Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1992468_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
19. december 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 136 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 136:
”Vil
ministeren indhente en redegørelse fra jobcentrene, der kan afdække hvor
mange sager, der har været siden 1. januar 2013 på borgere, der har skadet sig selv
i eller uden for jobcentret i forbindelse med behandling af borgerens sag, og hvor
mange tilfælde der er på, at borgere har reageret meget truende eller endog volde-
ligt på jobcentret, og om jobcentrene vurderer at sådanne tilfælde er mere hyppige
end tidligere? Jobcentrene bedes også redegøre for, hvad jobcentret har foretaget
sig i de pågældende sager for at undersøge årsagerne til borgernes selvskadende el-
ler truende og voldelige adfærd, og hvilke ændringer der evt. har været i jobcentre-
nes måde at behandle borgerne på, øgede sikkerhedsforanstaltninger m.m.
Svar:
Enhver hændelse i form af vold, trusler eller selvskade er én for meget og bør ikke
forekomme i landets jobcentre. Det er vigtigt, at medarbejdere i landets jobcentre
oplever, at de har et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så de kan koncentrere sig om de-
res kerneopgave
nemlig at hjælpe borgerne med at komme i arbejde.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge
for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomhederne. I jobcentrenes tilfælde er
det således kommunernes ansvar.
Jeg kan derudover oplyse, at Beskæftigelsesministeriet ikke har opgørelser over
borgeres forsøg på selvskade samt vold eller trusler mod andre i landets jobcentre.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor forhørt sig hos KL, som
har oplyst, at de hverken har data om selvskade, vold eller trusler i kommunerne.
Jeg lægger ikke op til at indhente redegørelser fra alle landets kommuner, da det vil
være en omfattende øvelse for kommunerne. Som det fremgår af svaret på BEU
alm. del spm. 135 vil jeg dog bede jobcentret i Haderslev udarbejde en redegørelse
om hændelsen. Redegørelsen eftersender jeg til Folketingets Beskæftigelsesudvalg,
så snart jeg har modtaget den.
J.nr.
18/17949 / 2018-7882
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om redegørelse fra jobcentrene, der afdækker hvor mange sager, der har været siden 1. januar 2013 på borgere med selvskadende eller truende og voldelige adfærd, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2