2018-19 (1. samling)
Alm.del Beretning 13
Offentligt
2053512_0001.png
Beretning nr.
13
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 2. maj 2019
Beretning
om
normeringer i daginstitutioner
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal
Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV, SF og KF) note-
rer sig, at regeringen med den politiske aftale »Stærke dag-
tilbud – alle børn skal med i fællesskabet« og aftalen
»1.000-dages-program – en bedre start på livet« har afsat
ressourcer til børneområdet, og det er godt. Det er i barnets
første 1.000 dage af livet, at grundlæggende kognitive, soci-
ale og adfærdsmæssige kompetencer udvikles, og forskning
peger på, at nogle børn allerede er udsatte, fra de er helt små
og begynder i dagtilbud.
Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for
dagtilbuddene, herunder normeringen i den enkelte daginsti-
tution, og der er derfor forskel på normeringen kommunerne
imellem. Kommunerne har i dag mulighed for at lave f.eks.
differentierede normeringer, så der i nogle daginstitutioner,
hvor der eksempelvis er mange børn med udfordringer, er en
højere personalenormering end i andre. Den enkelte kom-
mune kan også politisk beslutte at prioritere flere penge til
institutionerne, så normeringen i daginstitutionerne i den en-
kelte kommune øges.
Flertallet mener, at der fortsat er brug for bedre norme-
ringer i daginstitutionerne, hvis det pædagogiske personale
skal have mulighed for at give børnene mere tryghed, om-
sorg og understøtte deres udvikling. Samtidig er der krav
om, at det pædagogiske personale skal etablere pædagogiske
læringsmiljøer for børn og arbejde med børnenes trivsel og
læring gennem hele dagen. Gode normeringer er et afgøren-
de element i forhold til at skabe kvalitet i dagtilbud og sikre
sunde, trygge og glade børn. Det fremgår bl.a. af SFI�½s
forskningsoversigt »Daginstitutionens betydning for børns
udvikling – En forskningsoversigt« fra 2014, at kvaliteten af
interaktionen mellem voksen og barn er den mest betyd-
ningsfulde enkeltfaktor i daginstitutionen for barnets udvik-
ling. De voksne kan bidrage med mere samtale mellem
voksne og børn og tilføje flere aktiviteter i form af udfor-
drende lege, der udvikler sociale, følelsesmæssige, og kog-
nitive færdigheder. I undersøgelser, hvor man fulgte børne-
ne i længere tid, er det fundet, at børn, der havde gået i insti-
tutioner med mange interaktioner mellem barn og voksne,
også efterfølgende klarede sig bedre. Sammenlignet med
kontrolgrupperne var flere af disse børn efterfølgende på ar-
bejdsmarkedet og havde fået en erhvervsmæssig uddannel-
se. De havde også bedre indkomst, færre var blevet krimi-
nelle, og færre røg hash som teenagere og unge voksne.
Når normeringerne i mange daginstitutioner ikke er gode
nok, påvirker det derfor børnene negativt. Studier i Dan-
marks Evalueringsinstituts (EVA) forskningsopsamling vi-
ser endvidere, at normeringen har betydning for pædagoger-
nes oplevelse af deres arbejde. Pædagogerne oplever, at en
normering, hvor der ikke er tid til nærvær og omsorg til det
enkelte barn, og hvor der ikke er personale nok til at lave
pædagogiske aktiviteter med børnene, er mere udmattende
og mindre tilfredsstillende.
Flertallet konstaterer, at ministeren har iværksat en belys-
ning af kvaliteten og normeringen på dagtilbudsområdet.
Når den iværksatte belysning foreligger, opfordrer flertallet
børne- og socialministeren til at indkalde til brede politiske
drøftelser, hvor der kan drøftes forskellige modeller for,
hvordan normeringerne i daginstitutionerne kan øges.
Enhedslisten og Alternativet
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) konstaterer, at der
er for få pædagogiske medarbejdere i landets daginstitutio-
ner. Det går hårdt ud over den daglige omsorg og svækker
kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Samtidig er det ufor-
svarligt, at den helt utilstrækkelige normering har som kon-
sekvens, at pædagogiske medarbejdere alt for ofte er alene
med en stor gruppe børn. Der er et åbenlyst og akut behov
for ansættelse af mere pædagogisk personale i daginstitutio-
nerne.
Mindretallet konstaterer endvidere, at det er vigtigt, at en
folketingsbeslutning om at tilføre kommunerne flere midler
til daginstitutionerne gennemføres på en måde, så der er sik-
kerhed for, at pengene anvendes til varige forbedringer af
AX023627
Beretning af almen art - 2018-19 (1. samling) nr. 13
2053512_0002.png
2
personalenormeringerne, så pengene ikke forsvinder fra om-
rådet ved efterfølgende besparelser i kommunerne eller lig-
nende. Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udval-
get er enige med de titusindvis af forældre, der demonstrere-
de over hele landet den 6. april 2019 for bedre normeringer i
daginstitutioner. Der skal indføres minimumsnormeringer i
daginstitutionerne, så der fastlægges et loft over, hvor man-
ge børn der må være pr. voksen. EL og ALT opfordrer på
den baggrund til, at der hurtigt efter folketingsvalget indkal-
des til politiske forhandlinger med henblik på indgåelse af
en politisk aftale om indførelse af minimumsnormeringer.
2. Udvalgsarbejdet
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
P.u.v.
Troels Ravn
formand