Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for det faglige grundlag for udvælgelsen af de konkrete
psykiske lidelser (skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk til-
stand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke
organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af border-
linetype), der udløser en højere sats for uddannelseshjælp, jf. lov om aktiv social-
politik § 23, stk. 4-5?”
Svar:
De gældende regler om højere satser for uddannelseshjælp til unge med de anførte
psykiske lidelser, blev indført ved lov nr. 88 af 30. januar 2007 som udmøntede
folketingsbeslutning B 116 fremsat af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Enhedslisten den 5. april 2006. Det var landsorganisatio-
nerne for personer med psykiske lidelser, der i første omgang bidrog til at foretage
en afgrænsning af målgruppen.
Under udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget blev der af Dansk Folkeparti
fremsat ændringsforslag om præcisering af målgruppen til at omfatte unge med
psykiske lidelser i det skizofrene spekter. Præciseringen skete på baggrund af input
fra Landsforeningen SIND, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-
brugere, Bedre Psykiatri, De 9, Opus København og Dansk Socialrådgiverforening,
jf. bilag 3 til B 116. Ændringsforslaget blev tiltrådt af det daværende Arbejdsmar-
kedsudvalg og indgik i udvalgets betænkning forud for 2. behandling af beslut-
ningsforslaget, der blev vedtaget den 2. juni 2006. Venstre og Det Konservative
Folkeparti stemte hverken for eller imod.
Den nævnte præcisering af, hvilke psykiske diagnoser, der giver ret til en højere
uddannelseshjælp til unge
tog udgangspunkt i WHO’s
diagnosesystem, som omfat-
ter en specifik og lægefagligt afgrænset gruppe indenfor det skizofrene spekter.
Under udvalgsbehandlingen af lovforslag nr. L 91 af 29. november 2006, der ud-
møntede folketingsbeslutning B116, blev der af beskæftigelsesministeren fremsat
ændringsforslag om udvidelse af målgruppen til også at omfatte unge, der er diag-
31. oktober 2018
J.nr.