Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 89
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Udlændingeordfører og integrationsordfører
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
19. december 2018
Forslag til forbedrede procedurer for somaliske statsborgere, som har fået inddraget deres
opholdstilladelse.
I efteråret 2016 påbegyndte Udlændingestyrelsen gennemgangen af ca. 800 asylsager for somaliske
statsborgere for at vurdere, om der skulle inddrages/nægtes forlængelse af opholdstilladelser.
Ud over de ca. 800 asylsager var der også ca. 500 familiemedlemmer, som var blevet familiesammenført
med de pågældende flygtninge. Udlændingestyrelsen har nu inddraget eller nægtet at forlænge ca. 500
flygtninges og ca. 400 familiesammenførtes opholdstilladelser. Der verserer fortsat ca. 368 klagesager
hos Flygtningenævnet og et ukendt antal hos Udlændingenævnet.
Vi
–
Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp
–
oplever, at der ikke er en sammenhængende plan for denne
komplekse og livsforandrende proces. Der er mange myndighedsinstanser og regelsæt involveret, og det
er derfor afgørende, at de ansvarlige myndigheder samarbejder og koordinerer deres indsatser og
forskellige roller. Vi oplever, at dette ikke sker i tilstrækkelig grad. Vi har derfor valgt at sende et brev til
ministeren med vores bekymringer for processen og konkrete anbefalinger på de væsentligste
udfordringer.
Vi mener, at nedenstående fem anbefalinger kan hjælpe til at fremme et bedre grundlag for
den enkeltes beslutning om at acceptere at rejse hjem:
1. Sagsbehandlingen ved Udlændingenævnet og Flygtningenævnet:
Sagsbehandlingen ved
Flygtningenævnet og Udlændingenævnet bør koordineres for at sikre, at det retlige grundlag er
tilstede og for at sikre, at familier kan træffe vigtige valg på et realistisk grundlag (dette blev delvist
imødekommet af Udlændingenævnet fredag den 23. november med en kort pressemeddelelse på
deres hjemmeside:
http://udln.dk/da/GlobalMenu/Nyheder/2018/23-11-2018.aspx)
2. Klager til Udlændingenævnet bør have opsættende virkning:
Udlændingestyrelsens afgørelse
om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
(familiesammenførte til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7) bør automatisk
påklages til Udlændingenævnet og tillægges opsættende virkning.
3. Rådgivningen bør forbedres.
Der er usikkerhed og manglende viden om myndighedernes
sagsbehandling i inddragelsessager. Danmark tilbyder desuden en omfattende repatrieringsstøtte, og
den skal vi sikre, at alle får muligheden for at takke ja tak til. Vi oplever i dag, at der er meget
usikkerhed og mangel på viden i kommunerne om hele processen.
4. Fristen for hjemrejse bør ændres fra 30 dage til 3 mdr.
For at sikre, at de berørte familier og
enlige kan afvikle deres økonomiske og sociale forpligtelser på en ordentlig og værdig måde og uden
at stifte gæld, anbefaler vi, at de får en frist på mindst 3 måneder til at afslutte deres forhold i