2018-19 (1. samling)
Alm.del Beretning 11
Offentligt
2048375_0001.png
Beretning nr.
11
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 23. april 2019
Beretning
om
ministeren for fiskeri og ligestillings håndtering af sagen om forsøgsfiskeri i
Storebælt
1. Udvalgsarbejdet
Udvalget afgav den 20. februar 2019 beretning om mini-
steren for fiskeri og ligestillings gennemførelse af en model
for det fremtidige muslinge- og østersfiskeri i Limfjorden.
Udvalget har herudover stillet et spørgsmål til ministeren
for fiskeri og ligestilling til mundtlig besvarelse, som denne
har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 10. april
2019. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det tale-
papir, der dannede grundlag for ministerens mundtlige be-
svarelse af spørgsmålet. Se MOF alm. del – samrådsspm.
BA og MOF alm. del – svar på spm. 519.
Der henvises i øvrigt til udvalgets beretning nr. 2 i folke-
tingsåret 2016-2017, hvormed et flertal uden om regeringen
vedtog en politisk aftale om en Vækst- og Udviklingspakke
for dansk fiskeri. Regeringen har efterfølgende tiltrådt afta-
len.
Møder
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT og SF) udtrykker
kritik af ministeren for fiskeri og ligestilling for ministerens
håndtering af Folketinget i sagen om forsøgsfiskeri i Store-
bælt. Flertallet påtaler, at ministeren og ministeriet, herunder
Fiskeristyrelsen, ikke har taget sagen alvorligt nok, idet fler-
tallet lægger vægt på, at udvalget tidligere har udtrykt kritik
af manglende orientering og opfølgning.
Flertallet udtaler ligeledes sin kritik af, at ministeren ikke
har været god nok til at se Folketingets behov for indsigt og
information i en for udvalget vigtig sag. Der er således tilba-
geholdt central viden for Folketinget i sagen om forsøgsfi-
skeri i Storebælt, og ministeren har ikke involveret Folketin-
gets partier i sagen, som flertallet understreger udspringer
direkte fra Vækst- og Udviklingspakken for dansk fiskeri,
som et flertal i Folketinget vedtog den 7. december 2016.
Flertallet finder det ydermere utilfredsstillende, at mini-
sterens håndtering af sagen vedrørende forsøgsfiskeri i Sto-
rebælt har skabt en ulige adgang for bl.a. lokale fiskere.
På denne baggrund finder flertallet samlet set ministerens
håndtering af sagen om forsøgsfiskeri i Storebælt utilfreds-
stillende og henstiller til, at ministerens samarbejde med ud-
valget forbedres.
Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) noterer med til-
fredshed, at ministeren har skabt gennemsigtige og lige vil-
kår for deltagelse i forsøgsfiskeri, at ministeren har oplyst
Folketinget fyldestgørende, og at flertallets ønske om at væ-
re involveret i sager af administrativ karakter er en uhen-
sigtsmæssig sammenblanding af det ansvar, der påhviler
henholdsvis den lovgivende og den udøvende magt.
Et andet mindretal i udvalget (RV) tager ministeren for
fiskeri og ligestillings besvarelse i et åbent samråd med ud-
valget om sagen den 10. april 2019 til efterretning, jf. MOF
alm. del – samrådsspm. BA. RV lægger vægt på ministerens
løfte om fremtidig involvering af udvalget i sager om for-
søgsfiskeri.
P.u.v.
Pia Adelsteen
formand
AX023526