Beretning af almen art

Samling: 2018-19 (1. samling)

Beretning af almen art 2018-19 (1. samling) nr. 12

Beretning afgivet af Undervisningsudvalget den 30. april 2019
KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening aftalte i forbindelse med overenskomstresultatet i 2018 samarbejdet »Ny Start«, der skal understøtte en positiv udvikling af folkeskolen og sikre undervisning af høj kvalitet.

Beretningen indeholder politiske bemærkninger fra to mindretal.

Dansk Folkeparti bemærker bl.a., at de har tillid til, at KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening i fællesskab når frem til en aftale. Dansk Folkeparti ser samtidig med bekymring på de stadigt stigende forsøg på indblanding fra Folketingets side i disse forhold. Det er en uskik og vil på sigt underminere den danske model, hvis Folketinget ikke respekterer den.

Socialistisk Folkeparti bemærker bl.a, at folkeskolens styrkepositioner skal fastholdes, så folkeskolen fortsat er forældres og elevers førstevalg. Det kræver en folkeskole, der kan fastholde og rekruttere dygtige og engagerede lærere, og som har rammer, der understøtter, at lærere og ledere kan lykkes med deres opgaver.

Socialistisk Folkeparti bakker op om arbejdet i »Ny Start« og ser gerne en aftale om lærernes arbejdstid ved næste overenskomstforhandling.
Emne: Folketinget

Filer

Modtaget: 30-04-2019
Omdelt: 30-04-2019

Beretning afgivet af Undervisningsudvalget den 30. april 2019

Beretning (pdf-version)
Html-version