BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om lovgivning på arbejdsskadeområdet, samt hvilke forældelsesfrister der er ift. at omgøre en erstatningssag m.v., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karina Adsbøl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

30. januar 2019

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. november 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 137 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-

rina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 137:

”Ministeren

bedes kommentere artikel i Avisen.dk den 24. november 2018: Styrel-

se tager erstatning fra Jørgen 23 år efter ulykke”, jf.

https://www.avisen.dk/tog-

joergens-erstatning-24-aar-efter-ulykke-chauffoe_526223.aspx og herunder rede-

gøre for, hvornår en styrelse kan omgøre en sag, samt hvilke forældelsesfrister der

er. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvornår der forventes at ske lovgivning

på arbejdsskadesområdet, herunder redegøre for de urimelige lange sagsbehand-

lingstider i arbejdsskadessystemet?”

Svar:

Som beskæftigelsesminister er det vigtigt for mig, at personer, der kommer til ska-

de, mens de er på arbejde, hurtigst muligt får en korrekt afgørelse i deres arbejds-

skadesag, samt den erstatning de er berettiget til. Det må der ikke herske tvivl om.

Det er et afgørende retsprincip, at begge parter i en arbejdsskadesag

–

både tilska-

dekomne og forsikringsselskabet

–

har lige ret til og mulighed for, at påklage en

afgørelse i en arbejdsskadesag, hvis de er uenige i afgørelsen.

Jeg har som minister ikke mulighed for, at gå ind i den konkrete arbejdsskadesag,

der henvises til i artiklen fra avisen.dk eller vurdere de afgørelser, der er truffet i

sagen.

For at besvare spørgsmålet vedrørende genoptagelse af arbejdsskadesager har jeg

indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der oplyser følgende:

”Arbejdsskadesikringsordningen

hviler på et forsikringsprincip om, at der skal væ-

re dokumenteret årsagssammenhæng mellem det, man har været udsat for på sit ar-

bejde og den skade, man har fået. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES)

og Ankestyrelsens opgave som uvildige institutioner at træffe korrekte afgørelser

efter loven. Det betyder, at AES og Ankestyrelsen, hvis sagen ankes, i hver sag

skal tage stilling til, om de helbreds- og erhvervsmæssige følger, som den tilskade-

komne har, er udløst af ulykken på arbejdet.

J.nr.

20185200573

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om lovgivning på arbejdsskadeområdet, samt hvilke forældelsesfrister der er ift. at omgøre en erstatningssag m.v., til beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen har oplyst, at retssikkerhedslovens § 57 giver mulighed for, at An-

kestyrelsen genoptager en tidligere afgjort sag. Dette kan ske efter anmodning eller

på Ankestyrelsens eget initiativ.

Ankestyrelsens adgang til at genoptage en sag, som Ankestyrelsen tidligere har af-

gjort, reguleres af den forvaltningsretlige grundsætning om genoptagelse på ulov-

bestemt grundlag. Efter denne grundsætning skal Ankestyrelsen genoptage en sag,

dvs. se på sagen igen, hvis:

der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsyn-

lighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde

haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse, eller



der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold,

som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller



myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige

sagsbehandlingsfejl.

Genoptagelsen kan resultere i, at Ankestyrelsen fastholder, ophæver eller tilbage-

kalder den tidligere afgørelse. Dette afhænger af en konkret vurdering af de nye op-

lysninger, ændringen af de retlige forhold eller karakteren af sagsbehandlingsfej-

len. Hvis Ankestyrelsen ophæver eller tilbagekalder afgørelsen, træffer Ankestyrel-

sen en ny afgørelse.

Hvis der er grundlag for at genoptage en sag efter ulovbestemte regler, gælder der

på arbejdsskadeområdet særlige regler om forældelse. Det betyder, at der gælder en

30-årig forældelsesfrist for krav efter en ulykke. For krav efter en erhvervssygdom

gælder der ingen forældelsesfrist. Myndighederne kan derfor rette op på en tidlige-

re forkert afgørelse efter mange år.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg har noteret mig, at der

skal væsentlige forhold til for, at Ankestyrelsen genoptager tidligere afgjorte sager.

Jeg har også gjort det klart for AES, at de nuværende sagsbehandlingstider i AES

er alt for høje. Jeg har en klar forventning om, at AES nedbringer sagsbehandlings-

tiden. Det går den rigtige vej, og AES har afviklet en stor mængde ældre sager,

men er endnu ikke i mål. Jeg følger derfor udviklingen på området meget tæt både

gennem min løbende dialog med bestyrelsen for AES og gennem ministeriets lø-

bende tilsyn. Jeg vil også fremadrettet orientere Beskæftigelsesudvalget om udvik-

lingen i sagsbehandlingstiderne.

Derudover har jeg en klar ambition om at modernisere arbejdsskadesystemet, så det

understøtter en hurtigere og mere enkel sagsbehandling bl.a. med det formål at

nedbringe sagsbehandlingstiden. En større reform af området er dog et meget om-

fattende arbejde og kan ikke nås i denne regeringsperiode, hvilket jeg har orienteret

Beskæftigelsesudvalget om (se vedlagte brev).

Vores arbejdsmiljø og arbejdsskadesystem hænger sammen, og jeg er startet med

arbejdsmiljøet. Vi har haft et ekspertudvalg til at gentænke hele arbejdsmiljøindsat-



sen, og vi er nu i gang med de politiske drøftelser om en ny indsats på området. Jeg

ser meget frem til de videre forhandlinger, fordi der er brug for en gentænkning af

indsatsen.

Samtidig kan jeg oplyse, at jeg i indeværende folketingssamling fremsætter et lov-

forslag om ændring af arbejdsskadeområdet, hvor der er et konkret behov for at ret-

te op på konsekvenserne af en Højesteretsdom fra 2013. Dommen har medført et

stort fald i, hvor mange der kan få deres arbejdsskade anerkendt, idet arbejdsulyk-

ker efter dommen kun kan anerkendes, hvis den er behandlingskrævende eller har

varige følger, der giver ret til godtgørelse eller erstatning. Det skal lovforslaget ret-

te op på bl.a. ved at øge muligheden for, at flere arbejdsulykker kan anerkendes

som arbejdsskader. Forslaget forventes også at understøtte hurtigere afgørelser i

arbejdsskadesystemet.

Afslutningsvist kan jeg fortælle, at der også arbejdes på en ny sygdomsklassifikati-

on i World Health Organisation (WHO), som forventes vedtaget i 2019. Det er et

arbejde, som jeg følger tæt, da det er afgørende, at behandlingen af arbejdsskade-

sager sker på baggrund af den nyeste viden og forskning. Som jeg også har skrevet

til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, er det min vurdering, at man bør afvente

færdiggørelsen af WHOs arbejde med klassifikationerne, før man begynder for-

handlinger om et nyt arbejdsskadesystem.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen