2018-19 (1. samling)
Alm.del Beretning 3
Offentligt
1966002_0001.png
OMTRYK
Beretning nr.
3
Folketinget 2018-19
OMTRYK
(Præcisering under politiske bemærkninger)
Beretning afgivet af Forsvarsudvalget den 8. november 2018
Beretning
om
eksport af dual use-udstyr til lande, der krænker menneskerettighederne
alvorligt
Sagens baggrund
I folketingsåret 2017-18 fremsatte Enhedslisten beslut-
ningsforslag nr. B 102 om forbud mod eksport af dual use-
udstyr til lande, der begår alvorlige menneskerettigheds-
krænkelser. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Beslutningsforsla-
get blev ikke færdigbehandlet inden folketingsårets afslut-
ning, og Forsvarsudvalget følger med denne beretning op på
beslutningsforslaget.
Spørgsmål og svar
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af B 102 i folke-
tingsåret 2017-18 stillede Forsvarsudvalget to spørgsmål til
erhvervsministeren, som denne besvarede.
Politiske bemærkninger
Udvalget ønsker at skærpe reglerne for eksport af dual
use-udstyr til lande, der begår alvorlige menneskerettigheds-
krænkelser. Samtidig erkender udvalget, at en skærpelse gi-
ver mest effekt, hvis den gennemføres på EU-plan, så en
skærpelse i det ene land ikke opvejes af øget eksport fra et
andet.
Udvalget opfordrer derfor regeringen til
1) at arbejde aktivt i EU for at få fælles skærpede regler
for eksport af dual use-teknologi til lande, der krænker
menneskerettighederne alvorligt,
2) at sikre, at Danmark befinder sig i den restriktive ende
af praksis på området i EU, og
3) at søge veje til at skærpe den administrative procedure
og praksis på området.
P.u.v.
Naser Khader
formand
AX021951