UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Henvendelse af 13/11-18 fra Dansk Flygtningehjælp og 19/12-18 fra Røde Kors ved. Forslag til forbedrede procedurer for somaliske statsborgere, som har fået inddraget deres opholdstilladelse

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 89
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsminister,

Inger Støjberg,

Udlændinge- og integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

13. november 2018

Forslag til forbedrede procedurer for somaliske statsborgere, som har fået inddraget deres

opholdstilladelse.

I efteråret 2016 begyndte Udlændingestyrelsen gennemgangen af ca. 800 asylsager for somaliske

statsborgere for at vurdere, om der i de enkelte sager skulle tages skridt til at inddrage/nægte at

forlænge de pågældendes opholdstilladelser. De pågældende havde fået opholdstilladelser fra 2012 og et

par år frem med henvisning til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia. Ud over de ca. 800

asylsager var der også ca. 500 familiemedlemmer, som var blevet familiesammenført med de

pågældende flygtninge.

Udlændingestyrelsen har nu inddraget eller nægtet at forlænge ca. 500 flygtninges og ca. 400

familiesammenførtes opholdstilladelser. Der verserer fortsat ca. 368 klagesager hos Flygtningenævnet og

et ukendt antal hos Udlændingenævnet.

Inddragelse af opholdstilladelser er et voldsomt indgreb i menneskers privat- og familieliv med meget

livsforandrende konsekvenser for de involverede personer. Vi anerkender myndighedernes adgang til at

inddrage opholdstilladelser inden for udlændingelovens rammer, men finder det afgørende, at der er en

sammenhængende plan, som tager højde for de mange komplekse forhold, der uundgåeligt vil opstå i

processen. Vi oplever, at der på nuværende tidspunkt er en række usikkerheder omkring processen, og

at det eksisterende regelsæt på nogle punkter bør ændres med henblik på at sikre en ordentlig

sagsbehandling.

Nedenfor gennemgår vi nogle af de væsentligste udfordringer, som vi på nuværende tidspunkt har

identificeret i vores dialog med både myndigheder og berørte personer samt anbefalinger til, hvordan

disse kan løses. Vi mener, at disse anbefalinger kan hjælpe til at fremme flest mulige frivillige

hjemrejser. Helt overordnet synes der ikke at være en samlet plan for hvordan hjemsendelsen af

somalierne skal foregå. Det vækker bekymring. Der er mange myndighedsinstanser og regelsæt

involveret, og det er derfor afgørende, at de ansvarlige myndigheder samarbejder og koordinerer deres

indsatser og forskellige roller. Vi oplever, at dette ikke sker i tilstrækkelig grad. Fra vores dialog med

både kommuner, politi og det centrale embedsværk forstår vi, at der er taget skridt til at sikre bedre

samspil mellem forskellige myndigheder, og vi opfordrer til, at dette prioriteres endnu højere

fremadrettet.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Henvendelse af 13/11-18 fra Dansk Flygtningehjælp og 19/12-18 fra Røde Kors ved. Forslag til forbedrede procedurer for somaliske statsborgere, som har fået inddraget deres opholdstilladelse

Udfordringer og anbefalinger

Sagsbehandlingen ved Flygtningenævnet og Udlændingenævnet

Mange af de berørte familier har opholdstilladelse på forskelligt grundlag (enten efter

udlændingelovens § 7 eller efter § 9). Det betyder, at afgørelserne fra Udlændingestyrelsen i første

instans skal påklages til forskellige klagenævn (henholdsvis Flygtningenævnet og

Udlændingenævnet). De to nævn synes ikke at koordinere deres sagsbehandling, hvilket medfører, at

medlemmer af den samme familie ikke får en endelig afgørelse på samme tid, men ofte med

måneders mellemrum. Hvis afgørelserne er en stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse, har det store konsekvenser for familiernes mulighed for at

træffe nødvendige valg om deres fremtid. Det har også økonomiske konsekvenser for deres mulighed

for at betale husleje og andre løbende udgifter, hvis den ene ægtefælle er tvunget til at holde op med

at arbejde, og dermed ikke kan bidrage til husholdningens samlede indtægter.

Vi har også set eksempler, hvor politiet indkalder den ene af forældrene til udrejsekontrol, da deres

udrejsefrist er overskredet, men hvor den anden forælder og flere af børnene fortsat har

opholdstilladelse i Danmark og dermed ret til at blive boende i en kommune. Dette har således store

negative konsekvenser for familier, som på denne måde risikerer at blive adskilt, og vi oplever, at det

har en negativ effekt i forhold til at sikre brug af repatrieringsordning og frivillig hjemrejse.

Senest har vi set afgørelser, hvor Udlændingenævnet stadfæster en afgørelse om inddragelse, før

Flygtningenævnet har behandlet hovedpersonens klage. Dette har den konsekvens, at dele af

familien kan være udrejst til Somalia før det vides, om hovedpersonens opholdstilladelse skal

inddrages. At skrive, at de blot kan søge om genoptagelse af deres sag, hvis denne situation

indtræffer, fremstår ikke rimelig i forhold til de alvorlige konsekvenser ved at udsende halvdelen af

familien inkl. børn til hjemlandet. Herudover kan de familiesammenførte, som har fået en endelig

afgørelse fra Udlændingenævnet, ej heller vide sig sikre på, at deres eventuelle asylmotiv vil blive

behandlet i Flygtningenævnet i forbindelse med hovedpersonens klage. Mange familiesammenførte

føler sig dermed nødsaget til at indgive en egentlig asylansøgning. Vi har blandt andet set mange

eksempler på, at familiesammenførte piger, hvor der er frygt for omskæring ved en tilbagevenden til

Somalia, har søgt om asyl efter en stadfæstelse af afgørelsen om inddragelse af deres

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 fra Udlændingenævnet. På baggrund af kritik i medierne

fra flere erfarne jurister, herunder professor Jens Vedsted-Hansen, synes det som om

Udlændingenævnet har tænkt sig at genoverveje deres sagsbehandling i forhold til fastsættelse af en

udrejsefrist. Det er vores opfattelse, at Udlændingenævnet slet ikke har kompetence til at behandle

sagen, så længe der ikke er truffet en endelig afgørelse i Flygtningenævnet.

Anbefaling:

For at sikre, at det retlige grundlag er til stede og for at sikre, at familierne kan træffe vigtige valg på

et realistisk grundlag, bør Flygtningenævnet og Udlændingenævnet koordinere deres sagsbehandling,

således at Flygtningenævnet først træffer deres afgørelse og Udlændingenævnet, herefter træffer

deres afgørelse i umiddelbar forlængelse af Flygtningenævnet. I den forbindelse bør der samtidig

være en sikkerhed for, at familiesammenførte får deres asylmotiv behandlet sammen med

hovedpersonen, hvormed en efterfølgende asylansøgning og sagsbehandling ikke er nødvendig.

Sikre automatisk klage til Udlændingenævnet og opsættende virkning

Udlændinge, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse i Danmark, er

som udgangspunkt omfattet af repatrieringsloven, jf. repatrieringsloven § 3, stk. 5. For at være

omfattet af repatrieringsloven kræver det dog, at udlændingen har, og under hele forløbet har haft,

lovligt ophold i Danmark. Flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8 har

30 dages udrejsefrist efter modtagelsen af afgørelsen fra Udlændingestyrelsen. Der var tidligere

ingen frist for indgivelse af klage over afgørelsen til Flygtningenævnet, men ønskes retten til

repatrieringsstøtte bevaret efter den endelige afgørelse fra Flygtningenævnet, skal der indgives klage

inden udrejsefristen udløber, dvs. inden 30 dage. Pr. 1. maj 2018 blev loven ændret, således at

Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse/nægtelse af forlængelse nu påklages automatisk til

Flygtningenævnet og dermed har opsættende virkning på retsvirkningerne af inddragelsen.

Familiesammenførte og andre med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 kan også søge om

repatrieringsstøtte. Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse eller nægtelse

af forlængelse for denne gruppe påklages dog ikke automatisk til Udlændingenævnet. De skal klage

inden for nogle lidt anderledes frister for at sikre sig, at klagen får opsættende virkning. Det mest

afgørende i forhold til muligheden for at søge om støtte efter repatrieringsloven er, at der ikke har

været et brud i deres lovlige ophold.

Anbefaling:

Af ovenstående grunde mener vi, at Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 automatisk bør påklages til Udlændingenævnet og

tillægges opsættende virkning.

Bedre rådgivning

Det har afgørende betydning for muligheden for at få repatrieringsstøtte, at målgruppen når at søge

om støtte, inden udrejsefristen efter den endelige afgørelse fra Flygtninge- eller Udlændingenævnet

udløber. Dette kræver indgående rådgivning i forhold til muligheder for repatrieringsstøtte, omfanget

af støtten og ikke mindst konsekvenser af ikke at få søgt indenfor gældende frister.

På trods af koordinerede tiltag fra Dansk Flygtningehjælps side, oplever vi stadig, at både de

involverede personer samt de kommunale sagsbehandlere mangler oplysninger om sagsgange og

mulige konsekvenser af myndighedernes beslutninger, herunder om muligheden for at søge om

repatrieringsstøtte. Det er vigtigt, at medarbejdere i kommunerne, der møder de mennesker, der har

fået inddraget deres opholdstilladelse, er godt uddannede til at vejlede dem. Ligeledes er det

afgørende, at kommunerne sikrer et godt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp ifht. rådgivning om

repatrieringsstøtte. Foruden vejledning om repatriering kan der også være brug for rådgivning om

øvrige udlændingeretlige spørgsmål samt mere praktiske aspekter som fx reglerne for opsigelse af

lejelejlighed, job og de sociale og psykologiske aspekter.

Den manglende viden og koordinering vurderes også at kunne have negative konsekvenser for

omfanget af brugen af repatrieringsordningen.

Anbefaling:

Det er tydeligt fra repatrieringslovens § 3, stk. 5, at den omhandlede gruppe af somaliere er omfattet

af muligheden for at få repatrieringsstøtte. I praksis vanskeliggøres denne mulighed dog af flere ting,

som anført ovenfor samt af manglende viden blandt de myndighedspersoner og frivillige, som møder

målgruppen i kommunerne. Derfor anbefaler vi, at udlændingemyndighederne i højere grad sørger

for, at alle de berørte er bedre informerede, både direkte af dem selv, men også via andre aktører,

således at vi sikrer tilstrækkelig rådgivning om muligheder, tilbud og de mange udfordringer, som

gruppen står overfor.

En rimelig frist for at afvikle forhold i Danmark for de, der får inddraget opholdstilladelsen.

Gruppen af somaliere har for de flestes vedkommende opholdt sig i Danmark i mange år og har

etableret sig med job, bolig, bil, skolegang for børnene etc. Fra det øjeblik, hvor en beslutning om

inddragelse/nægtelse af forlængelse bliver stadfæstet af Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet,

har de en frist på 30 dage til at udrejse. Uanset, om de medvirker til udrejsen eller ej, er det for kort

tid til at afvikle de mange forpligtelser, som man typisk har. Blot det at opsige sit lejemål har typisk

en frist på 3 måneder og hvis man ejer sin bolig, vil det tage endnu længere tid at afslutte sine

økonomiske forpligtelser i Danmark. Samtidig kan man ikke forvente, at flygtningene skal opsige

deres lejemål m.m., før de får en endelig afgørelse, da det vil få nævnsbehandlingen til at fremstå

som useriøs, og derudover har Flygtningenævnet en omgørelses/hjemvisnings procent på ca. 50.

Anbefaling:

For at sikre, at de berørte familier og enlige kan afvikle deres økonomiske og sociale forpligtelser på

en ordentlig og værdig måde og uden at stifte gæld, anbefaler vi, at de får en frist på mindst 3

måneder til at afslutte deres forhold i Danmark. I denne periode skal de kunne blive boende i egen

bolig og fortsat kunne forsørge sig gennem arbejde eller evt. med hjælp fra kommunen.

De, der medvirker til at udrejse, skal ikke på et asylcenter inden afrejse.

Hvis den pågældende flygtning tager imod tilbuddet om repatrieringsstøtte, vil der typisk være en del

praktiske ting, som skal ordnes, inden udrejsen kan finde sted. Udover afviklingen af forpligtelser i

Danmark, som beskrevet ovenfor, kan det også tage tid at sagsbehandle anmodningen om

repatrierings støtte i kommunen. Der skal fx søges om midlertidigt fremmedpas, bookes flybilletter

og flytning af ejendele til hjemlandet eller salg af dem i Danmark, skal organiseres. Derudover skal

det sikres, at de berørte børn kontinuerligt kan fortsætte en almindelig skolegang så længe som

overhovedet muligt, samt at deres skolegang i Danmark kan afsluttes på en værdig måde. Dette

gælder også for dem, som ikke søger om repatrierings støtte, men medvirker til udrejsen på anden

vis.

For de få somaliere, som indtil videre er flyttet til et hjemrejse- eller udrejsecenter, har det ikke

været muligt at få en klar aftale med de berørte myndigheder om flere af de praktiske ting, såsom

hvor de kan opbevare deres ejendele, som de har erhvervet sig gennem deres mange års lovlige

ophold i Danmark.

Anbefaling:

Flygtninge, som tager imod tilbud om repatrieringsstøtte bør ikke være tvunget til at flytte på et

asylcenter, mens deres ansøgning om støtte behandles, og hjemrejsen planlægges. Udover at være

unødigt dyrt og bureaukratisk, risikerer det også at underminere den enkeltes ønske om at rejse ud

af landet frivilligt.

For dem, som på anden vis medvirker til frivillig hjemrejse, bør det samme gælde. Særligt for

børnefamilier er et ophold på et hjemrejse- eller udrejsecenter negativt for børnenes adgang til

kontinuerlig skolegang og generelle trivsel. Der bør derfor sikres hjemmel til, at de berørte kan sikres

et levegrundlag udenfor asylcentrene til hjemrejse er mulig, jf. også anbefaling nr. 4 om en frist på 3

måneder for udrejse.

Mange af ovenstående problemstillinger har været drøftet i forskellige sammenhænge med de relevante

myndigheder, og vi vil naturligvis være meget villige til at deltage i yderligere drøftelser for at finde

konstruktive og værdige løsninger for de berørte.

Med venlig hilsen

Christian Friis Bach

Generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp

Anders Ladekarl

Generalsekretær

Røde Kors