Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 81
Offentligt
Kære Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbjerg.
Er der hold i beskrivelsen af de grundlæggende værdier for offentlig forvaltning
?.
Jeg er i forbindelse med behandlingen af en anden sag i Vordingborg kommune
blevet gjort bekendt med den helt ejendommenlige sag om anvendelsen af den
nedlagte Magleby centralskole som asylcenter i perioden 28.10.1992 - 1.7.1996.
Jeg har i den forbindelse bl.a. bedt om aktindsigt fra dit ministerium, og har i
den anledning modtaget medsendte mail af 14.11.2018. Mailen indeholder ingen
nye informationer om, hvad der rent faktisk er foregået. Det er derfor på det
givne grundlag min konklusion, at myndighederne i forbindelse med etableringen
af asylcenteret har begået omfattende ulovligheder.
Jeg mener på baggrund af det materiale, jeg i mine mails har kunnet
dokumentere, at myndighederne har begået i hvert fald følgende
lovovertrædelser :
1.
Direktoratet for udlændinge indgik en aftale med kommunen d. 28.10.1992 om
etableringen af asylcenteret på Magleby centralskole.
Direktoratet sikrede ikke, at der forud forelå en godkendelse efter den
dagældende planlovs § 35. Tilladsen skulle meddeles af Storstrøms amtsråd.
Dette er en meget klar overtrædelse af den dagældende planlovs § 35, som når
det gjaldt ændring af anvendelsen af en ejendom i landzonen forudsatte en
sådan godkendelse.
2.
Jeg har medsendt kommunens byggetilladelse til indretning af asylcenter af
26.5.1993. Først når disse bygningsarbejder er afsluttet kan Magleby skole
lovligt anvendes som asylcenter således, at der eksempelvis er mindst et vindue
i hvert soverum som opfylder kravene til redningsåbninger.
Hvis asylansøgerne indlogeres på asylcenteret førend disse
bransikkerhedsmæssige krav er opfyldt så volder myndighederne hermed de
pågældende asylansøgere en "
nærliggende fare for liv og førlighed ",
altså
en overtrædelse af straffelovens § 252.
Denne straffelovsovertrædelse begår myndighederne i hvert fald for perioden
28.10.1992 til 7.12.1992 og formentlig så også fra 23.12.1992 til et tidspunkt
efter d. 26.5.1993.
3.
Kommunens beredsskabskommission behandlede asylcenteret d. 7.12.1992 og
meddelte på den baggrund en midlertidig tilladelse til anvendelse som
asylcenter for maksimalt 14 dage fra d. 7.12.1992. I denne forbindelse meddelte
beredskabskommissionen samtidigt myndighederne :
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Henvendelse af 31. december 2018 fra Uffe Thorndahl om grundlæggende værdier for offentlig forvaltning
" Under alle omstændigheder skal der foreligge tilladelse inden
bygningerne igen kan benyttes."
Det fremgår ikke af det materiale, jeg har modtaget, at der nogensinde er givet
den nødvendige tilladelse.
4.
D. 19.12.1992 flytter direktoratet 95 personer fra asylcenteret til
Vandrerhjemmet Møns Klint, hvor de 95 personer opholder sig i 4 dage til d.
23.12.1992. Spørsgmålet er så, hvor opholder personerne sig fra d. 23.12.1992
?. Det har været helt umuligt at få dette oplyst fra udlændingemyndighederne.
Men det kan jo ikke være rigtigt i et land, som beskriver sig selv som et
retssamfund, at myndighederne ikke kan gøre rede for, hvor de 95
asylansøgere, man flyttede fra vandrerhjemmet d. 23.12.1992, og som
myndighederne har det fulde ansvar for ikke kan oplyse , hvor asylansøgerne
herefter har opholdt sig. Det er jo i sig selv grotesk. Men det er min vurdering, at
udlændingemyndighederne herefter groft har tilsidesat den relevante myndighed
: Beredskabskommissionens afgørelse og flyttet samtige asylansøgere tilbage
på asylcenteret og dermed helt målrette og bevidst har overtrådt straffelovens §
252.
Regningen for de 4 dages ophold på vandrerhjemmet udgjorde 38.237,20 kr.
eller knap det halve af den leje direktoratet betale for hele perioden
28.10.1992 og til d. 31.12.1992. Opholdet for de 4 dage på vandrerhjemmet
betales af direktoratet, som på denne måde både betaler for vandrerhjemmet og
Magleby skole. Det forekommer at være en fuldstændig uansvarlig anvendelse
af statens penge. Da kommunen i lejekontrakten skrev under på, at Magleby
skole lovligt kunne anvendes til asylcenteret, burde staten i respekt for ansvaret
for statens penge havde krævet lejeudgiften fra vandrerhjemmet refunderet af
kommunen.
Jeg har også forgæves søgt akindsigt i Vordingborg kommune, som jo også
burde være bekendt med, hvor asylansøgerne opholdt sig fra d. 23.12.1992.
Det er helt tilfældigt, at jeg blev gjort bekendt med de omfattende
lovovertrædelser i forbindelse med etableringen af asylcenteret, men jeg synes
at det har været uhyggeligt, som borger at blive klar over myndighedernes
nærmest systematiske lovovertrædelser.
Jeg har medsendt den første side af regelsættet i God adfærd i det offentlige :
Regelsættet indledes på følgende måde :
" Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demokrati,
retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. Samtidig
forventes den offentlige sektor at udføre opgaverne smidigt, og effektivt
og at levere ydelser af høj kvalitet."
Den konkrete sag er et solidt dementi af værdien af disse værdier, og jeg tror
desværre, at denne sag ikke er enestående. Jeg tror faktisk, at store dele af den
offentlige forvaltning i dag fungerer som beskrevet i denne mail. På den
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Henvendelse af 31. december 2018 fra Uffe Thorndahl om grundlæggende værdier for offentlig forvaltning
baggrund skal jeg derfor bede dig som minister, først og fremmest af preventive
grunde af få besvaret de spørgsmål, jeg har stillet. I den forbindelse skal jeg
bede dig indhente det mulige materiale i Rigsarkivet som ministeriet i sin mail
har opfordret mig til at få fremskaffet.
Jeg sender kopi til:
Statsrevisorerne
Udvalget for udlændinge og integration.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen
Belønnet med frihedskæmpernes
medalje i juli 2018