2018-19 (1. samling)
Alm.del Beretning 2
Offentligt
1962085_0001.png
Beretning nr.
2
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Retsudvalget den 25. oktober 2018
Beretning
om
udvalgsbehandling af udkast til bekendtgørelser efter databeskyttelseslovens
§ 5, stk. 3
1. Indledning
Folketingets Retsudvalg afgiver hermed nærværende be-
retning med beskrivelse af processen for Retsudvalgets be-
handling af udkast til bekendtgørelser, der påtænkes udstedt
med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, jf. lov nr.
502 af 23. maj 2018.
Regeringen (V, LA og KF) fremsatte den 25. oktober
2017 et forslag til en ny databeskyttelseslov (lovforslag nr.
L 68), der blev vedtaget med et flertal den 17. maj 2018. For
loven stemte S, V, LA og KF.
Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget (L 68) udar-
bejdede Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances og
Det Konservative Folkepartis medlemmer af Retsudvalget
en fælles politisk udtalelse om en særlig ordning, hvorefter
udkast til bekendtgørelser, der påtænkes udstedt med hjem-
mel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, skal sendes til Rets-
udvalget og det relevante fagudvalg, som dermed får mulig-
hed for at udtale sig, inden bekendtgørelserne udstedes.
Ordningen indebærer desuden, at en bekendtgørelse, der
påtænkes udstedt med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5,
stk. 3, ikke kan udstedes, hvis et flertal i enten Retsudvalget
eller det relevante fagudvalg har udtalt sig imod udstedel-
sen, jf. svar på L 68 – spørgsmål 115 (folketingsåret
2017-18).
Ordningen er beskrevet i de politiske bemærkninger i be-
tænkningen over lovforslag nr. L 68 (folketingsåret
2017-18) og præciseret af justitsministeren i L 68 – svar på
spørgsmål 115 (folketingsåret 2017-18).
Retsudvalget har efterfølgende på en række møder drøf-
tet, hvordan udvalgsbehandlingen af de udkast til bekendt-
gørelser, der påtænkes udstedt med hjemmel i databeskyttel-
seslovens § 5, stk. 3, der modtages fra Justitsministeriet og
det relevante fagministerium, skal tilrettelægges. Retsudval-
get er enig om nedenstående fremgangsmåde ved udvalgs-
behandlingen.
2. Udvalgsarbejdet
2.1. Varsling af bekendtgørelsesudkast og mødefri perioder
Retsudvalget finder det vigtigt, at udvalget på et tidligt
tidspunkt har mulighed for at forberede behandlingen af
kommende bekendtgørelsesudkast. Justitsministeriet og de
relevante fagministerier bør derfor regelmæssigt sende en
samlet varsling af kommende bekendtgørelsesudkast til ud-
valget.
Justitsministeriet og de relevante fagministerier skal i de-
res planlægning af høringer over og oversendelse af udkast
til bekendtgørelser, der påtænkes udstedt med hjemmel i da-
tabeskyttelseslovens § 5, stk. 3, tage højde for, at udvalgsbe-
handling ikke skal finde sted i Folketingets mødefri perio-
der.
2.2. Oversendelse af bekendtgørelsesudkast og høringssvar
og -notat
Retsudvalget finder det vigtigt, at der afsættes tilstrække-
lig tid til, at det er muligt at afholde eventuelle samråd og
tekniske og/eller politiske gennemgange og til at stille og få
besvaret spørgsmål m.v., og det forudsættes, at ministrene
ligeledes reserverer den nødvendige tid til dette.
Der skal derfor som minimum afsættes 2 uger til udvalgs-
behandlingen, fra udvalgene har modtaget udkast til be-
kendtgørelser samt høringssvar og høringsnotat fra Justits-
ministeriet og/eller det relevante fagministerium.
Justitsministeriet og/eller det relevante fagministerium
sender udkast til bekendtgørelser samt høringssvar og hø-
ringsnotat til både Retsudvalget og det relevante fagudvalg.
2.3. Udvalgsbehandling
Udkast til bekendtgørelser, der påtænkes udstedt efter da-
tabeskyttelseslovens § 5, stk. 3, sættes på dagsordenen til
drøftelse på et udvalgsmøde, og der skal være mulighed for,
at udvalgene kan behandle udkastene på minimum 2 ud-
AX021914
Beretning af almen art - 2018-19 (1. samling) nr. 2
1962085_0002.png
2
valgsmøder. Udvalget kan eventuelt fastsætte en tidsplan for
udvalgsbehandlingen af udkast til bekendtgørelser.
De dele af udvalgsmøderne, der omhandler behandling af
udkast til bekendtgørelser, skal afholdes som åbne møder
med tv-optagelse for at skabe så stor åbenhed om udvalgs-
behandlingen som muligt.
Det bør overvejes, om samråd, tekniske og politiske gen-
nemgange og andre møder med ministerierne m.v. med for-
del kan afholdes fælles for Retsudvalget og det relevante
fagudvalg.
2.4. Udvalgets stillingtagen
Når Retsudvalget og det relevante fagudvalg er færdige
med udvalgsbehandlingen, meddeler hvert udvalg sin stil-
lingtagen til ministeren, eventuelt i form af en beretning.
Uanset form vil udvalgenes stillingtagen blive omdelt som
bilag og offentliggjort på Folketingets hjemmeside, jf. ft.dk.
Medlemmerne meddeler deres stillingtagen til bekendt-
gørelsesudkastet på et udvalgsmøde. Hvis et medlem kan
forudse, at den pågældende ikke har mulighed for at deltage
i mødet, kan medlemmet på forhånd skriftligt meddele sin
stillingtagen til udkastet enten til formanden eller til udval-
gets sekretariat.
Ved stillingtagen gælder som hovedregel, at »stolene tæl-
ler«, det vil sige, at et medlem, der er til stede, kan tegne he-
le sin folketingsgruppe i udvalget. Hvis nogen gør indsigelse
mod denne afstemningsform, skal udvalget foretage afstem-
ning i overensstemmelse med Folketingets forretningsor-
dens § 8, stk. 4.
2.5. Udstedelse af bekendtgørelse
En bekendtgørelse kan ikke udstedes efter databeskyttel-
seslovens § 5, stk. 3, før Retsudvalget og det relevante fag-
udvalg har afsluttet behandlingen af udkastet og har meddelt
deres stillingtagen til bekendtgørelsesudkastet til den pågæl-
dende minister.
En bekendtgørelse kan ikke udstedes efter databeskyttel-
seslovens § 5, stk. 3, hvis der er et flertal imod udstedelsen i
enten Retsudvalget eller det relevante fagudvalg, jf. L 68 –
svar på spørgsmål 115 (folketingsåret 2017-18).
P.u.v.
Peter Skaarup
formand