Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 120 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 120:
”Hvorfor bad Arbejdstilsynet, da Arbejdstilsynet modtag SCOEL’s
rapport i maj
2017, ikke NFA om at igangsætte et videnskabeligt arbejde med at gennemgå do-
kumentationsgrundlaget med henblik på at revurdere grænseværdien for chrom 6?
Og på hvilket faglige grundlag undlod Arbejdstilsynet dette? Hvorfor orienterede
Arbejdstilsynet i forlængelse af, at de i maj 2018 igangsatte et arbejde med at gen-
nemgå dokumentationsgrundlaget med henblik på at revurdere grænseværdien for
chrom 6 ikke Beskæftigelsesministeriets departement og ministeren herom?”
Svar:
I forhold til det første og andet delspørgsmål henviser jeg til min besvarelse af
BEU spørgsmål nr. 118 (alm. del).
Vedrørende det tredje delspørgsmål må jeg på baggrund af Arbejdstilsynets og
NFA’s fælles redegørelse om ny grænseværdi for chrom 6 konstatere, at
Arbejds-
tilsynet først i september og NFA først i oktober 2018 orienterede Beskæftigelses-
ministeriets departement om, at der var igangsat et arbejde med at revurdere græn-
seværdien for chrom 6. Jeg henviser til redegørelsens side 3-4, hvoraf bl.a. følgen-
de fremgår:
”Det fremgår af redegørelsen, at Arbejdstilsynet den 19. september 2018 sender en
sag til Beskæftigelsesministeriets departement med forslag om at orientere ar-
bejdsmiljøforligskredsen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg om et kommende
arbejde med at revurdere en række grænseværdier, herunder blandt andet chrom 6.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at denne orientering af Beskæftigelsesministeri-
ets departement ikke er sket tidligt nok, og at sagen om at revurdere en række
grænseværdier burde være sendt til Beskæftigelsesministeriets departement i au-
gust 2018, hvor Arbejdstilsynet havde foretaget en vurdering af oplysningerne fra
NFA og havde besluttet, at chrom 6 skulle indgå i et større projekt om revision af
danske grænseværdier.
22. februar 2019
J.nr.
2018 - 7438