lovbestemte/aftalte formelle pensionsalder (efterlønsalder eller lignende ordning for tidlig tilbagetræk-

ning i parentes) for EU-landene i 2022

Mænd

Grækenland

Nederlandene

Italien

Danmark

Frankrig

Sverige

Portugal

Irland

Spanien

Tyskland

Finland

Cypern

Ungarn

Belgien

Slovenien

Luxembourg

Kroatien

Rumænien

Polen

Østrig

Bulgarien

Litauen

Letland

Estland

Tjekkiet

Malta

Slovakiet

67,8 (62,8)

67,3 (67,3)

67,2 (64,2)

67,0 (63,5)

67,0 (62,0)

67,0 (61,0)

66,6 (60,0)

66,4 (66,4)

66,1 (63,0)

66,0 (66,0)

66,0 (63,0)

65,2 (65,2)

65,0 (65,0)

65,0 (63,0)

65,0 (60,0)

65,0 (57,0)

65,0 (60,0)

65,0 (65,0)

65,0 (60,0)

64,4 (63,4)

64,4 (59,3)

64,3 (62,3)

64,2 (61,2)

63,9 (60,0)

63,4 (61,0)

63,1 (61,1)

Kvinder

67,8 (62,8)

67,3 (67,3)

67,2 (64,2)

67,0 (63,5)

67,0 (62,0)

67,0 (61,0)

66,6 (60,0)

66,4 (66,4)

66,1 (63,0)

66,0 (66,0)

66,0 (63,0)

65,2 (65,2)

65,0 (65,0)

65,0 (63,0)

65,0 (60,0)

65,0 (57,0)

63,0 (58,0)

61,7 (56,7)

60,0 (60,0)

60,0 (59,5)

62,0 (61,0)

64,0 (58,7)

64,3 (62,3)

64,2 (61,2)

62,3 (59,3)

63,4 (61,0)

63,1 (61,1)

Pensionsalder

knyttet til levetid

Udbetalinger

knyttet til levetid

Automatisk

balancering

Anm.: Tidlig tilbagetrækningsalder (efterlønsalder) angivet i parentes. Der kan være enkelte lande, som har gennem-

ført reformer af deres pensionssystem, siden Europa-Kommissionens opgørelse, ligesom opgørelserne af

pensionsalderen kan være approksimationer i enkelte år.

”Pensionsalder knyttet til levetid” indebærer, at pensionsalderen stiger, når levetiden stiger.

”Udbetalinger knyttet til levetid” indebærer,

at ydelserne sættes ned, når levetiden stiger.

”Automatisk balancering” dækker overmekanismer, der sænker ydelsen og/eller hæver indbetalingerne

automatisk for at opretholde holdbarheden i pensionssystemet, dvs. justeringen er knyttet til holdbarheden i

pensionssystemet i stedet for direkte til levetiden.

* Sverige: Pensionsalderen er fleksibel fra 61 år uden en øvre grænse Ydelsen vil dog være lavere ved tidlig

pensionering. En ansat har ret til at blive i sit job til denne er 67 år, hvorfor Europa-Kommissionen opgør

den lovbestemte pensionsalder til 67 år.

** Tjekkiet: Pensionsalderen for kvinder afhænger af antallet af børn. Den angivne alder forudsætter to børn.

Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende datailde.