Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Spørgsmål 195
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
4. december 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 195
Det fremgår af det fortrolige svar på UUI alm. del – spm. 85, at Københavns Vestegns
Politi 27. januar og 17. februar 2016 ”orienterede Somalias generalkonsulat i København”
om forskellige forhold omkring dødsfaldet i Herstedvester Fængsel 25. januar 2016. Vil
ministeren indhente en udtalelse fra Rigspolitiet om, hvilken instans der blev ”orienteret”,
henset til, at der ikke i The Copenhagen Diplomatic List (um.dk) ses at være registreret
noget somalisk generalkonsulat i København, hvordan denne orientering foregik (e-mail,
telefon, personligt fremmøde, brev, telefax, andet?), hvem der modtog orienteringen, og
hvordan politiet sikrede sig, at de relevante somaliske myndigheder var orienteret på be-
hørig vis?
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1