BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om den forventede levealder for 30-årige fordelt på kommunerne og på uddannelsesbaggrund i hvert af årene fra 2001 og frem til og med 2016, til finansministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af

4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Vil ministeren oplyse den forventede levealder for 30-årige fordelt på kommuner-

ne i hvert af årene fra 2001 og frem til og med 2016 (senest mulige år)? For hver

kommune bedes ministeren desuden oplyse den forventede levealder for 30-årige

fordelt på uddannelsesbaggrund (ufaglært (ingen kompetencegivende uddannelse),

faglært (erhvervsfaglig uddannelse), KVU, MVU og LVU i hvert af årene fra 2001

og frem til og med 2017 (senest mulige år).

Ved opgørelser af restlevetiden for forskellige befolkningsgrupper foretages sæd-

vanligvis særskilte opgørelser for mænd og kvinder. I besvarelsen af dette spørgs-

mål er det ligeledes valgt at opdele på køn, selvom der ikke eksplicit spørges hertil.

Det skyldes, at forskelle i kønsfordelingen mellem forskellige grupper ellers vil

påvirke opgørelsen. Opgørelsen viser, at restlevetiden for 30-årige i perioden 2001

til 2018 i de enkelte kommuner er steget med mellem (knap) 2 og 5�½ år for mænd

og med mellem (knap) 2 og 5 år for kvinder.

For at mindske den statistiske usikkerhed ved opgørelsen af restlevetiden for 30-

årige er beregningen foretaget på baggrund af årets dødeligheder i en 5-årsperiode.

Det indebærer fx, at den statistiske restlevetid for 30-årige i 2018 er baseret på

dødsfald i 5-årsperioden 2014-2018

. Danmarks Statistik anvender typisk også

datamateriale for flere år ved opgørelse af middellevetider for forskellige befolk-

ningsgrupper. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoden.

Beregninger af den statistiske restlevetid for 30-årige i landets kommuner viser, at

restlevetiden er lavest i mange kommuner på Vest- og Sydsjælland samt i og om-

kring København og på Vestegnen,

jf. figur 1 og figur 2

(de lyse kommuner). Kom-

munerne med den højeste restlevetid for 30-årige er blandt andet beliggende i

Midt- og Vestjylland og i Nordsjælland (de mørke kommuner).

Der er anvendt betegnelsen ”statistisk restlevetid” for at understrege, at restlevetiden er beregnet på baggrund af årets

og ikke de forudsatte dødeligheder, som Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger bl.a. er baseret på.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Sammenlignes levetiden i den kommune, der har den højeste levetid, med leveti-

den i den kommune, hvor levetiden er lavest, er der for mænd en forskel på godt

6 år, mens forskellen for kvinder er omkring 4�½ år.

Statistisk restlevetid for 30-årige mænd, 2018

Statistisk restlevetid for 30-årige kvinder, 2018

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 5-årige dødelighedstavler. Tallene for 2018 er således baseret på

dødeligheder for perioden 2014-2018. På grund af det relativt lave indbyggertal er der ikke foretaget

beregninger af restlevetiden i ø-kommunerne Ærø, Fanø, Læsø og Samsø.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I perioden fra 2001 til 2018 er den statistiske restlevetid for 30-årige som nævnt

steget i alle kommuner (jf.

og der er tegn på, at de kommunale forskelle i

restlevetiden for især mænd har været svagt faldende i de senere år. I perioden fra

2007 til 2018 er den vægtede standardafvigelse af restlevetiden for 30-årige i de

enkelte kommuner således faldet fra 1,6 år til 1,2 år for mænd,

Stigning i statistisk restlevetid for 30-årige, 2001-

Kommunal variation i statistisk restlevetid for 30-

Kommuner sorteret efter stigning i restlevetid

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Anm.: Se anmærkning til figur 1 og figur 2. I figur 4 er den kommunale variation målt som standardarvigelsen af

restlevetiden for 30-årige på tværs af kommuner, idet der er vægtet med antal 30-årige med bopæl i

kommunen. Ø-kommunerne Ærø, Fanø, Læsø og Samsø er ikke medtaget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen i restlevetiden siden 2001 har været særlig stor i blandt andet en række

kommuner omkring København og Aarhus, mens restlevetiden er steget mindst i

blandt andet en række kommuner i det sydlige Danmark (fx Lolland, Guldborg-

sund, Vordingborg, Langeland, Sønderborg og Tønder),

forskelle skal blandt andet ses i lyset af ændringer i beboersammensætningen i de

For eksempel afspejler den forholdsvis store stigning i restlevetiden i Københavns

kommune formentlig ændringer i beboersammensætningen i retning af flere res-

sourcestærke borgere og en faldende andel førtidspensionister i den erhvervsakti-

ve alder. Det er især den forholdsvis store stigning i restlevetiden i København,

der har bidraget til at den kommunale variation i restlevetiden for 30-årige som

nævnt er reduceret i de senere år.

Stigning i statistisk restlevetid for 30-årige mænd,

Stigning i statistisk restlevetid for 30-årige

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 5-årige dødelighedstavler. Der knytter sig en vis statistisk

usikkerhed særligt til opgørelsen i de mindre kommuner på grund af tilfældige udsving i antallet af dødsfald

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I bilag 1 er vist tabeller med udviklingen i den statistiske restlevetid for 30-årige i

perioden 2001-2018 opdelt på køn og bopælskommune.

I mange kommuner er der relativt få ældre personer med (lange) videregående

uddannelser. Det vil derfor være forbundet med meget stor usikkerhed at opgøre

den statistiske restlevetid for 30-årige i de enkelte kommuner opdelt på uddannel-

sesgrupper, fordi beregningen af restlevetiden er baseret på dødeligheden på hvert

enkelt (1-års) alderstrin over 30 år for den relevante befolkningsgruppe (uddannel-

se, kommune og køn). Der er på den baggrund ikke udarbejdet uddannelsesfor-

delte opgørelser af restlevetiden på kommuneniveau i overensstemmelser med

tidligere besvarelser, jf. fx

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 293 af 29. marts 2017.

Som nævnt er opgørelsen af restlevetiden beregnet på baggrund af årets dødelig-

heder i en 5-årsperiode. Den beregnede statistiske levetid er væsentligt kortere end

den levetid, der ville fremkomme, hvis man anvendte forudsætningerne om udvik-

lingen i dødeligheden i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, hvor døde-

lighederne for de enkelte aldersgrupper reduceres i fremskrivningsperioden.

Anvendes befolkningsfremskrivningens forudsætninger om dødeligheden for 30-

årige, er restlevetiden godt 6 år højere end ved beregning af levetiden på baggrund

af årets dødelighed (på de enkelte alderstrin)

. De beregnede restlevetider for de

enkelte kommuner er således (i gennemsnit) undervurderet med omkring 6 år i

forhold til de levetidsantagelser, der ligger til grund for Danmarks Statistiks be-

folkningsfremskrivning.

Nærmere om opgørelsen

Ved fastlæggelse af den aldersspecifikke dødelighed i de enkelte kommuner er det bopælsadressen primo året, der

danner grundlag for beregningen. For at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af de kommunale

opgørelser anvendes datamateriale for 5 sammenhængende år. Det indebærer fx, at den statistiske restlevetid for

30-årige i 2018 er baseret på dødsfald i 5-årsperioden 2014-2018. Det er ikke umiddelbart muligt at basere

opgørelserne på data før 2007 på grund af strukturreformen (kommuneomlægningerne). For at løse dette

dataproblem er alle ejendomme før 2007

så vidt muligt blevet henført til de ”nye” kommuner.

Der knytter sig en vis

usikkerhed til denne fremgangsmåde.

Det er ikke muligt at lave tilsvarende beregninger for de enkelte kommuner, fordi Danmarks Statistik ikke forudsætter

kommunespecifikke dødeligheder i forbindelse med udarbejdelse af befolkningsfremskrivningen.

Bilag 1 Statistisk restlevetid for 30-årige opdelt på køn og bopælskommune

Statistisk restlevetid for 30-årige opdelt på bopæl, mænd

------------------------------------------------------------------------------------------------------ År -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Anm.: Restlevetiden er beregnet på baggrund af 5-årige dødelighedstavler. Der er ikke vist tal for Læsø, Ærø, Samsø og Fanø, da tallene her vurderes at være forbundet med særlig stor usikkerhed på grund af

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre (fuldtællinger).

Statistisk restlevetid for 30-årige opdelt på bopæl, kvinder

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre (fuldtællinger).