Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Rasmus Helveg Petersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
17. december 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 144 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål nr. 144:
”Ministeren
bedes kommentere debatindlægget i Kristeligt Dagblad den 1. decem-
ber 2018:
”Urimelig lov: Voldsramte kvinder kan ikke få dagpenge” og redegøre
for, om sagen giver anledning til, at ministeren vil arbejde for en paragrafæn-
dring?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg tager afstand fra al fysisk vold, og
jeg anerkender, at det kan synes uretfærdigt, at et menneske, der er tvunget til at
flygte fra et voldeligt forhold, betragtes som selvforskyldt ledig.
Bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed indeholdt indtil den 2. januar 2017 en
såkaldt gyldig grund, hvorefter det ikke fik dagpengemæssige konsekvenser, hvis
et medlem af en a-kasse opsagde et arbejde på grund af en flytning fra en hidtidig
bopæl som følge af, at en samboende havde udøvet fysisk vold mod medlemmet.
Jeg kan også bekræfte, at afskaffelsen af den gyldige grund kan have den konse-
kvens, som beskrives i artiklen.
Jeg kan oplyse, at afskaffelsen af denne gyldig grund er specifikt nævnt i aftalen
om et tryggere dagpengesystem, som den daværende regering (Venstre), Socialde-
mokraterne og Dansk Folkeparti indgik i 2015 på baggrund af Dagpengekommissi-
onens rapport, hvor det blev foreslået at forenkle de gyldige grunde. Afskaffelsen
af den gyldige grund er dermed en del af dagpengeaftalen. Formålet var at gøre
dagpengereglerne enklere og mere gennemskuelige.
Baggrunden for afskaffelse af denne gyldige grund var en forespørgsel i udvalgte
a-kasser, som oplyste, at det var en af de særregler, der kun sjældent blev brugt.
J.nr.
18/18343 / 2018-7614