Hvad mener integrationsministeren om formanden for den omdiskuterede Grimhøjmoske i Aarhus, der kun har rosende ord om Aarhus-modellen (jf. artiklen » Formand for Grimhøjmoskeen roser Aarhus-modellen: »Det er ikke nok kun at sætte jihadister i fængsel««, Berlingske.dk den 3. marts 2019), og er det ministerens opfattelse, at formandens rosende ord kan have det skjulte formål, at bortlede myndighedernes fokus fra de tidligere syrienskrigeres mulige forbrydelser begået i Islamisk Stats navn, og i stedet tale fremadrettet om ”genintegration” i samfundet? Desuden bedes følgende spørgsmål besvaret:
- Hvad er ministerens holdning til, at hjemvendte syrienskrigere, hvis mulige medvirken til bestialske og forbryderiske gerninger herunder mulige drab på uskyldige civile, tilfangetagne soldater, homoseksuelle m.fl., efter Aarhus-modellen ”belønnes” med uddannelse og job?
- Er det ministerens opfattelse, at Aarhus-modellens mulige ”succes” kan hænge sammen med, at de hjemvendte jihadister ved at gå ind i ordningen dermed samtidigt undgår en mulig myndighedsinteresse for deres gøren og laden i Syrien, der kunne afdække deres mulige deltagelse i forbrydelser?
Dato: 14-03-2019
Status: Besvaret
Emne:
indvandrere og integration
Afholdelse af samrådet: Udlændinge- og Integrationsudvalget 12-04-2019 kl. 09:15