Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 80
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.
(Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af
familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-,
underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 318 af 25.
april 2018 og lov nr. 742 af 8. juni 018 og senest ved § 2 i lov nr. 1572 af 18. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1
og
stk. 2,
og
§ 8, stk. 1
og
stk. 2,
indsættes efter »opholdstilladelse«: »med henblik på
midlertidigt ophold«.
2.
I
§ 9, stk. 15, nr. 5,
og
§ 11, stk. 3, nr. 6,
ændres »erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund« til: »opholds- og selvforsørgelseserklæring«.
3.
I
§ 11, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 19«, »og § 19 a«.
4.
I
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
udgår », stk. 3« og i stedet indsættes »og § 8, stk. 1 og 2«.
5.
§ 19, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
6.
Efter
§ 19
indsættes:
Ȥ
19 a.
Når betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 og § 8 inddrages,
medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En opholdstilladelse, der er
meddelt efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, til en familiesammenført person til en udlænding med
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1-2, skal inddrages efter § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7-8, medmindre dette
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 2.
Ved afgørelser om inddragelse af alle øvrige opholdstilladelser finder bestemmelsen i § 26, stk. 1,
anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. § 10, stk. 5,
finder § 26, stk. 2, anvendelse.«
7.
I
§ 34
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis
opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, eller som er udvist i medfør af §
1
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
25, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv
gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
8.
§ 35 a, stk. 1,
affattes således:
»En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at udlændingen gentagne gange
har overtrådt pålæg givet i medfør af § 34, stk. 4-6, § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., eller § 42 a, stk. 10.«
9.
§ 35 b
ophæves.
10.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »og stk. 8, 2. pkt.« til: »og stk. 8, 2. og 5. pkt.«
11.
I
§ 36, stk. 6,
ændres »stk. 8, 2. pkt.« til: »og stk. 8, 2. og 5. pkt.«
12.
Efter § 37 k indsættes i
kapitel 6 a:
Ȥ
37 l.
Udlændinge- og integrationsministeren skal, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, i ekstraordinære situationer fastsætte et månedligt loft over antallet
af opholdstilladelser, der i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, stk. 1, nr. 2, litra c og d, stk. 1, nr. 3, litra c
og d, samt § 9 c, stk. 1, kan meddeles til familiemedlemmer til herboende udlændinge med
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8. Tilladelser til familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende
udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 skal dog uanset fastsættelsen af et loft efter 1. pkt. gives,
hvis dette følger af Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen vurderer, om en udlænding
er omfattet af loftet. Udlændingestyrelsens vurdering og tilkendegivelse herom til udlændingen er ikke en
afgørelse.«
13.
I
§ 42 a, stk. 8,
indsættes som
3. pkt.:
»Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis
opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, eller som er udvist i medfør af § 25, skal tage
ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.«
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
14.
I
§ 42 a, stk. 8,
indsættes som
5. og 6. pkt.:
»Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler herimod, at en udlænding, der er
omfattet af 2. pkt., og som straffes med betinget eller ubetinget fængselsstraf, anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, eller bøde for overtrædelse af straffeloven, lov om
våben og eksplosivstoffer, lov om knive og blankvåben m.v. eller lov om euforiserende stoffer for et
forhold, der er begået på eller i nærheden af det indkvarteringssted, hvor udlændingen er pålagt at tage
ophold, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. 5. pkt.
finder ikke anvendelse for udlændinge, der efter 5. pkt. er pålagt at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted.«
15.
I
§ 42 a, stk. 10,
ændres »jf. stk. 8, 1. pkt.« til: »jf. stk. 8, 1. pkt. og 3. pkt.«
16.
I
§ 42 a, stk. 11, nr. 4,
ændres »§ 34, stk. 1-3 og 6,« til: »§ 34, stk. 1-3 og 7,«.
2
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
17.
I
§ 42 a, stk. 13, nr. 3
ændres »stk. 8, 1.pkt.,« til: »stk. 8, 1. og 3. pkt.,«, og i
nr. 4:
»§ 34, stk. 4 og 5« til:
»§ 34, stk. 4«.
18.
I
§ 46 a, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,« til: »§ 42 a stk. 8, 1. og 3. pkt.«
19.
I
§ 59 b, stk. 1,
indsættes efter »i henhold til tidligere udlændingelove«: », jf. dog stk. 2«.
20.
I
§ 59 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Med fængsel fra 1 år indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser her i landet i strid med et
indrejseforbud, der er meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer, eller giver mulighed for frihedsberøvelse, der
ville have medført en straf af denne varighed.«
21.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 8, 2. pkt.« til: »§ 42 a, stk. 8, 2. og 5. pkt.«
22.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »§ 34, stk. 4 og 5« til: »§ 34, stk. 4-6«, og »§ 42 a, stk. 8, 1. pkt.« ændres til: »§ 42
a, stk. 8, 1. og 3. pkt.«
23.
§ 60, stk. 2,
affattes således:
»Overtrædelser af de i medfør af § 34, stk. 4-6, og § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og stk. 10, givne pålæg
straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.«
24.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »1 år og 6 måneder« til: »2 år«.
25.
I
§ 62 a, stk. 1,
ændres »§ 34, stk. 4 eller 5« til: »§ 34, stk. 4, 5 eller 7«, og »§ 42 a, stk. 8, 1. pkt.«
ændres til: »§ 42 a, stk. 8, 1. eller 3. pkt.«
§2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
1690 af 26. december 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »integrationsprogram« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram«, »integrationsprogrammer« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller
introduktionsprogrammer«, »integrationsprogrammet« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller
introduktionsprogrammet« og »integrationsprogrammets«
til:
»selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets«.
2.
Overalt i loven ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«, og »integrationsydelsen« til: » selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller
overgangsydelsen«.
3.
Overalt i loven ændres »integrationskontrakt« til: »kontrakt«, »integrationskontrakten« til:
»kontrakten«, og »integrationskontrakter« til: »kontrakter«.
3
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
4.
§ 1
affattes således:
Ȥ
1.
Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge har mulighed for at udnytte deres evner og
ressourcer med henblik på at blive selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund på
lige fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske
samfund. Dette skal ske gennem en indsats, der
1) tager udgangspunkt i udlændingens ansvar for sin egen integration,
2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i
samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og
4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og
normer.
Stk. 2.
Loven har endvidere til formål at sikre, at nyankomne udlændinge bliver bekendt med, at
rammerne for udlændingens ophold i Danmark defineres af den enkeltes opholdsgrundlag.
Stk. 3.
Loven har endelig til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder,
myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen.«
5.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »stk. 3«: »og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.
6.
I
§ 2, stk. 2, nr. 3,
ændres »eller 4« til: », 4 eller 5«.
7.
§ 2, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Ved en familiesammenført udlænding til en flygtning forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, på baggrund af
familiesammenføring til en flygtning, jf. stk. 2.
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en flygtning, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, b eller e.
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra a, b eller e.
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller e.
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en herboende person, der ikke er flygtning, jf. stk. 2, eller indvandrer, jf. stk. 5.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
8.
I
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, ændres »eller 4« til: », 4 eller 5«, og i
2. pkt.,
ændres »stk. 3,« til:
»stk. 3 og 4,«.
9.
I
§ 2
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Loven gælder ikke for en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5.«
10.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1-8« til: »§ 2, stk. 5, nr. 1-8«, og i
3. pkt.
ændres 2 steder »§
2, stk. 4, nr. 9« til: »§ 2, stk. 5, nr. 9«.
11.
§ 12, stk. 1
og
2,
affattes således:
4
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
»Kommunalbestyrelsen
skal anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen
visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan anvise en bolig til en flygtning,
som er omfattet af 1. pkt.
Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte i
medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte ikke nægtes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise
et midlertidigt opholdssted eller
en bolig, som er beliggende
i
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,
i lov om almene boliger m.v.«
12.
I
§ 12, stk. 4,
udgår »snarest muligt«, og efter »anvise« indsættes: »et midlertidigt opholdssted eller«.
13.
I
§ 12, stk. 6,
udgår 1. pkt.
14.
I
§ 12, stk. 7,
udgår »stk. 6« og i stedet indsættes: »denne bestemmelse«.
15.
I
§ 15
ændres »permanente boliger« til: »midlertidige opholdssteder og boliger«, og efter »med henblik
på at anvise« indsættes: »midlertidige opholdssteder og«.
16.
§ 16, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens
overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som
tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.
Stk. 2.
Udlændinge omfattet af § 2, stk. 4, skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens
overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsprogram, som tilrettelægges af den
ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
17.
I
§ 16, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
18.
I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., § 17 a, stk. 1,1. pkt.
og
stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 27 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 16, stk. 2«
til: »§ 16, stk. 3«.
19.
I
§ 17 a, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan endelig fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.«
20.
I
§ 18, stk. 3,
indsættes efter »anvisning«: »et midlertidigt opholdssted eller«.
21.
I
§ 19, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund«
til: »opholds- og selvforsørgelseserklæring«.
22.
I
§ 19, stk. 4, 2. pkt.,
og
§ 46, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
23.
I
§ 19, stk. 4, 3. pkt.
ændres »§ 16, stk. 9« til: »§ 16, stk. 10«.
24.
I
§ 19, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«, og »§ 16, stk. 2, 3 eller 9« til: »§ 16, stk. 3, 4
eller 10«.
25.
I
§ 24, stk. 1, 2. pkt.
ændres »§ 16, stk. 6« til: »§ 16, stk. 7«.
5
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
26.
I
§ 24 f
ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1-4 eller 6« til: »§ 2, stk. 5, nr. 1-4 eller 6«.
27.
I
§ 24 g, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1, 8 og 9« til: »§ 2, stk. 5, nr. 1, 8 og 9«.
28.
I
§ 34
ændres »3 år« til: »5 år«.
29.
Efter § 39 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ
39 a.
Udlændinge, der er omfattet af reglerne i kapitel 6, kan ikke modtage hjælp efter kapitel 10 i lov
om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik.«
30.
§ 45, stk. 2 og 3,
affattes således:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifterne til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.
Stk. 3.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 23 f, og til hjælpemidler i
form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
31.
I
§ 45, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver til stk. 4, 1. pkt., i
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., 7 steder i
stk. 8,
der bliver stk. 9, og i
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«.
32.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 2 og 3« til: »§ 16, stk. 3 og 4«.
33.
I
§ 45, stk. 4,
der bliver til stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Staten refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til kurser m.v. efter repatrieringslovens § 6 a for
aktivitetsparate og jobparate udlændinge omfattet af § 17 a, stk. 3, 4. pkt., på tilsvarende måde og inden
for samme rådighedsbeløb som i 1. pkt.«
34.
I
§ 45, stk. 7, 3. pkt.,
der bliver stk. 8, 3. pkt. ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og »stk. 4« til: »stk. 5«.
35.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 45, stk. 3-5, 7 og 8« til: »§ 45, stk. 4-6, 8 og 9«.
36.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 45, stk. 7« til: »§ 45, stk. 8«, i
stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 45, stk. 4 og 5«
til: »§ 45, stk. 5 og 6«, og i
stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 45, stk. 3 og 8« til: »§ 45, stk. 4 og 9«.
37.
I
§ 51, stk. 2, 3. pkt.
ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 1«.
38.
I
§ 51 b, stk. 2, 1. pkt.
ændres »erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund« til: »opholds- og selvforsørgelseserklæring«.
39.
I
§ 53, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 7«.
40.
I
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 2-4« til: »§ 2, stk. 2-5«, i
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 7« til:
»§ 16, stk. 8«, og i
stk. 4,
indsættes efter »ikke anvises«: »et midlertidigt opholdssted eller«.
§3
6
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 13. oktober 2017, med de ændringer, der følger af § 1
i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, nr. 1, § 3, stk. 6, 1. pkt., § 4. stk. 1, § 5, 2. pkt., § 10, stk. 7, 1. pkt.
ændres »udlændinge« til:
»personer«.
2.
I
§ 2
ændres »udlændinges« til: »personers«.
3.
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v., andre
familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i
forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.«
4.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 9 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.
og
stk. 3, 1 pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt.
og
stk. 3, 1. pkt., § 10 a, stk. 1, stk. 2
og
stk. 3,
og
§ 13, stk. 2,
ændres »udlænding« til: »person«.
5.
§ 6 a affattes således:
Ȥ
6 a.
Kommunalbestyrelsen kan give et tilbud om vejledning og opkvalificering i Danmark til personer
omfattet af lovens § 3, hvor det vurderes relevant med henblik på at kunne understøtte eller forberede
tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland.«
Stk. 2.
Personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter
reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan fortsat modtage denne hjælp i en periode, hvor den pågældende
deltager i vejledning og opkvalificering efter stk. 1.«
6.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.
og
stk. 10, § 9 a, stk. 4, § 10, stk. 1, stk. 2,
og
stk. 3, 3. pkt.,
og
§ 10 a, stk. 4,
og
stk. 5
ændres »udlændingen« til: »personen«.
7.
I
§ 7, stk. 2, nr. 3
og
nr. 5
ændres »udlændingens« til: »personens«.
8.
I
§ 7, stk. 3,
indsættes som
4.
og
5. pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælp til etablering
efter stk. 2. nr. 4, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst
fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Efter ansøgning kan den i 4. pkt. nævnte
frist forlænges med 12 måneder.«
9.
I
§ 7, stk. 4,
indsættes som
6.
og
7. pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælp til sygeforsikring
efter stk. 2, nr. 6, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst
fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
7
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Efter ansøgning kan den i 6. pkt. nævnte
frist forlænges med 12 måneder.«
10.
I
§ 7, stk. 5,
indsættes som
5.
og
6. pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælp til
behandlingsudgifter, jf. 1. og 2 pkt., når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen,
er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den
pågældende, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12
måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn,
der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Efter ansøgning kan
den i 5. pkt. nævnte frist forlænges med 12 måneder.«
11.
I
§ 7, stk. 6,
indsættes som
5.
og
6. pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til skolegang
efter stk. 2. nr. 9, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst
fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Efter ansøgning kan den i 5. pkt. nævnte
frist forlænges med 12 måneder.«
12.
I
§ 7
indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk.
10.
En udlænding omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, der repatrierer til et land, hvorfra personer, der
indgiver ansøgning om asyl i Danmark på baggrund af en konkret asylretlig vurdering meddeles midlertidig
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, anses for omfattet af loven, når udlændingen har haft
opholdstilladelse i Danmark i mindst 1 år.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
13.
I
§ 9
indsættes efter
1. pkt.
som
2. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har modtaget hjælp til
repatriering, ikke inden den i § 7, stk. 3-6, angivne frist er løst fra sit danske statsborgerskab.«
14.
Overskriften til
kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Indberetning af afgørelser efter repatrieringsloven«.
15.
§ 11 affattes således:
Ȥ
11.
Kommunalbestyrelsen indberetter afgørelser efter denne lov til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, eller den som ministeriet har overdraget opgaven til, til brug for
forvaltningen af ordningen, herunder tilsyn, statistik og administration.
«
§4
8
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og
information om repatriering efter repatrieringsloven.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
§5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »integrationsprogrammet« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet«.
2.
I
kapitel 9 a
ændres »integrationskontrakt« 3 steder til: »kontrakt«, »integrationskontrakten« ændres til:
»kontrakten«, og »erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund« ændres til:
»opholds- og selvforsørgelseserklæringen«.
3.
I
§ 96 b
indsættes efter
stk. 2
som nyt stykke:
»Stk.
3.
Jobcenteret kan fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.«
§6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 14 i lov
nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I oversigten (indholdsfortegnelsen) til kapitel 4 ændres
»Integrationsydelse”
til:
»selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse«.
2.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, § 5, stk. 4, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 5
og
nr. 8, § 13, stk. 4, 1. pkt.
og
stk. 5, 1. pkt., § 13 a, stk. 4, 2. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1.
pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1
og to steder i
nr. 2, § 68 a,
stk. 3, 1. pkt., § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 93, stk. 1, nr. 2
og
stk. 3
samt
§ 94, stk. 2,
ændres
»integrationsprogrammet«
til:
»selvforsørgelses-
og
hjemrejseprogrammet
eller
introduktionsprogrammet«.
3.
I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og stk. 2, § 10 e, stk. 1, 1. pkt., § 10 f, stk. 1 nr. 7, § 11, stk. 1, stk. 4, 1. pkt.
og stk. 5, 1. pkt., § 11, stk. 11, 1. pkt. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., og to gange i stk. 2, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d,
stk. 1, og stk. 4, § 13 f, stk. 10, nr. 1,
to steder i
§ 25 a, stk. 1, § 25 b, stk. 6, nr. 1, stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31,
stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 35, stk. 5, § 42, stk. 2 og stk. 3, to steder i § 43, stk. 2, § 44 a, stk. 1,
to steder i
§
82 a, stk. 1, 3. pkt., § 89, stk. 3,
og
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»integrationsydelse«
til:
»selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
9
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
4.
I
10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 68, stk. 8, 3. pkt., § 91, stk. 3, ændres
Ȥ
, stk. og ” til:
Ȥ 22, stk. 3-
”.
5.
I
§§ 10 h, 10 i og 11, stk. 1,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse« og i
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, to gange i § 11, stk. 4, § 11,
stk. 6, 2. pkt., § 11, stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt. § 13, stk. 13 og 14, § 13 f, stk. 3, stk. 4, stk. 5 og stk. 7,
§ 22, stk. 1,
to steder i
§ 25 b, stk. 11,
to steder i
§ 26, stk. 2
og
stk. 8, 1. pkt., to steder i § 43, stk. 1, § 68,
stk. 8, 3. pkt., § 71, stk. 5, § 74 a, stk. 7, 3. pkt., § 82 a, stk. 3 og § 91, stk. 3,
ændres »integrationsydelse« til
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
6.
Før § 11 i kapiteloverskriften til
kapitel 4
ændres »Integrationsydelse« til: »Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
7.
I
§ 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 6, 2. pkt., § 74 a, stk. 7, 3. pkt.
ændres »§ 22, stk. 2 eller 3« til: »§ 22, stk. 3,
4 eller 5«.
8.
I
§ 13, stk. 5, 3. pkt.,
og
§ 37, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »integrationsprogram« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram«.
9.
I
§ 13 a, stk. 4, 3. og 4. pkt.,
ændres »jobparat integrationsydelsesmodtager« til: »jobparat
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager«.
10.
Før § 22 ændres
tekstoverskriften
»integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse«.
11.
§ 22, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
De personer, der er nævnt i stk. 1, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven samt
omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Øvrige personer, der er nævnt i stk. 1, modtager overgangsydelse.«
12.
Efter
§ 22, stk. 2,
indsættes som nye stykker:
»Stk.
3.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på
1) 10.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, nr. 1 og
stk. 6.
2) 7.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, nr.
2.
3) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
4) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 4.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter stk. 1 udgør dog et månedligt beløb
på
1) 12.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6, og har
optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov om børne- og ungeydelse.
10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
2) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og at der for
parrets børn er optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov om børne-
og ungeydelse.«
13.
I
§ 22, stk. 3,
som bliver til stk. 5, og
§ 27 a
ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.
Stk. 3-8 bliver herefter til stk. 5-10
14.
§ 25 b stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26,
stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et
månedligt beløb på
1) 11.097 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf.
dog nr. 7,
2) 10.930 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller
flere børn, jf. dog nr. 8,
3) 9.246 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
4) 12.386 kr. (2019-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog nr. 9,
5) 12.758 kr. (2019-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, jf.
dog nr. 10, og
6) 9.972 kr. (2019-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere,
7) 12.097 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
og at der for parrets børn er optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af
lov om børne- og ungeydelse,
8) 11.930 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller
flere børn, og at der for parrets børn er optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i
medfør af lov om børne- og ungeydelse,
9) 14.386 kr. (2019-niveau) for enlige forsørgere, som har forsørgelsespligt over for et barn og har optjent
ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov om børne- og ungeydelse,
10) 14.758 kr. (2019-niveau) for enlige forsørgere, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn og
har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov om børne- og
ungeydelse.«
15.
I
§ 25 b, stk. 5, nr. 1
ændres »8.976 kr. (2017-niveau)« til: »8.201 kr. (2019-niveau), i
nr. 2
ændres
»9.044 kr. (2017-niveau)« til: »8.270 kr. (2019-niveau)«, i
nr. 4
ændres »7.231 kr. (2017-niveau)« ændres til:
»8.414 kr. (2019-niveau)«, og i
nr. 5
ændres »7.299 kr. (2017-niveau)« til: »8.483 kr. (2019-niveau)«.
16.
I
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
to gange i
§ 26, stk. 8, § 82 a, stk. 3,
ændres »§ 22, stk. 4-8« til: »§ 22, stk. 6-10« og
i
§ 25 b, stk. 10,
ændres »§ 22, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 22, stk. 3 nr. 2, eller stk. 4, nr. 2«.
11
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
17.
I
§ 26, stk. 2,
ændres »integrationsydelsesmodtageren« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren«, og »§ 22, stk. 2 og 4« til: »§ 22, stk. 3-
5«.
18.
Før §§ 36, 39 og 41 ændres
tekstoverskriften
»integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
19.
To steder i
§ 37, stk. 3, 1. pkt.
og to steder i
§ 82 a, stk. 1,
og
§ 110, stk. 2, 1. pkt.
ændres
»integrationsydelses« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses«.
20.
I
§ 37, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »jobparate integrationsydelsesmodtagere« til: »jobparate selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere«.
21.
I
§ 42, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »integrationsydelse, integrationsydelse og danskbonus« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
danskbonus, overgangsydelse og danskbonus«.
22.
I
§ 43, stk. 1,
ændres »integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og
danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 4, nr. 3 eller 4, stk. 5, nr. 2, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 4, nr. 3, 4, 5 eller 6, samt stk. 6«.
§7
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 6. juli 2018, som ændret ved § 2 i [L
15 af 4. oktober 2018], foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ændres »3 år« til: »4 år«.
§8
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 124, stk. 5, nr. 2,
udgår »eller er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35 b«.
2.
I
§ 124, stk. 5, nr. 4,
udgår »eller 13 b«.
3.
§ 143
affattes således:
Ȥ
143.
Med fængsel indtil 4 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder overtræder et
pålæg nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et
betydeligt antal overtrædelser over en længere periode.«
§9
12
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.1491 af 13. december 2017, som senest ændret
ved § 1 i lov nr. 1541 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 8, stk. 5,
ophæves.
2.
I
§ 20, stk. 3,
udgår »1)«, »eller«, og »2) den dømtes bopæl i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 g-78 l.«
3.
§ 46, stk. 5 og 6,
ophæves.
4.
Kapitel 13 b
ophæves.
5.
I
§ 106, stk. 2,
udgår »eller som har udstået straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b«.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2-12.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 23, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 24, træder i kraft den 1. juni 2021.
Stk. 4.
Lovens § 2, nr. 2 samt 28, 29 og 30, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
Lovens § 8, nr. 3, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 6.
Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr.
11, 12, 14 og 21.
Stk. 7.
Lovens § 6, nr. 1 samt 3, 4, 5, 6, 7 samt 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, træder i
kraft den 1. januar 2020.
Stk. 8.
§ 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, får virkning fra den 1. juli
2019 for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, på
tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.
Stk. 9. Udlændinge omfattet af denne lovs § 10, stk. 8, som har påbegyndt et ophold uden for landet før 1.
marts 2019, vil stadig kunne påberåbe sig bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 10.
En udlænding, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har påbegyndt varetægtsfængsling eller
afsoning efter reglerne i udlændingelovens § 35 b eller straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b, vil fortsat
være omfattet af disse regler samt straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5, § 20, stk. 3, nr. 1, § 46, stk. 5 og 6, §
106, stk. 2 samt straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2 og 4, frem til den påbegyndte varetægtsfængsling eller
afsonings ophør.
13
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Stk. 11. § 60, stk. 2,
i udlændingeloven, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 22, finder anvendelse for
lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før denne lovs
ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 12
Lovens § 7 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens
ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2021.
§ 11
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
14
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Lovforslagets baggrund og formål
Opholdstilladelser til flygtninge
2.1. Gældende ret
2.1.1.
Udlændingeloven
Opholdstilladelser meddelt før 2015
2.1.1.1. Typer af opholdstilladelser
2.1.1.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.1.5.
2.1.6.
Nægtelse af forlængelse
Bortfald
Inddragelse
Udlændingelovens § 26
Udlændingestyrelsens nuværende praksis
2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1
2.1.6.2. Alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 2
2.1.6.3. Tilknytning til herboende personer, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 3
2.1.6.4. Konsekvenser for herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til familiens
enhed, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 4
2.1.6.5. Manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet mv., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 5
2.1.6.6. Risikoen for, at udlændingen
–
uden for det i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte
tilfælde
–
vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage
ophold, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 6
2.1.1.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.2. Ministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1.
2.3.2.
Ændret opholdstilladelse
Ny inddragelsesstandard for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.3.2.1. Danmarks internationale forpligtelser
2.3.2.1.1.
2.3.2.1.1.1. Længden af det lovlige ophold
2.3.2.1.1.2. Beskæftigelse
2.3.2.1.1.3. Uddannelse
2.3.2.1.1.4. Sprogkundskaber
2.3.2.1.1.5. Børns selvstændige tilknytning
2.3.2.1.1.6. Hensynet til familiens enhed
2.3.2.1.1.7. EMRK artikel 14
3.
Integrationsloven
15
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
3.1. Ændring af navne
3.1.1.
3.1.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.1.
3.5.2.
3.6.1.
3.6.2.
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
3.2. Justering af formålsbestemmelsen
3.3. Ny opdeling af integrationslovens målgrupper
3.4. Præcisering af, hvilke personer, der er omfattet af integrationsloven
3.5. Anvisning af midlertidige opholdssteder og boliger
3.5.1.1. Om midlertidige opholdssteder
3.6. Opdeling af integrationsprogram
3.7. Fravigelse af krav om kontinuerlige virksomhedsrettede tilbud ved deltagelse i tilbud ved
deltagelse i tilbud efter repatrieringsloven
3.7.1.
3.7.2.
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
3.8. Bortfald af statsrefusion for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 og
forlængelse af kapitlets anvendelsesperiode fra 3 til 5 år
3.8.1.
3.8.2.
3.9.1.
3.9.2.
3.10.1.
3.10.2.
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
Gældende ret
Overvejelser og foreslået ordning
3.9. Statsrefusion for udgifter til opkvalificerede kurser om repatriering
3.10. Justering af regler om videregivelse af personoplysninger
4.
Repatriering
4.1. Ændring af betegnelsen af persongruppen omfattet af repatrieringsloven
4.1.1.
4.1.2.
4.2.1.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
4.2. Adgang for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab til at søge om repatrieringsstøtte
16
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
4.2.1.1. Løsning fra dansk statsborgerskab
4.2.2.
4.3.1.
4.3.2.
4.4.1.
4.4.2.
4.5.1.
4.5.2.
4.6.1.
4.6.2.
4.7.1.
4.7.2.
4.8.1.
4.8.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.3. Mulighed for vejledning og opkvalificering
4.4. Udbetaling af hjælp til etablering for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.5. Udbetaling af udgifter til sygeforsikring for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.6. Udbetaling af udgifter til behandling til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.7. Udbetaling af hjælp til skolegang for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.8. Krav om ét års opholdstilladelse i Danmark som forudsætning for at få støtte til repatriering
4.8.1.1. Vedrørende fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a
4.9. Udvidelse af repatrieringslovens § 9 om tilbagebetaling af repatrieringsstøtte, til også at omfatte
danske statsborgere
4.9.1.
4.9.2.
4.10.1.
4.10.2.
4.11.1.
4.11.2.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.10. Indberetning af afgørelser efter repatrieringsloven
4.11. Beskrivelse af repatrieringsindsats i beskæftigelsesplan
5.
Konsekvensændringer i lov om aktiv beskæftigelsesindsats
5.1. Konsekvensændringer i den gældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer
5.2. Konsekvensændringer i ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats
6.
Integrationsydelsen
6.1. Ændring af navn på integrationsydelsen og integrationsprogrammet
6.1.1.
6.1.2.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
17
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
6.2. Nedsættelse af satsen for integrationsydelsen i lov om aktiv socialpolitik
6.2.1.
6.2.2.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6.2.1.1. Integrationsydelsen
6.2.2.1. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere
integrationsydelsen) for forsørgere
6.3. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse
6.3.1.
6.3.2.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6.4. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere i lov om
aktiv socialpolitik
7.
Mulighed for at indføre et månedligt loft over antallet af familiesammenføringer til
7.1. Baggrund
7.2. Gældende ret
7.2.1.
7.2.2.
Udlændinge omfattet af §§ 7 og 8
Familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c til herboende udlændinge
herboende flygtninge m.fl. af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn
omfattet af §§ 7 og 8
7.2.2.1. Udlændingelovens § 9
7.2.2.2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1
7.3. Ministeriets overvejelser
7.3.1.
Den foreslåede ordning
7.3.1.1. Indholdet af familiesammenføringsloftet
7.3.1.2. Situationer, hvor der skal fastsættes et loft
7.3.1.3. Fastsætelse af niveau
7.3.1.4. Loftets betydning
7.3.2.
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
7.3.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
7.3.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
7. . . . FN’s Bør eko ve tio
8.
Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
8.1. Opholds-, underretnings- og meldepligt
8.1.1.
Gældende ret
8.1.1.1. Indledning
8.1.1.2. Kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
8.1.1.3. Kontrol med afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold
udlændingelovens § 25
18
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
8.1.2.
8.1.3.
8.2.1.
8.2.2.
8.2.3.
Ministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Gældende ret
Ministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
8.2. Skærpede økonomiske konsekvenser
9.
Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
9.1. Straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
9.1.1.
9.1.2.
9.1.3.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
10. Løsladelse med henblik på straksudsendelse
10.1. Gældende ret
10.2. Ministeriets overvejelser
10.3. Den foreslåede ordning
11. Flytning af afviste asylansøgeres opholdspligt som følge af kriminalitet på og omkring
indkvarteringsstedet
11.1. Gældende ret
11.1.1.
11.1.2.
Opholdspligt
Den almindelige indkvarteringsregel
11.2. Ministeriets overvejelser
11.3. Den foreslåede ordning
12. Varetægtsfængsling
12.1. Gældende ret
12.2. Ministeriets overvejelser
12.3. Den foreslåede ordning
13. Afskaffelse af mulighed for afsoning og varetægtsfængsling i fodlænke
13.1. Gældende ret
13.1.1.
13.1.2.
13.1.3.
13.1.4.
Varetægtsfængsling på bopælen i indkvarteringsstedet
Afsoning med fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet
Straffelovens bestemmelser
Udgangskarantæne
13.2. Ministeriets overvejelser
13.3. Den foreslåede ordning
14. Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
14.1. Gældende ret
14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
15. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg
19
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
15.1. Gældende ret
15.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
15.3. Lovforslagets indhold
16. Forholdet til Grundlovens § 75, stk. 2, og Danmarks internationale forpligtelser
16.1. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere i lov om
aktiv socialpolitik
16.2. Den foreslåede ændring vedrørende danske statsborgere med dobbelt statsborgerskabs
mulighed for at søge repatriering
16.3. Den foreslåede ordning om opholds-, underretnings- og meldepligt for fremmedkrigere og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25
17. Ligestillingsmæssige konsekvenser
18. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
18.1. Opholdstilladelser til flygtninge
18.2. Ændring af navne
18.3. Justering af formålsbestemmelsen i integrationsloven
18.4. Anvisning af midlertidige opholdssteder
18.5. Bortfald af statsrefusion for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 og
forlængelse af kapitlets anvendelsesperiode fra 3 til 5 år
18.6. En udvidet og styrket repatrieringsordning
18.7. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere
18.8. Mulighed for at indføre en månedlig begrænsning på antallet af familiesammenføringer til
herboende flygtninge m.fl. af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn
18.9. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
18.10. Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
18.11. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg
18.12. Udrejsecenter Lindholm
19. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
19.1. Ændring af navne
19.2. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere
19.3. En udvidet og styrket repatrieringsordning
19.4. Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25
19.5. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
19.6. Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
19.7. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg
20. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
21. Administrative konsekvenser for borgerne
20
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
22. Miljømæssige konsekvenser
23. Forholdet til EU-retten
24. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
25. Sammenfattende skema
21
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Lovforslagets baggrund og formål
Som led i aftalen om finanslov for 2019 af 30. november 2018 har regeringen og Dansk Folkeparti indgået
en aftale på udlændingeområdet.
Aftalen på udlændingeområdet indeholder en ny tilgang til udlændinge- og integrationsområdet med fokus
på midlertidighed og hjemsendelse, der sender et klart signal om, at flygtninges ophold i Danmark er
midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere hurtigt og effektivt, når grundlaget for den
enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Med aftalen styrkes muligheden for at inddrage
flygtninges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelser og sende dem hjem, så snart det er
muligt, markant. Aftalen øger endvidere kontrollen, så der bliver bedre styr på, hvem der er i Danmark,
ligesom der indføres en række initiativer som led i en forstærket konsekvent kurs over for de udlændinge,
der er uønskede i Danmark. Med aftalen understreges det endvidere, at nyankomne kan og skal forsørge
sig selv i den periode, de er i landet. Derfor nedsættes ydelsen for forsørgere for at styrke incitamentet til
at tage et arbejde.
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre de initiativer i finanslovsaftalen på udlændingeområdet,
der kræver lovændringer.
Lovforslaget indeholder for det første en række forslag til ændring af udlændingeloven.
Det foreslås således at ændre udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse efter §
7, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og beskyttelsesstatus), og § 8, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og
beskyttelsesstatus til kvoteflygtninge) således, at det fremgår af bestemmelsernes ordlyd, at
opholdstilladelser efter de pågældende bestemmelser alene skal meddeles med henblik på midlertidigt
ophold.
Der foreslås endvidere indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter inddragelse af en
opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge alene skal undlades, hvis dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den foreslåede ordning vil bl.a. indebære, at hensyn som
udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber vil blive tillagt
mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om inddragelse af en opholdstilladelse må
antages at virke særligt belastende. Desuden vil betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark i
inddragelsessager blive reduceret.
Formålet med ændringerne er at tydeliggøre, at opholdstilladelser til alle flygtninge fremover alene skal
meddeles med henblik på midlertidig ophold, og at gøre det klart, at udlændingemyndighederne fremover
skal gå til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser, når der træffes afgørelse om inddragelse af en
opholdstilladelse.
22
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises til lovforslagets afsnit 2.
Endvidere foreslås det at indføre et månedligt loft over antallet af familiesammenføringer til herboende
flygtninge af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn. Loftet omfatter familiesammenføring til alle
grupper af herboende flygtninge, dvs. både konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus,
udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge. Loftet skal i ekstraordinære tilfælde
aktiveres administrativt af udlændinge- og integrationsministeren som et yderligere værktøj for
myndighederne i en situation, hvor antallet af asylansøgere stiger kraftigt, og det på den baggrund kan
forudses, at det samlede system til håndtering af flygtninge mv. bliver presset. Det kan f.eks. skyldes, at
kapaciteten hos udlændingemyndighederne og absorptionsevnen i kommunerne er under meget stort pres
eller helt brugt op.
Der henvises til lovforslagets afsnit 7.
Det foreslås
–
som led i etableringen af Udrejsecenter Lindholm
–
at skærpe kontrollen med udlændinge,
der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, eller som er udvist efter udlændingelovens § 25, men
som ikke er på tålt ophold. De pågældende er i dag alene omfattet af reglerne om kontrol med afviste
asylansøgere. Fremover skal fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25,
være undergivet samme skærpede kontrolregime som udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Særligt for så vidt angår gruppen af afviste asylansøgere, der straffes for overtrædelse af straffeloven, lov
om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og blankvåben m.v. eller lov om euforiserende stoffer på eller
omkring et udrejsecenter, og som skal overflyttes til Udrejsecenter Lindholm, vil disse allerede være pålagt
opholds- og meldepligt på et udrejsecenter. Det foreslås i den forbindelse, at det i udlændingeloven
fastsættes, at Udlændingestyrelsen som led i overflytningen skal pålægger de pågældende at tage ophold
på et bestemt udrejsecenter, hvorved i praksis menes Udrejsecenter Lindholm. De pågældende vil herefter
under deres indkvartering på udrejsecentret være pålagt opholds- og meldepligt svarende til de
kontrolforanstaltninger, der fandt anvendelse under deres hidtidige indkvartering på et udrejsecenter.
Der henvises til lovforslagets afsnit 8 og 11.
Desuden foreslås der en betydelig skærpelse af straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og
meldepligt i forhold til det gældende strafniveau. Den skærpede straf vil foruden udlændinge på tålt ophold
og kriminelle udviste også omfatte de udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere eller
er udvist efter udlændingelovens § 25, og som nu foreslås omfattet af det skærpede kontrolregime.
Strafskærpelserne foreslås den i forbindelse gennemført over to omgange i henholdsvis juni 2019 og i juni
2021.
Der henvises til lovforslagets afsnit 9.
Endvidere foreslås den særlige adgang til varetægtsfængsling af udlændinge, der overtræder de pålagte
kontrolforanstaltninger, der er fastsat i udlændingeloven, skærpet, således at adgangen til
varetægtsfængsling afspejler den foreslåede straffeskærpelse.
23
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås endvidere, at fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25,
og som idømmes ubetinget straf for overtrædelse af de pålgate kontrolforanstaltninger, omfattes af
reglerne om straksløsladelse, hvis der opstår mulighed for udsendelse.
Endelig foreslås reglerne om varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke for udlændinge på tålt ophold
og kriminelle udviste, der er idømt straf for overtrædelse af pålæg om opholds-, underretnings- og
meldepligt, ophævet som konsekvens af de foreslåede strafskærpelser, som forudsættes afsonet i fængsel.
Der henvises til lovforslagets afsnit 10, 12 og 13.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at der indføres en mindstestraf for overtrædelse af et
indrejseforbud, således at udlændinge, som er udvist i forbindelse med en straf af mindst 3 måneders
ubetinget fængsel, straffes med mindst 1 års fængsel, hvis de overtræder indrejseforbuddet ved at
genindrejse i Danmark. Mindstestraffen skal også gælde ved førstegangsovertrædelser.
Det vil betyde, at straffen skærpes væsentligt og generelt set mangedobles i forhold til i dag.
Der henvises til lovforslagets afsnit 14.
Lovforslaget indeholder for andet en række forslag til ændringer af integrationsloven.
Det foreslås således, at det integrationsprogram, som nyankomne flygtninge tilbydes, skifter navn til
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og at integrationsydelse skifter navn til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse. Endvidere foreslås det, at medborgerskabserklæringen ændrer navn
til opholds- og selvforsørgelseserklæring. Som konsekvens heraf foreslås endvidere, at
integrationskontrakten ændrer navn til kontrakten.
De foreslåede ændringer indebærer, at der sikres et mere retvisende og neutralt navn for selve rammen og
aftalen om indhold af program.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at landets kommuner fremover alene vil have pligt til at
anvise nye flygtninge et midlertidigt opholdssted. Forslaget indebærer således, at det hidtil gældende
retskrav på en permanent bolig til flygtninge ophæves.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.5.
Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af personkredsen i integrationslovens § 2, således at det
klart fremgår, at personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, ikke er omfattet af
integrationsloven.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.4.
For det tredje indeholder lovforslaget forslag om ændring af aktivlovens regler om økonomisk hjælp.
24
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Lovforslaget indeholder således et forslag om at reducere selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Formålet
er at sikre, at det ikke skal være attraktivt at leve af offentlig forsørgelse i stedet for at bidrage til
samfundet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende ydelsesreduktioner:
Nedsættelse af satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige
forsørgere med 2.000 kr. pr. måned,
Nedsættelse af satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og
gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned - svarende til 2.000 kr. pr. husstand.
Det foreslås at ydelsesreduktionen træder i kraft, når målgruppen har optjent ret til halve børne- og
ungeydelser efter 3 års ophold i Danmark.
Det foreslås ligeledes, at statsrefusion for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde bortfalder.
Herudover foreslås en udvidelse af perioden for modtagelse af hjælp i særlige tilfælde efter
integrationsloven (kapitel 6) fra 3 til 5 år.
Der henvises til lovforslagets afsnit 6.
Lovforslaget indeholder for det fjerde en række forslag til ændring af repatrieringsloven.
Som led i en udvidelse og styrkelse af repatrieringsordningen indeholder lovforslaget således et forslag om,
at der fremover vil kunne ydes økonomisk støtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark,
der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der
aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan søge om
repatrieringsstøtte mod at blive betinget løst fra det danske statsborgerskab.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at kommunerne får mulighed for at tilbyde vejledning og
opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes at være relevant i
forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, at disse får tilbudt et
korterevarende opkvalificerende kursus.
Lovforslaget indeholder derudover et forslag om, at kommunerne fremover
–
som en fast del af den lokale
beskæftigelsesplan
–
skal beskrive, hvordan den enkelte kommune arbejder med rådgivning og information
om repatriering. Formålet er at skabe større lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbejde
med repatrieringsindsatsen
Med henblik på at sikre en systematisk registrering af repatrieringer, herunder gennemføre tilsyn og
kontrol med repatrieringsordningen, indeholder lovforslaget desuden indførelse af en kommunal
forpligtelse til indberetning af afgørelser efter repatrieringsloven. Dette initiativ følger ikke direkte af aftale
om finansloven for 2019, men skal ses i lyset af de initiativer, der er taget med denne aftale samt
finanslovsaftalen for 2018 for en udvidet og styrket repatrieringsordning.
25
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises til lovforslagets afsnit 4.
Lovforslaget indeholder for det femte et forslag om ændring af den kommunale og regionale valglov.
Den foreslåede ændring indebærer, at tredjelandsstatsborgere, dvs. andre udlændinge end nordiske
statsborgere og statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som betingelse for at
opnå valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i
riget i de sidste fire år forud for valgdagen. Bopælskravet for tredjelandsstatsborgere er i dag tre år.
Der henvises til lovforslagets afsnit 15.
Der vil i tillæg hertil blive taget initiativ til at de fornødne tiltag gennemføres med henblik på at sikre, at der
etableres et tredje udrejsecenter på Lindholm. Dette indebærer bl.a., at der i løbet af 2019 fremsættes de
fornødne aktstykker med henblik på bl.a. at sikre udmøntning af den afsatte reserve i 2019 samt med
henblik på at kunne igangsætte bygge- og anlægsprojektet.
2.
Opholdstilladelser til flygtninge
2.1. Gældende ret
2.1.1. Udlændingeloven
2.1.1.1. Typer af opholdstilladelser
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er
o fattet af FN’s flygt i geko ve tio . Det vil sige, at de pågælde de har e
velbegrundet frygt for
forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en social gruppe eller politiske
anskuelser (konventionsstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse, hvis en udlænding risikerer dødsstraf eller
risikerer at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i sit
hjemland (beskyttelsesstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der opholdstilladelse, hvis en udlænding risikerer dødsstraf eller
risikerer at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis den
pågældende vender tilbage til sit hjemland, og hvis denne risiko har baggrund i en særlig alvorlig situation i
hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig beskyttelsesstatus).
Efter udlændingelovens § 8, stk. 1 eller 2, gives der opholdstilladelse til en udlænding, som opfylder
betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 henholdsvis stk. 2, og bliver genbosat i Danmark efter aftale
med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller en lignende international
organisation (konventionsstatus og beskyttelsesstatus).
En opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8 meddeles for højst 2 år ad
gangen, og efter § 7, stk. 2, for højst 1 år og efter 1 år for højst 2 år ad gangen. Disse opholdstilladelser
26
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter udlændingelovens §
19.
En opholdstilladelse som flygtning meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, meddeles for højest 1 år og
efter 3 år for højest 2 år ad gangen. For udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus foretages i
forbindelse med stillingtagen til forlængelsen automatisk en ny vurdering af, om ansøgeren fortsat opfylder
betingelserne for at blive meddelt beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Tidsbegrænsede opholdstilladelser til konventionsflygtninge (udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1) og
udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2, og § 8, stk. 2) udstedes i dag
” ed ulighed for varigt
ophold”.
Tidsbegrænsede opholdstilladelser til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 3)
udstedes derimod
” ed he blik på idlertidigt ophold”.
I tillæg hertil bemærkes, at udlændinge under nærmere opregnede betingelser har mulighed for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger således af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at det normalt
er en grundlæggende betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet
lovligt i Danmark i mindst 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse. Endvidere skal
udlændingen opfylde en række øvrige betingelser, bl.a. krav om beskæftigelse, danskkundskaber, vandel og
selvforsørgelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 2-9, og stk. 4.
2.1.1.1.1.
Opholdstilladelser meddelt før 2015
Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for
visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået
beskyttelse i et andet EU-land m.v.) blev bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig
beskyttelsesstatus indsat i udlændingeloven. Ifølge bestemmelsen gives der efter ansøgning
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde hidtil omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig
voldsudøvelse og overgreb på civile. Efter denne lovændring vil afgrænsningen af, om en person omfattes
af § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller den nye bestemmelse i § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus),
bero på en vurdering af, om den pågældendes individuelle forhold giver grundlag for beskyttelse efter stk.
2, eller om der i hjemlandet foreligger en situation, som beskrevet i den nye bestemmelse i § 7, stk. 3, og
den pågældende udlænding kan anses for omfattet af denne situation.
I forlængelsessager vurderes beskyttelsesbehovet i forhold til den aktuelle praksis i asylsagsbehandlingen
og de seneste baggrundsoplysninger om de aktuelle forhold i pågældendes hjemland og på det aktuelle
indhold af udlændingelovens § 7. Dette betyder, at det er den aktuelle bestemmelse i udlændingelovens §
7, stk. 2, der skal anvendes, uanset om ansøgeren har fået asyl i medfør af den før 1. juli 2002 gældende §
7, stk. 2 (de facto status). En flygtning, der før 2015 er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet, vil efter 2015 i en forlængelsessituation således
blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, såfremt betingelserne herfor stadig er
opfyldt.
27
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der kan i dag stadig være flygtninge, som ikke siden lovændringen i 2015 har fået deres opholdstilladelse
forlænget, og som derfor stadig er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på
baggrund af de generelle forhold i hjemlandet. I nærværende lovforslag benævnes alene den/de type(r) af
opholdstilladelser, der i en forlængelsessituation i dag vil blive meddelt efter reglerne i den nugældende
udlændingelov. Med en henvisning til opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal således
også forstås opholdstilladelser, som tidligere er blevet meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på
baggrund af de generelle forhold i hjemlandet.
2.1.2. Nægtelse af forlængelse
Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed
for varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
udlændingelovens § 19. Betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, omhandler alle typer af
opholdstilladelser, herunder opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl).
En tidsbegrænset opholdstilladelse forlænges, såfremt de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen,
fortsat er til stede.
Konventionsflygtninge,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, er omfattet af
flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 11, stk. 2, skal for disse flygtninges vedkommende derfor
administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af
flygtningestatus.
Det fremgår heraf, at konventionen ikke beskytter en udlænding mod nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse, såfremt den pågældende udlænding er omfattet af en af de nedenstående
ophørsgrunde:
1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret;
2) efter at have mistet sin statsborgerret frivilligt har generhvervet denne;
3) har erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket han er blevet
statsborger; eller
4) frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har forladt, eller udenfor hvilket han er forblevet af
frygt for forfølgelse; eller
5) ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret, fordi de
omstændigheder, ifølge hvilke han er blevet anerkendt som flygtning, er bortfaldet;
6) uden at være i besiddelse af nogen statsborgerret er i stand til at vende tilbage til det land, i hvilket
han tidligere har haft fast bopæl, fordi de forhold, som førte til, at han er blevet anerkendt som
flygtning, ikke længere er til stede.
Ophørsbestemmelserne er udtømmende opregnet og fortolkes restriktivt, og ingen andre grunde kan
anføres analogt som årsag til at tilbagekalde flygtningestatus.
Mens de første fire ophørsgrunde tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings individuelle forhold,
herunder erhvervelse af national beskyttelse, er det centrale i bestemmelserne i nr. 5 og nr. 6, at
28
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
forholdene i det land, den pågældende flygtede fra, har ændret sig i en sådan grad, at flygtningen ikke
længere kan påberåbe sig beskyttelse efter konventionen.
Det fre går af UNHCR’s Hå d og o pro edurer og kriterier for fastlæggelse af flygt i gestatus, at
»omstændigheder« (artikel 1 c, nr. 5) omhandler fundamentale forandringer i landet, som kan formodes at
fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse.
Nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan således
alene ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. At der sker en eventuelt
forbigående forandring i forholdene vedrørende den enkelte flygtnings frygt, der ikke indebærer en sådan
grundlæggende ændring af omstændighederne, er ikke tilstrækkeligt til, at denne bestemmelse finder
anvendelse.
Udlændinge med
beskyttelsesstatus,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, og
midlertidig
beskyttelsesstatus,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, er ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal
således ikke som betingelse for nægtelse af forlængelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile
og varige ændringer i hjemlandet.
Ved begge typer af sager skal der foretages en vurdering af, om der på forlængelsestidspunktet aktuelt
fortsat er et krav på beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en
tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK artikel 3 (forbud mod tortur mv.).
Beskyttelsen i artikel 3 gælder ikke kun mod overgreb foretaget inden for statens eget territorium.
Bestemmelsen har eksterritorial virkning, hvilket bl.a. indebærer, at medlemsstaterne ikke kan udsende en
person til et land, hvis der er en konkret og individuel risiko for, at vedkommende her bliver udsat for eller
videresendt til behandling i strid med EMRK artikel 3.
Der stilles ikke krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, men dog må ændringerne
ikke være af helt midlertidig karakter, og nægtelse af forlængelse kan således efter omstændighederne ske,
selv om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige.
Typen af opholdstilladelse afgør, hvorvidt en afgørelse om nægtelse af forlængelse skal vurderes efter
udlændingelovens § 26, jf. pkt. 2.1.5. nedenfor.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelse tilsvarende anvendelse.
Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
–
dvs. omfattet af § 7, stk. 1 og 2, og § 8
–
vurderer udlændingemyndighederne således som ved afgørelser
om inddragelse af en opholdstilladelse, jf. pkt. 2.1.4., også de hensyn, der er opregnet i udlændingelovens §
26, stk. 1.
Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder derimod ikke anvendelse ved
afgørelse om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt med henblik på midlertidigt ophold
–
dvs. omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3.
29
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det er i udlændingelovens § 7, stk. 3, lovfæstet, at opholdstilladelse efter bestemmelsen gives med henblik
på midlertidigt ophold. Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., at
Udlændingestyrelsen af egen drift træffer afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med
henblik på midlertidigt ophold efter § 7, stk. 3, hvis grundlaget fortsat er til stede.
Det vil således ikke
–
i modsætning til udlændinge meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 1 og 2
–
være nødvendigt, at udlændingen selv indgiver ansøgning om ny midlertidig opholdstilladelse.
Hvis en flygtnings opholdstilladelse nægtes forlænget, vil der også blive indledt en inddragelsessag
vedrørende dennes familiemedlemmer, som er meddelt opholdstilladelse under henvisning til flygtningen,
–
dvs. efter § 9 om familiesammenføring
–
idet grundlaget for familiens opholdstilladelse ikke længere vil
være til stede.
2.1.3. Bortfald
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i
Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6
på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte
tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 4, ophører en opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, først efter
stk. 1 og 2, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje
land.
2.1.4. Inddragelse
Betingelserne for inddragelse af en opholdstilladelse er reguleret i udlændingelovens § 19, der omhandler
alle typer af opholdstilladelser, herunder opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 7 og 8
(asyl).
En afgørelse om inddragelse indeholder to led: Først vurderes det, om grundlaget for opholdstilladelsen
fortsat er til stede, f.eks. om forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen
ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. I denne vurdering tages
der hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.
Hvis myndighederne vurderer, at grundlaget for en opholdstilladelse ikke længere er til stede, foretages
dernæst den såkaldte § 26-vurdering. Det vurderes her, om inddragelse skal undlades, fordi det vil virke
særligt belastende for udlændingen. Udlændingelovens § 26 fastsætter en række hensyn, som skal indgå i
vurderingen af, hvorvidt det vil virke særligt belastende for udlændingen, at den pågældendes
opholdstilladelse inddrages, herunder bl.a. udlændinges familiemæssig tilknytning til Danmark.
Hvis en flygtnings opholdstilladelse inddrages, vil der også blive indledt en tilsvarende sag vedrørende
dennes familiemedlemmer
–
dvs. efter § 9 om familiesammenføring
–
som er meddelt opholdstilladelse
30
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
under henvisning til flygtningen, idet grundlaget for familiens opholdstilladelse ikke længere vil være til
stede.
En tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages endvidere, når grundlaget for ansøgningen eller
opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når en udlænding har
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 (asyl), og forholdene, der har begrundet opholdstilladelse, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
For udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11 gælder det ikke, at opholdstilladelsen kan
inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen ikke længere er til stede, og forholdene,
der har begrundet opholdstilladelse, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere
risikerer forfølgelse.
Der kan dog ske inddragelse af en tidsubegrænset opholdstilladelse opnået ved svig eller på grund af
udlændingens ferieophold og andre korterevarende ophold i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2,
nr. 1 og nr. 4.
Konventionsflygtninge,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, er omfattet af
flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, skal for disse flygtninges vedkommende derfor
administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af
flygtningestatus.
Det fremgår heraf, at konventionen ikke beskytter en udlænding mod inddragelse/nægtelse af forlængelse
af en opholdstilladelse, såfremt den pågældende udlænding er omfattet af en af de nedenstående
ophørsgrunde:
1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret;
2) efter at have mistet sin statsborgerret frivilligt har generhvervet denne;
3) har erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket han er blevet
statsborger; eller
4) frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har forladt, eller udenfor hvilket han er forblevet af
frygt for forfølgelse; eller
5) ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret, fordi de
omstændigheder, ifølge hvilke han er blevet anerkendt som flygtning, er bortfaldet;
6) uden at være i besiddelse af nogen statsborgerret er i stand til at vende tilbage til det land, i hvilket
han tidligere har haft fast bopæl, fordi de forhold, som førte til, at han er blevet anerkendt som
flygtning, ikke længere er til stede.
Ophørsbestemmelserne er udtømmende opregnet og fortolkes restriktivt, og ingen andre grunde kan
anføres analogt som årsag til at tilbagekalde flygtningestatus.
Mens de første fire ophørsgrunde tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings individuelle forhold,
herunder erhvervelse af national beskyttelse, er det centrale i bestemmelserne i nr. 5 og nr. 6, at
31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
forholdene i det land, den pågældende flygtede fra, har ændret sig i en sådan grad, at flygtningen ikke
længere kan påberåbe sig beskyttelse efter konventionen.
Det fre går af UNHCR’s Hå d og o pro edurer og kriterier for fastlæggelse af flygt i gestatus, at
»omstændigheder« (artikel 1 c, nr. 5) omhandler fundamentale forandringer i landet, som kan formodes at
fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse.
Det betyder, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1,
alene
inddrages, hvis der er
sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. At der sker en eventuelt forbigående
forandring i forholdene vedrørende den enkelte flygtnings frygt, der ikke indebærer en sådan
grundlæggende ændring af omstændighederne, er ikke tilstrækkeligt til, at denne bestemmelse finder
anvendelse.
Udlændinge med
beskyttelsesstatus,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, og
midlertidig
beskyttelsesstatus,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, er ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal
således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige
ændringer i hjemlandet. For disse udlændinges vedkommende skal der i stedet foretages en vurdering af,
om der på inddragelsestidspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i henhold til Danmarks
internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære en risiko for
overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 om tortur samt
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Udlændingelovens § 19 skelner ikke mellem, om en opholdstilladelse er meddelt efter udlændingelovens §
7, stk. 2, eller § 7, stk. 3.
Ved begge typer af sager skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunktet aktuelt
fortsat er et krav på beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en
tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK artikel 3 (forbud mod tortur mv.). Der
stilles ikke krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, men dog må ændringerne ikke
være af helt midlertidig karakter, og inddragelse kan således efter omstændighederne ske, selv om de
generelle forhold i hjemlandet fortsat er alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige.
Uanset grundlaget for opholdstilladelsen finder bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. pkt.
2.1.5., i dag anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19.
Dog finder udlændingelovens § 26, stk. 2, anvendelse ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse
efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. § 10, stk. 5, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
2.1.5. Udlændingelovens § 26
Bestemmelsen i udlændingelovens § 26 vedrører, hvilke hensyn der skal inddrages ved en afgørelse om
udvisning efter §§ 25 a-25 c. Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, finder bestemmelsen i § 26, stk. 1,
tilsvarende anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser og ved afgørelse om nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelser meddelt med mulighed for varigt ophold, jf. § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 7.
32
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0033.png
Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelse om inddragelse/nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelse tages hensyn til, om en sådan afgørelse må antages at virke særlig belastende, navnlig på
grund af:
udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
udlændingens tilknytning til herboende personer,
udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i
relation til hensynet til familiens enhed,
5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen
kan ventes at tage ophold, og
6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil
lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Som anført ovenfor anvendes i § 26, stk. 1, i inddragelsessager og i sager om forlængelse af
opholdstilladelser alene i forhold til opholdstilladelser meddelt med mulighed for
varigt
ophold.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, fastsætter en række obligatoriske hensyn, som skal tages i betragtning ved
afgørelsen af, om udlændingen skal udvises. Det fremgår af formuleringen af § 26, stk. 1, nr. 1-6, at
bestemmelsens opregning af hensyn ikke er udtømmende, hvorfor der kan tages hensyn til, om
inddragelse/nægtelse af forlængelse af andre grunde, som måtte komme frem under sagen, må antages at
virke særlig elaste de, jf. udtrykket ”..o udvis i g å a tages at virke særlig elaste de, av lig på
gru d af…”. Opreg i ge af he sy i udlæ di gelove s § , stk. , er således ikke udtø
e de,
og de
enkelte hensyn er ikke vægtet i forhold til hinanden.
Principperne i udlændingelovens § 26, stk. 1, er udtryk for hensyn, som Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) tillægger vægt ved afgørelser i udvisningssager. Der er imidlertid ingen
lovgiv
i gs æssig forudsæt i g o , at y digheder es praksis skal gå til græ se af EMD’s praksis. De
hensyn, der er opregnet i § 26, stk. 1, kan således efter omstændighederne føre til, at inddragelse/nægtelse
af forlængelse undlades, uden at dette i det konkrete tilfælde følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1, om hensynet til udlændingens tilknytning til det
danske samfund, kan varigheden af en udlændings ophold her i landet have betydning, idet en udlænding,
der har opholdt sig her i landet gennem en årrække, normalt alt andet lige vil have opnået en stærkere
tilknytning her til landet end en udlænding, som kun har opholdt sig her i landet i kortere tid.
Den samlede vurdering af, om den pågældende har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at
den pågældendes tidsbegrænsede opholdstilladelse skal undlades inddraget eller nægtes forlænget,
afhænger af udlændingens øvrige forhold.
I denne vurdering kan f.eks. indgå, om den pågældende har tilknytning til arbejdsmarkedet, om den
pågældende er engageret i foreningslivet, om den pågældende har tilegnet sig grundlæggende
danskkundskaber, og om den pågældende har gennemført et længerevarende uddannelsesforløb.
1)
2)
3)
4)
33
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0034.png
Endelig kan varigheden af udlændingens ophold i Danmark indgå som et kriterium i den samlede vurdering
af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Dog skal selve det forhold, at en udlænding har
opholdt sig her i landet i en årrække på op til 7 år, ikke i sig selv føre til, at inddragelse/nægtelse af
forlængelse af den pågældendes opholdstilladelse undlades.
Vedrørende de af udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 2, omfattede hensyn til udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold skal der tages hensyn til, om inddragelse/nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende på grund af disse hensyn.
I vurdering af hensynet i udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 3, hensynet til udlændingens tilknytning til
herboende personer, skal indgå, om den pågældende er gift eller fast samlevende med en herboende
person, og om den pågældende har børn, forældre eller søskende her i landet.
I denne vurdering vil styrken af den faktiske tilknytning til de herboende personer tillige skulle indgå. Det vil
således være af betydning, hvor nært forholdet til de pågældende kan anses at være.
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 4, om hensynet til afgørelsens konsekvenser for
udlændingens herboende nære familiemedlemmer, skal der under hensyntagen til Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, i forbindelse med en afgørelse om
inddragelse/nægtelse af forlængelse lægges vægt på, om beslutningen må antages at virke særligt
belastende for den pågældendes nære familiemedlemmer her i landet.
I overensstemmelse med EMRK artikel 8 vil der således skulle lægges vægt på, om udlændingen her i landet
har en ægtefælle, fast samlever eller mindreårige børn, som inddragelsen/nægtelse af forlængelsen vil
have alvorlige følger for.
I vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om udlændingens herboende ægtefælle, faste samlever eller
mindreårige børn som følge af deres tilhørsforhold her til landet vil have særligt vanskeligt ved at følge med
den pågældende udlænding til dennes hjemland eller et andet land.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 5, hensynet til udlændingens manglende eller ringe tilknytning til
hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, skal der tages hensyn til
udlændingens eventuelt manglende eller svage tilknytning til det eller de lande, hvor udlændingen efter en
inddragelse/nægtelse af forlængelse kan ventes at tage ophold. En udlændings forbindelse med hjemlandet
kan være ringe, f.eks. fordi den pågældende er rejst derfra i en meget ung alder. Der sigtes med
bestemmelsen til ringe tilknytning som følge af mangeårigt fravær og eventuelt fravær af tilbageværende
nære slægtninge i hjemlandet.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 6, hensynet til risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2,
eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan
ventes at tage ophold, har ingen selvstændig betydning i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelser for flygtninge og deres eventuelt familiesammenførte familier.
I forbindelse med afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i
34
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, eller stk. 5, ville udelukke udlændingen fra
opholdstilladelse, kan en udlændings opholdstilladelse altid inddrages eller nægtes forlænget, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26,
stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, er relateret til afgørelser om udvisning efter §§ 22-24 og § 25, men det
følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser om
inddragelse og afgørelser om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt med mulighed for
varigt ophold, § 19, stk. 7, jf. § 11, stk. 2.
2.1.6. Udlændingestyrelsens nuværende praksis
Udlændingestyrelsen er forpligtet til at undersøge, om der er grundlag for at inddrage en tidsbegrænset
opholdstilladelse, når styrelsen bliver opmærksom på forhold, der kan tyde på, at opholdsgrundlaget for en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2, var urigtigt eller
ikke længere er til stede. Dette gælder både, hvis konkrete forhold om den enkelte udlænding har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, og hvis de generelle
baggrundsoplysninger viser, at forholdene i den pågældendes hjemland har ændret sig på en sådan måde,
at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse.
For så vidt angår forlængelsessager foretages alt efter udlændingens nationalitet og opholdsgrundlag en
vurdering af, om udlændingen kommer fra et land, hvor udviklingen af de generelle forhold taler for, at
grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
Hvis udlændingen kommer fra et land, hvor der er sket en forbedring af de generelle forhold, tages sagen
ud til nærmere vurdering af, om grundlaget for nægtelse af forlængelse er til stede. Det samme sker, hvis
der er længere perioder i udlændingens ophold uden CPR-tilmelding og/eller perioder uden indkomst.
Den fornyede vurdering af beskyttelsesbehovet i forbindelse med forlængelse af en opholdstilladelse
baseres på den aktuelle praksis i asylsagsbehandlingen og de seneste baggrundsoplysninger om de aktuelle
forhold i pågældendes hjemland og på det aktuelle indhold af udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2. Hvis
der ikke ses at være særlige oplysninger i sagen, forlænges opholdstilladelsen.
Finder Udlændingestyrelsen derimod, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
foretages den såkaldte § 26-vurdering.
Vurderingen efter udlændingelovens § 26 er skønsmæssig, og nedenstående beskrivelse er derfor alene
udtryk for udgangspunktet for vurderingen.
2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1
Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske samfund lægges navnlig
vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens dokumenterede danskkundskaber
og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her
i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv.
35
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke
inddrages/nægtes forlænget.
En udlænding der har opholdt sig i Danmark i
cirka 5 år eller mindre,
skal som udgangspunkt have gjort en
helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse
vil virke særlig belastende.
En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i
mere end 5 år, men færre end 10 år,
skal som udgangspunkt
have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det
må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende.
Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i
cirka 10 år eller mere
er udgangspunktet, at varigheden af
opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af
forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen
herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet
–
også inden for de seneste år
–
f.eks.
via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med
integrationsfremmende aspekter.
Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og
dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede
prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at
en opholdstilladelse ikke inddrages/nægtes forlænget.
Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende
eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv før til, at en opholdstilladelse ikke
inddrages/nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en
inddragelse/nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i
fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående
uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse.
Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en
opholdstilladelse ikke inddrages/nægtes forlænget.
Hvis et mindreårigt barn har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, bliver den pågældendes
opholdstilladelse ikke inddraget/nægtet forlænget, uanset at barnets forældre ikke længere har et
beskyttelsesbehov. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på barnets alder, varigheden af barnets
lovlige og sammenhængende ophold i Danmark og barnets integration i det danske samfund.
Der lægges ved vurderingen betydelig vægt på, om barnet har haft en del af sine formative år
–
fra ca. 6-7
årsalderen til ca. 15 årsalderen
–
her i landet. I de formative år tager barnets sociale færdigheder, sproglige
kompetencer og faglige kundskaber i særlig grad form, og barnet etablerer i stadig højere grad selv
personlige kontakter og et socialt netværk.
Ved den såkaldte Osman-dom afsagt af EMD den 14. juni 2011 (appl.no. 38058/09, Osman vs. Denmark),
blev Danmark dømt for at have tilsidesat barnet Sahro Osmans ret til familie- og privatliv efter EMRK artikel
36
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
8. Sagen vedrørte afslag på dispensation fra bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med barnets
genopdragelsesrejse. Principperne i dommen finder ligeledes anvendelse ved afslag på, inddragelse af og
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse. Det fremgår af dommen, at myndighederne skal tage hensyn
til barnets ret til respekt for sit familie- og privatliv. Det fremgår endvidere, at når et barn har haft de
formative år af sin barndom og ungdom i et land og har hele sin nære familie i dette land, skal der foreligge
meget alvorlige grunde, før det kan være berettiget at afvise at dispensere fra bortfald af barnets
opholdstilladelse. Domstolen lagde i den konkrete sag vægt på, at barnet havde boet i Danmark fra 7
årsalderen til 15 årsalderen, at barnet havde gået i dansk skole fra 7 årsalderen til ca. 14 årsalderen, og at
barnet dermed havde tilbragt de formative år af sin barndom og ungdom i Danmark, ligesom barnets
forældre og søskende boede i Danmark.
Højesteret fastslog i kendelse af 7. november 2012 (sag 288/2011, A mod Justitsministeriet), at
udlændingemyndighedernes afslag på dispensation fra bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med
ar et A’s ge opdragelsesrejse var i strid ed A’s ret til fa ilie-
og privatliv efter konventionens artikel 8.
Højesteret lagde herved vægt på, at A havde boet i Danmark fra 3 årsalderen til ca. 12 årsalderen, at A
havde gået i skole her i landet i mere end 6 år, og at A dermed havde tilbragt en væsentlig del af de
formative år af sin barndom og ungdom i Danmark, ligesom A talte, læste og skrev dansk og havde hele sin
nærmeste familie boende i Danmark.
Små børn under 6 år har som udgangspunkt ikke opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund.
Børn over 6-7 år
har som udgangspunkt opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har
opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og har gået i vuggestue og/eller børnehave her i
landet. Derudover indgår det i vurderingen, om børnene er begyndt i skole her i landet.
For
større børn over 7 år
–
herunder eksempelvis børn som først er indrejst nogle år efter fødslen
–
er
udgangspunktet fortsat, at børnene har opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har
opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og i denne periode har gået i institution og skole.
Dog lægges der i praksis særlig vægt på, om børnene har haft en væsentlig del af deres formative år med
skolegang her i landet. Det betyder, at inddragelse/nægtelse af forlængelse i praksis undlades under
henvisning til større børns selvstændige tilknytning til Danmark, allerede hvis børnene har haft ca. 5-5�½ års
ophold med skolegang her i landet.
2.1.6.2. Alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 2
En udlændings alder vil kun i sjældne tilfælde i sig selv have afgørende betydning for, om en inddragelse
eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende for den pågældende.
Jo ældre en udlænding er ved indrejsen i Danmark, desto større tilknytning formodes udlændingen at have
bevaret til sit hjemland. Omvendt kan en udlændings høje alder kombineret med den pågældendes
helbredstilstand føre til, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig
belastende for den pågældende.
Hvis en udlænding i løbet af opholdet i Danmark har haft jævnlige, længerevarende besøgsophold i sit
hjemland, kan det føre til, at udlændingen vurderes at have bevaret en væsentlig tilknytning til hjemlandet.
37
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
2.1.6.3. Tilknytning til herboende personer, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 3
Hensynet til en udlændings tilknytning til herboende personer kan ikke i sig selv føre til, at en
opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget.
Hvis en udlænding har en nær tilknytning til herboende personer, eksempelvis hvis der består et
afhængighedsforhold mellem udlændingen og en herboende person, f.eks. hvis udlændingen har en
plejefunktion over for et herboende familiemedlem, kan dette tale for at en inddragelse eller nægtelse af
forlængelse vil virke særlig belastende for en udlænding.
I praksis har dette hensyn kun yderst sjældent betydning i den samlede vurdering.
2.1.6.4. Konsekvenser for herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til familiens enhed, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 4
Hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig hensynet til familiens enhed, er i
praksis ofte af stor betydning for, om inddragelse/nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse må
antages at virke særlig belastende for en udlænding. Dette gør sig også gældende uanset om udlændingen i
øvrigt har opnået tilknytning til det danske samfund.
I sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, hvor det konstateres, at der foreligger
et familieliv, som er omfattet af EMRK artikel 8, skal det altid vurderes, om Danmark er forpligtet til at
beskytte familielivet, eller om familien kan henvises til at udøve det i et andet land. Hvis familien ikke kan
henvises til at udøve familielivet i et andet land, bliver udlændingens opholdstilladelse ikke
inddraget/nægtet forlænget.
Udlændinges herboende ægtefælle/samlever kan ikke henvises til at udøve familielivet med udlændingen i
et andet land, hvis den herboende ægtefælle/samlever
på grund af risiko for forfølgelse ikke kan tage ophold i sit eller udlændingens hjemland,
har dokumenteret ikke at kunne få opholdstilladelse i udlændingens hjemland,
har regelmæssigt samvær med særbørn i Danmark, eller
har dokumenteret at lide af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap, og derfor ikke kan tage ophold
i et andet land.
I sådanne tilfælde vil en udlændings opholdstilladelse ikke blive inddraget/nægtet forlænget.
I sager hvor udlændingens herboende ægtefælle/samlever bor sammen med mindreårige særbørn her i
landet, som vurderes at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, vil Udlændingestyrelsen
inddrage/nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis der ikke er andre grunde til at træffe afgørelse om ikke
at inddrage/nægte at forlænge den oprindelige opholdstilladelse, og samtidig meddele udlændingen en ny
opholdstilladelse af gangske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændinges herboende mindreårige børn kan ikke henvises til at udøve familielivet med udlændingen i et
andet land, hvis de herboende mindreårige børn
38
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
har dokumenteret ikke at kunne få opholdstilladelse i udlændingens hjemland, eller
har dokumenteret at lide af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap, og derfor ikke kan tage ophold
i et andet land.
I sådanne tilfælde vil en udlændings opholdstilladelse ikke blive inddraget/nægtet forlænget.
Derudover bliver en udlændings opholdstilladelse efter nuværende praksis ikke inddraget/nægtet
forlænget, hvis udlændingen bor sammen med sit mindreårige barn/sine mindreårige børn her i landet, og
barnet/børnene vurderes at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark
Et barn har som det klare udgangspunkt ret til at se begge sine forældre. Hvis en inddragelse/nægtelse af
forlængelse af en opholdstilladelse medfører, at det bliver umuligt for en udlænding at gennemføre et
aftalt eller fastsat samvær med sit herboende barn/sine herboende børn, bliver udlændingens
opholdstilladelse desuden ikke inddraget/nægtet forlænget.
2.1.6.5. Manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet mv., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 5
Udlændinges manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændinge kan
ventes at tage ophold, kan indgå i den samlede vurdering, men kan ikke i sig selv føre til, at en
inddragelse/nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende for den pågældende.
2.1.6.6. Risikoen for, at udlændingen
–
uden for det i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde
–
vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 6
Dette hensyn har ikke et selvstændigt anvendelsesområde i sager om inddragelse og nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelse.
2.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Ifølge praksis fra EMD har en stat ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold på dens territorium.
Det kan således udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolspraksis, at EMRK artikel 8 om
retten til respekt for bl.a. privatliv- og familieliv ikke garanterer en ret for en udlænding til at indrejse og
opholde sig i et bestemt land.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse
med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige
tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.
En konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil i
almindelighed kunne udgøre et indgreb i udlændingens privat- eller familieliv, hvorfor staten skal påvise, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
39
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det følger af EMD’s praksis, at i dgre i rette til privat-
eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de
formål, som indgrebet (f.eks. inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse) skal
varetage (proportionalitetsafvejning).
Der er så vidt ses ikke praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, der vedrører den situation, at en
opholdstilladelse til en udlænding, der har fået asyl i et land, er blevet inddraget eller nægtet forlænget
som følge af, at forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
Menneskerettighedsdomstolen har imidlertid behandlet en række sager om beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse og tvangsmæssig udsendelse af udlændinge, der lovligt har opholdt sig i en medlemsstat, i
andre situationer.
Fra EMD’s praksis ka der he vises til sage Slive ko od Letla d, do af . okto er
, hvor EMD
fandt, at en tvangsmæssig udsendelse fra Letland af en tidligere sovjetisk soldats familie udgjorde et
indgreb i hustruens og datterens ret til respekt for privatliv og hjem. Indgrebet skulle ikke vurderes i forhold
til retten til respekt for familielivet, idet udsendelsen omfattede hele familien, der dermed ikke blev brudt
op. Hustruen havde boet i Letland, fra hun var 1 måned, til hun var 40 år, og datteren fra fødslen, til hun var
18 år. Domstolen fandt om klagerne, at de havde udviklet personlig, social og økonomisk tilknytning til
Letland. Domstolen vurderede, at indgreb som følge af tilbagetrækningen af et lands tropper fra et andet
land som udgangspunkt vil være forenelige med konventionen. I den konkrete sag fandtes der dog at
foreligge et uforholdsmæssigt indgreb. Domstolen lagde vægt på, at der var tale om en pensioneret
militærpersons familiemedlemmer, at de ikke udgjorde en konkret trussel mod statens sikkerhed, at de
havde opholdt sig det meste af deres liv i landet, og at de var tilstrækkeligt integrerede. Domstolen lagde i
den forbindelse vægt på, at klagerne boede i en boligblok, hvor der også boede andre civile, og at den ene
klager fandt arbejde i lettiske selskaber efter landets selvstændighed, og at niveauet af klagernes lettiske
sprogkundskaber ikke var utilstrækkeligt til, at de kunne leve et normalt liv i Letland. I særdeleshed var der
ikke bevis for, at klagernes sprogkundskaber var ringere end hos andre med russisk som modersmål, der
kunne opnå permanent opholdstilladelse i Letland.
I sagen Sisojeva mod Letland, dom af 16. juni 2005, fandt EMD, at en nægtelse af at meddele en mand,
kvinde og deres voksne datter tilladelse til permanent ophold udgjorde et indgreb i retten til respekt for
privatlivet. Den nationale begrundelse for at nægte permanent ophold var, at klagerne hver især var i
besiddelse af to tidligere sovjetiske pas, som muliggjorde, at de kunne være registreret som boende både i
Rusland og Letland, at de ikke havde oplyst om besiddelsen af de yderligere pas, og ved at de havde afgivet
forkert information til de lettiske myndigheder under deres ansøgning om permanent ophold. Manden og
kvinden var russiske statsborgere og var 20 og 22 år, da de kom til Letland, hvor de havde boet i mere end
30 år, og hvor datteren var født og opvokset. Domstolen vurderede, at de havde udviklet personlige, sociale
og økonomiske bånd til Letland, som var af en sådan styrke, at de kunne anses for tilstrækkeligt integreret,
selv om deres kendskab til det lettiske sprog var mangelfuldt. Om end de var russiske statsborgere og
havde en bolig i Rusland, havde de ikke knyttet tilsvarende bånd til Rusland. Domstolen vurderede, at en
nægtelse af at lovliggøre det fortsatte ophold krævede særdeles tungtvejende grunde, som ikke fandtes at
foreligge. Domstolen udtalte i den forbindelse, at til trods for, at den anerkendte enhver stats ret til at tage
effektive skridt til at sikre overholdelse af udlændingelovgivning, så kunne et sådant skridt alene anses for
40
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
proportionalt, hvis klagerne have ageret på en særligt farlig måde. Domstolen fandt efter en samlet
vurdering af sagens konkrete omstændigheder, herunder især den lange periode med uvished og juridisk
usikkerhed, som klagerne blev udsat for i Letland, at der var tale om en krænkelse af klagernes ret til
respekt for privatliv.
I sagen Shevanova mod Letland, dom af 15. juni 2006, var klager blevet slettet i registeret over fastboende
og udvist som følge at, at hun havde handlet uærligt og givet urigtige oplysninger for at opnå en
opholdstilladelse, idet hun blandt andet havde benyttet et tidligere bortkommet pas, der var blevet
erstattet med et andet. Domstolen fandt, at dette udgjorde et indgreb i klagers ret til respekt for privatliv.
Det kunne lægges til grund, at hun kunne have fået opholdstilladelse på lovlig vis. Klager havde ifølge EMD
skabt den personlige, sociale og økonomiske tilknytning, som udgør privatlivet for ethvert menneske.
Domstolen lagde i den forbindelse vægt på, at klager var ankommet til Letland i 1970, da hun var 22 år, at
hun havde levet der lige siden med undtagelse af to arbejdsrelaterede perioder i 1995 og 1996, at hun i syv
år var gift og fødte en søn (i Letland). Domstolen fandt, henset til den mindre alvorlige karakter af den
forseelse, som klager havde begået, over for konsekvenserne for klager, at udvisning af klager var et
uforholdsmæssigt indgreb efter EMRK artikel 8. Domstolen udtalte i den forbindelse, at selv i en situation,
hvor en udlænding overtræder udlændingereglerne, og hvor udvisning ville lade til at være den mest
logiske sanktion, kan udvisning efter omstændighederne være uforholdsmæssig, navnlig når udlændingen
har en tilstrækkelig stærk personlig eller familiemæssig tilknytning. Domstolen vurderede, at størstedelen
af de sammenlignelige klager, som Domstolen har vurderet efter EMRK artikel 8, vedrørte sager, hvor den
udlænding, som skulle udvises, havde begået kriminalitet eller alvorlige forseelser. I nogle af disse sager
fandt Domstolen, at EMRK artikel 8 var krænket, uagtet alvorligheden af den kriminalitet, som klageren
havde begået. I denne sag var de handlinger, som klager var anklaget for, derimod ikke en strafferetlig
overtrædelse, men blot en administrativ forseelse, der medførte en relativt lille bøde.
Det bemærkes, at der i de tre sager om Letland alene var tale om indgreb i klagerens ret til respekt for
privatlivet. Hvis der også gøres i dgre i rette til respekt for fa ilielivet, vil der efter EMD’s praksis
derudover skulle foretages en vurdering af en række yderligere forhold.
Der foreligger herudover en meget omfattende praksis om udvisning af kriminelle udlændinge. EMD har for
så vidt angår udvisning på grund af kriminalitet i sagen Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, givet
retningslinjer for proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 ved at opstille en række kriterier, der i
den forbindelse skal inddrages, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af
artikel 8 i udvisningssager. Det må bl.a. på baggrund af de tre sager om Letland (Slivenko, Sisojeva og
Shevanova) antages, at en række af Maslov-kriterierne også vil skulle inddrages i sager om inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, og at praksis fra Domstolen på udvisningsområdet i et vist
omfang kan anvendes til at vurdere, hvornår inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse
skal undlades som følge af, at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel 8, jf. bl.a. Shevanova
mod Letland, præmis 77. Det drejer sig om følgende kriterier:
Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet.
De berørte personers statsborgerskab.
Udlændingens familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer, der viser
familielivets effektivitet.
41
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder.
Alvorligheden af de vanskeligheder, den medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det
land, som udlændingen udvises til.
Børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder,
som udlændingens børn med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til.
Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.
For så vidt angår tilknytningen (de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd) til værtslandet lægger EMD
bl.a. vægt på arbejde, uddannelse, sprogkundskaber, eksistensen og styrken af det sociale netværk og på,
om klager har haft et familieliv. Særligt for så vidt angår mindreårige børns tilknytning lægger Domstolen
vægt på, hvor barnet har tilbragt sine formative år af sin barn- og ungdom, jf. bl.a. Osman mod Danmark,
dom af 14. juni 2011, præmis 65, hvor Domstolen lagde vægt på, at klager havde tilbragt otte af sine
formative år af sin barn- og ungdom i medlemsstaten (fra klager var 7 til 15 år gammel).
For så vidt angår tilknytningen til modtagerlandet lægger Domstolen bl.a. vægt på ophold i landet,
sprogkundskaber, om klager ejer fast ejendom, og på, om klager må anses for at være fuldstændig isoleret
ved en tilbagesendelse.
Det fre går af EMD’s praksis i sager, hvor udlæ di ge har egået straf are forhold, at det i visse sager
har haft afgørende betydning for spørgsmålet om muligheden for at udvise, om udlændingen har en reel
tilknytning til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i. Domstolen har bl.a. vurderet,
at der var tilknytning i en situation, hvor klager havde opholdt sig de første fem år af sit liv i
nationalitetslandet, og hvor det lod til, at klageren talte sproget nogenlunde, jf. Loy mod Tyskland,
afvisningsafgørelse af 7. oktober 2014, præmis 38.
For så vidt angår alvorligheden af de vanskeligheder, som mindreårige børn med sandsynlighed vil møde i
det land, som familien forventes at tage ophold i, lægger EMD vægt på, om barnet let vil kunne tilpasse sig
hje la dets sprog og kultur såkaldt ”adapta le age” . Do stole har vurderet, at dette var tilfældet ed
to børn, der var henholdsvis 4-5 og 8-9 år gamle, og som gik i børnehave og skole, jf. Salija mod Schweiz,
dom af 10. januar 2017, præmis 50.
Udover de nævnte Maslov-kriterier
tillægges det i EMD’s praksis etyd i g, hvis et fa ilieliv er levet
etableret på et tidspunkt, hvor de involverede personer var klar over, at opholdsgrundlaget hos en af dem
var af en sådan karakter, at en fortsættelse af familielivet i værtsstaten fra begyndelsen af ville være
usikkert, jf. Nunez mod Norge, dom af 28. juni 2011, præmis 70.
EMD har fundet, at opholdsgrundlaget var usikkert i en situation, hvor opholdstilladelsen oprindeligt var
blevet meddelt på grundlag af urigtige oplysninger, som kunne henregnes klageren, jf. bl.a. Nunez mod
Norge. Domstolen har også fundet, at opholdsgrundlaget var usikkert i en situation, hvor afgørelsen om
udvisning af udlændingen var endelig forud for etableringen af et familieliv, jf. Alam mod Danmark,
afvisningsafgørelse af 6. juni 2017. Herudover har Domstolen fundet, at opholdsgrundlaget var usikkert i en
situation, hvor ægteskabet blev indgået på et tidspunkt, hvor udlændingen alene havde midlertidigt ophold
i værtslandet, jf. Mccalla mod Storbritannien, afvisningsafgørelse af 31. maj 2005. Det samme må antages
at gælde ved privatliv, der er etableret på et tidspunkt, hvor personen var klar over, at opholdsgrundlaget
42
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
var af en sådan karakter, at en fortsættelse af privatlivet i værtsstaten fra begyndelsen af ville være
usikkert.
Det må på den baggrund antages at have en vis betydning for vurderingen af, hvorvidt en opholdstilladelse
kan inddrages eller nægtes forlænget, at de pågældende udlændinge fra start af har været bekendt med, at
deres ret til ophold i Danmark kunne ophøre, hvis der ikke længere er et behov for beskyttelse.
Det bemærkes, at det bl.a. følger af sagen Slivenko mod Letland, som er omtalt ovenfor, at der, når
opholdstilladelsen inddrages for samtlige familiemedlemmer, og hvor der således ikke sker opsplitning af
familien, ikke er et hensyn at tage til retten til respekt for familieliv, hvorfor indgrebet i et sådant tilfælde
–
hvor det er blevet vurderet, at der ikke er risiko for, at udlændingen udsættes for behandling i strid med
EMRK artikel 3
–
alene vil skulle vurderes i forhold til de enkelte familiemedlemmers ret til respekt for
privatlivet.
2.2. Ministeriets overvejelser
Som nævnt under pkt. 2.1.5. er der ingen lovgivningsmæssige forudsætninger om, at myndighederne i
deres parksis vedrørende inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7 og § 8 skal gå
til græ se af EMD’s praksis. Vurderi g af, o der foreligger forhold, so vil gøre
en sådan afgørelse
særligt belastende for den pågældende udlænding, er desuden skønsmæssig.
Udlændinge- Integrationsministeriet finder, at inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge fremover alene skal undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Det vil bl.a. indebære, at hensyn som udlændingens tilknytning til
arbejdsmarkedet, udlændingens deltagelse i foreningsliv og udlændingens danskkundskaber fremover vil
blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om opholdstilladelser kan inddrages.
Myndighederne skal således
–
i modsætning til i dag
–
gå til grænsen af Danmarks internationale
forpligtelser, når der træffes afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning, at de flygtninge, der er meddelt
beskyttelsesstatus under henvisning til de generelle forhold i hjemlandet, som hovedregel oftere vil blive
omfattet af de foreslåede ændringer, end de flygtninge, der er meddelt beskyttelse under henvisning til
individuelle forhold.
Inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, kan som
ovenfor beskrevet alene ske, hvis en af ophørsgrundene oplistet i flygtningekonventionens artikel 1, litra C,
indtræder. At der sker en eventuelt forbigående forandring i forholdene vedrørende den enkelte flygtnings
frygt, der ikke indebærer en sådan grundlæggende ændring af omstændighederne, er således ikke
tilstrækkeligt til, at inddragelsesbetingelserne i udlændingelovens § 19 kan anses for opfyldt.
Samlet set må det derfor antages, at de foreslåede tiltag om alt andet lige vil få en forholdsmæssigt mindre
effekt i forhold til konventionsflygtninge, men i det omfang, at der er indtrådt fundamentale, stabile og
varige ændringer i hjemlandet, vil ændringen af forlængelsesproceduren og den nye vurdering af, om
43
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
inddragelse må antages at virke særligt belastende for den pågældende, have samme effekt på denne
gruppe som på gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, og § 7, stk. 3.
Ændringerne må endvidere generelt forventes at have størst effekt for udlændinge, som har fået
opholdstilladelse de senere år, og udlændinge, som endnu ikke har fået opholdstilladelse.
Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om, at opholdstilladelser til samtlige flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge for fremtiden skal meddeles med henblik på midlertidigt ophold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på den baggrund også hensigtsmæssigt, at den gældende
praksis for forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, stk. 3, hvorefter Udlændingestyrelsen af egen drift
meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er til stede, jf. pkt. 2.1.2., udvides til at gælde alle
opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte til disse.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Ændret opholdstilladelse
Tidsbegrænsede opholdstilladelser til konventionsflygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus
eddeles i dag ” ed ulighed for varigt ophold”. Tids egræ sede opholdstilladelser til udlæ di ge ed
idlertidig eskyttelsesstatus § , stk. udstedes deri od ” ed he lik på idlertidigt ophold”.
Med lovforslaget ændres dette, således at også tidsbegrænsede opholdstilladelser til konventionsflygtninge
og udlæ di ge ed eskyttelsesstatus eddeles ” ed he lik på idlertidigt ophold”. Det e ærkes, at
bekendtgørelsen om udlændinges adgang her til landet tillige vil blive opdateret for så vidt angår
opholdstilladelser meddelt familiesammenførte til flygtninge forud for ikrafttræden af den foreslåede
lovændring.
Fremover vil det således fra begyndelsen af en flygtnings ophold i Danmark blive understreget, at retten til
ophold i Danmark er midlertidig. Det vil således, når en opholdstilladelse meddeles med henblik på
midlertidigt ophold, klart blive signaleret, at retten til ophold vil ophøre, når der ikke længere er et behov
for beskyttelse.
Dette budskab vil endvidere løbende under opholdet her i landet over for flygtninge og deres familier blive
kommunikeret tydeligt til de pågældende. En tydelig kommunikation herom må således antages
fremadrettet at kunne indgå med en vis vægt i myndighederes vurdering af, hvornår inddragelse eller
forlængelse skal undlades under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
En udlændings opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark.
Opholdstilladelsen bortfalder endvidere, hvis en udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder.
44
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet
mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden
for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Med dette lovforslag lægges der op til, at udlændinge meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og §
8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte til flygtninge, der tidligere blev meddelt opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold, men som fremadrettet vil blive meddelt opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold, ikke vil være opfattet af udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Udlændinge meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1
og 2, og § 8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold som følge af familiesammenføring til en flygtning, og som er udrejst af Danmark før 1. marts 2019,
vil dog i en bortfaldssituation efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt. fortsat skulle vurderes som
værende meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Dette skyldes, at den pågældende udlænding på udrejsetidspunktet efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 3.
pkt., har været berettiget til at tage ophold i udlandet i 12 på hinanden følgende måneder, uden at dette
kunne få betydning for den pågældendes opholdstilladelse, og at udlændinge der må have indrettet sig
herefter, ikke på udrejsetidspunktet har haft mulighed for at orientere sig i denne lovs retsvirkninger.
Derimod vil udlændinge, der er udrejst efter 1. marts 2019 have haft mulighed for og pligt til at orientere
sig i gældende ret.
Udlændinge meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1
og 2, og § 8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold som følge af familiesammenføring til en flygtning, og som er udrejst af Danmark efter 1. marts 2019,
vil derfor ikke
–
efter overgangen den 1. juli 2019
–
i en bortfaldssituation efter udlændingelovens § 17, stk.
1, 3. pkt. skulle vurderes som værende meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen i
forbindelse med forlængelse af midlertidige opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, og § 8,
stk. 1, og stk. 2, ved opholdstilladelsens udløb af egen drift meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er
til stede.
I dag forlænges opholdstilladelser meddelt til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus automatisk,
såfremt de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, fortsat er til stede. I modsætning til udlændinge
meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold skal udlændingen således ikke selv ansøge om
forlængelse.
Denne ordning vil fremover også gælde ved forlængelse af opholdstilladelser meddelt udlændinge med
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, således at de tre grupper af flygtninge i
udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, behandles efter samme procedure.
45
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Den foreslåede ordning ændrer på kriterierne for en forlængelse af den meddelte opholdstilladelse.
Således vil den nuværende beskyttelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 7, ikke længere finde
anvendelse ved afgørelser om nægtelse af forlængelse, idet opholdstilladelser meddelt efter § 7, stk. 1 og
2, og § 8, stk. 1 og 2, fremover meddeles med henblik på midlertidigt ophold. Den nye
inddragelsesbestemmelse (§ 19 a) vil i overensstemmelse hermed heller ikke finde anvendelse på
afgørelser om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge.
Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelsen skal fortsat afgøres under inddragelse af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig
selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i det
pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage,
at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af
den blotte tilstedeværelse i landet, og hvis EMRK artikel 8 ikke vil være til hinder herfor. Ved vurderingen i
forhold til EMRK artikel 3 vil der bl.a. kunne lægges vægt på en ændring af den væbnede konflikt, der
begrundede beskyttelsen, herunder militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre.
Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen
fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.
Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen løbende følger udviklingen i de lande, hvorfra
Danmark har modtaget eller aktuelt modtager udlændinge, der er eller eventuel vil skulle meddeles
midlertidig beskyttelse efter bestemmelsen.
Udlændingen vil uanset udløbet af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse have ret til at opholde sig her i
landet under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Træffer udlændingestyrelsen afgørelse om
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen, vil afgørelsen efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 2. pkt.,
anses for påklaget til Flygtningenævnet.
Stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen, vil Flygtningenævnet skulle fastsætte en udrejsefrist efter de
almindelige bestemmelser herom i udlændingelovens § 33.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.3.2. Ny inddragelsesstandard for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Efter den nye bestemmelse skal inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge kun undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En sådan
bestemmelse vil ændre på den vurdering, som skal foretages over for flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge, når det skal vurderes, om en opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget som følge
af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
En familiesammenført til en flygtning skal i denne sammenhæng forstås som en udlænding meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 og 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8.
46
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En afgørelse om inddragelse indeholder som tidligere beskrevet, jf. pkt. 2.1.3., to led: Først vurderes det,
om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Hvis myndighederne vurderer, at grundlaget for en
opholdstilladelse ikke længere er til stede, foretages der som det næste en vurdering af, om
opholdstilladelsen alligevel ikke skal inddrages, fordi inddragelse vil virke særligt belastende for
udlændingen. Dette lovforslag ændrer ikke på opbygningen af denne 2-ledede vurdering og ændrer
endvidere ikke på, hvornår grundlaget for en opholdstilladelse (§ 19) vurderes ikke længere at være til
stede.
Vurderingen af, hvorvidt en inddragelse vil virke særligt belastende for udlændingen, sker i dag ud fra
hensyn opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Principperne i § 26 er udtryk for hensyn, som EMD
tillægger vægt ved afgørelser i udvisningssager. Der er imidlertid ingen lovgivningsmæssig forudsætning
o , at y digheder es praksis i dag skal gå til græ se af EMD’s praksis. I visse tilfælde evarer e
udlænding således sin opholdstilladelse, uanset at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke ville
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Med dette forslaget lægges der op til at indsætte en særlig regel om 2. led i inddragelsesvurderingen for så
vidt angår udlændinge meddelt opholdstilladelse efter § 7 og § 8 samt familiesammenførte til flygtninge.
Denne gruppe skal således ikke længere vurderes efter § 26.
For alle øvrige opholdstilladelser vil der fortsat skulle tages hensyn til, hvorvidt en inddragelse må antages
at virke særligt belastende, navnlig på grund af de anførte hensyn i § 26, stk. 1. Hvis der er tale om en
inddragelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, vil der også fremover altid kunne ske inddragelse af
opholdstilladelsen, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Formålet med denne del af lovforslaget er således at udvide muligheden for, at en opholdstilladelse kan
inddrages, når betingelserne i § 19 er opfyldt. Fremover skal opholdstilladelser meddelt efter § 7 og 8, stk. 1
og 2, og opholdstilladelser for familiesammenførte til flygtninge således inddrages, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
For at udlændingemyndighedernes inddragelsespraksis også fremover skal gå til grænsen af Danmarks
internationale forpligtelser forudsættes det, at udlændingemyndighederne løbende følger med i praksis fra
navnlig EMD og tilpasser sin praksis i overensstemmelse hermed.
2.3.2.1. Danmarks internationale forpligtelser
Som anført ovenfor er inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge undergivet den begrænsning, at inddragelse og nægtelse af forlængelse
ikke vil kunne finde sted, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I praksis er EMRK
med tilhørende tillægsprotokoller særligt relevant.
FN's Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
FN's ko ve tio o
ar ets rettigheder, og FN’s ko ve tio o afskaffelse af alle for er for
diskrimination imod kvinder (CEDAW) indeholder dog ligeledes relevante bestemmelser på dette område.
47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
2.3.2.1.1.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Som nævnt under pkt. 2.1.1. indeholder EMRK ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere
medlemsstaternes adgang til at inddrage udlændinges opholdstilladelser på grund af ændrede forhold.
Nogle af konventionens bestemmelser har dog alligevel betydning i den forbindelse, navnlig EMRK artikel 3
og 8.
Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf. Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen undtagelser. En udlænding kan
således aldrig udsendes til et land, hvor den pågældende må antages at blive behandlet i strid med artikel
3. Vurderingen af artikel 3 foretages allerede i forbindelse med vurderingen i § 19, hvorfor denne ikke har
relevans for nærværende gennemgang.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse
med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige
tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis omfatter begrebet familieliv blandt andet forhold mellem
samlevende ægtefæller. De facto forhold kan ligeledes være omfattet, jf. f.eks. Domstolens dom af 26. maj
1994 i sagen Keegan mod Irland, præmis 44. Forhold mellem et barn, der fødes af forældre, der udgør en
de facto familie, er også omfattet, selvom forældrene ikke lever sammen, hvis de har et de facto familieliv,
jf. f.eks. Domstolens dom af 27. oktober 1994 i sagen Kroon m.fl. mod Holland, præmis 30. Ved vurderingen
af, om et forhold kan siges at udgøre et familieliv, lægges der vægt på flere momenter, herunder om der er
tale om samlevende par, varigheden af forholdet, om parterne ved at have fået børn eller på anden måde
har udtrykt forpligtelse over for hinanden. Det følger af endvidere af Domstolens praksis, at relationer
mellem voksne børn og deres forældre, hvilket ikke kan siges at være en del af kernen af en familie, ikke i
almindelighed er beskyttet af retten til respekt for familielivet efter EMRK artikel 8, medmindre der
beviseligt er yderligere elementer af afhængighed, som involverer mere end de almindelige effektive bånd,
jf. bl.a. Shevanova mod Letland, præmis 67. Hvis der er tale om unge voksne (dvs. personer over 18), som
endnu ikke har stiftet deres egen familie, kan forholdet til deres forældre og andre tætte
familiemedlemmer imidlertid udgøre familieliv i konventionens forstand, jf. bl.a. Maslov mod Østrig,
præmis 62.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis skal begrebet privatliv forstås bredt, og det er således ikke
muligt at give en udtømmende definition heraf. Retten til privatliv beskytter et individs ret til at etablere og
udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen og kan i visse tilfælde omfatte
aspekter af et individs sociale identitet, jf. bl.a. Botta mod Italien, dom af 24. februar 1998, præmis 32, Van
Kück mod Tyskland, dom af 12. juni 2003, præmis 69, og Maslov mod Østrig, præmis 63.
I det omfang, der med en konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelse foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
48
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse træffes under hensyn til den offentlige interesse i
at opretholde e effektiv i
igratio sko trol, jf. he sy et til ”state s øko o iske velfærd” efter artikel
8,
stk. 2.
Det følger af EMD's praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de
formål, indgrebet (inddragelsen) skal varetage. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af
en samlet og konkret vurdering af en række elementer. I proportionalitetsafvejningen indgår udlændingens
tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i
opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige
tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse e.l. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har
undladt at søge statsborgerskab, hvis udlændingen herudover opfyldte betingelserne. Endvidere indgår
udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder opvækst
dér, f.eks. under de formative år, bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere ophold og
besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om
udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der
findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til
personer i oprindelseslandet.
Som det fremgår oven for under pkt. 2.1.1. må det bl.a. på baggrund af de tre sager om Letland (Slivenko,
Sisojeva og Shevanova) antages, at en række af Maslov-kriterierne også vil skulle inddrages i sager om
inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, og at praksis fra Domstolen på
udvisningsområdet i et vist omfang kan anvendes til at vurdere, hvornår inddragelse eller nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelse skal undlades som følge af, at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK
artikel 8.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven (Skærpede
regler om udvisning af kriminelle udlændinge), jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 156, som fremsat
side 15, at Menneskerettighedsdomstolen så vidt ses i alle tilfælde har accepteret udvisning af kriminelle
udlændinge, der er kommet til værtslandet som voksne og ikke har stiftet familie. Det fremgår endvidere,
at kategorien omfatter mange forskellige grupper af kriminelle udlændinge, og at omfattet er både
udlændinge, der alene har opholdt sig i kort tid i Danmark med det ene formål at begå kriminalitet, og
udlændinge, der har opholdt sig i Danmark hele deres voksne liv. Endelig fremgår det, at der i sager om
kriminelle udlændinge, der er kommet til Danmark som voksne og ikke har stiftet familie, typisk vil være en
vid adgang til at udvise.
Ved vurderingen af, om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for en udlænding
som følge af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, vil være i overensstemmelse
med EMRK artikel 8 skal der tages højde for, at udlændingen ikke har begået kriminalitet eller alvorlige
forseelser, jf. bl.a. Shevanova mod Letland, præmis 77.
Der vil, bl.a. i lyset af den gennemgåede praksis fra EMD, jf. oven for pkt. 2.1.1., blive redegjort nærmere
for en række af de oven for oplistede tilknytningsmomenter til opholdslandet.
49
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
2.3.2.1.1.1. Længden af det lovlige ophold
I de tre lettiske sager (Slivenko, Sisojeva og Shevanova) havde klagerne opholdt sig mellem 18 år og 40 år i
opholdslandet, før der blev truffet afgørelse, der havde betydning for deres opholdsgrundlag. EMD
foretager i de tre sager en indgående prøvelse af klagernes tilknytning til opholdslandet, hvor de lægger
vægt på en lang række forhold, herunder, som et af de disse forhold, længden af deres ophold, som et led i
vurderingen af, om statens indgreb over for de pågældende udlændinge var i overensstemmelse med
EMRK artikel 8. Det må den baggrund antages, at længden af opholdet efter EMRK artikel 8 tillægges
mindre vægt i den samlede vurdering af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelse skal undlades i forhold til den vægt som længden af opholdet tillægges ved den vurdering,
som i dag foretages af, om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse må antages at
virke særlig belastende for udlændingen efter udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1.
Der må bl.a. på baggrund af sagen Osman mod Danmark, gengivet oven for under pkt. 2.1.6.1, være forskel
på den vægt som længden af det lovlige ophold skal tillægges for en udlænding, der har opholdt sig i
opholdslandet under sine formative år af sin barn- og ungdom, og en udlænding, der først er kommet til
opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år.
For en udlænding, der først er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det
antages, at et lovligt ophold ikke i sig selv vil kunne føre til, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af
forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til
stede på grund af ændrede forhold.
Derudover må det antages, at en sådan udlændings lovlige ophold i hvert fald de første 15 år i
almindelighed ikke kan føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, selvom
udlændingen også har andre tilknytningsmomenter i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. I den
vurdering indgår dog også udlændingens tilknytning til oprindelseslandet, herunder eventuel opvækst dér,
sprogkundskaber, familie mv.
2.3.2.1.1.2. Beskæftigelse
I Slivenko mod Letland lagde Menneskerettighedsdomstolen vægt på, at en af klagerne fandt arbejde i
lettiske selskaber efter landets selvstændighed. Herudover lagde Domstolen i alle de tre lettiske sager vægt
på, at klagerne havde udviklet personlig, social og økonomisk tilknytning, og i Shevanova mod Letland
udtalte Domstolen, at klager havde skabt den personlige, sociale og økonomiske tilknytning, som udgør
privatlivet for ethvert menneske. Herudover lagde Domstolen i Gezginci mod Schweiz, dom af 9. december
2010, bl.a. vægt på, at klager klart med sin adfærd har demonstreret, at han ikke kunne og ikke ønskede at
blive en del af arbejdsmarkedet, hvilket viser sig ved, at han meget ofte skiftede arbejde, akkumulerede
stor gæld, og ved at være afhængig af arbejdsløshedsunderstøttelse og hjælp fra det offentlige, jf. sagens
præmis 76. Selvom sagen vedrører nægtelse af for forlængelse af en opholdstilladelse i en situation, hvor
klager under sit ophold i medlemsstaten havde begået strafbare forhold, hvilket har haft betydning for
Domstolens vurdering i forhold til EMRK artikel 8, jf. Shevanova-sagen, præmis 77, må det antages, at
Domstolen også i en sag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse i en situation,
50
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
hvor klager ikke har begået strafbare forhold, vil tillægge det betydning, om klager i en væsentlig grad har
været en del af arbejdsmarkedet.
En udlændings beskæftigelse i opholdslandet kan ikke i sig selv antages at føre til, at nægtelse af
forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse skal undlades, når grundlaget for opholdstilladelsen
ikke længere er til stede på grund af ændrede forhold.
Derudover må det antages, at tilknytning til opholdslandet i form af beskæftigelse skal have været en
væsentlig del af udlændingens lovlige ophold i opholdslandet, før det i sammenhæng med andre
tilknytningsmomenter vil kunne føre til, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en
midlertidig opholdstilladelse skal undlades, fordi inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke vil være i
overensstemmelse med EMRK artikel 8.
Inddragelse eller nægtelse af forlængelse må i almindelighed alene antages at skulle undlades, hvor
udlændingen i tillæg til sådan væsentlig beskæftigelse også har andre tilknytningsmomenter i form af f.eks.
langvarigt ophold og/eller uddannelse. I den vurdering indgår dog også udlændingens tilknytning til
oprindelseslandet, herunder eventuel opvækst dér, sprogkundskaber, familie mv.
2.3.2.1.1.3. Uddannelse
En udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i opholdslandet må, på tilsvarende vis
som arbejde, anses for at være element, der kan indgå i vurderingen af, om en udlænding har skabt
tilknytning til opholdslandet i form af personlig, social og økonomisk tilknytning.
En udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i opholdslandet, herunder f.eks.
videregående uddannelsesforløb eller integrationsuddannelsen (IGU), kan ikke i sig selv føre til, at nægtelse
af forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse skal undlades, når grundlaget for opholdstilladelsen
ikke længere er til stede på grund af ændrede forhold.
Inddragelse eller nægtelse af forlængelse må i almindelighed alene antages at skulle undlades, hvor
udlændingen i tillæg til igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb, også har andre
tilknytningsmomenter i form af f.eks. langvarigt ophold og langvarig beskæftigelse. I den vurdering indgår
dog også udlændingens tilknytning til oprindelseslandet, herunder eventuel opvækst dér, sprogkundskaber,
familie mv.
2.3.2.1.1.4. Sprogkundskaber
I Slivenko mod Letland vurderede Menneskerettighedsdomstolen, at niveauet af klagernes
sprogkundskaber ikke var utilstrækkeligt til, at de kunne leve et normalt liv i Letland, jf. sagens præmis 124.
I Sisojeva mod Letland vurderede Domstolen, at klagerne var tilstrækkeligt integreret i Letland, selv om
deres kendskab til det lettiske sprog var mangelfuldt, jf. sagens præmis 107.
En udlændings sprogkundskaber i opholdslandet må på den baggrund anses for at være et element, der kan
indgå i vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal
51
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
undlades, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, selvom betydningen af
sprogkundskaber til opholdslandet i forbindelse med den samlede og konkrete vurdering af, om der er
forhold, der taler henholdsvis for og imod inddragelse eller nægtelse af en opholdstilladelse, relativt set må
anses at være minimal. En udlændings sprogkundskaber til opholdslandet kan endvidere ikke i sig selv føre
til, at nægtelse af forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse skal undlades.
Særligt i forhold til udlændingens sprogkundskaber bemærkes, at det bør tillægges vægt i myndighedernes
sagsbehandling, at udlændingen har sprogkundskaber i forhold til det sprog, der tales i det land, som
udlændingen må forventes at tage ophold i.
2.3.2.1.1.5. Børns selvstændige tilknytning
For flygtningebørnefamilier vil et ophold her i landet af en vis varighed alt andet lige betyde, at barnet i
kraft af et børneliv i Danmark med alt, hvad dertil hører, herunder skolegang, god og grundig læring af det
danske sprog, deltagelse i fritidsaktiviteter, knytning af kammeratskaber etc., opnår en vis tilknytning her til
landet.
Praksis viser, et barns erhvervede tilknytning i kraft af et børneliv her i landet i visse sager i sig selv kan tale
for, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særlig belastende for barnet
–
med den
konsekvens, at de resterende familiemedlemmer i kraft heraf får lov til fortsat at blive i Danmark, selvom
det klare udgangspunkt er, at deres opholdstilladelser er af midlertidig karakter, og at disse
opholdstilladelser isoleret set kunne inddrages.
I praksis tillægges barnets alder væsentlig betydning. Hvis barnet f.eks. har opholdt sig her i landet fra sit 1.
til 5. leveår, har gået i en dansk daginstitution og kun kan tale dansk, lægges der i almindelighed ikke vægt
på barnets tilknytning til Danmark. Det lægges der ikke op til at ændre på med dette lovforslag for så vidt
angår andre flygtningebørn og børn familiesammenførte til flygtninge.
Det er imidlertid Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hensynet til flygtningebørn og børn
familiesammenført til en flygtnings selvstændige tilknytning til Danmark kan vurderes anderledes end
tilfældet er i dag.
I forhold til børns selvstændige tilknytning har EMD således i sagen Salija mod Schweiz vurderet, at to børn,
der var 4-5 og 8-9 år gamle, og som gik i børnehave og skole, let kunne tilpasse sig hjemlandets sprog og
kultur var i e ”adapta le age” , hvilket havde etyd i g for alvorlighede af de va skeligheder, so
barnet med sandsynlighed ville blive mødt med.
På den baggrund vurderes det, at der i al fald indtil barnet fylder 8 år kan lægges yderligere vægt på, at
barnet let vil kunne tilpasse sig hjemlandets sprog og kultur med den konsekvens, at barnet som
udgangspunkt ikke kan anses for at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, før barnet fylder 8 år.
Det vil betyde, at den tilknytning, som barnet har opnået til Danmark i en situation, hvor barnet er under 8
år, ikke i udgangspunktet skal indgå i vurderingen af, om der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen for
barnet og medlemmerne af barnets familie. Det bemærkes i den forbindelse, at den ændrede vægt på
52
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
barnets tilknytning i disse situationer ikke ændrer på, at der kan være andre forhold, f.eks. handikap eller
helbredstilstand, som fortsat vil skulle inddrages som en del af vurderingen.
Hvis barnet er fyldt 8 år, har det betydning for, om der skal foretages en vurdering af barnets selvstændige
tilknytning, hvor stor en del af de formative år af barn- og ungdommen, som barnet har tilbragt i Danmark,
hvor lang tid barnet har gået i skole i de formative år, og hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark.
2.3.2.1.1.6. Hensynet til familiens enhed
Det følger bl.a. af sagen Slivenko mod Letland, som er omtalt ovenfor, at der, når opholdstilladelsen
inddrages for samtlige familiemedlemmer, og hvor der således ikke sker opsplitning af familien, ikke er et
hensyn at tage til retten til respekt for familieliv.
Hvis en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse for en udlænding vil føre til, at et
eller flere familiemedlemmer bevarer opholdstilladelsen i opholdslandet på grund af tilknytning, mens
andre ikke gør, vil det skulle vurderes, om hensynet til retten til respekt for familielivet efter EMRK artikel 8
medfører, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades for de
familiemedlemmer, som ikke selvstændigt har tilstrækkelig tilknytning til opholdslandet til, at deres
opholdstilladelse ikke inddrages.
Hvis der er tale om en situation, hvor et mindreårigt barns opholdstilladelse ikke kan inddrages på grund af
tilknytning til opholdslandet, mens en forælder eller begge forældres tilknytning ikke i sig selv kan begrunde
en opholdstilladelse, vil hensynet til familiens enhed i almindelighed fører til, at forældrenes
opholdstilladelse ikke kan inddrages eller nægtes forlænget. Hvis barnets tilknytning ikke i sig selv kan
begrunde, f.eks. fordi barnet er 5 år, vil barnets opholdstilladelse dog ikke kunne inddrages, hvis en eller
begge forældre opretholder opholdstilladelsen i opholdslandet.
Der vil som udgangspunkt skulle forelægge særlige omstændigheder, f.eks. handikap eller helbredstilstand,
der gør sig gældende, før der er et hensyn at tage til retten til respekt for familielivet mellem forældre og
børn efter det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år.
Det medfører f.eks., at hvis det er en mindreårig udlændings selvstændige tilknytning til Danmark, der fører
til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til denne udlændings
familiemedlemmer, typisk forældrene, skal undlades, vil det på ny konkret skulle vurderes, om forældrenes
selvstændige tilknytning medfører, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal
undlades, når der ikke længere eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv mellem forældrene og barnet,
hvilket typisk vil være, når barnet fylder 18 år.
2.3.2.1.1.7. EMRK artikel 14
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres uden
forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social
oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.
Bestemmelsen i artikel 14 indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som
53
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt
formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til
konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én
eller flere af disse bestemmelser. Heri ligget intet krav om, at en anden rettighed skal være krænket, men
derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens
a ve delseso råde ”a it” . Vurderi ge af, hvad der lægges vægt på i e situatio , hvor e perso ikke
længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, må som udgangspunkt anses for omfattet af
anvendelsesområdet for EMRK artikel 8 om retten til privatliv.
Det vurderes, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i en inddragelses- eller
forlængelsessituation er i en sammenlignelig situation med udlændinge med opholdstilladelse som
studerende, arbejdstagere og familiesammenførte til udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse og
danske statsborgere, da vurderingen af, om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse skal undlades, for alle grupper først bliver relevant, når grundlaget for den oprindelige
opholdstilladelse som følge af ændrede faktiske omstændigheder ikke længere er til stede. Det er desuden
vurderingen, at et barn til en flygtning vil være i en sammenlignelig situation med et barn af en udlænding,
der har en tidsbegrænset opholdstilladelse på andet grundlag.
Forskelsbehandling mellem på den ene side flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og på den
anden side arbejdstagere og studerende og deres medfølgende familie kan begrundes med, at Danmark har
ønsket at tiltrække de pågældende arbejdstagere eller studerende til Danmark.
Forskelsbehandling i forhold til familiesammenførte til personer med dansk statsborgerskab eller
tidsubegrænset ophold kan begrundes med, at disse udlændinge har haft en forventning om et mere varigt
ophold i Danmark, fordi den person, de familiesammenføres til, har et tidsubegrænset ophold i Danmark.
Derved adskiller deres situation sig fra situationen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der
ikke kan have haft samme forventning om et varigt ophold i Danmark.
I forhold til forskelsbehandling af flygtninges børn synes Menneskerettighedsdomstolen i forhold til
vægtningen af tilknytning, der er opnået under et ulovligt ophold i en stat, herunder omhandlende
betydningen af familiernes forventninger om at kunne blive i landet og den afsmittende virkning af
forældrenes adfærd på vurderingen af børnene, forudsætningsvist at anerkende, at børns forventninger
om ophold i en stat i en vis udstrækning kan identificeres med deres forældres forventninger.
Forskelsbehandling af flygtninges børn kan på den baggrund begrundes med de samme forhold, som gør sig
gældende i forhold til børnenes forældre.
Der er ministeriet bekendt ikke praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, der vedrører spørgsmålet om
forskelsbehandling af udlændinge, der har haft opholdstilladelse på forskellige grundlag, når grundlaget for
deres oprindelige opholdstilladelse ikke længere er til stede. Henset hertil er der en risiko for, at de danske
domstole eller Menneskerettighedsdomstolen i forbindelse med prøvelse af en konkret sag om
inddragelse- eller nægtelse af forlængelse vil finde, at forskelsbehandlingen ikke kan begrundes med de
anførte forhold.
54
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Da staterne normalt har en vis skønsmargin ved vurderingen af, om forskelle i ellers sammenlignelige
situationer kan begrunde forskelsbehandling, og om forskelsbehandlingen er proportional, er det imidlertid
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede ændring af vurderingen i
inddragelses- og forlængelsessager for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan gennemføres
inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. EMRK artikel 8.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
3.
Integrationsloven
3.1. Ændring af navne
3.1.1. Gældende ret
I dag anvendes ordet integrationsprogram om den indsats, som alle nyankomne flygtninge og
familiesammenførte udlændinge skal have, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af
ansvaret er fyldt 18 år, jf. integrationslovens § 16. Det nuværende program omfatter blandt andre
familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til danske statsborgere.
Endvidere anvendes benævnelsen integrationsydelse om den ydelse, som personer, der ikke kan forsørge
sig selv, og som ikke opfylder opholdskravet, dvs. har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 ud af de seneste
10 år, modtager. Der blev ligeledes pr. 1. januar 2019 indført et krav om beskæftigelse på 2,5 år inden for
de sidste 10 år, jf. lov nr. 743 af 8. juni 2018. Personer, der er omfattet af opholdskravet og
beskæftigelseskravet, skal opfylde disse for at få mulighed for at modtage kontanthjælp, der udgør et
højere niveau end integrationsydelse.
Det følger endvidere af integrationslovens § 19, stk. 1, at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at
have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af reglerne om integrationsprogram i samarbejde med
udlændingen skal udarbejde en integrationskontrakt, som begge parter skal underskrive.
Udlændingen skal samtidig med underskrivelsen af kontrakten underskrive en erklæring om integration og
aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.
3.1.2. Overvejelser og foreslået ordning
For at sikre en ny klar ramme og en mere tydelig forventningsafstemning for nyankomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge om, at flygtninges ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt,
foreslås det, at integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge mv. omfattet af integrationslovens
personkreds og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og den foreslåede
bestemmelse i § 2, stk. 3, ændrer navn til et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Formålet hermed er
samtidig at understrege, at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at rammerne for
opholdet i Danmark udgøres af opholdsgrundlaget, og at man som udgangspunkt skal vende tilbage til sit
hjemland, når beskyttelsesbehovet ophører eller opholdstilladelsen ikke forlænges.
For andre familiesammenførte udlændinge, f.eks. familiesammenførte til danskere, foreslås det, at
programmets navn ændres til introduktionsprogram.
55
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I lyset af, at de opholdsmæssige rammer for nyankomne flygtninge mv., jf. de i integrationslovens § 2, stk. 2
og 3 nævnte personkredse, der indgår i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram adskiller sig fra
opholdsgrundlaget for øvrige grupper af personer, jf. bl.a. de i integrationslovens § 2, stk. 4 nævnte
personkredse, foreslås det endvidere, at navnet på integrationsydelsen ændres. For udlændinge, der er
omfattet af det kommende selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, foreslås det, at ydelsen fremover får navnet selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse. For øvrige personer, jf. de foreslåede bestemmelser i integrationslovens § 2, stk. 4 og 5,
foreslås det, at ydelsens navn ændres til overgangsydelse.
Som konsekvens heraf foreslås det derudover, at integrationskontrakten ændrer navn til kontrakten.
Herved sikres et mere retvisende og neutralt navn for selve rammen og aftalen om indholdet af
programmet i kontrakten, uanset om der er tale om en kontrakt i henhold til et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram.
Derudover foreslås det, at navnet på erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund ændres til opholds- og selvforsørgelseserklæring, således at erklæringen på tilsvarende vis
betoner og afspejler, at rammerne for opholdet i Danmark defineres af den enkelte udlændings
opholdsgrundlag, herunder at der for nogle grupper er tale om et midlertidigt ophold, der ikke indeholder
en garanti om et varigt ophold i Danmark, samt at der er fokus på selvforsørgelse under opholdet.
Endelig foretages en række konsekvensændringer som følge af de nye bestemmelser, der skal henvises til.
3.2. Justering af formålsbestemmelsen
3.2.1. Gældende ret
Formålet med integrationsloven er fastsat i lovens § 1.
Det fremgår heraf, at lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres
evner og ressourcer med henblik at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod
med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske
samfund, jf. § 1, stk. 1.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at det skal ske gennem en integrationsindsats, der tager
udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration, og bidrager til, at nyankomne
udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske,
økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt
bliver selvforsørgede gennem beskæftigelse, og bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det
danske samfunds grundlæggende værdier og normer, jf. § 1, stk. 2.
Af bestemmelsen følger derudover, at loven har til formål at fremme muligheden for, at samfundets
borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til
integrationsindsatsen, jf. § 1, stk. 3.
56
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Endelig følger det af bestemmelsen, at loven har til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har
kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 1, stk. 4.
Integrationslovens formålsbestemmelse er senest blevet revideret i 2010.
3.2.2. Overvejelser og foreslået ordning
Formålsbestemmelsen i integrationsloven sætter rammerne for integrationspolitikken og favner alle
nyankomne udlændinge med ophold i Danmark, omfattet af lovens personkreds i integrationslovens § 2.
Bestemmelsen skal fortsat omfatte den samme, brede gruppe af nyankomne udlændinge i Danmark og
betone vigtigheden af at tage ansvar for egen integration, hurtigst muligt blive selvforsørgende gennem
beskæftigelse og at bibringe forståelse for de danske værdier mv.
Formålsbestemmelsen indeholder ikke en klar betoning af, at rammerne for udlændinges ophold i Danmark
defineres af deres opholdsgrundlag, og at integrationsindsatsen sker inden for denne ramme, herunder at
flygtninge og deres familiers ret til ophold her i landet er midlertidigt, og at tidsbegrænsede
opholdstilladelser som det klare udgangspunkt skal inddrages eller nægtes forlænget, hvis der ikke længere
er et behov for beskyttelse.
Det er vurderingen, at bestemmelsen ikke er tilstrækkelig tidsvarende i forhold til en ny og klar ramme for
udlændingepolitikken, hvor udgangspunktet i langt højere grad er et fokus på midlertidigt ophold, når det
gælder flygtninge mv.
Det foreslås derfor, at den hidtidige § 1, stk. 4, hvorefter loven endelig har til formål at sikre, at nyankomne
udlændinges kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, udgår.
Integrationslovens formålsbestemmelse vil fortsat betone regeringens overordnede målsætning om, at
nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgede. Det foreslås endvidere, at der indarbejdes et
nyt og væsentligt element, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, der klart afspejler, at rammerne for
udlændinges ophold i Danmark defineres af den enkeltes opholdsgrundlag, hvor der for nogle grupper i
udgangspunktet er tale om et midlertidigt ophold.
3.3. Ny opdeling af integrationslovens målgrupper
3.3.1. Gældende ret
Integrationslovens personkreds omfatter tre hovedgrupper af udlændinge, nemlig flygtninge,
familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Den nærmere afgrænsning af, hvilke udlændinge der er
omfattet af de nævnte hovedgrupper, er fastsat i integrationslovens § 2.
Det følger således af integrationslovens § 2, stk. 2, at der ved en flygtning i denne lov forstås en udlænding,
der har fået asyl, herunder kvoteflygtninge, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget
mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag.
57
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Ved en familiesammenført forstås en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 (den
almindelige familiesammenføringsbestemmelse til ægtefælle/samlevere og mindreårige børn) eller en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), som følge af
en familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er omfattet af bestemmelsen i
integrationslovens § 2, stk. 4, jf. integrationslovens § 2, stk. 3.
Integrationslovens § 2, stk. 4, vedrører indvandrere. Bestemmelsen i § 2, stk. 4, indebærer, at blandt andet
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udenlandske studerende, jf.
udlændingelovens §§ 9 m og n, ikke skal anses som familiesammenførte i integrationslovens forstand, men
i denne lov benævnes indvandrere.
Opdelingen af lovens personkreds i tre hovedgrupper har baggrund i, at nogle af lovens bestemmelser og
indsatser alene gælder for en eller to af de nævnte hovedgrupper af udlændinge. Reglerne om
integrationsprogram, jf. lovens kapitel 4, gælder således kun for flygtninge og familiesammenførte
udlændinge.
3.3.2. Overvejelser og foreslået ordning
Med dette lovforslag foreslås, at integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge i
integrationslovens forstand og familiesammenførte til flygtninge ændrer navn til et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram, og at integrationsprogrammet for andre familiesammenførte ændrer navn til
introduktionsprogram.
Der er som konsekvens heraf behov for yderligere at opdele lovens personkreds, så det tydeliggøres, hvilke
hovedgrupper af udlændinge som fremover skal tilbydes henholdsvis et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram, et introduktionsprogram og kunne modtage henholdsvis selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Indvandrere i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5,
som er identisk med den tidligere stk. 4, skal fortsat have tilbudt et introduktionsforløb, jf.
integrationslovens § 24 c, stk. 1.
Formålet med opdelingen af integrationsprogrammet i disse to navne er ligeledes en understregning af, at
rammerne for opholdet i Danmark defineres af den enkelte udlændings opholdsgrundlag, og at et vellykket
program efter integrationsloven også kan være en styrke i forhold til at skulle vende hjem, når et ophold i
Danmark ophører.
Det foreslås derfor, at lovens personkreds af familiesammenførte udlændinge opdeles i to nye
hovedgrupper, således at familiesammenførte til flygtninge bliver en selvstændig gruppe, og andre
familiesammenførte udlændinge, herunder familiesammenførte til fastboende danske statsborgere og
fastboende udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, udgør en
særskilt gruppe. Integrationsloven vil fortsat omfatte en bredere kreds af nyankomne udlændinge, men
personkredsen vil for fremtiden være opdelt i fire hovedgrupper, nemlig flygtninge, familiesammenførte
udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge, samt indvandrere.
58
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
3.4. Præcisering af, hvilke personer, der er omfattet af integrationsloven
3.4.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 3, at der ved en flygtning i denne lov forstås en udlænding
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af stk. 3
(familiesammenførte) eller stk. 4 (indvandrere).
I 2013 blev der med lov nr. 432 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven om bedre beskyttelse af
ofre for menneskehandel indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 5, hvoraf fremgår, at der
gives opholdstilladelse til udlændinge, hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller
retsforfølgningsmæssige hensyn. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over den periode, hvori
efterforskningen eller retsforfølgningen pågår.
I den forbindelse blev integrationslovens § 2 ikke præciseret.
Den manglende præcisering betyder, at de personer, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 5, i dag
–
efter bestemmelsens ordlyd
–
ikke eksplicit er undtaget fra integrationslovens bestemmelser
om, hvem der er omfattet af loven.
Der er i alt truffet 6 afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk.
5, siden bestemmelsen trådte i kraft den 3. maj 2013 og frem til den 10. oktober 2018. I praksis har
Udlændingestyrelsen ikke anset de pågældende udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 5, for omfattet af integrationsloven ud fra en formålsfortolkning af integrationsloven. Der er
herved lagt vægt på den helt midlertidige karakter af opholdstilladelsen, som kun meddeles for den
periode, hvor udlændingens tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller
retsforfølgningsmæssige hensyn.
Der har således alene været meddelt et begrænset antal af denne type opholdstilladelse, og derfor er
praksis på området sparsom.
3.4.2. Overvejelser og foreslået ordning
Formålet med indsatsen og programmerne efter integrationsloven er bl.a. at sikre, at nyankomne
udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive selverhvervende
og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund, jf. integrationslovens § 1, stk. 1.
Formålet med udlændingelovens § 9 c, stk. 5, er, at Udlændingestyrelsen kan give midlertidig
opholdstilladelse til bl.a. ofre for menneskehandel med henblik på, at de pågældende kan bistå
myndighederne med efterforskning af kriminelle forhold eller bistå under retsforfølgning mv., f.eks.
gennem vidneudsagn. Bestemmelsen omfatter efterforskning og retsforfølgning af alle kriminelle forhold
og er således ikke begrænset til menneskehandel. Opholdstilladelsen er betinget af konkret
efterforskningsarbejde eller en konkret retssag, og opholdstilladelse vil alene kunne gives med henblik på
konkret deltagelse heri og for den periode, hvor efterforskningen eller retssagen pågår.
59
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det er således ikke forudsat, at de pågældende udlændinge med opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9 c, stk. 5, efter ophør af den periode, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet her i
landet, og ophør af de forhold, der har begrundet deres opholdstilladelse, skal blive i Danmark eller være
omfattet af indsatser og programmer i medfør af integrationsloven.
Det foreslås på den baggrund, at § 2 præciseres, således at det klart fremgår, at personer med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, ikke er omfattet af integrationsloven.
3.5. Anvisning af midlertidige opholdssteder og boliger
3.5.1. Gældende ret
Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven forpligtede til at sørge for boliger til nye flygtninge, som
boligplaceres til den enkelte kommune.
Den integrationsansvarlige kommune har pligt til at anvise nyankomne flygtninge en bolig, når det er muligt
efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen, jf. integrationslovens § 12, stk. 1. Indtil det er
muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6.
Kommunen kan ikke opfylde sin pligt til at anvise en permanent bolig til de flygtninge, der er omfattet af
integrationsloven, ved at anvise et tidsbegrænset lejemål.
Kommunen kan heller ikke opfylde pligten ved at anvise en bolig, som er beliggende i et ghettoområde eller
i et område, som opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Der er
tale om et ubetinget forbud mod anvisning af bolig til en flygtning i sådanne områder, jf. integrationslovens
§ 12, stk. 2. Det gælder både permanente boliger og midlertidige opholdssteder.
Kommunen kan kun anvise boliger, som ifølge byggelovgivningen og planlovgivningen kan anvendes som
lovlig bolig.
Der er ikke i integrationsloven et særligt krav om, at den permanente bolig skal være en selvstændig bolig.
Kommunen kan således efter omstændighederne f.eks. anvise en flygtning et værelse i et bofællesskab,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, og lejeforholdet ikke er tidsbegrænset.
Der er ikke fastsat oge tids æssig græ se for, hvad der forstås ved ” år det er uligt”, jf. § , stk. , .
pkt. i integrationsloven. Et tidligere krav om anvisning af en bolig snarest muligt blev ophævet ved lov nr.
665 af 8. juni 2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet
integrationsprogram m.v. med henvisning til behovet for at tydeliggøre, at kommunen ikke er forpligtet til
at finde en permanent bolig inden for en bestemt tidsramme, og at kommunen ikke er forpligtet til at sætte
opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre.
Kommunerne er således ikke forpligtet til at finde en permanent bolig inden for en bestemt tidsramme.
Endvidere kan omfanget af nye flygtninge, der visiteres til kommunerne, i sig selv indebære, at flygtninge
indkvarteres midlertidigt i længere perioder. Retten til at få anvist den første permanente bolig efter
integrationsloven bortfalder ikke, selv om kommunen i et konkret tilfælde ikke har haft mulighed for at
anvise en permanent bolig inden for den femårige introduktionsperiode.
60
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Kommunernes boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven omfatter ikke familiesammenførte, som
forventes at tage ophold hos den, der er familiesammenført til. Kommunen har alene pligt til at anvise den
første permanente bolig. Får flygtningen senere behov for en anden (permanent) bolig, f.eks. som følge af
familiesammenføring, har kommunen ikke efter reglerne i integrationsloven pligt til at anvise en sådan.
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer skal anvise en bolig, skal afgøres efter de
almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.
Kommunen kan løfte sin forpligtelse til at anvise en permanent bolig ved enten at anvise en bolig i den
almene sektor efter de særlige anvisningsregler til boligtrængende eller i den private udlejningssektor,
herunder ved selv at stå som udlejer eller fremlejer af en bolig.
Efter § 59, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. skal den almene boligorganisation efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en
mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Loven indeholder
–
bortset fra
hensynet til en afbalanceret beboersammensætning
–
ingen definition af de boligsociale opgaver der kan
løses efter bestemmelsen. Derimod fremgår det af vejledning nr. 4120 af 27. december 1996 bl.a., at der
skal være tale om et akut behov for de pågældende boligsøgende, som f.eks. kan være personer med
handicap, ældre, unge gravide uden egen bolig eller enlige med børn. Af andre grupper nævnes i
vejledningen enlige fraskilte, flygtninge, tvangsauktionsramte og fraskilte i øvrigt, som ikke har mulighed for
at skaffe sig bolig på anden måde
–
alt afhængig af hvor akut boligbehovet skønnes at være for de
pågældende.
Det er således kommunen, der alene træffer beslutning om, hvem der kan anvises under hensyntagen til
enkeltes boligsociale behov og det område, der anvises til. Formålet med kommunernes anvisningsret er
således at give kommunerne mulighed for at løse en boligsøgendes akutte behov for en bolig. Det er derfor
kun de boligsøgendes egen situation, der kan inddrages ved vurderingen af, hvem der skal tilbydes en ledig
lejlighed omfattet af bestemmelsen.
Lov om almene boliger m.v. indeholder regler, som begrænser kommunalbestyrelsens muligheder for at
anvise boliger i visse almene boligafdelinger. Reglerne indebærer, at ledige boliger, som er stillet til
rådighed for kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 59, stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat
boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, bl.a. ikke vil kunne anvises til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden ikke er statsborger i et EU/EØS land, eller i 6 sammenhængende kalendermåneder
har modtaget integrationsydelse, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er mulighed for at
anvise en bolig i en boligafdeling, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 59,
stk. 7.
Det bemærkes i øvrigt, at den almene boligorganisation skal afvise boligsøgende på ventelisten i en almen
boligafdeling, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., når
den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, jf. jf. § 51 c, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., medmindre
kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde dispenserer fra bestemmelsen.
61
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
3.5.1.1. Om midlertidige opholdssteder
Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige opholdssted.
Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at
stedet skal være godkendt til beboelse, herunder f.eks. i relation til sanitære forhold, sikkerhed,
brandforskrifter mv.
For at sikre kommunerne større fleksibilitet og bedre muligheder for at finde midlertidige
indkvarteringssteder til flygtninge fik kommunalbestyrelserne ved lov nr. 539 af 29. april 2015 mulighed for
at fravige planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelse og dispensationer
fra lokalplaner mv. med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge (planlovens § 5 u,
stk. 1-3). Kommunerne kan således hurtigt etablere midlertidige opholdssteder til flygtninge, f.eks. i skoler,
børnehaver eller erhvervslokaler ved at dispensere fra anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. Ved lov
nr. 1705 af 21. december 2015 blev planlovens § 5 u endvidere ændret således, at kommunalbestyrelsen
kan meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3 til etablering af midlertidige
opholdssteder til flygtninge på støjbelastede arealer. Efter reglerne vil kommunalbestyrelsen kunne stille
vilkår til opholdsstederne om etablering af afskærmningsforanstaltninger.
Beskyttelsesniveauet for midlertidige opholdssteder for flygtninge er således sænket med hensyn til
støjbelastning.
Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Det betyder bl.a., at lejelovens opsigelsesvarsler ikke finder anvendelse.
Flygtningen har således alene ret til at bo på det midlertidige opholdssted, indtil kommunen tilbyder et
andet midlertidigt opholdssted eller en bolig. Et midlertidigt opholdssted har således ikke karakter af et
egentligt lejemål. Der er fastsat et loft for, hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra en
flygtning, jf. bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og
opholdssteder. Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af integrationslovens § 12, stk. 8. For enlige
udgør den maksimale egenbetaling i 2018 2.236 kr. om måneden. Det bemærkes, at der under midlertidig
indkvartering ikke er mulighed for at søge støtte til dækning af boligudgifter.
Det midlertidige opholdssted behøver ikke være en selvstændig bolig eller et selvstændigt værelse. Det
betyder, at kommunen kan anvise et værelse i et bofællesskab eller
–
hvis man er enlig flygtning
–
et
værelse til deling med en eller flere (enlige flygtninge), jf. § 18 i bekendtgørelsen om boligplacering af
flygtninge. Der skal herved tages hensyn til de pågældende flygtninges personlige forhold, herunder alder,
køn og særlig psykisk sårbarhed, f.eks. grundet traumatisering, og disse forhold skal sammenholdes med
opholdsstedets beskaffenhed, herunder rummets størrelse og egnethed til at dele mellem flere.
Der kan endvidere lægges vægt på adgangen til fælles faciliteter og den forventede tidsmæssige
udstrækning af den midlertidige indkvartering. Endelig skal der ved vurderingen tages højde for det
integrationsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler for flygtninge, således at det anviste
midlertidige opholdssted i videst muligt omfang understøtter en tidlig igangsættelse af flygtningens
integrationsproces.
62
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der kan således ikke opsættes en udtømmende liste over, hvad der kan tjene som midlertidig indkvartering.
Der kan f.eks. være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere
som midlertidigt opholdssted, f.eks. omdannelse af eksisterende bygninger, herunder tidligere plejecentre
eller institutioner og skoler. Som midlertidige indkvarteringssteder kan endvidere benyttes f.eks. ledige
ældreboliger og kollegieværelser eller leje af værelser på nærliggende hoteller og vandrerhjem,
campinghytter mv. Derudover kan der ske midlertidig indkvartering hos private, ligesom der kan opsættes
midlertidige beboelsespavilloner m.v.
Det bemærkes, at indkvartering på midlertidige opholdssteder alene kan ske i en anden kommune, såfremt
der foreligger en aftale herom mellem den integrationsansvarlige kommune og den kommune, hvor
opholdsstedet er beliggende, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
Integrationsansvaret, som omfatter integrationsindsatsen, boligplacering og udgifterne i forbindelse med
den enkelte flygtning, vil dog fortsat påhvile den kommune, hvortil flygtningen er visiteret.
3.5.2. Overvejelser og foreslået ordning
For at understrege, at rammerne for opholdet i Danmark defineres af den enkeltes opholdsgrundlag, og
herunder at flygtninges ophold her i landet som udgangspunkt er midlertidigt, foreslås det, at nyankomne
flygtninges særlige krav på en permanent bolig efter integrationsloven ophæves. Situationen i dag er
forskellig fra efteråret 2015, men det er vurderingen, at der er kommuner, som fortsat har udfordringer
med at finde tilstrækkelig egnede boliger og derfor fortsat er nødt til at anvende midlertidige
opholdssteder for nye flygtninge i længere perioder.
Det foreslås derfor i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, at kommunerne fremover alene har pligt til
at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af integrationslovens regler om boligplacering.
Kommunerne vil således fremover ikke længere have en særlig forpligtelse efter integrationsloven til at
anvise en permanent bolig. Det vil som udgangspunkt være op til de pågældende selv at skaffe sig en bolig
f.eks. ved leje og ved at skrive sig op på en venteliste.
Såfremt den pågældende udlænding ikke har mulighed for selv at finde en bolig, vil spørgsmålet om,
hvorvidt en kommune i sådanne situationer skal anvise en bolig, skulle afgøres efter de almindelige
principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver. De pågældende flygtninge vil således
fremover have samme adgang til at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere i
landet.
De flygtninge, hvis introduktionsperiode under integrationsloven er ophørt, men som fortsat er
boligsøgende, skal ligesom i dag have mulighed for at blive boende på det midlertidige opholdssted under
uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden
bolig.
Det foreslås endvidere, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at anvise en bolig efter
integrationsloven til de personer, som bor i et midlertidigt opholdssted og fortsat er boligsøgende.
Formålet er at sikre kommunerne øget fleksibilitet og bedre rammer for kommunernes modtagelse og
boligplacering af flygtninge. Kommunen vil således fremover have mulighed for
–
men ikke længere pligt til
–
at anvise en permanent bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen.
63
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Kommunerne får fortsat mulighed for at lægge vægt på risikoen for større koncentration af flygtninge i
bestemte områder, ghettodannelser og udvikling af parallelsamfund.
Det foreslås i den forbindelse endvidere i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, at det gældende
forbud mod anvisning af boliger i et ghettoområde eller et område, der opfylder betingelserne i § 51 b, stk.
3 og 4, i lov om almene boliger, dels videreføres, dels tilpasses de ændringer af lov om almene boliger, som
blev gennemført ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om nye kriterier for udsatte boligområder og
ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og
udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v., således at kommunalbestyrelsen
ikke vil kunne anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, der er beliggende i et udsat boligområde, jf.
§ 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
3.6. Opdeling af integrationsprogram
3.6.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 16, at målgruppen for integrationsprogrammet er alle nyankomne
flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er fyldt 18 år, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og 3.
3.6.2. Overvejelser og foreslået ordning
Det foreslås, at integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
ændrer navn til et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og at det nuværende program for andre
familiesammenførte udlændinge ændrer navn til introduktionsprogram, herunder for familiesammenførte
til fastboende danske og nordiske statsborgere samt til fastboende udlændinge, der har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år. Formålet med opdelingen af
integrationsprogrammet i de to navne skal sende et klart signal om, at rammerne for udlændinges ophold
defineres af den enkelte udlændings opholdsgrundlag, og at vellykket integration også kan være en styrke i
forhold til at skulle vende hjem for gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.
Programmets indhold vil være uændret og primært have fokus på beskæftigelse og danskuddannelse i
forhold til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet. Der er for så vidt angår
indholdet af programmerne bl.a. lagt vægt på, at hensynet til en målrettet beskæftigelsesindsats for den
enkelte er væsentlig både under opholdet i Danmark og også kan have en positiv effekt på den enkelte
udlændings muligheder ved tilbagevenden til hjemlandet.
Det fortsatte fokus på en indsats rettet mod, at den enkelte hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og
bliver selvforsørgende kan således understøtte, at personer med midlertidig opholdstilladelse står godt
rustede til at deltage i opbygningen af deres hjemland, når beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede,
og de kan rejse tilbage.
64
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
3.7. Fravigelse af krav om kontinuerlige virksomhedsrettede tilbud ved deltagelse i tilbud ved deltagelse i
tilbud efter repatrieringsloven
3.7.1. Gældende ret
Efter integrationsloven mødes alle flygtninge og familiesammenførte som jobparate, og de skal senest 1
måned efter overgangen til en kommune tilbydes et virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kontinuerlig
virksomhedsrettet indsats. Efter 3 måneder gennemføres en egentlig visitation af den enkelte udlænding
som enten jobparat eller aktivitetsparat.
Det følger af integrationsloven § 16, stk. 2, at for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er
berettiget til at modtage integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter
integrationsprogrammet danskuddannelse, jf. lovens § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud jf. lovens § 23.
Efter integrationslovens § 17 a, stk. 1, gælder, at for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 2, skal
beskæftigelsesrettede tilbud tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For jobparate
må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud. For en aktivitetsparat udlænding skal den kontinuerlige virksomhedsrettede
indsats tilrettelægges efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov, og de
virksomhedsrettede tilbud kan i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret
for udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.
3.7.2. Overvejelser og foreslået ordning
Det foreslås, at der i repatrieringslovens § 6 a, jf. § 3, nr. 2 etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen
kan give tilbud om vejledning og opkvalificering til personer omfattet af repatrieringslovens § 3, hvor det
vurderes relevant med henblik på at kunne understøtte og forberede tilbagevenden til hjemlandet eller et
tidligere opholdsland. De pågældende vil under tilbuddet fortsat kunne modtage ydelser efter
ydelseslovgivningen, dvs. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpengeloven og lov om aktiv
socialpolitik.
Med det formål at sikre, at både jobparate og aktivitetsparate udlændinge har mulighed for at modtage og
deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering til personer omfattet af repatrieringsloven efter den
foreslåede nye § 6 a i repatrieringsloven, foreslås det, at der i integrationslovens § 17 a, indsættes en
adgang for kommunalbestyrelsen til at fravige kravene om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats m.v.
Det gælder, hvis en udlænding omfattet af integrationsloven tager imod et tilbud om vejledning og
opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a med henblik på at kunne understøtte eller forberede
tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på repatriering, og deltagelsen i
kurset betyder, at den pågældende ikke kan overholde kravene i en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats
mv.
En udlænding omfattet af integrationsloven, der tager imod et tilbud efter repatrieringslovens § 6 a skal
således ikke samtidig deltage i tilbud efter integrationsloven. Når tilbuddet efter repatrieringslovens § 6 a
ophører, vil personen igen skulle deltage i en kontinuerlig indsats efter reglerne i integrationsloven.
65
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
3.8. Bortfald af statsrefusion for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 og
forlængelse af kapitlets anvendelsesperiode fra 3 til 5 år
3.8.1. Gældende ret
Efter gældende ret finder bestemmelserne i kapitel 6 i integrationsloven om hjælp i særlige tilfælde
anvendelse de første 3 år, jf. § 34, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen.
Hjælp i særlige tilfælde i integrationsloven omfatter hjælp til enkeltudgifter efter § 35, hjælp til
sygebehandling m.v. efter § 36, særlig hjælp vedrørende børn efter §§ 37 og 38 og hjælp til flytning efter §
39.
I medfør af integrationslovens § 45, stk. 2, refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i
særlige tilfælde, jf. kapitel 6.
§§ 81, 82 og 83-85 i lov om aktiv socialpolitik svarer til §§ 35-39 i integrationsloven.
Dog indeholder kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik to bestemmelser, der ikke svarer til en bestemmelse i
integrationsloven. Efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede
midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på
sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen
yde tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp på lavt niveau.
Efter gældende ret forhindrer lovgivningen ikke, at der udbetales hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik til udlændinge i de første 3 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
udlændingen.
3.8.2. Overvejelser og foreslået ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde finder anvendelse de første 5 år efter
at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Baggrunden er, at
integrationsprogrammet ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 blev ændret fra 3 år til 1 år, og i de tilfælde,
udlændinge ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal integrationsprogrammet
forlænges og kan højst have en varighed på 5 år. Den højeste, samlede varighed af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet bliver således i medfør af integrationsloven 5 år.
Det foreslås at begrænse muligheden for, at kommunerne kan udbetale hjælp i særlige tilfælde efter
kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge omfattet af integrationslovens kapitel 6 i de første 5 år
efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Det foreslås, at udlændinge, der er
omfattet af reglerne i integrationslovens kapitel 6, ikke kan modtage hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik. Dog bevares retten uændret til fortsat at modtage hjælp for udlændinge omfattet af
integrationslovens kapitel 6 efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at udlændinge under integrationsprogrammet (som foreslås ændret navn til selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. lovforslagets § 2, nr. 1) efter forslaget fortsat
vil have adgang til at modtage hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik også i de første 5 år
66
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for dem, i det omfang de i øvrigt opfylder
betingelserne herfor.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af refusionsbestemmelsen i
integrationsloven § 45, stk. 2, hvorefter udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6
afholdes endeligt af kommunen. Imidlertid refunderer staten fortsat 50 pct. af kommunernes udgifter til
hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, og for at undgå, at hjælpen i de første 5
år efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en udlænding ydes efter lov om aktiv
socialpolitik frem for integrationsloven, foreslås det i integrationslovens § 39 a, at udlændinge omfattet af
integrationslovens kapitel 6 alene kan modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens § 6. De vil
dog fortsat kunne modtage hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget om at ændre refusionsbestemmelsen i integrationsloven § 45, stk. 2, har baggrund i aftalen om
finansloven for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvoraf fremgår, at den statslige refusion på 50
pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes.
Ændringen betyder, at den foreslåede § 45, stk. 2 afskaffer den statslige refusion på 50 pct. af
kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Med den foreslåede bestemmelse
som ny § 45, stk. 3, bestemmes, at staten fortsat refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter i forbindelse
med udlændinges deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet,
jf. § 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a,
stk. 2.
3.9. Statsrefusion for udgifter til opkvalificerede kurser om repatriering
3.9.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden
kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder danskuddannelse og mentorstøtte.
Rådighedsbeløbet opgøres til 36.053 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager
tilbud efter integrationslovens kapitel 4 om integrationsprogram for flygtninge og familiesammenførte
udlændinge.
3.9.2. Overvejelser og foreslået ordning
Det foreslås, at der i repatrieringsloven etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan give tilbud om
vejledning og opkvalificering, herunder kortere kurser af som udgangspunkt få ugers varighed til personer
omfattet af lovens § 3, hvor det vurderes relevant med henblik på at kunne understøtte en tilbagevenden
til hjemlandet eller et tidligere opholdsland.
Med den foreslåede formulering i integrationslovens § 45, stk. 4, der bliver stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at
kommunerne får statslig refusion for udgifterne til aktivitetsparate og jobparate udlændinge, der deltager i
opkvalificerende kurser m.v. efter repatrieringslovens § 6 a.
Med forslaget refunderer staten 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til tilbud om vejledning og
opkvalificerende kurser efter repatrieringslovens § 6 a. Dette sker inden for samme årlige rådighedsbeløb,
som gælder for de øvrige indsatser eller tilbud, der er omfattet af bestemmelsen.
67
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
3.10. Justering af regler om videregivelse af personoplysninger
3.10.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 51, stk. 2, at Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke kan
videregive andre oplysninger om den pågældende, herunder oplysninger om udlændingens rent private
forhold og andre fortrolige oplysninger til den kommunalbestyrelse, som integrationsansvaret påhviler, når
det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunalbestyrelsens varetagelse af
integrationsansvaret. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden samtykke. Er der tale om
oplysninger om den pågældendes rent private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse
med reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2.
3.10.2. Overvejelser og foreslået ordning
Adgangen til både elektronisk og manuel videregivelse af personoplysninger mellem forskellige
forvaltningsmyndigheder reguleres i dag af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 1.
I den nugældende bestemmelse i integrationslovens § 51, stk. 2, burde der rettelig være henvist til § 28,
stk. 1, i forvaltningsloven, der vedrører videregivelse af personoplysninger i stedet for § 28, stk. 2.
Forvaltningslovens § 28, stk. 2 vedrører oplysninger om juridiske personer og oplysninger, som (uden at
være personoplysninger) af andre grunde er fortrolige.
Det foreslås derfor, at der i bestemmelsen om Udlændingestyrelsens videregivelse af personoplysninger til
kommunen uden samtykke i integrationslovens § 51, stk. 2, sidste pkt., indsættes en henvisning til
forvaltningslovens § 28, stk. 1, der henviser til reguleringen i databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen, jf. lov nr. 503 af 23. maj 2018 om videregivelse af oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed.
4.
Repatriering
4.1. Ændring af betegnelsen af persongruppen omfattet af repatrieringsloven
4.1.1. Gældende ret
I dag anvendes betegnelsen udlændinge som fælles betegnelse for den gruppe af personer, der er omfattet
af repatrieringslovens bestemmelser. Ved udlændinge forstås i denne sammenhæng personer, der ikke har
dansk statsborgerskab.
Herudover anvendes betegnelsen udlændinge i repatrieringsloven med henvisning til konkrete
bestemmelser i udlændingeloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 3-6 og stk. 8-9, og § 9.
4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget vil også danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab være omfattet af
repatrieringsloven. Der henvises til afsnit 4.2. Det betyder, at betegnelsen udlænding ikke længere kan
anvendes som en fælles betegnelse for de personer, der er omfattet af repatrieringsloven.
68
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås derfor, at personer anvendes i stedet for udlændinge. Betegnelsen udlændinge bibeholdes dog
de steder i loven, hvor der henvises til udlændingelovens bestemmelser.
4.2. Adgang for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab til at søge om repatrieringsstøtte
4.2.1. Gældende ret
Repatrieringslovens personkreds fremgår af repatrieringslovens § 3. Det følger af § 3, at loven gælder for
flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte
udlændinge, jf. stk. 2-4. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i
Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, eller som er
født her i landet som efterkommere af disse.
Det følger af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at ved flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, udlændingelovens § 9 b, udlændingelovens § 9 c, stk.
1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, udlændingelovens § 9 c, når
tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, eller udlændingelovens § 9 e.
Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af
stk. 2. Jf. herved repatrieringslovens § 3, stk. 3.
Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i
mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, § 9 m eller § 9 n, jf. herved
repatrieringslovens § 3, stk. 4.
Endvidere kan udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i § 3, stk. 2-4 ansøge om at
blive anset som omfattet af repatrieringsloven, jf. herved repatrieringslovens § 3, stk. 7.
En ansøgning om repatriering omfatter tillige umyndige børn, som de repatrierende forældre har
forældremyndighed over. Det er en forudsætning for repatriering med et mindreårigt barn, at
forældremyndighedsindehaveren/erne samtykker hertil. Et barn, der er fyldt 12 år, skal høres om
repatrieringen.
Repatrieringsloven gælder ikke for statsborgere fra andre nordiske lande eller statsborgere samt fra EU,
EØS og Schweiz og udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og
udveksling af tjenesteydelser m.v. Dette følger af repatrieringslovens § 3, stk. 6.
Videre er danske statsborgere ikke omfattet af repatrieringslovens målgruppe. Dette gælder, uanset om de
pågældende
–
forud for erhvervelse af dansk statsborgerskab
–
har tilhørt den personkreds, der er omfattet
af loven. Personer med dansk statsborgerskab samt et andet statsborgerskab (dobbelt statsborgerskab) er
ligeledes ikke omfattet af loven.
69
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det fremgår af repatrieringslovens § 1, at lovens formål er gennem en repatrieringsindsats at give
udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere
og at støtte udlændinges repatriering.
Det følger af repatrieringslovens § 2, at ved repatriering forstås udlændinges frivillige tilbagevenden til
deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Det er således en betingelse for at modtage støtte efter repatrieringsloven, at den pågældende person
vender varigt tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland og dermed opgiver sin opholdsretlige
tilknytning til Danmark. Der henvises til vejledning til repatrieringsloven nr. 10559 af 16. november 2017.
4.2.1.1. Løsning fra dansk statsborgerskab
Efter indfødsretslovens § 9, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger
dertil, løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til
Danmark. Løsning kan ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et
andet land, jf. indfødsretslovens § 9, stk. 2.
Der vil altid blive givet afslag på løsning, hvis hovedforudsætningen
–
at den pågældende har dobbelt
statsborgerskab eller en aktuel ansøgning om fremmed statsborgerskab
–
ikke er til stede.
I andre tilfælde giver indfødsretslovens § 9 udlændinge- og integrationsministeren eller den, han
bemyndiger dertil, bemyndigelse til
–
efter et skøn
–
at træffe afgørelse om eventuel løsning fra dansk
statsborgerskab.
Hvis der er tale om en person med bopæl i det danske rige, er udgangspunktet, at ansøgningen om løsning
ikke imødekommes. Løsning er dog ikke udelukket, hvis den pågældende kan påvise et legitimt behov for at
blive løst fra sit danske statsborgerskab.
Et legitimt behov kan eksempelvis være, at den pågældende ansøger ønsker at indgå i offentlig tjeneste for
et andet land, som ansøgeren er statsborger i. Det kan endvidere være et legitimt behov for løsning, at
ansøgerens dobbelte statsborgerskab står i vejen for en indrejsetilladelse til det andet land, som den
pågældende er statsborger i.
Såfremt en ansøger om løsning ikke allerede er i besiddelse af et andet statsborgerskab, vil den
pågældende i praksis blive løst på betingelse af, at vedkommende dokumenterer at have en aktuel
ansøgning om et fremmed statsborgerskab. I praksis vil ansøgeren således få udstedt en betinget
løsningsattest. Ansøgeren skal herefter dokumentere at have opnået statsborgerskab i et andet land inden
for seks måneder efter den betingede løsning. Hvis betingelsen herom opfyldes, udstedes en ubetinget
løsningsattest med virkning fra den dato, hvor den pågældende ansøger har erhvervet fremmed
statsborgerskab.
Såfremt en forælder ansøger om løsning på vegne af sit barn, skal barnets forældremyndighedsindehavere
underskrive ansøgningen. Såfremt den forælder, der søger om løsning på vegne af barnet, har
eneforældremyndighed over barnet, skal denne fremvise dokumentation herfor i forbindelse med
ansøgningen. Efter fast praksis indhentes der endvidere samtykke fra barnet, hvis barnet er fyldt 12 år.
70
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen ønsker, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab i lighed med andre udlændinge,
der ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig
bopæl dér, kan modtage støtte efter repatrieringsloven.
På den baggrund foreslås det, at repatrieringslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. udvides til at omfatte danske
statsborgere med dobbelt statsborgerskab.
Det vil være en betingelse for at få adgang til støtten, at den pågældende person indledningsvis løses
betinget og herefter ubetinget fra sit danske statsborgerskab. Dette kan ske ved ansøgning om løsning til
Udlændinge- og Integrationsministeriet efter den eksisterende bestemmelse i § 9 i lov om dansk indfødsret.
Det vil rent praktisk betyde, at en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at søge om
hjælp til at repatriere til sit hjemland eller tidligere opholdsland, i lighed med øvrige udlændinge, der
ønsker at søge om hjælp til repatriering, skal indgive en ansøgning herom hos bopælskommunen, som
herefter vurderer, om den pågældende opfylder betingelserne for at få hjælp efter repatrieringsloven, jf.
repatrieringslovens § 7, stk. 1. En ansøgning om repatriering omfatter tillige umyndige børn, der følger den
repatrierende person. Det vil sige børn, som den repatrierende har forældremyndighed over og som
bosætter sig sammen med den repatrierende forælder i dennes hjemland eller tidligere opholdsland med
henblik på at tage varigt ophold.
I tilfælde hvor en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab opfylder betingelserne, jf.
repatrieringslovens § 7, stk. 1, for at få hjælp efter repatrieringsloven, vil den pågældende få tilsagn om
repatrieringsstøtte under forudsætning af, at den pågældende inden en frist på to måneder ansøger om
betinget løsning fra sit danske statsborgerskab. Ansøgningen skal indgives til Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
De nærmere betingelser for udbetaling af repatrieringsstøtten vil fremgå af tilsagnet fra kommunen,
herunder at første del af repatrieringsstøtten udbetales, når den danske statsborger med dobbelt
statsborgerskab og dennes børn, som er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende del af repatrieringsstøtten, når den pågældende og dennes børn, som
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab, jf. de foreslåede ændringer
af repatrieringslovens § 7, stk. 3-6, se nærmere afsnit 4.3
–
4.6.
Ansøgeren ansøger herefter om betinget løsning fra sit danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 9,
stk. 1. Idet den pågældende person på ansøgningstidspunktet har bopæl i Danmark, er det en betingelse for
løsning, at den pågældende kan påvise et legitimt behov for at blive løst.
Det er vurderingen, at et ønske om at forlade Danmark med henblik på at lade sig repatriere til sit andet
hjemland som udgangspunkt vil udgøre et legitimt behov for løsning fra dansk statsborgerskab.
En dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der er forælder til et mindreårigt barn, der er omfattet
af ansøgningen om repatriering, skal samtidig hermed søge om løsning fra det danske statsborgerskab på
vegne af det omfattede barn. Forældremyndighedshaveren eller forældremyndighedshaverne skal i den
71
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
forbindelse underskrive ansøgningen om løsning, ligesom barnet, hvis det er fyldt 12 år, skal samtykke til
ansøgningen.
Der stilles endvidere krav om ubetinget løsning af eventuelle børn født i den periode, hvor en eller begge
forældre er betinget løst fra det danske statsborgerskab, såfremt barnet følger den repatrierende forælder.
Der stilles ikke krav om betinget løsning af disse børn, idet børnene er født efter den repatrierende
forælder har dokumenteret at være betinget løst fra sit danske statsborgerskab. Det vil sige, at forældrene
til et sådant barn født i denne periode skal søge om ubetinget løsning fra barnets danske statsborgerskab.
Det forudsættes, at ansøgningen om ubetinget løsning på vegne af barnet indgives samtidig med den
repatrierende forælders egen ansøgning om ubetinget løsning, og at forælderen og barnet løses ubetinget
fra dansk statsborgerskab samtidig.
En betinget løsning betyder, at ansøgeren fortsat er dansk statsborger og først løses endeligt, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Det foreslås, at første del af repatrieringsstøtten udbetales, når den danske statsborger med dobbelt
statsborgerskab er betinget løst fra sit danske statsborgerskab, og i øvrigt fortsat opfylder betingelserne for
at få repatrieringsstøtte.
Det foreslås, at den resterende del af hjælp til repatriering udbetales, når den pågældende person samt
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen fra Danmark, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. Efter ansøgning kan fristen på 12 måneder udvides med yderligere 12 måneder.
Repatrieringslovens § 7, stk. 3-6, foreslås ændret i overensstemmelse hermed, se afsnit 4.3-4-6.
Ansøgeren skal senest 12 måneder efter repatrieringen, jf. de foreslåede ændringer af § 7, stk. 3-6, ansøge
Udlændinge- og Integrationsministeriet om ubetinget løsning fra sit og sine omfattede børns danske
statsborgerskab.
Med ansøgningen fremlægger den pågældende dokumentation for, at vedkommende og de børn, der er
omfattet af repatrieringen, er statsborger i et andet land end Danmark, og Udlændinge- og
Integrationsministeriet påser, om vedkommende aktuelt har bopæl i udlandet. Udlændinge- og
Integrationsministeriet træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der kan ske løsning fra det danske
statsborgerskab.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremsender dokumentation for sit udenlandske statsborgerskab,
eller hvis vedkommende ikke har aktuel bopæl i udlandet, vil betingelserne for at blive endeligt løst fra den
pågældendes danske statsborgerskab ikke være opfyldt, og den pågældende vil ikke blive løst. Tilsvarende
gælder for ubetinget løsning af børn. Hvis vedkommende eller dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, ikke løses ubetinget, betyder det samtidig, at den pågældende ikke længere opfylder
betingelserne for at modtage repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 9 vedr. tilbagebetaling af hjælp til repatriering ændres, således, at
kommunalbestyrelsen også i tilfælde, hvor en dansk statsborger, der har modtaget støtte til repatriering,
ikke opfylder betingelserne herfor, træffer beslutning om tilbagebetaling af den udbetalte
repatrieringsstøtte, jf. repatrieringslovens § 9. Der henvises til afsnit 4.9.
72
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Den foreslåede ordning betyder, at der kan opstå situationer, hvor en dansk statsborger eller dennes børn,
der er betinget løst og er repatrieret, ikke længere opfylder betingelserne for at blive ubetinget løst fra sit
danske statsborgerskab. Dette kan eksempelvis være tilfældet, såfremt en ansøger eller dennes børn har
fortabt eller har ladet sig løse fra sit øvrige statsborgerskab, mens den pågældende har været betinget løst
fra sit danske statsborgerskab, og ansøgeren dermed ville blive statsløs, såfremt denne blev endeligt løst
fra sit danske statsborgerskab. I en sådan situation vil det være i strid med den Europæiske Konvention af 6.
november 1997 om Statsborgerret (statsborgerretskonventionen) at løse den pågældende fra sit danske
statsborgerskab.
I det nævnte eksempel vil betingelserne for at modtage støtte til repatriering ikke være opfyldt, og
kommunalbestyrelsen vil i dette tilfælde skulle træffe beslutning om tilbagebetaling af den udbetalte
repatrieringsstøtte, jf. repatrieringslovens § 9.
4.3. Mulighed for vejledning og opkvalificering
4.3.1. Gældende ret
I henhold til § 6 i repatrieringsloven kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv
socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter ansøgning give
tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik,
sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe
beslutning om repatriering Kommunen skal til brug for vurderingen af ansøgningen indhente en udtalelse
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet eller den myndighed, organisation eller forening, som
ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til.
Udlændinge har således i dag mulighed for at deltage i praktik eller uddannelsesforløb i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland og samtidig modtage hjælp til forsørgelse. Det er en betingelse for at medtage
hjælp til forsørgelse, at opholdet sker som led i et forløb eller et projekt, der er planlagt af en myndighed
eller en organisation. Det fremgår af repatrieringslovens § 6, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af
ansøgningen skal indhente en udtalelse om opholdets karakter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
eller den organisation, som ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, det vil sige for tiden Dansk
Flygtningehjælp.
Der er efter repatrieringsloven ikke adgang til at tilbyde vejledning og opkvalificering, der finder sted i
Danmark, til udlændinge omfattet af repatrieringslovens målgruppe med det formål at opkvalificere de
pågældende med henblik på, at et sådant kursus kan understøtte eller forberede tilbagevenden til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
I medfør af integrationsloven kan kommunalbestyrelsen give udlændinge omfattet af integrationslovens
integrationsprogram tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af korte vejlednings- og
afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik
under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelsesforløb, særlige
opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske
73
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
arbejdsmarked eller forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23 a. Disse
tilbud skal bidrage til at afdække og udvikle udlændingens faglige sociale eller sproglige kompetencer med
henblik på opkvalificering til det danske arbejdsmarked.
I Beskæftigelsesministeriets lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der mulighed for at give tilbud om
vejledning og opkvalificering til blandt andet modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,
integrationsydelse (personer, der ikke er omfattet af integrationslovens integrationsprogram),
uddannelseshjælp og kontanthjælp, der kan bestå af uddannelser, kurser, særligt tilrettelagte projekter og
uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløb, danskundervisning og korte vejlednings- og
afklaringsforløb. Disse tilbud er rettet mod beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. For unge, der skal
have en uddannelsesrettet indsats, gives tilbuddet med henblik på at kunne påbegynde og gennemføre en
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.
Personen modtager under tilbuddet den hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik,
sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som pågældende efter disse regler har ret til. Personen skal under tilbuddet
opfylde de almindelige betingelser for ydelsen, f.eks. deltage i kontaktforløbet, og jobparate skal stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.
Kommunerne har som led i integrationsprogrammet efter integrationsloven pligt til at vejlede udlændingen
om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven i forbindelse med den konkrete opfølgning på
integrationskontrakten efter integrationslovens § 20, stk. 1. Tilsvarende følger det på
Beskæftigelsesministeriets område af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrene
skal vejlede udlændinge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcentrene har
kontakt med via reglerne om kontaktforløb og opfølgning, og udlændinge, der er omfattet af lov om
sygedagpenge, om mulighederne for repatriering, hvis de er omfattet af repatrieringslovens personkreds.
Kommunen vejleder således om mulighederne for at søge repatrieringsstøtte i forbindelse med opfølgning
på integrationskontrakten og beskæftigelsesindsatsen. Kommunen kan derudover vejlede om muligheden i
situationer hvor udlændingemyndighederne i første instans har inddraget eller nægtet at forlænge en
udlændings opholdstilladelse.
4.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen om finansloven for 2019, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker yderligere at styrke
repatrieringsordningen på en række punkter, herunder at give kommunerne mulighed for i dialog med
personen, der er omfattet af repatrieringsloven, at give tilbud om vejledning og opkvalificering, hvor det
konkret vurderes at være relevant i forhold til den enkelte persons opholdssituation i Danmark med henblik
på at understøtte en sandsynlig repatriering til hjemlandet eller et tidligere opholdsland med
repatrieringsstøtte.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurdering af, om tilbud om opkvalificering m.v. vil være relevant for den
enkelte person tage hensyn til personens samlede situation og omstændighederne vedrørende den
pågældendes ophold i Danmark, herunder overvejelser vedrørende tilbagevenden til hjemlandet. Der kan
eksempelvis være tale om konkret dialog med den pågældende om vejledning eller rådgivning vedrørende
74
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
repatriering efter repatrieringsloven i forbindelse med frivillig tilbagevenden eller i forbindelse med en
inddragelsesproces. Tilbuddet om vejledning og opkvalificering er frivilligt for udlændingen.
Det foreslås, at der i repatrieringsloven etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan give tilbud om
vejledning og opkvalificering til udlændinge i Danmark omfattet af denne lovs § 3, hvor det vurderes
relevant med henblik på at kunne understøtte en tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere
opholdsland. Etableringen af dette tilbud i repatrieringsloven skal medvirke til mere effektivt at sikre, at en
meget stor gruppe af udlændinge, herunder også den store gruppe af udlændinge i kontanthjælpssystemet,
kan få et tilbud om opkvalificering, der kan understøtte hjemrejse gennem at opkvalificere og forberede en
person i forhold til relevante og realistiske arbejds- og erhvervsmuligheder med henblik på en fremtid i
hjemlandet, hvor det af kommunen efter en konkret vurdering findes relevant.
Det foreslåede tilbud om vejledning og opkvalificering kan omfatte relevante kurser og opkvalificering m.v.
af som udgangspunkt få ugers varighed, som kommunen, efter en konkret vurdering og på baggrund af en
dialog med den pågældende person, vurderer, kan opkvalificere og forberede en person ift. relevante og
realistiske arbejds- og erhvervsmuligheder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland for den pågældende.
Det kan f.eks. omfatte korte værkstedskurser i regi af AMU eller lignende. Der kan som udgangspunkt alene
tilbydes ét kursus pr. person.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt et konkret kursus m.v. er relevant for at
understøtte tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Kommunen skal foretage en
konkret og individuel vurdering af, om et konkret kursus giver relevante færdigheder i forhold til den
pågældende persons eventuelle fremtidige arbejds- og erhvervsmuligheder i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland.
Tilbuddet om vejledning og opkvalificering gælder for alle, der er omfattet af repatrieringsloven.
4.4. Udbetaling af hjælp til etablering for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.4.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3, at hjælp til etablering, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 4, udbetales i to
dele, således at der ved tilbagevenden udbetales indtil 55.709 kr. pr. person (2019-niveau), der er fyldt 18
år, og indtil 16.990 kr. pr. person (2019-niveau), der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge, der har
fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til
etablering efter stk. 2, nr. 4, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til etablering 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
4.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab får adgang til at søge
om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven foreslås det, at § 7, stk. 3, vedrørende udbetaling af hjælp
til etablering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, ændres således, at det af bestemmelsen fremgår, at for danske
statsborgere med dobbelt statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til etablering efter stk. 2. nr. 4,
når den pågældende og dennes børn, som er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af ansøgning om
75
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark,
fremlægger dokumentation for, at pågældende og dennes børn, som er omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra det danske statsborgerskab.
Det foreslås videre, at det af samme bestemmelse fremgår, at fristen på 12 måneder efter ansøgning kan
udvides med yderligere 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder skal indgives til kommunen inden udløbet af denne
frist.
Kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige omstændigheder, kan der ses bort fra en
fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan
begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder vil have for den pågældende.
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan imødekommes for en kortere eller længere
periode på op til 12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder, medmindre
der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Dokumentation for ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab i form af en ubetinget løsningsattest
skal sendes til den kommunalbestyrelse, som har forestået udbetalingen af hjælp til repatriering. Når
kommunalbestyrelsen har modtaget den ubetingede løsningsattest, kan anden del af etableringshjælpen
udbetales.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en ubetinget løsningsattest inden for den angivne
frist, opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage hjælp til repatriering efter
repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om tilbagebetaling, jf.
den foreslåede ændring af repatrieringslovens § 9. Der henvises endvidere til afsnit 4.9.
4.5. Udbetaling af udgifter til sygeforsikring for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.5.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 4, at hjælp til sygeforsikring, jf. stk. 2, nr. 6, udbetales i to dele, således at hjælp til
udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. Det er en betingelse for udbetaling af første del, at
der fremvises dokumentation for betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse
med ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan udbetaling af første del dog ske på baggrund
af et tilbud om forsikring. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre
udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
4.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab får adgang til at søge
om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven foreslås det, at § 7, stk. 4, vedrørende udbetaling af hjælp
til udgifter til sygeforsikring, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, ændres således, at det af bestemmelsen fremgår, at for
76
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til sygeforsikring efter
stk. 2, nr. 6, når den pågældende og dennes børn, som er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra sit
danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark, fremlægger dokumentation for, at pågældende og dennes børn, som er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab.
Det foreslås videre, at det af samme bestemmelse fremgår, at fristen på 12 måneder efter ansøgning kan
udvides med yderligere 12 måneder.
Der henvises til afsnit 4.4.2. vedrørende forlængelse af fristen for ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab, fremsendelse af dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab til
kommunen samt krav om tilbagebetaling i tilfælde, hvor der ikke over for kommunalbestyrelsen
fremlægges dokumentation for ubetinget løsning fra statsborgerskab, jf. repatrieringslovens § 9.
4.6. Udbetaling af udgifter til behandling til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.6.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 5, at i de tilfælde, hvor sygeforsikring efter stk. 2, nr. 6, ikke eller kun meget vanskeligt
kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan kommunalbestyrelsen i stedet yde hjælp til
dækning af behandlingsudgifter. Hjælpen udgør 7.803kr. pr. år (2019-niveau) i op til 4 år til personer, der er
fyldt 18 år, og udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælp til behandlingsudgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af hjælp til behandlingsudgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
4.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab får adgang til at søge
om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven, foreslås det, at § 7, stk. 5, vedrørende de tilfælde, hvor
udbetaling af hjælp til udgifter til sygeforsikring efter § 7, stk. 2, nr. 6, ikke eller kun meget vanskeligt kan
tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og hvor kommunalbestyrelsen i stedet kan yde hjælp til
dækning af behandlingsudgifter, ændres således,
at det af bestemmelsen fremgår, at for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, udbetales den
første del af hjælp til behandlingsudgifter, jf. 1. og 2. pkt., når den pågældende og dennes børn, som er
omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra sit danske statsborgerskab, og den resterende del af denne
hjælp, når den pågældende, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende
og dennes børn, som er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab.
Det foreslås videre, at det af samme bestemmelse fremgår, at fristen på 12 måneder efter ansøgning kan
udvides med yderligere 12 måneder.
77
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises til afsnit 4.4.2. vedrørende forlængelse af fristen for ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab, fremsendelse af dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab til
kommunen samt krav om tilbagebetaling i tilfælde, hvor der ikke over for kommunalbestyrelsen
fremlægges dokumentation for ubetinget løsning fra statsborgerskab, jf. repatrieringslovens § 9.
4.7. Udbetaling af hjælp til skolegang for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
4.7.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 6, at hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9, udbetales i to dele, således at
der ved tilbagevenden udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes efter stk. 2, nr. 9. For udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til
udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales
den resterende del af hjælp til skoleudgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark. Det er en betingelse
for udbetaling af den resterende del af hjælp til skoleudgifter, at der fremvises dokumentation for, at
barnet er indskrevet i skole.
4.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab får adgang til at søge
om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven, foreslås det, at § 7, stk. 6, vedrørende de tilfælde, hvor
udbetaling af hjælp til udgifter til skolegang efter jf. § 7, stk. 2, nr. 9, ændres således, at det af
bestemmelsen fremgår, at for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, udbetales den første del
af hjælp til skolegang efter stk. 2. nr. 9, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget løst fra sit danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når
den pågældende, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest
12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes
børn, som er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab.
Det foreslås videre, at det af samme bestemmelse fremgår, at fristen på 12 måneder efter ansøgning kan
udvides med yderligere 12 måneder.
Der henvises til afsnit 4.4.2. vedrørende forlængelse af fristen for ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab, fremsendelse af dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab til
kommunen samt krav om tilbagebetaling i tilfælde, hvor der ikke over for kommunalbestyrelsen
fremlægges dokumentation for ubetinget løsning fra statsborgerskab, jf. repatrieringslovens § 9.
4.8. Krav om ét års opholdstilladelse i Danmark som forudsætning for at få støtte til repatriering
4.8.1. Gældende ret
Repatrieringslovens personkreds er fastlagt i repatrieringslovens § 3. Det følger således af § 3, stk. 1, at
loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre
familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, samt udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark
efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983 eller som er født her i landet som efterkommere af
disse.
78
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at ved flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller
5) udlændingelovens § 9 e.
Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af
stk. 2. Dette følger af repatrieringslovens § 3, stk. 3.
Ved andre familiesammenførte udlænding forstås udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i
mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, § 9 m eller § 9 n, jf. herved
repatrieringslovens § 3, stk. 4.
Endvidere kan udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i § 3, stk. 2-4 ansøge om at
blive anset som omfattet af repatrieringsloven, jf. herved repatrieringslovens § 3, stk. 7.
Repatrieringsloven gælder ikke for nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og Schweiz og
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. Dette følger af lovens § 3, stk. 6. Videre er danske statsborgere ikke omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Efter de gældende regler i repatrieringsloven stilles der ikke krav om, at flygtninge m.v.´s ophold i Danmark
skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering, mens der for andre
familiesammenførte udlændinge, jf. lovens § 3, stk. 4, stilles krav om mindst 5 års opholdstilladelse i
Danmark.
Ud over den i repatrieringslovens § 3, stk. 4, nævnte tidsmæssige begrænsning indeholder
repatrieringsloven ikke krav om, at en udlænding skal have haft lovligt ophold i Danmark i en periode, forud
for at den pågældende kan søge om repatriering.
Efter repatrieringsloven kan der ydes støtte til repatriering til en udlændings hjemland eller tidligere
opholdsland. Bortset fra danske statsborgere og nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og
Schweiz og udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser, der følger af § 3, stk. 6, kan der som udgangspunkt ske repatriering til alle lande.
79
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det følger af repatrieringslovens § 2, at ved repatriering forstås udlændinges frivillige tilbagevenden til
deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Ved vurderingen af, om der
kan ske repatriering til et konkret land, ser kommunalbestyrelsen således på, om udlændingen vender
tilbage til landet med henblik på at tage varig bopæl.
Repatrieringsordningen var oprindelig hjemlet i lov om social bistand, lov nr. 464 af 30. juni 1993, hvoraf
det fremgik, at udlændinge, herunder flygtninge, som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller
tidligere opholdsland kan modtage hjælp til repatriering. Det fremgår af forarbejderne til L 464, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, af 30. juni 1993, til denne lov giver ikke nærmere svar på, hvorledes
egre et ”til ageve de
ed he lik på varig opæl” skal forstås.
I 1999 blev repatrieringsordningen kodificeret i en selvstændig lov, jf. herved lov nr. 353 af 2. juni 1999,
hvor definitionen af repatriering fremgår af § 2. Det fremgår af forarbejderne til L 190 jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, s. 4511 af 25. februar 1999, at definitionen af repatriering er i overensstemmelse med
den almindelige internationale forståelse af begrebet.
I dette lovforslag henvises til to konklusioner fra UNHCRs eksekutivkomité om frivillig repatriering af
henholdsvis 1980 (nr. 18, XXXI) og 1985 (nr. 40, XXXVI), som er udtryk for internationale retningslinjer, og
hvor det understreges, at frivillig repatriering i almindelighed er den bedste løsning på flygtningeproblemer,
og at staterne bør arbejde for at lette adgangen til at repatriere i sikkerhed og værdighed. UNHCR har
endvidere flere gange understreget, at frivillig repatriering skal sikres i et samarbejde mellem hjemlandet,
værtslandet, UNHCR og relevante frivillige organisationer.
Det fremgår dertil af konklusion nr. 18, at det er vigtigt, at flygtninge bliver givet den nødvendige
information om forholdene i deres hjemland med henblik på, at de kan træffe beslutning om repatriering.
Forarbejderne til repatrieringslovens § 2 giver således ikke nærmere fortolkningsbidrag til, hvilke
oplysninger, der kan inddrages ved vurderingen af, om det kan antages at være muligt for den pågældende
udlænding at vende tilbage til det pågældende land med henblik på at tage varig bopæl.
Begrebet varig bopæl er nærmere beskrevet i vejledning til repatrieringslovens nr. 10559 af 17. november
2017, afsnit 6.1.3.
Det fremgår af vejledningen, at der i vurderingen af, om en repatriering i medfør af repatrieringsloven sker
med henblik på varig bopæl, foretages dels en subjektiv vurdering af, om den pågældende har til hensigt at
tage varig bopæl i oprindelseslandet eller det tidligere opholdsland, dels en objektiv vurdering af, om det er
muligt for den pågældende at vende tilbage og etablere varig bopæl i landet. I denne vurdering vil kunne
inddrages oplysninger om den generelle situation i det pågældende land, herunder oplysninger om
sikkerhedssituationen, væbnede konflikter og andre forhold, der er egnede til at have indflydelse på,
hvorvidt det er muligt at tage varig bopæl.
Efter gældende praksis bevilges der generelt ikke hjælp til repatriering til et land, der er i væbnet konflikt,
idet betingelsen i repatrieringslovens § 2 om tilbagevenden med henblik på varig bopæl i sådanne
situationer ikke anses for opfyldt. Det kan også være tilfældet, selv om personen f.eks. har en konkret bolig
at vende tilbage til, da der i lyset af en væbnet konflikt eller lign. i området kan være mangel på den
fornødne sikkerhed for, at den pågældende person kan tage ophold i boligen på længere sigt.
80
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Konkret betyder dette, at der aktuelt efter gældende praksis ikke ydes hjælp til repatriering til Syrien efter
repatrieringsloven.
Syriske statsborgere og statsløse fra Syrien, der søger om asyl i Danmark, bliver aktuelt på baggrund af en
asylretlig vurdering af ansøgningen af udlændingemyndighederne meddelt opholdstilladelse i Danmark
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3.
Udlændingelovens § 7, stk. 3, der blev indført ved lov nr. 153 af 18. februar 2015, havde baggrund i den
særlig alvorlig situation i Syrien præget af ekstreme og vilkårlige overgreb på civile, og blev indført med
henblik på at kunne yde midlertidig beskyttelse til denne gruppe af udlændinge. Det fremgår af § 7, stk. 3,
at i tilfælde, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af
vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold.
Det bemærkes, at der efter gældende praksis ydes repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven til lande,
hvor kun dele af landet er i væbnet konflikt, f.eks. Somalia.
4.8.1.1. Vedrørende fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a
Det fremgår af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding opgiver
sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end seks på hinanden
følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har
udlændingen lovligt boet mere end to år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Det gælder dog ikke, hvis udlændingen er vendt tilbage som led i repatriering.
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse
–
uanset udgangspunktet i § 17
–
således først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland (repatriering), har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden
følgende måneder og har opholdstilladelse efter udlændingelovens
1) §§ 7 eller 8,
2) § 9 b,
3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,
4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7,
5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
6) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person om-fattet af nr. 1-5, jf.
dog stk. 3, eller
7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.
81
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter § 17 a, stk. 2, kan en udlænding, der er omfattet af stk. 1, endvidere ansøge om, at opholdstilladelsen
først skal anses for bortfaldet efter en periode på op til 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode.
Fortrydelsesretten kan således samlet set vare op til to år.
En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten skal indgives inden udløbet af den generelle
fortrydelsesfrist på 12 måneder. Kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige
omstændigheder, kan der ses bort fra en fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne
helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der
blandt andet lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betydning en
forlængelse af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for den pågældende, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 174, som fremsat, side 11 f.
En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten kan imødekommes for en kortere eller længere periode
på op til 12 måneder. Fortrydelsesretten vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder,
medmindre der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fortrydelsesretten for en kortere
periode. En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten skal imødekommes, hvis den pågældende
udlænding angiver en rimelig begrundelse for at udskyde endelig stillingtagen til spørgsmålet om
fortrydelse. Der kan gives afslag på ansøgningen, hvis den ikke efter en konkret individuel vurdering er
rimeligt begrundet. En ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet, indgives til
Udlændingestyrelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 174, som fremsat, side 11 f.
En udlænding kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i Danmark én gang, jf.
udlændingelovens § 17 a, stk. 6.
Fortrydelsesretten indebærer, at udlændingen bevarer sin opholdstilladelse i Danmark.
Er opholdstilladelsen udløbet i den periode, hvor den pågældende har opholdt sig uden for Danmark, vil en
fornyet opholdstilladelse blive udstedt, jf. lovforslag nr. L 190 af 25. februar 1999 (Folketingstidende
1998/1999, Tillæg A) som fremsat, side 4505 f.
Hvis en repatrieret flygtning ønsker at vende tilbage til Danmark inden for fortrydelsesfristen, men hvor
den pågældendes tidligere opholdstilladelse er udløbet, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at
opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Udlændingestyrelsen bemyndiger i den forbindelse den
lokale repræsentation i landet, hvor den pågældende opholder sig, til at udstede en tilbagerejsetilladelse til
Danmark. I afgørelsen om, at flygtningens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, vejleder
Udlændingestyrelsen flygtningen om, at den pågældende efter genindrejsen i Danmark skal søge om
forlængelse af opholdstilladelsen.
I forbindelse med Udlændingestyrelsens sagsbehandling af forlængelsesansøgningen, kan styrelsen
–
afhængig af hvilken landegruppe ansøger stammer fra
–
foretage en vurdering af, om der er grundlag for at
nægte at forlænge opholdstilladelsen.
Det bemærkes, at tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nærmere regler i udlændingelovens § 11, stk.
3, vil kunne opnås, når den samlede udstrækning af udlændingens ophold i Danmark før repatrieringen og
82
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændingens ophold i Danmark efter tilbagevenden hertil er syv år, og når de øvrige betingelser herfor er
opfyldt. Tilsvarende gælder for så vidt angår de tidsmæssige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab.
4.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Repatrieringsloven understøtter, at flere udlændinge frivilligt vender tilbage til deres hjemland eller
tidligere oprindelsesland og får adgang til at benytte sig af repatrieringsordningens muligheder for at
understøtte en varig tilbagevenden.
Personer, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at
der aktuelt er mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal også
kunne bevilges hjælp til repatriering efter repatrieringsloven. Forslaget tager sigte på alle personer
omfattet af repatrieringslovens målgruppe, jf. repatrieringslovens § 3.
Det betyder, at der med lovens ikrafttræden vil kunne bevilges hjælp efter repatrieringsloven til
repatriering f.eks. til Syrien.
Udlændingemyndighederne i Danmark meddeler midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 3, til personer, der flygter fra en situation, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig
situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, jf. udlændingelovens § 7, stk.
3.
Det vurderes, at der kan være en risiko for, at personer fra sådanne lande kan søge til Danmark alene med
det formål at få udbetalt hjælp til repatriering. I modsætning til asylansøgere fra andre lande, kan personer
fra disse lande have en forventning om, at de vil blive meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 3.
På denne baggrund foreslås det, at repatrieringslovens § 7, tilføjes et nyt stykke, hvorefter en ansøgning
om hjælp til repatriering til et land, hvor sikkerhedssituationen har en sådan karakter, at
udlændingemyndighederne på baggrund af en konkret ansøgning om asyl aktuelt meddeler
opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, alene kan imødekommes, hvis ansøgningen
indgives efter, at den pågældende udlænding har haft lovligt ophold i Danmark i mindst ét år.
Varigheden af en udlændings opholdstilladelse regnes fra den pågældendes meddelelse af opholdstilladelse
i Danmark.
Det vurderes, at en sådan tidsmæssig begrænsning vil modvirke, at repatrieringsordningen i sig selv kan
udgøre motivation for en asylansøgning i Danmark.
På baggrund af ønsket om at også personer, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvorfra personer,
der indgiver ansøgning om asyl i Danmark på baggrund af en konkret asylretlig vurdering meddeles
midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan bevilges hjælp til repatriering, vil
vejledning til repatrieringsloven, blive ændret, således, at der fremover bl.a. skal lægges vægt på den
pågældende ansøgers egne oplysninger om forholdene i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
herunder de lokale forhold, og den pågældende ansøgers egen vurdering af mulighederne for frivillig
83
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
tilbagevenden med henblik på at tage varigt ophold der. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på, at
beslutningen om repatriering er frivillig og ansøgers egen.
Det indebærer, at det fremadrettet vil være muligt modtage repatrieringsstøtte til et land, hvor
sikkerhedssituationen har en sådan karakter, at udlændingemyndighederne på baggrund af en konkret
ansøgning om asyl aktuelt meddeler opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3,
Vejledning til repatrieringsloven (nr. 10559 af 17. november 2017) vil blive ændret i overensstemmelse
hermed.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en udlænding, der har modtaget hjælp til repatriering, anvender
fortrydelsesretten, vil den pågældende være forpligtet til at tilbagebetale den modtagne støtte, jf.
repatrieringslovens § 9.
4.9. Udvidelse af repatrieringslovens § 9 om tilbagebetaling af repatrieringsstøtte, til også at omfatte
danske statsborgere
4.9.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 9, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny indgiver ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark inden for de første to år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles
opholdstilladelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige
eller vildledende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af repatrieringslovens § 9, at tilbagebetalingskrav skal behandles efter § 95 i lov om aktiv
socialpolitik og de i medfør af denne bestemmelse fastsatte regler. Det betyder bl.a., at
tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været
økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Hjælpen skal herudover kræves tilbagebetalt, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til
repatriering er angivet urigtige eller vildledende oplysninger.
4.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab får adgang til at søge
om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven, foreslås det, at § 9 vedrørende tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, udvides til også at omfatte danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, hvis de
pågældende ikke inden for den i § 7, stk. 3-6 angivne frist er ubetinget løst fra deres danske
statsborgerskab.
Det følger af de foreslåede ændringer til § 7, stk. 3
–
6, at anden del af hjælp til etablering, hjælp til udgifter
til sygeforsikring, hjælp til udgifter til behandling i de tilfælde, hvor sygeforsikring ikke eller kun meget
vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, samt hjælp til udgifter til skolegang,
udbetales til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab på betingelse af, at den pågældende, på
84
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter
udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab.
Efter ansøgning kan den nævnte frist udvides med 12 måneder.
I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen konstaterer, at en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab
ikke inden for den i § 7, stk. 3-6 angivne frist fremsender dokumentation for løsning fra sit danske
statsborgerskab skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter repatrieringslovens § 9.
4.10. Indberetning af afgørelser efter repatrieringsloven
4.10.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om hjælp til repatriering til en udlænding, der
ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens kapitel 3 og 4.
Når kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse om repatriering sender kommunalbestyrelsen
opholdskort og underskrevet erklæring om frivilligt frafald af opholdstilladelse og oplysninger om
udrejsedato for den person, om hvem der er truffet afgørelse om støtte til repatriering, til Udlændinge- og
Integrationsministeriet. De modtagne oplysninger indeholder navn, cpr-nummer samt udlændingenummer.
eller personID samt biometriske oplysninger.
I praksis sendes disse oplysninger til Dansk Flygtningehjælp (DFH), som pt. på vegne af Udlændinge- og
Integrationsministeriet varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave om repatriering. DFH
registrerer de modtagne oplysninger og indberetter en gang månedligt statistik herom til Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
DFH sender opholdskort og erklæring om frivilligt frafald af opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen (US).
US registrerer oplysningen om repatrieringen i Udlændingemyndighedernes database for Elektroniske sags-
og dokumenthåndtering (ESDH).
De indberettede oplysninger anvendes til statistik, tilsyn, samt til administration, herunder kontrol af
hvorvidt en udlænding, der genindrejser i Danmark på baggrund af et nyt opholdsgrundlag, tidligere har
modtaget støtte til repatriering og dermed skal underlægges krav om tilbagebetaling, jf. repatrieringslovens
§ 9.
Der foregår således allerede i dag en indberetning fra kommunalbestyrelsen til Udlændinge- og
Integrationsministeriet om afgørelser om støtte til repatriering efter repatrieringsloven. Der foreligger
imidlertid ikke en retslig forpligtelse for kommunerne til at foretage denne indberetning.
4.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med finanslovsaftalerne for 2018 og 2019 har regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti med en række
nye tiltag styrket repatrieringsordningen betragteligt. Regeringen ønsker med forslaget, at etablere en
retslig forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at indberette afgørelser efter denne lov til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, eller den som ministeriet har overdraget opgaven til, til brug for forvaltningen af
ordningen, herunder tilsyn, statistik og administration.
85
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Oplysningerne anvendes til brug for statistik, tilsyn og administration. Ud over afgørelser om hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens kapitel 3 og 4, vil der fx kunne være tale om
afgørelser om tilbud om vejledning og opkvalificering, se ændringsforslaget i afsnit 4.3.
De oplysninger, som kommunalbestyrelsen i dag indberetter til Udlændinge- og Integrationsministeriet om
en person, om hvem der er truffet afgørelse om støtte til repatriering, indeholder oplysninger om navn,
cpr-nummer samt udlændingenummer eller personID samt biometriske oplysninger.
Der er i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger mv. (generel forordning om databeskyttelse) således tale om personoplysninger.
De indsamlede data anvendes allerede i dag til statistik, tilsyn samt administrative formål, herunder
hvorvidt der er grundlag for at kræve tilbagebetaling af udbetalt repatrieringsstøtte, jf. repatrieringslovens
§ 9. Denne behandling af de indsamlede oplysninger vurderes at være i overensstemmelse med
persondataforordningens artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Persondataforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af personoplysninger skal ske i
overensstemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf.
persondataforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Databehandleren må endvidere ikke behandle flere
oplysninger end formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med persondataforordningens krav om, at
behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens
artikel 5.
4.11. Beskrivelse af repatrieringsindsats i beskæftigelsesplan
4.11.1. Gældende ret
Kommunerne vejleder i medfør af repatrieringsloven og integrationsloven om repatriering i forbindelse
med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om
muligheden for at modtage hjælp til repatriering.
Efter bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om opfølgning i
sygedagpengesager vejleder kommunen endvidere alle personer omfattet af repatrieringsloven, som
deltager i et kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i
sygedagpengeopfølgning efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge, om mulighederne for repatriering efter
repatrieringsloven under alle samtaler.
Kommunerne er efter gældende ret i øvrigt ikke forpligtede til at beskrive, hvordan de arbejder med
rådgivning og information om repatriering.
86
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
4.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås yderligere at styrke repatrieringsordningen gennem at give kommunerne pligt til som et led i
udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, at beskrive den kommunale indsats med at yde rådgivning og
information om repatriering til de personer, som er omfattet af repatrieringsloven og det dermed kan være
relevant for.
Det foreslås således, at der i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
indsættes hjemmel til, at kommunerne i den årlige beskæftigelsesplan forpligtes til at beskrive det
kommunale arbejde med at yde rådgivning og informere om arbejdet på repatrieringsområdet.
Formålet med en beskrivelse af den kommunale indsats med rådgivning og information om repatriering i
den årlige beskæftigelsesplan er at skabe større lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes
arbejde med repatrieringsindsatsen både internt i kommunen og mellem kommuner og andre aktører med
relevans for repatrieringsindsatsen, herunder fokus på hvordan kommunerne har implementeret den
systematiske rådgivningsforpligtelse om repatriering til udlændinge omfattet af henholdsvis
integrationsloven, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge samt at dele erfaringer i den
forbindelse med henblik på at vurdere, hvordan arbejdet hermed kan forbedres, så kommunerne får
vejledt den størst mulige del af den målgruppe, der er omfattet af repatrieringsloven, og som potentielt kan
gøre brug af retten til at søge om repatrieringsstøtte.
Forpligtelsen til at beskrive indsatsen med rådgivning og information om repatriering kan tillige bidrage til
at danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan kommunen arbejder med
repatrieringsområdet, herunder hvordan man eventuelt yderligere kan styrke og udvikle arbejdet.
Derudover er formålet at sikre åbenhed og dialog omkring, hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt
sit arbejde med rådgivning og information om repatriering, herunder hvor højt området prioriteres i den
enkelte kommune.
5.
Konsekvensændringer i lov om aktiv beskæftigelsesindsats
5.1. Konsekvensændringer i den gældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer
Der foreslås en række konsekvensændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, som følge af, at integrationsprogrammet,
integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
ændre navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, kontakten og
opholds- og selvforsørgelseserklæringen i integrationsloven.
Ligeledes foreslås det som konsekvens af, at kommunen fremover kan gives tilbud om vejledning og
opkvalificering i Danmark efter repatrieringsloven, jf. forslaget til § 6 a i repatrieringsloven, at jobcenteret
kan fravige kravet om kontinuerlig aktivering for unge omfattet af lovens § 96 b, stk. 1, hvis den unge
deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven. Den unge udlænding vil
således være fritaget for kontinuerlig aktivering i perioden, hvor personen deltager i tilbuddet om
vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven. Dermed sikres det, at unge udlændinge, der får et
87
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
sådant tilbud af kommunen, har mulighed for at modtage og deltage i tilbuddet. Bestemmelsen er svarende
til den foreslåede ændring af integrationslovens § 17 a, stk. 3.
5.2. Konsekvensændringer i ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Der forventes fremsat lovforslag om en ny hovedlov på beskæftigelsesområdet - lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Som følge af de foreslåedes ændringer i nærværende lovforslag vil der skulle foretages
konsekvensændringer i den nye hovedlov: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at:
-
-
Integrationsprogrammet, integrationsydelsen, integrationskontakten ændrer navne, så benævnelsen af
disse bringes i overensstemmelse med nærværende lovforslag.
Der gives mulighed for, at når kommunerne giver tilbud om vejledning og opkvalificering efter
repatrieringsloven, jf. forslaget til § 6 a i repatrieringsloven, kan jobcenteret fravige kravet om
kontinuerlig aktivering for unge
–
svarende til den foreslåedes ændring af gældende lovs § 96 b, stk. 1,
jf. afsnit 5.3. ovenfor.
Det er af lovtekniske årsager ikke muligt i nærværende lovforslag at foreslå ændringer til det kommende
lovforslag om en ny hovedlov: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse konsekvensændringer forventes
i stedet indarbejdet i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved førstkommende lejlighed.
6.
Integrationsydelsen
6.1. Ændring af navn på integrationsydelsen og integrationsprogrammet
6.1.1. Gældende ret
I dag anvendes ordet integrationsprogram for den indsats, som alle nyankomne flygtninge og
familiesammenførte udlændinge skal have, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af
ansvaret er fyldt 18 år, jf. integrationslovens § 16. Det nuværende program omfatter bl.a.
familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til danske statsborgere.
Personer, der ikke kan forsørge sig selv, og som ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik, dvs.
har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år, får udbetalt integrationsydelse. Fra 1.
januar 2019 ændres opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik til 9 ud af de seneste 10 år, og
der indføres samtidig et nyt beskæftigelseskrav på 2 år og 6 måneder inden for de sidste 10 år som
betingelse for at få udbetalt kontanthjælp, jf. § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelseskravet
finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i
riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i
riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1.
januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Opholds- og
beskæftigelseskravet gælder for såvel danskere som udlændinge.
88
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at navnet på integrationsydelse pr. 1. januar 2020 ændres til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Formålet er at markere, at rammerne for opholdet i Danmark for
nytilkomne flygtninge mv., der indgår i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, adskiller sig fra øvrige
ydelsesmodtagere, hvorfor navnet på ydelsen ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, der afspejler
programmets titel. For udlændinge, der er omfattet af det kommende selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram benævnes ydelsen fremover således selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For øvrige
personer ændres ydelsens navn til overgangsydelse.
Det betyder således, at ydelsesmodtagere, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
efter integrationsloven, efter afslutning af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, overgår fra
hjemrejse- og selvforsørgelsesydelse til overgangsydelse, jf. § 6, nr. 12, der indsætter et nyt stykke efter stk.
2 i § 22 i lov om aktiv socialpolitik.
6.2. Nedsættelse af satsen for integrationsydelsen i lov om aktiv socialpolitik
6.2.1. Gældende ret
6.2.1.1. Integrationsydelsen
Pr. 1. september 2015 blev der ved lov nr. 1000 af 30. august 2015 indført et opholdskrav som betingelse
for at få ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Kravet er, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget
i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Personer, der ikke opfylder denne betingelse, vil i stedet
kunne modtage integrationsydelse. Integrationsydelsen blev oprindelig fastsat på niveau med
uddannelseshjælp (som bygger på SU-systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.
Opholdskravet er fastsat i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, mens satserne for integrationsydelse og
danskbonus er fastsat i § 22 i samme lov.
Indførelsen af opholdskravet har som formål at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og at give
nytilkomne flygtninge og andre udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det
danske samfund.
Pr. 1. juli 2018 blev integrationsydelsen ved lov nr. 320 af 25. april 2018 reduceret med 3 pct. for yderligere
at tilskynde modtagere af ydelsen til at tage et arbejde.
Pr. 1. januar 2019 blev opholdskravet strammet fra sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år til
sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, ligesom der blev indført et beskæftigelseskrav på 2 år og 6
måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at kunne modtage kontanthjælp, jf. lov nr. 743 af 8.
juni 2018. Beskæftigelseskravet finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet
er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere
har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra
udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på
hinanden følgende måneder, jf. § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
89
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0090.png
6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6.2.2.1. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere
integrationsydelsen) for forsørgere
Det foreslås, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere nedsættes. Således
nedsættes satsen for
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned,
og
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere med 1.000
kr. pr. person pr. måned
–
svarende til 2.000 kr. pr. husstand.
Enlige forsørgere defineres i lov om aktiv socialpolitik
–
uanset alder
–
på baggrund af, om forælderen har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Samlevende og gifte forsørgere afgrænses i loven på baggrund af, at de ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Nedsættelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen foreslås at skulle gælde alle
forsørgere, der modtager disse ydelser.
Dog foreslås nedsættelsen af ydelsen først skal gælde, når der er optjent ret til den halve børne- og
ungeydelse, jf. nedenfor, dvs. efter 36 måneders ophold i Danmark.
Når ydelsen nedsættes efter 36 måneder, vil familierne efter de standardiserede familietypeberegninger
fortsat have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller stort set på niveau (gifte eller
samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart efter ankomsten til Danmark. Efter 6 år vil
rådighedsbeløbet for alle familietyper fortsat være højere, end de tilsvarende familier havde i starten af
deres ophold i Danmark. Det skyldes den gradvise optjening af retten til børne- og ungeydelse.
For så vidt angår såvel børne- og ungeydelse som børnetilskud gælder det, at den fulde ydelse først opnås
efter en optjeningsperiode på 6 år. Der tages i forslaget udgangspunkt i børne- og ungeydelsen, der
udbetales til såvel enlige som gifte og samlevende forsørgere. Lov nr. 1402 af 5. december 2017 om børne-
og ungeydelse m.v. trådte i kraft den 1. januar 2018, hvor kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret
til den fulde børne- og ungeydelse blev strammet, således at den tidligere gældende optjeningsperiode på 2
år blev hævet til 6 år.
For at kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse skal én eller begge forældre derfor have haft bopæl
eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen
vedrører. Det er ikke muligt for forældre at sammenlægge optjeningsperioder. Det er derfor ikke
tilstrækkeligt, at begge forældre har optjent ret til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Én af
forældrene skal opfylde 6 års-kravet inden for de seneste 10 år, for at familien er berettiget til den fulde
ydelse.
90
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I optjeningsperioden udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen hvert halve år. Det første år, hvor det
6-årige optjeningsprincip har fuld virkning, vil være i 2024.
Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller
beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættelsen, da alle, omfattet af denne
ordning pr. 1. januar 2020 vil være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse.
Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og ungeydelse, er den af forældrene, der har
arbejdet eller boet i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalingsniveauet.
6.3. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse
6.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler afhænger loftsstørrelsen for den enkelte modtager af integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af den familietype,
personen tilhører (gift, samlevende, enlig og forsørger eller ikke-forsørger, samt antallet af børn). Lofterne
er fastsat ens for personer, der tilhører samme familietype, uanset den enkelte persons individuelle
forhold.
Som følge af forskellen i ydelsessats mellem kontanthjælp på voksensats og integrationsydelse er der
særskilt fastsatte lofter for modtagere af integrationsydelse, som også finder anvendelse for
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en
integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter beregningsreglen i lovens § 26, stk. 2.
De særskilt fastsatte loftstørrelser skal kompensere for, at loftet ikke tager højde for, om de ydelser, der
ligger over eller under loftet, er skattepligtige eller ej. Således ville de samme loftsniveauer for alle
medføre, at personer med en lavere skattepligtig ydelse
–
f.eks. integrationsydelse
–
kunne have et højere
rådighedsbeløb end modtagere af kontanthjælp på voksensats, idet der bliver plads under loftet til mere
boligstøtte, som er en skattefri ydelse.
Der er endvidere særskilt fastsatte loftstørrelser for gifte integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere
og
kontanthjælpsmodtagere,
der
er
gift
med
en
integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen som følge af manglende
opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.
Baggrunden for disse loftstørrelser er, at disse personer ellers ville kunne have et højere rådighedsbeløb
end ægtepar på kontanthjælp, der berøres af 225-timersreglen, idet ægtepar på integrationsydelse ellers
ville have plads til mere boligstøtte under loftet end det tilsvarende ægtepar på kontanthjælp.
Uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp, der inklusiv eventuelt
aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg bringer dem op på et samlet ydelsesbeløb svarende til
kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de
loftsstørrelser, der fremgår af lovens § 25 b, stk. 1. Loftstørrelserne i § 25 b, stk. 1, nr. 1-5, afhænger af, om
ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om personen er enlig eller gift eller
samlevende.
91
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de loftsstørrelser, der
fremgår af § 25 b, stk. 2, i loven. Loftsstørrelserne i § 25 b, stk. 2, nr. 1-6, afhænger ligeledes af, om
personen er forsørger, antallet af børn og om personen er enlig eller gift/samlevende.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp efter §§ 23-24, eller som får beregnet hjælp
efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne
for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 3 og 4, i loven.
6.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En nedsættelse af integrationsydelsen til forsørgere uden en tilsvarende nedsættelse af loftet over ydelser
til kontanthjælpsmodtagere m.v. med henholdsvis 2.000 kr. for enlige forsørgere og 1.000 kr. for
samlevende og gifte forsørgere pr. person ville indebære, at ydelsesmodtagerne fik plads under de
gældende loftsstørrelser til yderligere boligstøtte eller særlig støtte.
Der foreslås derfor en nedsættelse af kontanthjælpslofterne for forsørgere, der modtager
integrationsydelse, jf. § 6, nr. 14, der ændrer § 25 b, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Der foreslås endvidere en nedsættelse af loftet for ægtefæller, som ikke opfylder 225-timersreglen, og hvor
en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse, for at sikre, at nedsættelsen af
integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte. Der henvises til § 6, nr. 15, der
ændrer § 25 b, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Eftersom ydelsesnedsættelsen ikke gælder integrationsydelsesmodtagere, der har optjent mindre end 36
måneders børne- og ungeydelse i henhold til lov nr. 1402 af 5. december 2017, er loftstørrelserne for disse
personer uændrede, jf. § 25 b, stk. 4, nr. 7-10. Forholdet til Grundlovens § 75, stk. 2, og Danmarks
internationale forpligtelser.
6.4. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere i lov om aktiv
socialpolitik
Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser,
som loven påbyder herom.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et vist eksistensminimum for
personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjælpens størrelse og form, dvs. pengebeløb eller mad og
husly, er ikke fastsat i grundlovens § 75, stk. 2.
Domstolene kan prøve, om retten til forsørgelse efter bestemmelsen er overholdt, jf. Højesterets dom af
. fe ruar
i de såkaldte ”starthjælpssag”.
Det fremgår af dommen, at starthjælpen, der svarede til SU-satserne, ikke var den eneste ydelse, som de
pågældende udlændinge havde mulighed for at få. Herudover var der mulighed for enkeltydelser og
boligsikring m.v. Højesteret fandt, at niveauet for starthjælpen efter den daværende integrationslov, der
var lavere end kontanthjælp, ikke var i strid med grundlovens § 75, stk. 2.
92
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I sin begrundelse anførte Højesteret vedrørende spørgsmålet om grundlovens eksistensminimum bl.a.
følgende:
”Efter størrelse af de i troduktio sydelse/starthjælp og de a dre ydelser, so ha og ha s ægtefælle
modtog fra det offentlige, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at A ikke modtog hjælp
fra det offe tlige i overe sste
else ed gru dlove s § , stk. .”
Starthjælpen blev ophævet i 2011, men svarer i vidt omfang til den nuværende integrationsydelse, der blev
indført i 2015.
Det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 12, at integrationsydelsen for forsørgere, der i 3 år har optjent ret til
børne- og ungeydelser, nedsættes med 2.000 kr. månedligt for enlige forsørgere og 1.000 kr. månedligt pr.
person for gifte og samlevende forsørgere. I og med at ydelsen først nedsættes, når der er optjent ret til
halv børne- og ungeydelse, vil familierne efter de standardiserede familietypeberegninger fortsat have et
rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller stort set på niveau (gifte eller samlevende
forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart efter ankomsten til Danmark.
På denne baggrund vurderes det, at den foreslåede nedsættelse af integrationsydelsen for forsørgere er i
overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
7.
Mulighed for at indføre et månedligt loft over antallet af familiesammenføringer til
herboende flygtninge m.fl. af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn
7.1. Baggrund
Som del af finanslovsaftalen for 2019 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at er behov for at sende
et klart signal om, at der er en grænse for, hvor mange familiesammenføringer til flygtninge Danmark kan
håndtere. For aftaleparterne er det centralt, at tilstrømningen af flygtninge og deres familier ikke må true
sammenhængskraften i Danmark, og at Danmark i videst muligt omfang selv styrer tilstrømningen. Det er
afgørende, at Danmark ikke igen kommer i en situation som i efteråret 2015. Regeringen og Dansk
Folkeparti er derfor enige om at indføre et familiesammenføringsloft.
Loftet skal være et yderligere værktøj for myndighederne i en situation, hvor antallet af asylansøgere stiger
kraftigt, og det på den baggrund kan forudses, at det samlede system til håndtering af flygtninge mv. bliver
presset. Det kan f.eks. skyldes, at kapaciteten hos udlændingemyndighederne og absorptionsevnen i
kommunerne er under meget stort pres eller helt brugt op.
Den foreslåede ordning indebærer en månedlig grænse (et loft) for antallet af
familiesammenføringstilladelser til herboende flygtninge. Loftet skal i ekstraordinære tilfælde aktiveres
administrativt af udlændinge- og integrationsministeren. Loftet omfatter familiesammenføring til alle
grupper af flygtninge, dvs. både konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus, udlændinge
med midlertidig beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8.
Loftet skal aktiveres, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at foretage en ekstraordinær udskydelse af retten til familiesammenføring baseret på
absorptionsmæssige og kapacitetsmæssige forhold.
93
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Regeringen ønsker at leve op til sine internationale forpligtelser, og loftet skal derfor administreres inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det indebærer, at det kan blive nødvendigt at
meddele flere tilladelser til familiesammenføring til flygtninge, end der er plads til inden for loftet.
7.2. Gældende ret
7.2.1. Udlændinge omfattet af §§ 7 og 8
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, der
risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (herefter flygtningekonventionen)
nævnte grunde (konventionsstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, der ved en
tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus på grund af individuelle omstændigheder).
Udlændingelovens § 7, stk. 2, omfatter udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men
som på grund af den pågældendes individuelle forhold har krav på beskyttelse mod overgreb efter andre
internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding med henblik
på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig
situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig
beskyttelsesstatus). Udlændingelovens § 7, stk. 3, omfatter udlændinge, der ikke er omfattet af
flygtningekonventionen, men som har krav på beskyttelse mod overgreb efter andre internationale
konventioner, som Danmark har tiltrådt, fordi der består en reel risiko for overgreb mod enhver alene i
kraft af en tilstedeværelse på området.
Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer
hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissionær for Flygtninge eller lignende
international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen, jf. § 7, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 8, stk. 2, gives der efter ansøgning ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde
opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en
tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 8, stk. 3, gives der efter ansøgning ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde
opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må
antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens
bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.
De enkelte kvoteflygtninge, jf. § 8, udvælges i praksis blandt UNHCR-flygtninge.
94
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
7.2.2. Familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c til herboende udlændinge omfattet af
§§ 7 og 8
Udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, og
udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, vil som oftest have
krav på familiesammenføring med ægtefælle eller fast samlever og børn i Danmark på baggrund af
Danmarks internationale forpligtelser, idet familielivet altovervejende ikke vil kunne udøves i et fælles
hjemland på grund af risikoen for asylrelevant forfølgelse.
Ægtefællesammenføring til herboende flygtninge forudsætter, at en række grundlæggende krav er opfyldt.
Der stilles altid krav om et retsgyldigt ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed, jf. § 9, stk. 1,
nr. 1, krav om underskrift af en integrationserklæring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, krav om at påtage sig
forsørgelsen af en samlever, jf. § 9, stk. 3, samt krav om, at det afgørende formål med ægteskabets
indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet ikke må være at opnå opholdstilladelse (proforma-reglen),
jf. § 9, stk. 12. Det gælder, uanset om ægtefællens opholdstilladelse meddeles efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra c
og d, eller § 9 c, stk. 1.
7.2.2.1. Udlændingelovens § 9
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast
samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller som har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i
mere end de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra c og d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(familiesammenføring med børn) til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende
person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast
samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end
de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, litra c og d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(familiesammenføring med henblik på adoption m.v.) til en mindreårig udlænding med henblik på ophold
hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen
gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor,
ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har haft opholdstilladelse
efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
Udlændingelovens § 9 indeholder en række almindelige betingelser for ægtefællesammenføring, herunder
krav om økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. § 9, stk. 4, et selvforsørgelseskrav, jf. § 9, stk. 5, et boligkrav,
herunder at boligen ikke må ligge i et boligområde omfattet af boligkravslisten for familiesammenføring, jf.
§ 9, stk. 6, et integrationskrav med krav til ansøgerens og den herboendes sprogkundskaber,
erhvervserfaring og uddannelse, jf. § 9, stk. 8, et besøgskrav, jf. § 9, stk. 10, at der er tale om et ægteskab
eller samlivsforhold indgået eller etableret efter begge parters eget ønske, jf. § 9, stk. 11, karensperiode i
95
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
tilfælde af fængselsstraf o. lign. for bestemte former for kriminalitet begået mod en tidligere ægtefælle
eller samlever, jf. § 9, stk. 13, samt et efterfølgende danskprøvekrav, jf. § 9, stk. 34 og 35.
Endvidere indeholder udlændingelovens § 9 en række almindelige betingelser for familiesammenføring
med børn, herunder et selvforsørgelses- og boligkrav, hvis væsentlige hensyn taler derfor (§ 9, stk. 19), et
krav om udsigt til vellykket integration, hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet
eller et andet land, og barnet er over 8 år (§ 9, stk. 20), vurderinger op imod barnets tarv (§ 9, stk. 21 og
22), og en karensperiode i tilfælde af frihedsstraf o. lign. for bestemte former for kriminalitet begået mod
mindreårige børn af den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever (§ 9, stk. 23).
Desuden indeholder udlændingelovens § 9, stk. 24, et selvforsørgelses- og boligkrav ved
familiesammenføring med henblik på adoption mv.
De almindelige betingelser for familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 4-6, 8, 10, 11, 13, 14,
19, 20, 23, 34 og 35, stilles, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod. Det indebærer bl.a., at bestemmelserne skal fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser
tilsiger det.
7.2.2.2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, eller hvis udlændingen er
under 18 år, hensynet til barnets tarv taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person af, at de i § 9, stk. 2-24, 34 og 35, nævnte betingelser er opfyldt, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelserne i § 9, stk. 26-33 og 36-42, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 9 c, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 152
af 28. februar 2002, Folketingstidende 2001-02, tillæg A sp. 4016, at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig
skal anvendes, hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt artikel 8 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er nødvendigt at tillade familiesammenføring, og
dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.
Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlemmer, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 9,
herunder adgangen til efter § 9 at fravige visse af de almindelige betingelser for familiesammenføring, hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, skal således behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1. Det kan f.eks. være en ægtefælle under 24 år, et ugift mindreårigt barn over 15 år, eller en udlænding,
som ikke har haft midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
I disse tilfælde kan ganske særlige grunde eksempelvis gøre sig gældende, hvis det på grund af alvorlig
sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at
tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Tilsvarende vil ganske særlige grunde eksempelvis kunne foreligge, hvis den herboende har samvær af et
vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark. I forhold til betingelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge parter skal være fyldt 24 år, vil ganske særlige grunde
96
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
endvidere eksempelvis kunne foreligge, hvis den herboende udlænding er flygtning og fortsat risikerer
forfølgelse i sit hjemland, og parret heller ikke kan bo sammen i f.eks. ansøgerens hjemland.
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser ved udskydelse af adgangen til familiesammenføring er
nærmere beskrevet i forarbejderne til lov nr. 102 af 3. februar 2016 (Udskydelse af retten til
familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
m.v.), jf. lovforslag nr. L 87 af 10. december 2015, Folketingstidende 2014-15, tillæg A, s [xx].
Udlændingemyndighederne er forpligtet til at efterleve Danmarks internationale forpligtelser, herunder
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, ved behandlingen af en sag om
familiesammenføring og skal således i hver enkelt sag fortage en konkret og individuel vurdering, hvor
relevant praksis fra navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inddrages. Der vil således i de
enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er krav på familiesammenføring, idet der
vil kunne være særlige situationer, hvor hensynet til familiens enhed tilsiger, at der skal gives
opholdstilladelse.
I relation til sager om udskydelse af retten til familiesammenføring i 3 år for udlændinge med midlertidig
beskyttelsesstatus kan hensynet til familiens enhed tilsige, at der gives opholdstilladelse allerede inden for
de første 3 år, eksempelvis hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet
ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I
sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for de
første år. Ligeledes ka der i forhold til ør være situatio er, hvor FN’s ør eko ve tio , heru der
konventionens artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives
tilladelse til familiesammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den
herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, omfatter endvidere ansøgninger om familiesammenføring i
de tilfælde, hvor den herboende udlænding eller dennes familiemedlem når myndighedsalderen inden for
de første 3 år af den herboende udlændings ophold her i landet. Spørgsmål om familiesammenføring i de
nævnte tilfælde, når den herboende har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, og
når udlændingen indgiver (ny) ansøgning om familiesammenføring, er således ikke reguleret i
udlændingelovens § 9. Udlændingen vil derfor skulle opfylde de betingelser, som ved indgivelsen af den
pågældende nye ansøgning om familiesammenføring er gældende for vedkommende. Ansøgningen skal
derfor vurderes i lyset af udlændingens alder på tidspunktet for indgivelsen af den pågældende nye
ansøgning.
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1 og 2, kan der for Udlændingenævnet bl.a. indbringes klager over
Udlændingestyrelsens afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 og 9 c til familiemedlemmer til
en herboende udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 og 8.
97
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
7.3. Ministeriets overvejelser
7.3.1. Den foreslåede ordning
7.3.1.1. Indholdet af familiesammenføringsloftet
Efter de gældende regler i udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, meddeles der familiesammenføring til
udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, når det er konstateret, at de
pågældende udlændinge har en ret til familiesammenføring.
Regeringen ønsker at give myndighederne et yderligere værktøj i en situation, hvor antallet af asylansøgere
i lighed med efteråret 2015 stiger kraftigt, og det på den baggrund kan forudses, at det samlede
modtagelsessystem bliver presset, bl.a. fordi kapaciteten hos udlændingemyndighederne og
absorptionsevnen i kommunerne er under meget stort pres eller helt brugt op.
Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren i ekstraordinære
situationer, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal
fastsætte et månedligt loft over antallet af opholdstilladelser, der i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d,
stk. 1, nr. 2, litra c og d, stk. 1, nr. 3, litra c og d, og § 9 c, stk. 1, kan meddeles til familiemedlemmer til en
herboende udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.
Loftet skal omfatte både flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), 2
(flygtninge med beskyttelsesstatus) og 3 (flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus). For flygtninge
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3 (udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus) udgør loftet som
udgangspunkt et supplement til den 3-årsudskydelse af adgangen til familiesammenføring, der normalt
gælder for denne gruppe.
Fastsættelsen af et loft indebærer, at der indføres en grænse for, hvor mange
familiesammenføringstilladelser der som udgangspunkt kan meddeles til familiemedlemmer til flygtninge
pr. måned. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter loftets niveau i forbindelse med indførelsen,
og loftets niveau kan løbende justeres.
Formålet med loftet er at styrke kapaciteten og absorptionsevnen i kommunerne mv. ved at forbedre
mulighederne for at håndtere modtagelsen og integrationen af flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge i tilfælde af en markant øget tilstrømning. Et loft vil således bl.a. kunne bidrage til at give
kommunerne bedre tid til at opbygge den nødvendige kapacitet.
Loftet kan anvendes midlertidigt til at håndtere ekstraordinære situationer og skal ikke finde anvendelse,
når der ikke længere foreligger ekstraordinære forhold, f.eks. fordi tilstrømningen ikke længere stiger, eller
der har været mulighed for at opbygge den nødvendige kapacitet til i praksis at håndtere tilstrømningen.
Loftet skal administreres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det indebærer, at
der i alle tilfælde skal meddeles familiesammenføring til herboende udlændinge med opholdstilladelse
efter §§ 7 og 8, hvis dette følger af Danmarks internationale forpligtelser, også selvom det vil indebære, at
der meddeles flere familiesammenføringstilladelser til flygtninge, end der er plads til inden for loftet. Der vil
98
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at udskyde retten til familiesammenføring efter loftet.
Det kan f.eks. være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udskyde retten til
familiesammenføring efter loftet, hvis den herboende udlænding før udrejsen fra hjemlandet har passet en
handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i
hjemlandet. Det kan også være tilfældet, hvor den herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis
forældre søger om familiesammenføring. I sådanne tilfælde kan selv en helt kortvarig udskydelse således
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det vurderes også at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis venteperioden efter loftet
bliver for lang. Det forudsættes således med forslaget, at der i alle tilfælde skal foretages en konkret
vurdering af, om retten til familiesammenføring kan udskydes under loftet. Det vurderes endvidere, at en
familiesammenføring til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 (flygtninge)
under loftet maksimalt vil kunne udskydes op til 3-4 måneder, fordi der er tale om en udskydelse af en
anerkendt ret til familiesammenføring, jf. pkt. 7.3.2. nedenfor.
En flygtning, hvis ret til familiesammenføring ikke følger af Danmarks internationale forpligtelser, men af, at
de almindelige familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9 er opfyldt, vil ikke være omfattet
af loftet. Det skyldes, at de absorptionshensyn mv., der ligger bag ordningen, ikke vurderes at kunne
begrunde en udskydelse af retten til familiesammenføring inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser i en sådan situation, hvor krav om bl.a. selvforsørgelse, beskæftigelse eller uddannelse, bolig
mv. er opfyldt.
7.3.1.2. Situationer, hvor der skal fastsættes et loft
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren skal fastsætte et loft i ekstraordinære situationer,
hvorved der forstås en situation, hvor absorptionsmæssige og kapacitetsmæssige forhold kan begrunde en
midlertidig udskydelse af retten til familiesammenføring på op til 3-4 måneder. Loftet skal fastsættes,
medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at foretage en
sådan udskydelse.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår pligten til at fastsætte et loft indtræder. Heri skal bl.a. indgå
foreliggende asylindrejsetal, prognoser for asylindrejsetal og anerkendelsesprocent samt det forventede
antal forestående tilladelser til familiesammenføring til flygtninge. Endvidere skal indgå oplysninger om
kapacitet i kommunerne og øvrige myndigheder, der har forpligtelser i forbindelse med modtagelsen mv. af
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.
Der vil
ikke
skulle fastsættes et loft i en situation med indrejsetal, der svarer til det gennemsnitlige
indrejsetal over en flerårig periode eller i en situation, hvor indrejsetallet er lidt højere. Det skyldes, at
absorptionsmæssige hensyn i en sådan normalsituation ikke vurderes at kunne begrunde mere end en helt
marginal udskydelse af en anerkendt ret til familiesammenføring til en flygtning.
I praksis vil forpligtelsen til at fastsætte et loft indtræde, hvor der foreligger en meget betydelig stigning i
antallet af asylansøgninger på kort tid, og der forventes en heraf afledt markant stigning i antallet af
tilladelser til familiesammenføringer til herboende flygtninge m.fl., og hvor kapaciteten og
99
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
absorptionsevnen som følge heraf vil komme under alvorligt pres, bl.a. fordi kommunernes kapacitet til at
modtage flygtninge og deres eventuelle familiemedlemmer som følge af tilstrømningen vil blive sat under
meget stort pres, eller det ikke vil være muligt for kommunerne at leve op til de forpligtelser, kommunerne
har over for nytilkomne i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning.
Det bemærkes, at loftet vil kunne fastsættes baseret på en begrundet forventning om, at antallet af
meddelte asyltilladelser og dertil knyttede ansøgninger om familiesammenføring vil komme til at udgøre en
tilstrækkeligt stor absorptions-og kapacitetsmæssig udfordring. Det vurderes således ikke nødvendigt at
afvente en egentlig konstatering af, at antallet af konkrete ansøgninger om familiesammenføring til
flygtninge har nået et sådant niveau.
Loftet finder anvendelse i forhold til sager, der ikke er endeligt afgjort, når loftet fastsættes, herunder også
klagesager ved Udlændingenævnet (dvs. sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt afslag). Det har
derimod ikke betydning for, om en sag omfattes af loftet, om den familiesammenførte har anvendt
tilladelsen og er indrejst her i landet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7.3.2.1 om vurderingen af loftet i forhold til EMRK artikel 8.
Det bemærkes endvidere, at kriterierne for, hvornår der kan fastsættes et loft, er afgørende forskellige fra
kriterierne for aktivering af den nødbremse, der blev indført ved lov nr. 476 af 17. maj 2017 om ændring af
udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen), der i visse tilfælde
gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen. Nødbremsen kan således alene aktiveres, hvis der
foreligger en krisesituation, hvor Dublin-samarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor Dublin-
samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere.
Loftet er i modsætning til nødbremsen ikke knyttet til Dublin-samarbejdet. Loftet er uafhængigt af
situationen i de øvrige EU-medlemslande, og det er ikke en forudsætning for at fastsætte et loft, at
nødbremsen aktiveres.
7.3.1.3. Fastsætelse af niveau
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter loftets størrelse, dvs. hvor mange
tilladelser til familiesammenføring til herboende flygtninge m.fl. der kan gives om måneden. Niveauet vil
skulle fastsættes under hensyntagen til de konkrete forhold på det pågældende tidspunkt.
Loftet skal fastsættes på et realistisk niveau i forhold til det forventede antal af
familiesammenføringstilladelser over en given periode og under hensyntagen til, at absorptions- og
kapacitetsmæssige forhold som det klare udgangspunkt højst vil kunne begrunde en midlertidig
ekstraordinær udskydelse af retten til familiesammenføring på op til 3-4 måneder.
Absorptionsmæssige og kapacitetsmæssige forhold vil i særlige tilfælde, f.eks. hvis der meddeles et meget
stort antal tilladelser til flygtninge, kunne medføre, at der indledningsvist og i en kortere periode som
udgangspunkt ikke meddeles familiesammenføring til herboende flygtninge m.fl. I sådanne tilfælde vil
niveauet for begrænsningen således indledningsvis kunne sættes til 0. Hvis loftet i en sådan situation
sættes til 0, vil loftet dels skulle brydes, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
hvis familiesammenføring ikke meddeles straks, dels vil der senest i måned 4 skulle gives tilladelse til de
udlændinge, hvis ret til familiesammenføring blev anerkendt, men udskudt i måned 1. Det skyldes, at de
100
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
absorptions-
og
kapacitetsmæssige
hensyn
som
nævnt
efter
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke vurderes at kunne begrunde en længere udskydelse af en ret
til familiesammenføring til en flygtning end op til 3-4 måneder. Herudover vil der løbende skulle gives
tilladelse til familiesammenføring, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
7.3.1.4. Loftets betydning
Når udlændinge- og integrationsministeren fastsætter et loft, vil Udlændingestyrelsen hver måned skulle
tage stilling til, hvilke ansøgere der den pågældende måned skal meddeles tilladelse til
familiesammenføring. Loftet vil som udgangspunkt omfatte alle sager, der afgøres efter loftet er fastsat.
Loftet kan som nævnt højst medføre en midlertidig udskydelse af flygtninges ret til familiesammenføring på
op til 3-4 måneder.
Fastsættelsen af et loft vil således kunne betyde en længere ventetid, som kommer i forlængelse af den
almindelige sagsbehandlingstid, der medgår til at vurdere, om en ansøger har ret til familiesammenføring.
Et loft betyder dog ikke nødvendigvis, at alle ansøgere, der søger om familiesammenføring med herboende
flygtninge m.fl., skal vente længere på at blive meddelt opholdstilladelse. Om og i givet fald hvor længe den
enkelte ansøgers familiesammenføring udskydes som følge af loftet, vil således bl.a. afhænge af niveauet
for loftet sammenholdt med antallet af sager, hvor der anerkendes en ret til familiesammenføring med en
flygtning. Hvis der således i en given måned er plads inden for loftet til at meddele familiesammenføring i
alle sager, hvor der er konstateret en ret, vil loftet denne måned ikke medføre en udskydelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt en familiesammenføringstilladelse udskydes, vil endvidere afhænge af
forholdene i de konkrete sager.
Det skyldes for det første, at der som nævnt vil skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag af,
om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udskyde retten til familiesammenføring
i medfør af loftet. Hvor det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udskyde en ret til
familiesammenføring, skal der således meddeles en tilladelse til familiesammenføring, enten inden for
loftet, eller
–
hvis der ikke er plads inden for loftet
–
ved at bryde loftet. Der henvises til pkt. 7.3.1.1 for en
nærmere beskrivelse af, i hvilke tilfælde en ret til familiesammenføring ikke kan udskydes inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. For det andet kan forholdene i de konkrete sager have
betydning for prioriteringen af sager, der udskydes i medfør af loftet, jf. herom nedenfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens
§ 7, stk. 3, i almindelighed først opnår ret til familiesammenføring efter 3 år. Dette udgangspunkt fraviges
dog, hvis der foreligger ganske særlige grunde. Er der ikke meddelt tilladelse til familiesammenføring til
herboende udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus inden for de første 3 år som følge af særlige
grunde, vil familiesammenføring typisk også kunne udskydes under loftet. Omvendt må de forhold, der i en
sag har ført til, at der er gjort undtagelse fra 3-årsreglen, antages i mange tilfælde også at føre til, at sagen
ikke kan udskydes i medfør af loftet.
Loftet forudsættes administreret således, at udlændingemyndighederne fortsat vurderer, om den enkelte
ansøger har ret til opholdstilladelse som familiemedlem til en herboende flygtning efter udlændingelovens
101
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
§ 9 c, stk. 1, eller § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, stk. 1, nr. 2, litra c og d, stk. 1, nr. 3, litra c og d. Hvor
ansøgeren har en ret til opholdstilladelse efter disse bestemmelser vil udlændingemyndighederne
–
som
noget nyt
–
skulle vurdere, om en udskydelse under loftet vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. I så fald skal der meddeles tilladelse til familiesammenføring umiddelbart.
Hvis det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udskyde familiesammenføringen
under loftet, vil udlændingemyndighederne skriftligt tilkendegive, at myndigheden agter at meddele
tilladelse til familiesammenføring i sagen, men at tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen
afhænger af, hvornår sagen vil blive prioriteret inden for loftet. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren og
den herboende undtagelsesvist måtte opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser i § 9,
herunder selvforsørgelseskravet og beskæftigelseskravet, idet sagen i så fald ikke vil være omfattet af
loftet, jf. pkt. 7.3.1.1.
Ansøgere vil i forbindelse med tilkendegivelsen blive anmodet om at oplyse, hvis der foreligger særlige
forhold, som myndighederne ikke allerede er bekendt med, f.eks. om alvorlig sygdom eller handicap,
således at disse kan indgå i myndighedens prioritering af sagen. Ansøger vil endvidere blive vejledt om, at
sagen ikke omfattes af loftet, hvis der indsendes dokumentation for, at de almindelige betingelser for
familiesammenføring i § 9 er opfyldt.
Myndighedens vurdering af sagen ift. loftet og tilkendegivelse over for ansøgeren herom er ikke en
afgørelse, og der vil således bl.a. ikke skulle ske partshøring eller gives en begrundelse for, hvorfor
ansøgeren ikke har en umiddelbar ret til familiesammenføring, ligesom der ikke kan klages over
vurderingen i tilkendegivelse om, at ansøgeren omfattes af den månedlige begrænsning.
Der vil som nævnt
–
uanset loftet
–
skulle meddeles familiesammenføring uden udskydelse i alle sager, hvor
dette følger af Danmarks internationale forpligtelser. Overskrider antallet af disse sager niveauet for loftet i
en måned, meddeles der ikke i øvrigt tilladelse til familiesammenføring i denne måned. Ligger antallet af
sager, hvor tilladelse skal gives ifølge Danmarks internationale forpligtelser, under niveauet for loftet i en
måned, meddeles der tilladelse til familiesammenføring blandt de sager, der kan udskydes i medfør af
loftet.
Prioriteringen tager udgangspunkt i tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring,
således at de tilladelser, der kan gives inden for loftet hver måned som udgangspunkt vil blive meddelt til
de ansøgere, der har ventet længst på familiesammenføring.
Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne bevirke en anden prioritering. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis myndighederne i forlængelse af ovennævnte forhåndstilkendegivelse bliver bekendt med
særlige forhold i en ansøgers sag, f.eks. at hensynet til barnets tarv med vægt taler for, at en sag prioriteres
hurtigst muligt inden for loftet.
Er der ikke muligt at meddele en ansøger tilladelse i den pågældende måned, skydes sagen som
udgangspunkt til den følgende måned. Den næste måned prioriteres det samlede antal sager, hvor
betingelserne for familiesammenføring til herboende flygtninge mv. i øvrigt er opfyldt, på ny. I den
forbindelse vil ældre sager, der er overført fra en tidligere måned, som udgangspunkt skulle prioriteres over
nye sager.
102
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En tilladelse vil som nævnt normalt højst kunne skydes 3-4 måneder i medfør af loftet som følge af
absorptions- og kapacitetsmæssige forhold. Endvidere vil der uanset loftet som nævnt skulle meddeles
familiesammenføring uden udskydelse (eller med en kortere udskydelse) i alle sager, hvor dette følger af
Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis der ikke længere foreligger en ekstraordinær situation, f.eks. fordi antallet af asylansøgninger mv. ikke
længere stiger, eller fordi der har været mulighed for at opbygge den nødvendige kapacitet til i praksis at
håndtere tilstrømningen, vil der ikke længere kunne fastsættes et loft over antallet af tilladelser med den
konsekvens, at der ikke længere vil ske en udskydelse, efter at retten til familiesammenføring er anerkendt,
ligesom de personer, hvis ret til familiesammenføring er blevet udskudt under loftet, skal meddeles
tilladelse til familiesammenføring. Loftet er således et redskab, der kan anvendes midlertidigt til at
håndtere ekstraordinære situationer, og som ikke længere kan finde anvendelse, når der ikke længere
foreligger ekstraordinære forhold. Loftet vil derfor i almindelighed alene kunne anvendes kortvarigt,
medmindre tilstrømningen i en længere periode fortsætter med at stige betydeligt.
7.3.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
7.3.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a.
sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre
indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter retten til et familieliv retten til at
opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et familiemedlem, samt i visse
situationer statens positive forpligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et
familieliv, f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. Staten har en vis skønsmargin i
denne henseende. Der følger ikke en generel forpligtelse for staterne af artikel 8 til at respektere
udlændinges valg af opholdsland og til at tillade familiesammenføring på deres territorier.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lægger i sin praksis i den forbindelse vægt på en flerhed af
momenter, herunder:
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
viii.
konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil blive brudt,
tidspunktet for familielivets etablering,
årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder om det skyldes den herboende
persons eget frie valg,
karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der søges om familiesammenføring i,
den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprindelsesstaten,
momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en overtrædelse af statens
lovgivning om immigration,
om der foreligger hensyn til offentlige orden, der taler for udelukkelse fra statens område,
om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig af en herboende person,
103
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
ix.
x.
om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i et andet land, samt
om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til det land, hvor udlændingen
opholder sig.
Domstolen har endvidere gentagne gange påpeget, at der er international og europæisk konsensus om
nødvendigheden
af
at
give
konventionsflygtninge
adgang
til
mere
lempelige
familiesammenføringsprocedurer end andre udlændinge, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af
10. juni 2014 i sagen Mugenzi mod Frankrig, pr. 54.
De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
–
for praktikere, 4. udgave 2017, side 924 ff. med henvisning til praksis. Der
henvises for en beskrivelse af Menneskerettighedsdomstolens praksis endvidere til Peer Lorenzen m.fl.,
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave 2011, side 740ff.
Fastsættelsen af et loft i medfør af den foreslåede ordning vil kunne medføre en kortvarig udskydelse af en
flygtnings anerkendte ret til familiesammenføring efter EMRK artikel 8. Loftet skal fastsættes i
ekstraordinære situationer, hvorved der forstås en situation, hvor absorptionsmæssige og
kapacitetsmæssige forhold kan begrunde en udskydelse af retten til familiesammenføring på 3-4 måneder.
Retten til familiesammenføring til flygtninge vil med loftet højst kunne udskydes op til 3-4 måneder. Der
skal endvidere i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af, om det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at udskyde en ret til familiesammenføring i medfør af loftet. Endelig vil loftet
alene kunne finde anvendelse i en midlertidig periode, hvor der er ekstraordinære absorptionsmæssige og
kapacitetsmæssige udfordringer.
Der foreligger ikke ministeriet bekendt praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
vedrørende en ordning svarende til den foreslåede, hvor en anerkendt ret til familiesammenføring til en
flygtning udskydes med henblik på varetagelse af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn.
Det forventes imidlertid, at Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de ovennævnte
momenter ved vurderingen af, om en tilladelse til familiesammenføring skal meddeles umiddelbart i
forlængelse af, at der er konstateret en ret til familiesammenføring efter EMRK artikel 8, eller om
absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn, jf. hensynet til effektiv immigrationskontrol og »landets
økonomiske velfærd« efter artikel 8, stk. 2, i tilfælde af en ekstraordinær stigning i tilstrømningen til
Danmark kan begrunde en udskydelse af retten til familiesammenføring.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse må det endvidere antages, at udskydelsens korte
varighed vil indgå med betydelig vægt i Domstolens vurdering af henholdsvis den skønsmargin, den
overlader Danmark som medlemsstat, og af, om en konkret udskydelse er et proportionalt indgreb efter
EMRK artikel 8. Det må derudover forventes, at det vil indgå i vurderingen, at der er tale om en ordning, der
ikke afskærer adgangen til familiesammenføring, men alene midlertidigt udskyder meddelelsen af
opholdstilladelse i en kortere periode, samt at ordningen alene finder anvendelse i ekstraordinære
situationer med en meget betydelig stigning i antallet af asylansøgere mv. og under hensyn til kapacitets-
og absorptionsmæssige forhold.
104
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der vil som nævnt i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om en ret til
familiesammenføring kan udskydes i medfør af et loft. Den foreslåede ordning tager således højde for, at
der kan være særlige situationer, hvor en kort udskydelse af en familiesammenføring i medfør af loftet af
absorptionsmæssige hensyn ikke kan anses for et proportionalt indgreb i retten til respekt for familielivet.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en
handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i
hjemlandet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis
forældre søger om familiesammenføring. I sådanne tilfælde kan selv en helt kortvarig yderligere ventetid
således være særligt indgribende og udelukke en udskydelse af retten til familiesammenføring. Endelig skal
der som nævnt senest gives tilladelse til familiesammenføring, når udskydelsen af retten til
familiesammenføring har varet 3-4 måneder.
Henset til at ordningen vil kunne indebære en kortere udskydelse af en anerkendt ret til
familiesammenføring til en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7-8 (flygtninge), er der en vis mindre
risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil
kunne nå frem til, at det ikke efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er muligt
generelt at udskyde en anerkendt ret til familiesammenføring til en flygtning pga. kapacitets- og
absorptionsmæssige hensyn.
Idet den foreslåede ordning alene kan medføre en udskydelse af begrænset varighed og grundet det
forhold, at den alene kan finde anvendelse midlertidigt i tilfælde med ekstraordinært stor tilstrømning,
samt at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om en sag kan udskydes i medfør af loftet,
er det imidlertid vurderingen, at der er tungtvejende argumenter for, at den foreslåede ordning er i
overensstemmelse med EMRK artikel 8.
7.3.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres, uden at der gøres forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk
eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel eller andet forhold.
Bestemmelsen
indeholder
et
forbud
mod
usaglig
forskelsbehandling,
der
efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som
udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt
formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Den foreslåede ordning indebærer, at der indføres et loft, der kan medføre en kort udskydelse af retten til
familiesammenføring til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 (flygtninge).
Loftet gælder ikke i forbindelse med familiesammenføring til andre grupper end flygtninge i Danmark.
Formålet med ordningen er som ovenfor omtalt at forbedre kapaciteten og absorptionen i kommunerne
mv. i tilfælde med en meget betydelig stigning i tilstrømningen af asylansøgere mv. til Danmark.
Baggrunden for, at loftet vil omfatte familiesammenførte til flygtninge, er bl.a., at de almindelige
familiesammenføringsbetingelser (herunder f.eks. boligkrav, selvforsørgelseskrav, beskæftigelseskrav og
105
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
krav om garantistillelse), i praksis fraviges for denne gruppe, fordi de pågældende i almindelighed vil have
ret til familiesammenføring efter EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, samt
modtagelsen og integrationen af denne gruppe generelt udgør en forholdsvis ressourcekrævende
samfundsmæssig opgave. Endvidere gælder dette i særlig grad i de tilfælde, hvor loftet finder anvendelse,
idet der i disse tilfælde vil være eller blive forventet en ekstraordinært stor gruppe af familiesammenførte
til flygtninge, som skal modtages og integreres.
Loftet vurderes at kunne medføre en midlertidig udskydelse af retten til familiesammenføring til flygtninge
på højst 3-4 måneder. Der skal endvidere i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af, om en ret til
familiesammenføring kan udskydes. Endvidere vil flygtninge, der ikke meddeles familiesammenføring som
følge af Danmarks internationale forpligtelser, men som følge af, at de opfylder de almindelige
familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9, ikke være omfattet af loftet, jf. også pkt. 7.3.1.1.
Den foreslåede ordning vurderes på den baggrund ikke at rejse spørgsmål i forhold til artikel 14, jf. artikel 8
om retten til respekt for bl.a. familielivet.
7.3.2.3.
FN’s Bør eko ve tio
I præa le til FN’s ko ve tio o
ar ets rettigheder FN’s ør eko ve tio a føres det, at fa ilie –
som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns
vækst og trivsel
–
bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på fuld og
harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.
Det grundlægge
de he sy til ar ets tarv fastslås i artikel , stk. , i FN’s ør eko ve tio , hvorefter
barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private
institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i
første række.
Efter artikel , stk. , i FN’s ør eko ve tio , skal deltagerstater e respektere rette for et ar , der er
adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte
kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.
Det følger af artikel , stk. , i FN’s ør eko ve tio , at a søg i ger fra et ar eller dettes forældre o
indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familiesammenføring skal behandles på en
positiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af
en sådan ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.
Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, have ret til, undtagen
under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge
forældre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets forældres ret til at forlade et
hvilket som helst land, herunder deres eget, og til at indrejse i deres eget land. Retten til at forlade et
hvilket som helst land skal kun underkastes sådanne
begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed, den
offentlige orden (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller andre personers rettigheder og
friheder, og som er i overensstemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i konventionen.
106
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter artikel , stk. , i FN’s ør eko ve tio har et ar , der er i sta d til at udfor e si e eg e
synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets
synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
FN’s ør eko ve tio a erke der således ikke e ge erel og u eti get ret til fa iliesa
e føri g af ør .
Den foreslåede loftordning skal administreres i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, heru der FN’s ør eko ve tio . Det i de ærer l.a., at he sy et til ar ets tarv i dgår i
vurderingen af, om en sag kan udskydes i medfør af loftet.
8.
Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25
8.1. Opholds-, underretnings- og meldepligt
8.1.1. Gældende ret
8.1.1.1. Indledning
Der er i udlændingelovens kapitel 7 fastsat nærmere regler om myndighedernes kontrol med udlændinge,
der opholder sig her i landet uden et lovligt opholdsgrundlag. Der skelnes i udlændingeloven mellem dels
kontrolforanstaltninger over for udlændinge på tålt ophold og udlændinge, der er udvist ved endelig dom
efter udlændingelovens §§ 22-24 (kriminelle udviste), dels kontrolforanstaltninger over for afviste
asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold.
8.1.1.2. Kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
Reglerne om kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er fastsat i udlændingelovens §
34, stk. 4 og 5 (om meldepligt), 42 a, stk. 8, 1. pkt. (om opholdspligt), og § 42 a, stk. 10 (om
underretningspligt).
Reglerne omfatter udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens
udelukkelsesregler, jf. § 10, men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt, jf. § 31, (udlændinge på tålt
ophold), og udlændinge, der er udvist ved dom efter udlændingelovens § 22-24 (kriminelle udviste).
Reglerne i udlændingeloven indebærer overordnet set, at der for udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste gælder et skærpet kontrolregime, som omfatter opholds-, underretnings- og meldepligt.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., bestemmer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde
taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 21
b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, og en
udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal
107
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 eller 2, nævnte udlændinge
(opholdspligt).
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, bestemmer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler
derimod, at en udlænding, som er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 8,
1. pkt., skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00
og 6.00 opholder sig uden for indkvarteringsstedet (underretningspligt). Ophæves opholdspligten, vil
underretningspligten også blive ophævet.
Efter udlændingelovens § 34, stk. 4, bestemmer politiet, medmindre særlige grunde taler derimod, at en
udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, men som
ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give
møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har
kendskab til udlændingens opholdssted (meldepligt).
Endvidere bestemmer politiet efter udlændingelovens § 34, stk. 5, medmindre særlige grunde taler
derimod, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet
efter § 35, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv
fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning (meldepligt).
Reglerne om kontrol med udlændinge på tålt ophold omfatter enhver udlænding, der befinder sig her i
landet på tålt ophold.
Bestemmelserne omfatter i den forbindelse udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, fordi
udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller udlændingen må anses for en alvorlig trussel
mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, men som befinder sig her i landet på tålt ophold.
Bestemmelsen omfatter endvidere udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet er efter
§ 21 b, dvs. de såkaldte fremmedkrigere, men som befinder sig her i landet på tålt ophold. Der vil her være
tale om udlændinge, som har opholdt sig uden for landet og der er grund til at antage, at udlændingen
under opholdet uden for landet har deltaget i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, men som ikke kan
udsendes som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31..
8.1.1.3. Kontrol med afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold
Reglerne om kontrol med afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, er fastsat i
udlændingelovens § 34, stk. 3 (om meldepligt), og i § 42 a, stk. 8, 2. pkt. (om opholdspligt).
Spørgsmålet om, hvorvidt en afvist asylansøger eller udlænding uden lovligt ophold skal pålægges opholds-
og meldepligt, beror som udgangspunkt på, om den pågældende medvirker til sin udsendelse.
Medvirker udlændingen ikke til udsendelsen, bestemmer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde
taler derimod, at udlændingen skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 eller
2, nævnte udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt.
108
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Endvidere bestemmer politiet efter § 34, stk. 3, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens
tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere
angivne tidspunkter (meldepligt).
Reglerne om kontrol med afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold omfatter bl.a.
udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og som befinder sig her i landet i
udsendelsesposition. Reglerne omfatter endvidere fremmedkrigere, jf. § 21 b, som befinder sig her i landet
i udsendelsesposition.
8.1.2. Ministeriets overvejelser
Aftalen om finansloven for 2019 på udlændingeområdet indebærer, at der skal etableres et nyt
udrejsecenter, Udrejsecenter Lindholm, der skal varetage indkvarteringen af bl.a. udlændinge på tålt
ophold, kriminelle udviste, udlændinge, der udvist i medfør af udlændingelovens § 25, og fremmedkrigere.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der skal indkvarteres på udrejsecentret, vil i den
forbindelse som udgangspunkt være omfattet af det skærpede kontrolregime og vil således som
udgangspunkt være undergivet opholds- underretnings- og meldepligt under deres indkvartering på
udrejsecentret. En fremmedkriger og en udlænding, der er udvist i medfør af § 25, og som opholder sig her
i landet på tålt ophold, vil i den forbindelse også være omfattet af det skærpede kontrolregime..
Befinder fremmedkrigeren eller udlændingen, der er udvist i medfør af § 25, sig i udsendelsesposition, vil
de pågældende fortsat skulle indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm, men vil efter de gældende regler
alene blive pålagt kontrolforanstaltninger efter reglerne om kontrol med afviste asylansøgere og
udlændinge uden lovligt ophold. De pågældende vil derfor alene blive pålagt kontrolforanstaltninger, hvis
de ikke medvirker til deres udsendelse, og de vil i givet fald alene blive pålagt opholds- og meldepligt.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist
i medfør af udlændingelovens § 25, under indkvarteringen på Udrejsecenter Lindholm bør være omfattet af
det skærpede kontrolregime, uanset om de pågældende befinder sig på tålt ophold eller i
udsendelsesposition.
Det skærpede kontrolregime, som gælder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, afspejler, at
de pågældende udlændinge er uønskede her i landet. Der er tale om udlændinge, som har begået grove
forbrydelser eller lignende, og som derfor er udelukket fra opholdstilladelse eller udvist af landet. De
pågældende udlændinge skal udsendes af landet, så snart muligheden herfor opstår. De danske
myndigheder har derfor en interesse i at føre kontrol med og have kendskab til de pågældendes
opholdssted, og de pågældende udlændinge er derfor pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt.
Fremmedkrigere antages at have deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller udgøre en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Der er
således tale om personer, der i lighed med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste opholder sig
uønsket her i landet, og som skal udsendes, så snart muligheden herfor opstår. Der er derfor tale om
personer, som de danske myndigheder har en interesse i at føre tæt kontrol med.
109
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, opholder sig også uønsket her i landet, og de
danske myndigheder har en interesse i at føre en tæt kontrol med disse udlændinge, således at der kan ske
udsendelse, så snart muligheden herfor opstår.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at reglerne om anvendelse af
kontrolforanstaltninger over for udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, og
udlændinge, der er udvist efter § 25, bør skærpes, således at de pågældende udlændinge fremover er
omfattet af det skærpede kontrolregime, uanset om de befinder sig her i landet på tålt ophold eller ej.
Det bemærkes, at det følger af finanslovsaftalen, at de pågældende fremover skal indkvarteres på
Udrejsecenter Lindholm, som først vil være etableret i 2021. Det er dog ministeriets opfattelse, at det
skærpede kontrolregime skal træde i kraft hurtigst muligt og således vil finde anvendelse under
indkvartering på et af de eksisterende udrejsecentre.
8.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i udlændingeloven fastsættes, at udlændinge, der opholder sig her i landet som
fremmedkrigere, jf. udlændingelovens § 21 b, eller som er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, uden
at være på tålt ophold, fremover som udgangspunkt skal pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt.
Den foreslåede ændring vil omfatte udlændinge, som er i udsendelsesposition, dvs. at udlændingen er
pålagt at udrejse, og at udlændingen, såfremt denne ikke udrejser frivilligt, kan udsendes med tvang, jf.
udlændingelovens § 30.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at Udlændingestyrelsen og politiet løbende har kendskab
til, hvor de pågældende udlændinge opholder sig, således at der kan ske udsendelse, når muligheden
herfor opstår.
Kontrolforpligtelserne skal pålægges den enkelte udlænding, uanset om denne medvirker til rejsen.
Pålægget om opholdspligt skal så vidt muligt meddeles, så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er
udrejst i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, og at der ikke er grundlag for frihedsberøvelse. Det
er politiet der indstiller til Udlændingestyrelsen, at den pågældende pålægges opholdspligt på et
udrejsecenter.
Den pågældende vil have pligt til at opfylde alle tre forpligtelser, og der vil
–
ved manglende overholdelse
–
skulle foretages en selvstændig vurdering af, om udlændingen har overholdt hver enkelt af sine
forpligtelser, med henblik på at myndighederne kan vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse om
at nedsætte kontante ydelser, og om der skal ske politianmeldelse, jf. nærmere nedenfor under pkt. 8.2 og
9.
Kontrolforanstaltningerne skal pålægges den pågældende fremmedkriger eller udlænding, der er udvist i
medfør af udlændingelovens § 25, medmindre særlige grunde taler herimod. Udlændingestyrelsen kan
undlade at træffe afgørelse om, at en fremmedkriger eller en udlænding, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, skal tage ophold på et udrejsecenter, hvis særlige grunde taler herfor, herunder
110
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den
pågældende udlænding på grund af sygdom har behov for særlig pleje, der ikke kan tilbydes på eller i
tilknytning til centeret. Tilsvarende grunde kan føre til at kontrolforpligtelserne ophæves.
I helt særlige tilfælde vil den pågældende fremmedkriger eller udlænding, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, desuden kunne få ophævet kontrolforanstaltningerne, hvis den pågældende
gennem flere år har været pålagt kontrolforanstaltninger og medvirket til udsendelsen, men hvor
udsendelsen må anses for at være udsigtsløs på grund af forhold, der ikke beror på den pågældende
udlænding selv. Hvis den pågældende efter ophævelsen af kontrolforanstaltningerne ikke længere
medvirker til udrejsen, vil den pågældende igen kunne pålægges kontrolforanstaltninger.
Det forudsættes, at udlændinge, der skal pålægges opholds-, underretnings- og meldepligten, som det klare
udgangspunkt vil skulle indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm. Det forudsættes dog, at
Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde
–
som f.eks. af tvingende ordensmæssige hensyn
–
vil kunne
beslutte, at en udlænding, der er overflyttet til Udrejsecenter Lindholm, vil kunne flyttes til et andet
udrejsecenter, herunder tilbage til det udrejsecenter, hvor den pågældende tidligere har været
indkvarteret.
Udlændingestyrelsen skal
–
ligesom for andre udlændinge, der er pålagt opholds- og underretningspligt
–
vurdere, om fremmedkrigeren eller udlændingen, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25,
overholder sin opholds- og underretningspligt med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at træffe
afgørelse om at nedsætte eventuelle kontante ydelser og politianmelde for manglende overholdelse af
forpligtelserne, mens politiet
–
ligesom for andre udlændinge, der er pålagt meldepligt
–
skal vurdere, om
udlændingen overholder sin meldepligt med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at indlede en
straffesag mod den pågældende, og om Udlændingestyrelsen skal orienteres med henblik på at nedsætte
eventuelle kontante ydelser.
Det foreslås endvidere
–
i lighed med, hvad der gælder for andre udlændinge, der pålægges opholdspligt
–
at Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdspligt for fremmedkrigere, og udlændinge, der er udvist i
medfør af udlændingelovens § 25, ikke kan påklages. Klage over politiets afgørelser om meldepligt foreslås
ikke ændret med dette lovforslag, og afgørelsen vil som hidtil kunne påklages til Rigspolitiet, hvis afgørelsen
træffes af politikredsen, eller af Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis afgørelsen træffes af
Rigspolitiet som første instans.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 13 og 15.
8.2. Skærpede økonomiske konsekvenser
8.2.1. Gældende ret
8.2.1.1. Indledning
Udlændingelovens § 42 a indeholder bl.a. regler om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt over for
udlændinge, der opholder sig her i landet som asylansøgere, og over for udlændinge, som ikke har ret til at
opholde sig her i landet. Styrelsen afholder i medfør af bestemmelsen som udgangspunkt udgifterne til de
pågældendes underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
111
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der er i § 42 a fastsat nærmere regler om nedsættelse eller ophør af udbetaling af kontante ydelser til
udlændinge, der opholder sig her i landet uden et lovligt opholdsgrundlag. Der skelnes i udlændingeloven
mellem dels økonomske sanktioner over for udlændinge på tålt ophold og udlændinge, der er udvist ved
endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 (kriminelle udviste), dels økonomiske sanktioner over for
afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 11, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding ikke får
udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er
vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og
nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted uden vederlagsfri
bespisningsordning, såfremt udlændingen er omfattet af de i bestemmelsens nr. 1-6 nævnte grunde til
ophør eller nedsættelse af kontante ydelser.
Bestemmelsen omfatter afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, herunder
fremmedkrigere, dvs. udlændinge hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, men som ikke er på tålt ophold.
Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen
kan
bestemme, at kontante ydelser skal nedsættes eller
ophøre, og der er hermed givet Udlændingestyrelsen en vis videre adgang til at undlade at nedsætte eller
ophæve udbetaling af kontante ydelser.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 13,
skal
Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding på tålt
ophold eller en kriminel udvist ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarteret på
et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får
udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt udlændingen er omfattet af en eller
flere af de i bestemmelsens nr. 1-7 nævnte grunde til ophør eller nedsættelse af kontante ydelser.
Bestemmelsen omfatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Bestemmelsen i § 42 a, stk. 13, indebærer, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt skal bestemme, at
udbetaling af kontante ydelser skal ophøre eller nedsættes. Dette skal sikre, at det hurtigt får økonomiske
konsekvenser, hvis udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste ikke overholder deres forpligtelser eller
i øvrigt udviser uacceptabel adfærd. I situationer, der er omfattet af bestemmelsens nr. 1-7, skal der derfor
som det helt klare udgangspunkt ikke udbetales kontante ydelser, eller ydelserne skal nedsættes.
For udlændinge på tålt ophold eller kriminelle udviste indebærer bestemmelsen, at de ikke får udbetalt
kontante ydelser, dvs. tillægsydelse (lommepenge), hvis udlændingen misligholder de i bestemmelsen
nævnte forpligtelser, herunder ikke overholder en pålagt opholds-, underretnings- eller meldepligt, idet de
pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted med bespisningsordning.
Udlændingestyrelsen kan dog, selv om udlændingen er omfattet af § 42 a, stk. 13, nr. 1-7, efter en konkret
vurdering undlade at træffe sådan bestemmelse, hvis udlændingens manglende medvirken er bagatelagtig
eller undskyldelig, eller hvis inddragelse af ydelserne efter udlændingens personlige og familiemæssige
112
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
forhold vil virke særligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændingen har børn i den
undervisningspligtige alder, eller hvis udlændingen er alvorligt syg.
I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 11 eller 13, har truffet afgørelse om, at udlændingen
ikke får udbetalt kontante ydelser eller alene får udbetalt nedsatte kontante ydelser, vil udlændingen ikke
kunne opnå støtte til dækning af de pågældende udgifter i medfør af anden lovgivning, herunder efter
sociallovgivningens bestemmelser.
En afgørelse om ophør af ydelser som følge af manglende overholdelse af de forpligtelser, der følger af
bestemmelserne i stk. 11 og 13, vil skulle ændres, så snart udlændingen på ny overholder forpligtelserne. Er
der f.eks. tale om en udlænding, der ikke overholder sin opholdspligt, vil ophøret alene gælde frem til, at
den pågældende på ny begynder at overholde sin opholdspligt. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsens
afgørelse om reduktion af ydelserne i praksis først vil blive truffet på et senere tidspunkt, idet det
forudsætter, at styrelsen nærmere vurderer grundlaget for reduktionen og herefter træffer afgørelse
herom. Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen ikke vil reducere i fremtidige ydelser, men kun i
den indeværende optjeningsperiode. Dog kan en afgørelse række ind i fremtiden, hvis den pågældende
udlænding får reduceret sine ydelser som følge af udeblivelse.
Bestemmelsen i § 42 a, stk. 13, indebærer, at der for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
gælder skærpede regler om økonomiske sanktioner. Det skærpede økonomiske sanktionsregime omfatter
bl.a. udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter § 21 b, dvs. fremmedkrigere, der befinder sig her
i landet på tålt ophold, og udlændinge, der er udvist efter § 25, og som befinder sig her i landet på tålt
ophold.
En fremmedkriger, der ikke er på tålt ophold, og en udlænding, der er udvist efter § 25, men som ikke er på
tålt ophold, vil derimod være omfattet af bestemmelsen i § 42 a, stk. 11, og ikke af det skærpede
økonomiske sanktionsregime i § 42 a, stk. 13.
Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 11-14, kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 13.
8.2.2. Ministeriets overvejelser
Aftalen om finansloven for 2019 på udlændingeområdet indebærer endvidere, at der skal etableres et nyt
udrejsecenter, Udrejsecenter Lindholm, der bl.a. skal varetage indkvarteringen af fremmedkrigere og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det skærpede kontrolregime, som gælder for
kriminelle udviste, også skal omfatte fremmedkrigere, og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, og som opholder sig her i landet i udsendelsesposition.
Som det fremgår af pkt. 8.1.3., er det endvidere ministeriets opfattelse, at det skærpede regime for
økonomiske sanktioner, som gælder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, også skal omfatte
fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25. Derved sikres en bedre
overholdelse af de pålagte kontrolforanstaltninger, og der sendes et klart signal til den enkelte udlænding
113
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
om, at manglende overholdelse ikke accepteres, hvilket bidrager til at forebygge fremtidige overtrædelser
af opholds-, underretnings- og meldepligten.
Den skærpede ordning vil navnlig kunne have konsekvenser for fremmedkrigere, der medvirker til deres
udsendelse, men som endnu ikke er udsendt, og som er pålagt kontrolforpligtelser. Fremmedkrigere, der
ikke medvirker til deres udsendelse, vil derimod som altovervejende hovedregel allerede være afskåret fra
at modtage kontante ydelser, fordi de ikke medvirker til udrejsen. Der vil derfor som udgangspunkt ikke
opstå spørgsmål om økonomiske konsekvenser som følge af manglende overholdelse af opholds-,
underretnings- og meldepligten for denne gruppe af udlændinge. Det samme vil gøre sig gældende for
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25.
8.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne i udlændingeloven om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser ændres
således, at bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 13, fremover også vil skulle omfatte udlændinge,
der opholder sig her i landet som fremmedkrigere, eller som er udvist efter udlændingelovens § 25, og som
er i udsendelsesposition.
Forslaget indebærer, at udbetaling af ydelser vil skulle ophøre, hvis den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt udlændingen ikke overholder
de forpligtelser, der er omfattet af § 42 a, stk. 13. Det bemærkes i den forbindelse, at fremmedkrigere og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, som det klare udgangspunkt fremover vil
skulle være pålagt opholdspligt jf. pkt. 8.1., og at den pågældende vil være indkvarteret i et
indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, og hvor udlændingen derfor modtager
mad i indkvarteringsstedets cafeteria. Det indebærer, at den pågældende udlænding ikke vil skulle
modtage ydelser til dækning af kost, men alene vil kunne modtage en tillægsydelse, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af ydelser vil skulle nedsættes, hvis udlændingen
undtagelsesvist er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der ikke er en vederlagsfri
bespisningsordning. I praksis indebærer dette, at den pågældende alene vil kunne få udbetalt ydelser til
dækning af kost, men ikke lommepenge (tillægsydelse).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
9.
Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
9.1. Straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
9.1.1. Gældende ret
Udlændingelovens kapitel 9 indeholder regler om straf for overtrædelse af bestemmelserne i
udlændingeloven.
114
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 1, at overtrædelse af bl.a. de i medfør af § 34, stk. 3 (meldepligt),
og § 42 a, stk. 8, 2. pkt. (opholdspligt), givne pålæg straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Bestemmelsen i § 60, stk. 1, indebærer bl.a., at en afvist asylansøger, der ikke overholder et pålæg om
meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3, eller et pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42
a, stk. 8, 2. pkt., kan straffes.
Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 2, at overtrædelse af de i medfør af § 34, stk. 4 og 5 (meldepligt),
§ 42 a, stk. 8, 1. pkt. (opholdspligt), og stk. 10 (underretningspligt) givne pålæg straffes med fængsel indtil 1
år og 6 måneder.
Bestemmelsen i § 60, stk. 2, indebærer, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist, der ikke
overholder et pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4 og 5, eller som ikke overholder
pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller underretningspligt efter § 42 a,
stk. 10, kan straffes.
Bestemmelsen i § 60, stk. 2, der blev indført ved lov nr. 189 af 27. februar 2017 om ændring af
udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke
og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang), indebærer, at der gælder en skærpet
strafferamme på 1 år og 6 måneder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der overtræder de
pålagte kontrolforpligtelser.
Det er forudsat i bestemmelsens forarbejder, at straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og
meldepligt for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste som udgangspunkt fastsættes efter et
takstmæssigt fastlagt strafniveau, hvor antallet af overtrædelser som udgangspunkt vil være afgørende for
den konkret udmålte straf, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 51 som fremsat, side 13.
Det er endvidere forudsat, at det anses som en skærpende omstændighed i forbindelse med
strafudmålingen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten, hvis udlændingen tidligere
har været dømt for overtrædelse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpelse i
gentagelsestilfælde er som udgangspunkt forudsat fastsat efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, som
fremgår af bilaget til lovforslaget, hvoraf det også fremgår, hvilke skærpelser af straf der som udgangspunkt
skal idømmes i gentagelsestilfælde.
Straffastsættelsen beror ligesom i andre straffesager på domstolenes konkrete vurdering af forholdets
karakter og grovhed sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder oplysninger om den
tiltaltes personlige forhold.
Er en udlænding tidligere straffet for overtrædelse af et pålæg om opholds-, underretnings- eller
meldepligt, kan det efter den almindelige bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 1, indgå som en skærpende
omstændighed ved straffens fastsættelse i gentagelsestilfælde.
Som eksempler fra praksis kan nævnes følgende domme:
115
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Retten i Hernings dom af 13. marts 2018, hvor en kriminel udvist blev idømt 20 dages fængsel for
overtrædelse af opholds- og meldepligten. Udlændingen havde overtrådt sin opholdspligt i 17 dage og sin
meldepligt i 110 tilfælde. Overtrædelserne af opholdspligten var begået i 2016, dvs. før strafskærpelsen i
udlændingelovens § 60, stk. 2, trådte i kraft den 1. marts 2017. 36 af overtrædelserne af meldepligten var
begået forud for strafskærpelsen, mens de resterende 74 overtrædelser var begået efter strafskærpelsen
trådte i kraft den 1. marts 2017. Retten bemærkede, at straffen var takstmæssig, og at der ikke var behov
for at regulere den i op- eller nedadgående retning.
Retten i Hernings dom af 30. august 2018, hvor en kriminel udvist blev idømt 50 dages fængsel, for
overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten. Udlændingen havde overtrådt sin opholdspligt i
379 dage, sin underretningspligt i 378 tilfælde og sin meldepligt i 157 tilfælde. Alle overtrædelserne var
begået efter strafskærpelsen trådte i kraft den 1. marts 2017. Retten lagde vægt på omfanget af
overtrædelserne. Vestre Landsret stadfæstede den 17. oktober 2018 byrettens dom.
Retten i Hernings dom af 4. september 2018, hvor en udlænding på tålt ophold blev idømt 7 dages fængsel
for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten. Udlændingen havde overtrådt sin
opholdspligt i 1 dag, sin underretningspligt i 2 tilfælde og sin meldepligt i 6 tilfælde. Alle overtrædelserne
var begået efter strafskærpelsen trådte i kraft den 1. marts 2017. Retten lagde vægt på antallet af
overtrædelserne.
Retten i Hernings dom af 8. oktober 2018, hvor en udlænding på tålt ophold blev idømt 20 dages fængsel
for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten. Udlændingen havde overtrådt sin
opholdspligt i 38 dage, sin underretningspligt i 4 tilfælde og sin meldepligt i 55 tilfælde. Alle
overtrædelserne var begået efter strafskærpelsen trådte i kraft den 1. marts 2017. Retten lagde vægt på, at
udlændingen havde overtrådt sine forpligtelser i alt 97 gange.
Der er ikke i dag i straffeloven fastsat regler om overtrædelse af pålagt opholds-, underretnings- og
meldepligt.
9.1.2. Ministeriets overvejelser
Aftalen om finansloven for 2019 på udlændingeområdet indebærer, at der skal etableres et nyt
udrejsecenter, Udrejsecenter Lindholm, der bl.a. skal varetage indkvarteringen af udlændinge på tålt
ophold, kriminelle udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens §
25.
Aftalen indebærer endvidere, at der skal ske en skærpelse af straffen for bl.a. udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, der overtræder den pålagte opholds-, underretnings- og meldepligt.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at straffen for manglende overholdelse af et pålæg om
opholds-, underretnings- og meldepligt bør skærpes væsentligt for udlændinge på tålt ophold, kriminelle
udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25.
Den skærpede straf vil omfatte en skærpelse af strafudmålingsniveauet og en forhøjelse af strafferammen i
udlændingelovens § 60, stk. 2.
116
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Et skærpet strafudmålingsniveau og en forhøjet strafferammevil efter ministeriets opfattelse medvirke til at
sikre, at det har klare konsekvenser, hvis en udlænding ikke overholder de pålagte kontrolforanstaltninger.
Det skærpede strafniveau skal bidrage til at forhindre overtrædelser af forpligtelserne og dermed sikre, at
Udlændingestyrelsen og politiet løbende får oplysninger til brug for myndighedernes kontrol med de
udlændinge, der er pålagt kontrolforanstaltninger.
Under hensyn til, at opholdspligt er en daglig pligt, at underretningspligten skal opfyldes dagligt, og at
meldepligt skal afvikles flere eller alle dage ugentligt, vurderes det fortsat hensigtsmæssigt at indrette en
eventuel skærpelse af reglerne således, at straffen udmåles i forhold til, hvor mange overtrædelser af
opholds-, underretnings- og meldepligt en udlænding på tålt ophold, kriminel udvist, fremmedkriger eller
udlænding, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, har begået.
Efter den hidtil gældende ordning fastsættes straffen ud fra det samlede antal overtrædelser, uanset over
hvor lang en periode overtrædelserne har fundet sted. Den foreslåede ændring indebærer, at straffen
fastsættes ud fra antallet af overtrædelser inden for en kalendermåned.
Formålet er hermed at understrege, at den enkelte udlænding løbende har pligt til at overholde de pålagte
kontrolforanstaltninger og samtidig sikre, at det også har konsekvenser, hvis en udlænding løbende
overtræder de pålagte kontrolforanstaltninger et mindre antal gange.
Den skærpede straf skal omfatte de grupper af udlændinge, der er omfattet af det skærpede
kontrolregime, dvs. pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6,
§ 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og stk. 10. Det omfatter som hidtil udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste. Det vil endvidere i medfør af dette lovforslag skulle omfatte de grupper af fremmedkrigere og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, som nu foreslås omfattet af det skærpede
kontrolregime.
De foreslåede skærpede strafniveauer og den foreslåede forhøjede strafferamme i udlændingeloven
foreslås gennemført over to omgange for dermed at sikre, at der er den fornødne kapacitet i
kriminalforsorgen. Den første del af strafskærpelserne foreslås at træde i kraft i den 1. juni 2019, mens de
yderligere strafskærpelser, herunder en forhøjet strafferamme, foreslås at træde i kraft den 1. juni 2021.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at der er behov for en selvstændig skærpelse af straffen for særligt
grove tilfælde af overtrædelse af kontrolforpligtelserne. Det foreslås derfor, at der indsættes en
bestemmelse i straffeloven med en højere strafferamme end strafferammen i udlændingelovens § 60, stk.
2. Den forhøjede strafferamme vil give mulighed for at idømme højere straf for de særligt grove tilfælde af
overtrædelser af en pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt. Indsættelsen i straffeloven af en regel
om særligt grove tilfælde af overtrædelser af en pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt vil samtidig
være en markering af, at forholdet har en sådan strafværdighed, at det skal straffes efter straffeloven og
ikke blot efter bestemmelserne i udlændingeloven.
117
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
9.1.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der inden for den gældende strafferamme i udlændingelovens § 60, stk. 2, på 1 år og 6
måneder skal ske en betydelig skærpelse af strafniveauet for overtrædelse af opholds-, underretnings- og
meldepligt i forhold til det gældende strafniveau.
Strafskærpelserne foreslås i første omgang at træde i kraft for overtrædelser af kontrolforpligtelser, der er
begået efter den 1. juni 2019. Strafudmålingen forud for denne dato skal således ske efter de hidtil
gældende takstmæssige niveauer.
Det foreslås endvidere, at strafniveauet skærpes yderligere for overtrædelse af kontrolforpligtelser, der er
begået efter den 1. juni 2021. Det foreslås samtidig, at strafferammen i udlændingelovens § 60, stk. 2,
forhøjes fra 1 år og 6 måneder til 2 år.
Med forslagene forudsættes det, at straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten
som nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2, fortsat som udgangspunkt fastsættes efter et takstmæssigt
fastlagt strafniveau, hvor antallet af overtrædelser som udgangspunkt vil være afgørende for den konkret
udmålte straf, jf. lovforslagets bilag 1 og 2.
Det betyder f.eks., at udgangspunktet for strafudmålingen fra den 1. juni 2019 for henholdsvis 6-9
overtrædelser pr. kalendermåned i førstegangstilfælde vil være 40 dages fængsel. Det betyder også, at der i
andengangstilfælde eksempelvis vil være tale om en fængselsstraf i 50 dage for 6-9 overtrædelser pr.
kalendermåned, ligesom der i fjerdegangstilfælde vil være tale om en fængselsstraf i 3 måneder for det
samme antal overtrædelser pr. måned.
Udgangspunktet for strafudmålingen vil fra den 1. juni 2021 være 60 dages fængsel for 6-9 overtrædelser
pr. kalendermåned i førstegangstilfælde. I andengangstilfælde vil straffen være 3 måneders fængsel for 6-9
overtrædelser pr. kalendermåned, mens straffen i fjerdegangstilfælde vil være 9 måneders fængsel for
samme antal overtrædelser pr. kalendermåned.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bilag 1 og 2.
Det gælder for begge de foreslåede skærpelser, at der allerede ved 10 overtrædelser inden for en
kalendermåned sker en skærpelse af straffen. Der foreslås ikke i de takstmæssige strafniveauer fastsat en
yderligere skærpelse af straffen ved et højere antal overtrædelser inden for en kalendermåned. Dette skal
ses i sammenhæng med, at der allerede sker en markant skærpelse af straffen ved 10 overtrædelser eller
derover, og at straffastsættelsen fremover sker på grundlag af overtrædelser pr. kalendermåned. Fordeler
overtrædelserne sig over flere måneder, vil den pågældende udlænding skulle idømmes straf for hver
kalendermåned, jf. nærmere nedenfor.
Hvis antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, eller hvis der er tale
om 5. gangstilfælde eller derover, vil der dog kunne fastsættes en højere straf end dem, som fremgår af de
takstmæssige strafniveauer.
118
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det forudsættes endvidere som hidtil, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten eller
underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Hvis både opholds-, underretnings- og
meldepligten overtrædes i en dag, svarer dette derfor til tre overtrædelser.
Fastsættelse af straffen for en udlænding, der i flere kalendermåneder har begået et større antal
overtrædelser af opholds-, underretnings- eller meldepligten, vil skulle ske efter den almindelige
bestemmelse i straffelovens § 88, hvorefter der fastsættes en fælles straf inden for den foreskrevne
strafferamme, hvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser. Det betyder, at
en udlænding, der har begået flere overtrædelser af en pålagt opholds-, underretnings- og/eller meldepligt,
som skal pådømmes under samme sag, skal have en fælles straf, som ligger inden for den strafferamme,
som gælder for overtrædelse af en pålagt opholds-, underretnings- og/eller meldepligt.
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 143, hvorefter den, som under
særligt skærpende omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2, straffes
med fængsel i indtil 4 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal
overtrædelser over en længere periode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for overtrædelse af en
pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt. Bestemmelsen er alene en overbygning på
straffebestemmelsen i udlændingelovens § 60, stk. 2.
Der vil eksempelvis kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, som er
pålagt alle tre typer af kontrolforpligtelser, i en periode på flere måneder slet ikke opholder sig på det
indkvarteringssted, som udlændingen er pålagt at opholde sig på efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
hvorved den pågældende som udgangspunkt dagligt i hele perioden overtræder alle tre typer af
kontrolforpligtelser. En sådan situation vil kunne medføre, at den pågældende op mod flere hundrede
gange overtræder de givne pålæg og vil derfor falde ind under den foreslåede bestemmelses
anvendelsesområde.
Der vil ligeledes kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, der er pålagt
opholds-, underretnings- og meldepligt, tidligere adskillige gange er blevet dømt for overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligt.
Særligt for så vidt angår de grupper af fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, og som nu foreslås omfattet af det skærpede kontrolregime bemærkes, at det
skærpede kontrolregime foreslås at træde i kraft den 1. marts 2019. Det forslås i den forbindelse, at de
pågældende fra den 1. marts 2019 bliver omfattet af de gældende strafferegler, således at de fra det
tidspunkt kan straffes for manglende overholdelse svarende til udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste.
119
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23 og 24 og § 10, stk. 2 og 3.
10. Løsladelse med henblik på straksudsendelse
10.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 62 a kan kriminalforsorgsområdet efter indstilling fra politiet bestemme, at en
udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42
a, stk. 8, 1. pkt. eller 10, dvs. opholds-, underretnings- eller meldepligten, skal løslades med henblik på
straksudsendelse, uanset at straffen ikke er helt afsonet.
Bestemmelsen giver mulighed for, at kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at en udlænding kan
løslades med henblik på straks at blive udsendt af Danmark (løsladelse med henblik på straksudsendelse).
Der kan således ske udsendelse af den pågældende udlænding, også selv om straffen for overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligten endnu ikke er helt afsonet.
Løsladelse ved straksudsendelse indebærer, at udlændingen ikke skal afsone yderligere fængselsstraf for
overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten.
Er den pågældende endnu ikke påbegyndt strafafsoning, vil der kunne ske frihedsberøvelse efter § 36 i
udlændingeloven frem mod straffuldbyrdelsens iværksættelse.
Det er en forudsætning, at der er opstået mulighed for at gennemføre en faktisk udsendelse af
udlændingen. Der vil således kunne ske løsladelse med henblik på straksudsendelse, hvis der er udsigt til, at
udsendelse af udlændingen rent faktisk kan gennemføres.
Hvis det viser sig, at udsendelsen ikke kan gennemføres, vil den pågældende udlænding skulle tilbageføres
til fortsat afsoning af den idømte straf.
Der kan efter § 62 a ikke ske løsladelse med henblik på straksudsendelse i tilfælde, hvor udlændingen
afsoner fængselsstraf for overtrædelse af anden lovgivning. Hvis en udlænding således afsoner en dom for
overtrædelse af opholdspligt og vold, vil der ikke kunne ske løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Efter § 62 a, stk. 2, vil straffuldbyrdelsen skulle genoptages, hvis udlændingen efter udsendelsen
–
uanset
et eventuelt indrejseforbud
–
på ny måtte indrejse i landet.
Straffuldbyrdelsen vil skulle genoptages, hvis udlændingen på ny indrejser i landet inden for 5 år, efter at
straksudsendelsen er gennemført. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 200 af 27.
februar 2017 om løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 62 a omfatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
120
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
10.2. Ministeriets overvejelser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at muligheden for straksløsladelse, som i dag
omfatter kriminelle udviste, der skal udsendes af landet, og udlændinge på tålt ophold, også skal omfatte
fremmedkrigere, der skal udsendes af Danmark, og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens
§ 25, og som skal udsendes af Danmark.
Der er her tale om udlændinge, som skal udsendes af landet, og afsoning af en idømt straf for overtrædelse
af opholds-, underretnings- eller meldepligt skal ikke hindre, at en udsendelse kan gennemføres, såfremt
der opstår mulighed herfor.
Det er ministeriets opfattelse, at hensynet til at udsende udlændingen af landet vejer tungere end hensynet
til, at den pågældende udlænding skal afsone sin straf for overtrædelse af de udlændingeretlige
forpligtelser, der netop er fastsat med henblik på at sikre, at myndighederne har kendskab til den
pågældendes opholdssted, således at der kan ske udsendelse, når muligheden herfor opstår.
Den foreslåede udvidelse af reglerne om straksløsladelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede
skærpelse af kontrollen med de nævnte grupper af udlændinge, jf. pkt. 8, og den foreslåede skærpelse af
straffen for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, jf. pkt. 9.
10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kriminalforsorgsområdet efter indstilling fra politiet kan bestemme, at en fremmedkriger,
der kan udsendes af Danmark, men som endnu ikke er udrejst eller udsendt, og som er idømt fængselsstraf
for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 6, eller § 42 a, stk. 8, eller stk. 10, dvs. overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligten, skal løslades med henblik på at blive udsendt straks, hvis
muligheden herfor opstår, uanset at straffen ikke er helt eller delvist afsonet. Tilsvarende foreslås at gælde
for en udlænding, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25.
Fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, vil således kunne
straksløslades i medfør af udlændingelovens § 62 a, hvilket indebærer, at udlændingen ikke vil skulle afsone
yderligere fængselsstraf for overtrædelse af opholds-, underretnings-, eller meldepligten, hvis der er
opstået mulighed for at gennemføre en udsendelse af udlændingen og det er en forudsætning for
løsladelse, at udsendelsen rent faktisk gennemføres.
Hvis det viser sig, at udsendelsen ikke kan gennemføres, vil den pågældende udlænding således ikke skulle
være at anse som løsladt og vil umiddelbart kunne tilbageføres til fortsat afsoning af den idømte straf.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25.
11. Flytning af afviste asylansøgeres opholdspligt som følge af kriminalitet på og omkring
indkvarteringsstedet
121
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
11.1. Gældende ret
11.1.1. Opholdspligt
Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., at hvis politiet drager omsorg for en udlændings
udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, skal Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler
derimod, bestemme, at udlændingen skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted (opholdspligt).
Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen skal pålægge afviste asylansøgere og andre udlændinge
uden lovligt ophold at tage ophold på et udrejsecenter eller på et andet indkvarteringssted, hvis de
pågældende ikke medvirker til udrejsen, og hvis der ikke er grundlag for frihedsberøvelse med henblik på
udsendelse. Pålæg om opholdspligt vil skulle gives til afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt
ophold, som ikke kan frihedsberøves med henblik på udsendelse. Det vil navnlig omfatte udlændinge, hvor
der ikke er udsigt til tvangsmæssig udsendelse.
Pålægget om opholdspligt skal så vidt muligt meddeles, så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er
udrejst i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, og at der ikke er grundlag for frihedsberøvelse. Det
er politiet
–
på baggrund af politiets vurdering af, om den pågældende medvirker til udrejsen
–
der
indstiller til Udlændingestyrelsen, at den pågældende pålægges opholdspligt på et udrejsecenter.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., indebærer, at pålæg om opholdspligt skal gives,
medmindre særlige grunde taler derimod. Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende på grund af
sygdom har behov for at opholde sig på et indkvarteringssted, der ligger nær behandlingsmuligheder mv.
Der kan endvidere i ganske særlige tilfælde være hensyn til familielivet, som gør, at den pågældende ikke
skal meddeles pålæg om opholdspligt.
Hvis en udlænding ikke efterkommer et pålæg efter § 42 a, stk. 8, 2. pkt., om at tage ophold på f.eks. et
udrejsecenter, kan den pågældende frihedsberøves, jf. § 36, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen indebærer, at
politiet under anvendelse af frihedsberøvelse kan overføre en udlænding til det af Udlændingestyrelsen
bestemte opholdssted. Ved overtrædelse af pålægget kan udlændingen desuden straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel i 1 år, jf. § 60, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdspligt vil være en selvstændig afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Afgørelsen kan ikke påklages.
Afviste asylansøgere, der er pålagt opholdspligt, vil i dag være indkvarteret på enten Udrejsecenter
Kærshovedgård (enlige på 18 år eller derover) eller Udrejsecenter Sjælsmark (familier).
11.1.2. Den almindelige indkvarteringsregel
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., som er den almindelige indkvarteringsregel, at
Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen af de udlændinge, der er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3 (anvisning af indkvartering). Dette
gælder udlændinge på processuelt ophold og udlændinge uden lovligt ophold.
122
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 42 a, stk. 7, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L
130 som fremsat s. 33, at Udlændingestyrelsen efter bestemmelsen vil kunne bestemme, at der vil skulle
ske flytning af en udlænding fra et center til et andet. Af forarbejderne fremgår det videre, at det ikke er
muligt udtømmende at angive de hensyn, som kan begrunde en flytning. En flytning vil således bl.a. kunne
være begrundet i den almindelige indkvarteringssituation, herunder Udlændingestyrelsens ønske om en
mere effektiv udnyttelse af centerkapaciteten. Hertil kommer, at almindelige ordenshensyn også vil kunne
begrunde en flytning. Der kan være opstået modsætningsforhold mellem udlændinge på et center, som
nødvendiggør en flytning, ligesom en flytning kan være nødvendig, hvis en udlænding f.eks. har udvist
voldelig og truende adfærd over for personalet.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske flytning, beror således på en mere skønsmæssig vurdering, hvor
Udlændingestyrelsen kan inddrage en række forskellige hensyn.
Beslutning om anvisning af indkvarteringssted og beslutning om flytning af en udlænding fra et
indkvarteringssted til et andet, der som udgangspunkt også sker ved anvisning, vil have karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed.
Hvis en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning om indkvartering, kan
Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., pålægge udlændingen at tage ophold på et
indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse (flyttepåbud). Et pålæg om at tage
ophold vil, modsat en beslutning om flytning, være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket
indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages.
Udlændingestyrelsens afgørelser om flyttepåbud kan ikke påklages.
Overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 3. pkt., kan efter udlændingelovens § 60, stk. 1, straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., at en sådan udlænding ikke gennem voldelig eller
truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for
udlændinge, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, må lægge hindringer i
vejen for udførelsen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden
på indkvarteringsstedet.
Overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 4. pkt., kan efter udlændingelovens § 60, stk. 1, straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Det fremgår desuden af § 25 a, at en
udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises,
hvis den pågældende er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 4. pkt., jf. § 60, stk. 1.
11.2. Ministeriets overvejelser
Som anført under afsnit 1 skal der som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2019, etableres et nyt
udrejsecenter, Udrejsecenter Lindholm, som bl.a. skal varetage indkvartering af afviste asylansøgere, som
er indkvarteret på et udrejsecenter, og som straffes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, lov om
knive og blankvåben m.v. eller lov om euforiserende stoffer på eller omkring udrejsecentret.
123
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter aftalen om finansloven skal der således indføres en ordning, hvorefter udlændinge, der opholder sig
her i landet som afviste asylansøgere, skal flyttes fra det udrejsecenter, hvor den pågældende er
indkvarteret, til Udrejsecenter Lindholm, hvis udlændingen straffes for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven, lov om knive og blankvåben m.v. eller lov om euforiserende stoffer på eller omkring et
udrejsecenter.
Som det er i dag, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om opholdspligt og fastsætter i den forbindelse
stedet for opholdspligtens afvikling, dvs. på hvilket udrejsecenter den pågældende skal indkvarteres. Det er
i den forbindelse udgangspunktet, at Udlændingestyrelsen pålægger afviste asylansøgere og andre
udlændinge uden lovligt ophold opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Ordningen for de udlændinge, der fremover skal flyttes fra Udrejsecenter Kærshovedgård til Udrejsecenter
Lindholm, bør derfor efter ministeriets opfattelse indrettes i overensstemmelse med denne almindelige
ordning, hvorefter stedet for opholdspligtens afvikling fastsættes som led i en afgørelse om opholdspligt.
Ordningen bør derfor udmøntes således, at Udlændingestyrelsen
–
uanset at den pågældende allerede er
pålagt opholdspligt
–
træffer afgørelse om pålæg af opholdspligt, såfremt den pågældende udlænding
straffes for overtrædelse af de nævnte love, og som følge heraf
–
eventuelt efter udståelse af straf
–
skal
indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm. Denne ordning vil som udgangspunkt også svare til den ordning,
der gælder for andre udlændinge på Udrejsecenter Kærshovedgård, som udvises efter udlændingelovens
§§ 22-24, og som derfor pålægges opholdspligt efter den særlige bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 8, 1. pkt., om opholdspligt for kriminelle udviste, uanset at den pågældende allerede er pålagt
opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 3. pkt.
Den foreslåede ordning indebærer, at der gives Udlændingestyrelsen en adgang til i særlige tilfælde at
undlade pålæg af opholdspligt efter den foreslåede bestemmelse og som konsekvens heraf flytning til
Udrejsecenter Lindholm.
Det bemærkes, at de pågældende udlændinge, der skal overflyttes vil være pålagt opholds- og meldepligt.
Det forudsættes, at de pågældende også efter overflytningen
–
foruden opholdspligt
–
også vil være pålagt
meldepligt, og at meldepligten forudsættes afviklet i samme omfang som hidtil. De pågældende vil ikke
være omfattet af de skærpede kontrolregime, som vil gælde for de øvrige beboere på Udrejsecenter
Lindholm.
11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler herimod, bestemmer, at en
udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 8, 2. pkt., og som straffes med betinget eller ubetinget
fængselsstraf, anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse eller
bødestraf for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og blankvåben
mv. eller lov om euforiserende stoffer for et forhold, der er begået på eller i nærheden af det
indkvarteringssted, hvor udlændingen er pålagt at tage ophold, skal tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted. Det foreslås endvidere, at den foreslåede bestemmelse ikke finder anvendelse for
udlændinge, der efter den foreslåede bestemmelse er pålagt at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted.
124
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Med bestemt indkvarteringssted sigtes der i den forbindelse til Udrejsecenter Lindholm. Det bemærkes, at
den foreslåede ordning som konsekvens heraf først vil træde i kraft samtidig med ibrugtagelsen af
Udrejsecenter Lindholm.
Den nævnte gruppe vil som udgangspunkt allerede være pålagt opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 2. pkt.
Det foreslås, at ordningen etableres således, at politiet skal indstille til Udlændingestyrelsen, at en
udlænding, der er pålagt opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 2 pkt., fremadrettet pålægges opholdspligt efter
den foreslåede bestemmelse og som konsekvens heraf indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm, hvis
udlændingen straffes for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og
blankvåben mv. eller lov om euforiserende stoffer og overtrædelsen er begået på eller omkring det
indkvarteringsstedet, hvor udlændingen er pålagt opholdspligt.
Ordningen foreslås i overensstemmelse med de i finanslovsaftalen fastlagte kriterier for Udrejsecenter
Lindholm alene anvendt på afviste asylansøgere på 18 år eller derover. Ordningen foreslås ikke anvendt på
personer, som bor sammen med deres familier, og som i dag er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark.
Begår en afvist asylansøger kriminalitet, der medfører, at den pågældende udvises ved dom efter §§ 22-24 i
udlændingeloven, vil Udlændingestyrelsen som hidtil skulle træffe afgørelse om pålæg af opholdspligt efter
§ 42 a, stk. 8, 1. pkt., og den pågældende vil herefter falde ind under kategorien kriminel udvist.
Udlændingen vil herefter i forbindelse med pålæg af opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 1. pkt. blive pålagt
opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm.
Den foreslåede ordning vil alene omfatte afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udrejse, og som
er indkvarteret på et udrejsecenter. Påbegynder en afvist asylansøger, der er pålagt opholdspligt på
Udrejsecenter Lindholm at medvirke, og vurderer politiet, at der er tale om reel medvirken, vil den
pågældende dog ikke blive flyttet til et hjemrejsecenter, da en udrejse som udgangspunkt må anses for
nært forestående. Den pågældende vil dog få ophævet den pålagte opholdspligt og meldepligt. Er det i
særlige tilfælde ikke umiddelbart muligt for udlændingen at udrejse, og skyldes dette ikke udlændingens
egne forhold, vil den pågældende dog skulle flyttes til et hjemrejsecenter.
Den foreslåede ordning indebærer, at Udlændingestyrelsen skal undlade at træffe afgørelse om
opholdspligt efter den foreslåede bestemmelse, såfremt der foreligger særlige grunde. Sådan særlige
grunde omfatter bl.a. grupper af udlændinge, hvor der er udsigt til, at udsendelse kan ske hurtigt.
Den foreslåede ordning vil således ikke omfatte udlændinge, der skal overføres til en anden medlemsstat
efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger
eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) og udlændinge omfattet af den såkaldte
åbenbart grundløs haster-procedure. Karakteren af de to procedurer betyder, at det normalt er muligt
meget hurtigt at udsende eller overføre udlændingen til et andet land, og at det derfor som det klare
udgangspunkt vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at de pågældende udlændinge flyttes.
En udlænding, der pålægges opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm, vil fortsat skulle pålægges meldepligt
på udrejsecentret. Kompetencen til at træffe afgørelse om meldepligt henhører under politiet.
125
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En udlænding, der pålægges opholds- og meldepligt på udrejsecentret, men som ikke flytter, vil kunne
straffes for manglende overholdelse af de pålagte forpligtelser efter udlændingelovens § 60, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.
12. Varetægtsfængsling
12.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at
den pågældende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og lovovertrædelsen
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Det kræves endvidere, at der er
bestemte grunde til at antage, at der er fare for, at den sigtede enten vil unddrage sig retsforfølgningen
eller fuldbyrdelsen (nr. 1), på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af samme beskaffenhed (nr. 2) eller vil
vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre (nr. 3).
Endvidere kan der efter bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 2, ske varetægtsfængsling, når hensynet
til retshåndhævelsen kræver det, såfremt der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
vedkommende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover (nr.
1), eller har gjort sig skyldig i overtrædelse af en række nærmere angivne straffelovsbestemmelser (f.eks.
§§ 244-246 om vold), såfremt lovovertrædelsen kan ventes at medføre en ubetinget dom på fængsel i
mindst 60 dage (nr. 2).
Det følger endvidere af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis
lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis
frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.
Det er retten, der træffer afgørelse om varetægtsfængsling, mens kriminalforsorgsområdet varetager den
centrale gennemførelse af varetægtsopholdet.
Forholdene under varetægtsfængslingen reguleres af retsplejeloven og de forskrifter, der er udstedt i
medfør heraf, herunder varetægtsbekendtgørelsen.
Efter udlændingelovens § 35 kan en udlænding varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse
varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under
eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes, og når udlændingen ikke har
fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre udvisning efter §§ 22-24, eller når udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud.
Bestemmelsen i § 35 har til formål at sikre, at der kan ske varetægtsfængsling med henblik på at sikre
udlændingens tilstedeværelse, uanset at betingelserne efter retsplejelovens § 762 ikke er opfyldt.
Efter udlændingelovens § 35 a kan en udlænding, der gentagne gange har overtrådt et pålæg om opholds-,
underretnings- eller meldepligt, varetægtsfængsles, uanset at betingelserne efter retsplejelovens § 762 ikke
er opfyldt.
126
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Bestemmelsen i § 35 a omfatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Ved gentagne overtrædelser forstås, at den pågældende slet ikke overholder eller i væsentlig grad
misligholder sine forpligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsentlig grad misligholder sine
forpligtelser, vil bero på en individuel og konkret vurdering.
Bestemmelsen i § 35 a har til formål at sikre, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste på
baggrund af den særlige fængslingsbestemmelse i udlændingeloven på et tidligere tidspunkt bliver stillet
for en dommer og forhindres i at begå fortsat kriminalitet. Varetægtsfængslingen har således til formål at
sikre, at der hurtigt gribes ind, hvis en udlænding på grov vis ikke overholder sin opholds-, underretnings-
eller meldepligt.
Bestemmelsen i § 35 a er således tænkt som en særlig adgang til varetægtsfængsling, som supplerer de
gældende regler i retsplejeloven. I sager om overtrædelse af opholds-, underretnings- eller meldepligten vil
retsplejelovens indikationskrav, dvs. kravet til indgrebets betydning for efterforskningen, formentlig ikke
være opfyldt i en række tilfælde. Der vil således være en række sager, hvor der ikke vil være fare for, at
udlændingen forsøger at unddrage sig retsforfølgningen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Herudover
vil der være en række sager, hvor der ikke er kollisionsfare, da der i de fleste sager primært vil være tale om
tekniske beviser, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Det vil endvidere ikke kunne udelukkes, at der vil
være en række sager, hvor kravet til gentagelsesfare ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.
Der skønnes derfor at kunne være sager, hvor de gældende regler i retsplejeloven om varetægtsfængsling
ikke vil kunne finde anvendelse.
Det er forudsat i bestemmelsens forarbejder, at den periode, som retten skal vurdere overtrædelsernes
omfang over, skal være op til 4 måneder, når der er tale om udlændinge, der ikke tidligere er dømt for
overtrædelse af kontrolforanstaltninger, mens perioden skal være op til 2 måneder, når der er tale om
udlændinge, der tidligere er dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne.
Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne overtrædelser inden for de nævnte perioder, forudsættes
det i bestemmelsens forarbejder, at der er tale om overtrædelser af et sådant omfang, at den pågældende
vil kunne straffes med fængsel i mere end 30 dage.
12.2. Ministeriets overvejelser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den særlige fængslingsbestemmelse i
udlændingelovens § 35 a, hvorefter der kan ske varetægtsfængsling af udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, der overtræder deres opholds-, underretnings- og meldepligt gentagne gange, skal
skærpes i lyset af, at straffen for overtrædelse af kontrolforpligtelserne foreslås skærpet og fremover vil
fastsættes på grundlag af antallet af overtrædelser inden for en kalendermåned. De foreslåede
strafskærpelser har til formål at sikre, at det hurtigt har konsekvenser for den enkelte udlænding, der ikke
overholder de pålagte forpligtelser, og det bør derfor også sikres, at der hurtigere end i dag kan ske
varetægtsfængsling
127
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det er således ministeriets opfattelse, at den periode, som retten skal vurdere overtrædelsernes omfang
over, skal være kortere end de 4 måneder i førstegangstilfælde og 2 måneder i andengangstilfælde, der er
udgangspunktet i dag.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 35 a fremover
også bør omfatte udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, eller som er udvist i
medfør af udlændingelovens § 25, henset til, at fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, også omfattes af det skærpede kontrolregime og den foreslåede strafskærpelse,
som gælder udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre bestemmelsen om varetægtsfængsling i udlændingelovens § 35 a, således at
udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, jf. § 21 b, og udlændinge, der er udvist i
medfør af udlændingelovens § 25, omfattes af bestemmelsen.
Det foreslås i den forbindelse i øvrigt at affatte udlændingelovens § 35 a på ny. Nyaffattelsen har til formål
at give mulighed for at ændre den periode, over hvilken retten skal vurdere overtrædelsernes omfang, i
forbindelse med en kendelse om varetægtsfængsling.
Der vil fortsat gælde samme mistankekrav, som gælder for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762,
stk. 1, og der vil således fortsat stilles krav om, at der er begrundet mistanke om, at udlændingen har
begået gentagne overtrædelser af udlændingelovens § 34, stk. 4, 5 eller 6, § 42 a, stk. 8, eller § 42 a, stk. 10.
Ved gentagne overtrædelser forstås som hidtil, at den pågældende slet ikke overholder eller i væsentlig
grad misligholder sine forpligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsentlig grad misligholder
sine forpligtelser, vil bero på en individuel og konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Bestemmelsen forudsættes som hidtil udmøntet således, at retten skal vurdere overtrædelsernes omfang
over en vis periode. Det forudsættes i den forbindelse, at overtrædelsernes omfang fremover vil skulle
vurderes inden for en periode på 2 måneder, hvis der er tale om en udlænding, der ikke tidligere er i dømt
straf for overtrædelser af kontrolforpligtelserne. Er der tale om, at den pågældende tidligere har været
dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil der skulle mindre til, og perioden vil derfor være
kortere og op til 1 måned. Som hidtil vil én overtrædelse svare til én overtrædelse af meldepligten eller
underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Hvis både opholdspligten, meldepligten
og underretningspligten overtrædes på én dag, vil dette som hidtil som udgangspunkt svare til tre
overtrædelser.
Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne overtrædelser inden for de nævnte perioder, vil det fortsat
være forudsat, at der er tale om overtrædelser af et sådant omfang, at den pågældende vil kunne straffes
med fængsel i mere end 30 dage.
I det omfang § 35 a ikke finder anvendelse, vil der fortsat kunne ske varetægtsfængsling efter
retsplejelovens § 762, stk. 1 og 2, ligesom der også kan ske varetægtsfængsling efter § 35 i
128
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændingeloven eller frihedsberøvelse efter § 36 i udlændingeloven, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
13. Afskaffelse af mulighed for afsoning og varetægtsfængsling i fodlænke
13.1. Gældende ret
13.1.1. Varetægtsfængsling på bopælen i indkvarteringsstedet
Reglerne om udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvistes mulighed for varetægtsfængsling på
bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol blev indført ved lov nr. 189 af 27.
februar 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket
kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt,
skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang).
Efter udlændingelovens § 35 a, stk. 1, kan en udlænding varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke
om, at udlændingen gentagne gange har overtrådt pålæg, der er meddelt udlændingen efter
udlændingelovens § 34, stk. 4, § 34, stk. 5 (meldepligt), § 42 a, stk. 8, 1. pkt. (opholdspligt), eller § 42 a, stk.
10 (underretningspligt). Efter bestemmelsens stk. 2 finder retsplejelovens bestemmelser om
varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, i øvrigt anvendelse.
Efter udlændingelovens § 35 b, stk. 1, træffer retten, såfremt betingelserne for anvendelse af
varetægtsfængsling efter § 35 a er til stede, og hvis sigtede samtykker heri, bestemmelse om anbringelse af
udlændingen på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, medmindre særlige
forhold taler herimod.
Bestemmelsen i § 35 b, stk. 1, indebærer, at udlændinge, der varetægtsfængsles efter udlændingelovens §
35 a, som udgangspunkt varetægtsfængsles på bopælen i indkvarteringsstedet med fodlænke. Når
udlændingen samtykker til varetægtsfængslingen på bopælen i indkvarteringsstedet, samtykker
udlændingen ligeledes til, at kriminalforsorgsområdet kan skaffe sig adgang til bopælen for at varetage
opgaven med kontrol.
Efter udlændingelovens § 35 b, stk. 2, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling
med justitsministeren regler om varetægtsfængslingens iværksættelse og gennemførelse og om anvendelse
af elektronisk overvågning, herunder karakteren af elektronisk kontrol m.v.
Der er i bekendtgørelse nr. 1198 af 2. november 2017 om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og kontrol fastsat nærmere regler om varetægtsfængsling med fodlænke på
indkvarteringsstedet.
13.1.2. Afsoning med fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet
Reglerne om fuldbyrdelse af straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol,
der gælder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste blev ligeledes indført ved lov nr. 189 af 27.
129
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
februar 2017, som i kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven. Reglerne i kapitel 13 b indebærer, at udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste, der er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af
udlændingelovens regler om opholds-, underretnings- eller meldepligt, som udgangspunkt skal afsone en
del af straffen med fodlænke på indkvarteringsstedet.
Formålet med reglerne om afsoning med fodlænke er bl.a., at den enkelte udlænding skal afsone i det
udrejsecenter, hvor den pågældende i øvrigt er pålagt at tage ophold, således at den pågældende under
afsoningen gradvist tilpasser og vænner sig til forholdene på indkvarteringsstedet.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 g bestemmer justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, at en
udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42
a, stk. 8, 1. pkt. eller stk. 10, efter bestemmelserne i dette kapitel skal udstå hele eller en del af straffen
under intensiv overvågning og kontrol på bopælen i det indkvarteringssted, hvor udlændingen er pålagt at
tage ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., jf. dog straffuldbyrdelseslovens § 78 h.
Bemyndigelsen er udmøntet således, at det henhører under kriminalforsorgsområdet at træffe
bestemmelse om adgang til afsoning med fodlænke, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 871 af 25. juni 2018 om
fuldbyrdelse af straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.
Afsoning med fodlænke forudsættes afviklet på bopælen i det indkvarteringssted, hvor udlændingen er
pålagt at tage ophold. Det fremgår af
e ærk i ger e til lovforslaget, at der ed ”det i dkvarteri gssted,
hvor de pågælde de er pålagt at tage ophold”, e es det i dkvarteri gssted, hvor Udlæ di gestyrelse i
henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., har pålagt den pågældende udlænding at tage ophold.
Det fremgår endvidere, at det som udgangspunkt vil være Udrejsecenter Kærshovedgård, og at det
forudsættes med lovforslaget, at fodlænkeafsoning afvikles i dette udrejsecenter. Er udlændingen
undtagelsesvist pålagt at tage ophold på et andet indkvarteringssted, forudsættes det, at
Udlændingestyrelsen, inden straffuldbyrdelsen iværksættes, træffer afgørelse om opholdspligt på
Udrejsecenter Kærshovedgård.
Strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter § 78 g skal efter
straffuldbyrdelseslovens § 78 h ikke indgå i straffuldbyrdelsen, hvis 1) den dømte ikke giver samtykke til at
overholde de vilkår, der finder anvendelse under strafudståelsen, jf. § 78 i, eller 2) denne fuldbyrdelsesform
som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
meddeles efter straffuldbyrdelseslovens § 78 i på en række nærmere bestemte vilkår, herunder på vilkår af,
at den dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og kontrol, herunder
elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgsområdet fastsætter til
gennemførelsen af tilsynet.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 j fører kriminalforsorgsområdet under fuldbyrdelsen tilsyn med den
dømte, herunder med overholdelsen af de i § 78 i nævnte vilkår. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal
kriminalforsorgsområdet vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for
fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser.
130
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
kan efter straffuldbyrdelseslovens § 78 k tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil i
en række nærmere angivne tilfælde.
Tilbagekaldes en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning
og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel eller arresthus til
afsoning af reststraffen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 l.
Den nærmere udmøntning af ordningen er fastsat administrativt ved bekendtgørelse nr. 871 af 25. juni
2018 om fuldbyrdelse af straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.
13.1.3. Straffelovens bestemmelser
Straffelovens § 124 indeholder regler om straf for den, der flygter som anholdt eller fængslet. Af § 124, stk.
5, nr. 2, fremgår det, at reglerne herom også gælder for personer, der i stedet for varetægtsfængsel er
frihedsberøvet i institution m.v. eller er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35 b. Efter
bestemmelsens stk. 5, nr. 4, gælder tilsvarende for personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf
uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a eller 13 b eller i institution m.v.
13.1.4. Udgangskarantæne
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel
til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en
kriminalitetsfri tilværelse.
Det følger af straffuldbyrdelsesloven § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke taler
derimod, kan få tilladelse til udgang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i en række forskellige
hensyn, og der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgangen vil begå
ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen.
I § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som skal tillægges særlig vægt ved vurderingen af risikoen
for misbrug af udgangstilladelsen, herunder oplysninger om strafbart forhold begået under strafudståelsen.
Der er i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 5, indført en særlig ordning for udgangskarantæne for
udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ikke samtykker i fodlænkeafsoning. Efter
bestemmelsen kan udgang ikke, medmindre helt særlige omstændigheder undtagelsesvis taler herfor, finde
sted i en periode på 3 måneder, hvis 1) den dømte ikke samtykker i at ville overholde de vilkår, der finder
anvendelse under strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol,
jf. § 78 h, stk. 1, nr. 1, 2) den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af den dømtes personlige forhold, jf.
§ 78 h, stk. 2, eller 3) en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol er tilbagekaldt efter § 78 k, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist kan pålægges
udgangskarantæne under afsoning i fængsel i 3 måneder, hvis udlændingen ikke samtykker i
131
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
fodlænkeafsoning, ikke medvirker til en undersøgelse af den pågældendes personlige forhold eller ikke
overholder vilkårene under afsoning med fodlænke.
Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 1 og 2, regnes fra fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. stk. 6.
13.2. Ministeriets overvejelser
Som anført under afsnit 9.1.2. foreslås det som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2019, at straffen
for udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle, der overtræder opholds-, underretnings- og
meldepligten, skal skærpes, således, at de fremover straffes markant hårdere end i dag.
Det fremgår desuden af finanslovsaftalen, at hvis udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle bryder de
forpligtelser, de er pålagt, skal de i fængsel.
Der skal således ikke længere ske varetægtsfængsling i surrogat ved brug af fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet, ligesom afsoning af straffen for overtrædelser af opholds-, underretnings- og
meldepligt ikke længere skal omfatte en periode, hvor straffen udstås i udrejsecenteret ved brug af
fodlænke.
Den gældende ordning om adgangen til varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet foreslås derfor ophævet.
Som konsekvens af, at adgangen til varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet ophæves, vil muligheden for at pålægge udgangskarantæne under afsoning i fængsel i
3 måneder, hvis udlændingen ikke samtykker i fodlænkeafsoning, ikke medvirker til en undersøgelse af den
pågældendes personlige forhold eller ikke overholder vilkårene under afsoning med fodlænke, ikke længere
være relevant, og ordningen foreslås derfor ophævet.
13.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 35 b om varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet ved overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten. Det foreslås ligeledes
at ophæve kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven om afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet
ved overtrædelse af de nævnte pligter.
Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens § 35 b vil indebære, at det ikke længere er muligt at være
varetægtsfængslet i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet. Den foreslåede ophævelse vil derfor
indebære, at en udlænding, som varetægtsfængsles, som udgangspunkt blive fængslet i et arresthus i
overensstemmelse med retsplejelovens § 770, stk. 2, 1 pkt., hvorefter varetægtsarrestanter anbringes i
varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles.
Den foreslåede ophævelse af straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b indebærer, at en udlænding, der
idømmes straf for overtrædelse af opholds- underretnings- og meldepligt, vil skulle afsone hele straffen i
fængsel eller arresthus.
132
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det bemærkes, at fængselsstraf i særlige tilfælde kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv
overvågning og kontrol (afsoning i elektronisk fodlænke), jf. straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a (§§ 78 a-
78 f), om den almindelige fodlænkeordning i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a giver dog som
altovervejende hovedregel ikke denne gruppe af personer mulighed for at afsone i elektronisk fodlænke på
bopælen, herunder mulighed for at afsone en del af straffen i fodlænke på bopælen.
Som konsekvens af, at kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven ophæves, foreslås det tillige at ophæve
straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 5 og 6, der indeholder en bestemmelse om udgangskarantæne under
afsoning i fængsel i 3 måneder, hvis udlændingen ikke samtykker i fodlænkeafsoning, ikke medvirker til en
undersøgelse af den pågældendes personlige forhold eller ikke overholder vilkårene under afsoning med
fodlænke.
Det foreslås desuden at ophæve straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5, om iværksættelse af fuldbyrdelse af
afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet samt § 20, stk. 3, nr. 2, der indeholder en angivelse
af, at fængselstraf i særlige tilfælde kan udstås med fodlænke på den dømtes bopæl på
indkvarteringsstedet.
Endeligt foreslås det at straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 2, om erstatning efter reglerne i retsplejelovens
§ 1018 og straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2 og 5, om anvendelsesområdet for reglerne i straffelovens § 124,
stk. 1-3, konsekvensrettes således, at udlændingelovens § 35 b og straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b ikke
længere er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
14. Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
14.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding
udvises, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på
ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og har
gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.
Det følger af udlændingelovens § 59 b, at en udlænding, der indrejser i strid med et indrejseforbud eller et
tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Udlændingelovens § 59 b blev indsat ved lov nr. 486 af 12. juni 2009 om ændring af udlændingeloven
(Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på
FN's og EU's sanktionslister m.v.). Efter bestemmelsen var straffen for at indrejse i strid med et
indrejseforbud bøde eller fængsel indtil 2 år.
Udlændingelovens § 59 b er senest ændret ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 om ændring af udlændingeloven
og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.), hvorved
strafferammen blev forhøjet fra 2 års fængsel til 3 års fængsel.
133
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det fremgår af afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 29, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 168, som fremsat, side 46 og 63, at det forudsættes, at indrejse
i strid med et indrejseforbud i 1. gangstilfælde normalt skal straffes med ubetinget frihedsstraf fra 10 dage
og op til 2 måneder. I 2. gangstilfælde skal en overtrædelse normalt straffes med ubetinget frihedsstraf fra
2-4 måneder og i 3. gangstilfælde med ubetinget frihedsstraf i mere end 4 måneder.
Ved fastsættelsen af straffen skal det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der foreligger
gentagelsestilfælde. Det vil endvidere tale i skærpende retning, hvis udlændingen er udvist af landet på
grund af kriminalitet og formodes at være indrejst i strid med indrejseforbuddet med det formål at begå ny
kriminalitet.
Hvis der efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder ikke er grundlag for at idømme ubetinget
fængselsstraf i 1. gangstilfælde, kan der idømmes en bøde på ikke under 5.000 kr.
14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om finansloven for 2019, at aftaleparterne er enige om, at straffen for at genindrejse i
strid med et indrejseforbud skal skærpes på en sådan måde, at der sendes et klart og mærkbart signal, og
at udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, ikke skal kunne spekulere i at trodse et indrejseforbud
og vende tilbage til Danmark for i værste fald at begå ny kriminalitet.
Det fremgår endvidere af aftalen, at straffen derfor skal skærpes fra i dag normalt 10 dage til 2 måneders
fængsel i 1. gangstilfælde til minimum 1 års fængsel for de udlændinge, som oprindelig er udvist ved dom i
forbindelse med en straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel, men som alligevel genindrejser i strid
med et indrejseforbud.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stykke i udlændingelovens § 59 b, hvorefter straffen i sådanne
tilfælde fremover er fængsel fra 1 år og indtil 3 år.
Det forudsættes, at straffen på mindst 1 års fængsel normalt skal fastsættes som en
ubetinget
fængselsstraf.
Forslaget betyder således, at udlændinge, som er udvist ved dom med indrejseforbud i forbindelse med en
straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel, men som alligevel indrejser i strid med indrejseforbuddet,
omfattes af en ny skærpet strafferamme og mindst skal straffes med 1 års fængsel. Straffen kan fastsættes
til indtil 3 års fængsel.
Det samme gælder i forhold til udlændinge, der er meddelt et tilhold (indrejseforbud) i henhold til tidligere
udlændingelove, dvs. før udlændingeloven af 8. juni 1983, i forbindelse med en straf af mindst 3 måneders
ubetinget fængsel, og som indrejser i strid med det meddelte tilhold.
Tilsvarende vil gælde, hvis udlændingen oprindelig er idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og udlændingen ville være idømt ubetinget frihedsstraf af mindst
3 måneders fængsel, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge. Der er med forslaget ikke
tilsigtet ændringer af strafniveauet for indrejse i strid med et indrejseforbud for udlændinge, der ikke er
omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i § 59 b, stk. 2. Strafniveauet vil således være uændret for
134
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 59 b, stk. 1, men ikke den foreslåede bestemmelse i
stk. 2.
Forslaget indebærer, at der fastsættes en minimumsstraf, som er bindende for domstolene, og som alene
kan fraviges i medfør af straffelovens § 83, 1. pkt., hvorefter straffen kan nedsættes under den foreskrevne
strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler
herfor.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er i den forbindelse opmærksom på de betænkeligheder ved
minimumsstraf, som Straffelovrådet har givet udtryk for navnlig i betænkning nr. 1531/2012 om
strafudmåling
–
samspillet mellem lovgiver og domstole.
Straffen for at genindrejse i strid med et indrejseforbud bør dog skærpes på en sådan måde
–
som anført
ovenfor under afsnit 1
–
at der sendes et klart og mærkbart signal. Udlændinge, der har begået alvorlig
kriminalitet, skal ikke kunne spekulere i at trodse et indrejseforbud og vende tilbage til Danmark for i
værste fald at begå ny kriminalitet.
Hertil kommer, at gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse i § 59 b, stk. 2, har en karakter, der gør,
at der sjældent
–
sammenlignet med andre typer af lovovertrædelser
–
vil være behov for, at domstolene
kan fastsætte straffen mere skønsmæssigt fra sag til sag udover de særlige tilfælde, som straffelovens § 83,
1. pkt., giver mulighed for.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der er grundlag for helt undtagelsesvist
at indføre en minimumsstraf på 1 års fængsel.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 19 og 20.
15. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg
15.1. Gældende ret
Efter den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, har en udenlandsk statsborger, der på valgdagen
opfylder de almindelige valgretsbetingelser (vedkommende er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen
henholdsvis regionen), valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende enten er
nordisk statsborger eller statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller uden
afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen.
Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er enhver, der har valgret, også valgbar til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende på et nærmere angivet tidspunkt forud for
valgdagen opfylder de almindelige valgretsbetingelser bortset fra aldersbetingelsen. Vedkommende er dog
ikke valgbar, hvis vedkommende ved endelig dom er idømt ubetinget eller betinget frihedsstraf eller ved
endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil, medmindre der er
forløbet 3 år (i visse tilfælde dog 5 år), efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, jf.
nærmere den kommunale og regionale valglovs § 4.
135
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter artikel 6 i Den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau er enhver
af deltagerstaterne forpligtet til at tillægge enhver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale
myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for landets egne
statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år
forud for valget. Efter konventionens artikel 7 kan hver part enten ensidigt eller ved bilateral eller
multilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indeholdte opholdskrav er opfyldt ved ophold af kortere
varighed.
15.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
For EU-borgere er valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg sikret ved artikel 22, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For nordiske borgere, der ikke tillige er EU-
borgere, er valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg sikret gennem beslutninger truffet af
Nordisk Ministerråd. For tredjelandsstatsborgere sikrer Den europæiske konvention om udlændinges
politiske deltagelse på lokalt niveau valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder efter fem års
sædvanligt ophold. Når tredjelandsstatsborgere i Danmark opnår valgret og valgbarhed allerede efter tre
år, er de således stillet væsentligt bedre, end hvad der følger af den nævnte konvention.
Af aftalen af 30. november 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2019, side 33,
fremgår det bl.a., at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg for andre udlændinge end EU-borgere og nordiske borgere fremover skal være betinget af 4
års forudgående fast bopæl i Danmark
–
mod 3 år i dag.
Den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau er ikke til hinder for
forslaget. Efter konventionens artikel 6 er enhver af deltagerstaterne forpligtet til at tillægge enhver
udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder
samme juridiske krav, som gælder for landets egne statsborgere, og endvidere har haft lovligt og
sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget. Efter konventionens artikel 7
kan hver part enten ensidigt eller ved bilateral eller multilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indeholdte
opholdskrav er opfyldt ved ophold af kortere varighed. Det er regeringens opfattelse, at der ikke efter
konventionens ordlyd er noget til hinder for, at en deltagerstat senere kan hæve en lavere tidsgrænse op til
de fem år, der er angivet i artikel 6 som det maksimale opholdskrav.
15.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget gennemfører den nævnte del af aftalen af 30. november 2018 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om finansloven for 2019, jf. ovenfor i afsnit 15.2.
Det foreslås således, at udenlandske statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i
en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere), fremover uden
afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have
valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg. Forslaget vil få virkning første gang ved de
kommunale og regionale valg i 2021.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.
136
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
16. Forholdet til Grundlovens § 75, stk. 2, og Danmarks internationale forpligtelser
16.1. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere i lov om
aktiv socialpolitik
Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser,
som loven påbyder herom.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et vist eksistensminimum for
personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjælpens størrelse og form, dvs. pengebeløb eller mad og
husly, er ikke fastsat i grundlovens § 75, stk. 2.
Domstolene kan prøve, om retten til forsørgelse efter bestemmelsen er overholdt, jf. Højesterets dom af
. fe ruar
i de såkaldte ”starthjælpssag”.
Det fremgår af dommen, at starthjælpen, der svarede til SU-satserne, ikke var den eneste ydelse, som de
pågældende udlændinge havde mulighed for at få. Herudover var der mulighed for enkeltydelser og
boligsikring m.v. Højesteret fandt, at niveauet for starthjælpen efter den daværende integrationslov, der
var lavere end kontanthjælp, ikke var i strid med grundlovens § 75, stk. 2. Starthjælpen blev ophævet i
2011, men svarer i vidt omfang til den nuværende integrationsydelse, der blev indført i 2015.
I sin begrundelse anførte Højesteret vedrørende spørgsmålet om grundlovens eksistensminimum bl.a.
følgende:
”Efter størrelse af de i troduktio sydelse/starthjælp og de a dre ydelser, so ha og ha s ægtefælle
modtog fra det offentlige, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at A ikke modtog hjælp
fra det offentlige i overensstemmelse med
gru dlove s § , stk. .”
Højesteret foretog således en konkret vurdering af, om familien modtog tilstrækkelig hjælp fra det
offentlige i lyset af grundlovens § 75, stk. 2.
Det fremfår at lovforslagets § 6, nr. 12, at integrationsydelsen for forsørgere, der i 3 år har optjent ret til
børne- og ungeydelser, nedsættes med 2.000 kr. månedligt for enlige forsørgere og 1.000 kr. månedligt pr.
person for gifte og samlevende forsørgere. Når ydelsen nedsættes efter tre år, vil familierne efter de
standardiserede familietypeberegninger fortsat have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere)
eller stort set på niveau (gifte eller samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart efter
ankomsten til Danmark. Efter 6 år vil rådighedsbeløbet for alle familietyper fortsat være højere, end de
tilsvarende familier havde i starten af deres ophold i Danmark. Det skyldes den gradvise optjening af retten
til børne- og ungeydelse. Integrationsydelsen vil fra 2020 blive benævnt henholdsvis selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse.
Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede nedsættelse af integrationsydelsen for forsørgere er i
overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
137
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
16.2. Den foreslåede ændring vedrørende danske statsborgere med dobbelt statsborgerskabs mulighed
for at søge repatriering
Danmark ratificerede den 24. juli 2002 Den Europæiske Konvention af 6. november 1997 om Statsborgerret
(statsborgerretskonventionen).
Det følger af statsborgerretskonventionen, at enhver kontraherende stat skal tillade, at en person kan løses
fra sin statsborgerret under forudsætning af, at den pågældende ikke derved bliver statsløs. Staten kan
imidlertid bestemme, at alene statsborgere, som har deres faste bopæl i et andet land, kan løses fra deres
statsborgerskab.
Da ark ratifi erede de
(børnekonventionen).
. juli
FN’s ko ve tio af
. ove
er
o
ar ets rettigheder
Det følger af børnekonventionen, at deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine
egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnet
skal med henblik herpå især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved en
forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet.
Det bemærkes i den forbindelse, at et barn på 12 år eller derover i dag anmodes om samtykke til
behandlingen af en ansøgning om løsning indgivet af forældremyndighedsindehaveren på vegne af barnet.
Det er på denne baggrund vurderingen, at løsning fra dansk statsborgerskab i forbindelse med repatriering
ikke rejser spørgsmål om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.
16.3. Den foreslåede ordning om opholds-, underretnings- og meldepligt for fremmedkrigere og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til
respekt for sit privat- og familieliv. Det følger endvidere af EMRK artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig
myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af retten til respekt for privat- og familielivet, medmindre det sker
i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 34 og § 42 a, stk. 8 og 10, skal udlændinge, hvis
opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og som kan udrejse eller
udsendes af Danmark, pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt, uanset om udlændingen
medvirker til udrejse eller udsendelse. Det samme skal gælde for udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
vedrørende en ordning svarende til den foreslåede.
Kriminelle udviste, fremmedkrigere samt afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold er
ikke omfattet af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.
138
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Opholds-, underretnings- og meldepligten vil derimod som udgangspunkt være et indgreb i retten til
respekt for familie- og privatliv, der er beskyttet af EMRK artikel 8.
Formålet med opholds-, underretnings- og meldepligten er, at myndighederne løbende har kendskab til,
hvor udlændingene opholder sig, således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Der
er her tale om kriminelle udlændinge og udlændinge, som er til fare for statens sikkerhed, og som er
udelukket fra beskyttelse, og de er derfor ikke ønskede her i landet.
Opholds-, underretnings- og meldepligten varetager derfor et hensyn til den nationale sikkerhed og den
offentlige orden. Der er således tale om varetagelsen af et sagligt hensyn. Foruden at være begrundet i et
sagligt hensyn skal der være tale om et proportionalt indgreb, herunder et egnet indgreb til varetagelse af
det pågældende hensyn. Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at hensynet til den nationale
sikkerhed og offentlige orden udgør en ægte offentlig interesse, der som udgangspunkt må anses for at
veje tungere end hensynet til de pågældende udlændinges ret til respekt for familie- og privatliv. Et pålæg
om opholds-, underretnings- og meldepligt er dermed som udgangspunkt et proportionalt indgreb i de
pågældendes ret til respekt for familie- og privatliv, idet det, for at sikre de pågældende udlændinges
tilstedeværelse med henblik på udsendelse, kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende
foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive
vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den
pågældende.
Retten til personlig frihed er beskyttet efter EMRK artikel 5. Efter artikel 5, stk. 1, har enhver ret til personlig
frihed og sikkerhed, og der kan alene ske frihedsberøvelse af en eller flere af de grunde, der er opregnet i
bestemmelsens stk. 1, litra a-f.
Efter EMRK artikel 5, stk. 1, litra f, kan der blandt andet ske lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af
en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering, når det sker i overensstemmelse med
den ved lov foreskrevne fremgangsmåde. Ved vurderingen af, om der foreligger en frihedsberøvelse i EMRK
artikel ’s forsta d, skal der tages udga gspu kt i de ko krete situatio u der he sy til e flerhed af
kriterier, herunder type, varighed, virkning og måden, hvorpå en foranstaltning bliver gennemført, jf.
Menneskerettighedsdomstolens dom af 6. november 1980 i sagen Guzzardi mod Italien, præmis 92.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 5, og den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 42 a, stk. 8, og stk. 10, skal fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, der ikke er på tålt ophold, pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt, uanset
at de medvirker til deres udrejse.
Det er ministeriets opfattelse, at de foreslåede kontrolforanstaltninger ikke har
–
hverken hver for sig eller
samlet
–
en sådan intensitet, at der er tale om frihedsberøvelse efter EMRK artikel 5. Der henvises til
UfR.2012.2874H, hvor Højesteret blandt andet fandt, at en udlænding på tålt ophold, der var pålagt
opholdspligt og meldepligt hos politiet 3 gange om ugen, ikke kunne anses for at være frihedsberøvet, jf.
EMRK artikel 5.
17. Ligestillingsmæssige konsekvenser
139
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
De foreslåede ændringer af udlændingeloven er kønsneutrale.
De foreslåede ændringer af udlændingeloven vil omfatte fremmedkrigere og udlændinge, der er
administrativt udvist efter udlændingelovens § 25, og der er som oftest tale om mænd. Da antallet af
personer, der er omfattet af de foreslåede ændringer, må forventes at være af en sådan beskeden
størrelse, at det ikke har betydning for ligestillingen generelt, vurderes det, at lovforslaget ikke har
ligestillingsmæssige konsekvenser. Ministeriet har ved en vurdering heraf lagt vægt på, at antallet af
fremmedkrigere, der ikke er på tålt ophold og som opholder sig i Danmark, er begrænset til én person, og
at antallet af udlændinge på tålt ophold i Danmark pr. 14. november 2018 var 77, hvoraf ca. 15 har fået
ophævet deres opholdspligt. Det skal dog bemærkes, at disse tal løbende ændrer sig.
Gruppen af afviste asylansøgere, der begår overtrædelser af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer
eller lov om knive og blankvåben mv. eller lov om euforiserende stoffer på eller omkring det
indkvarteringsstedet vil forventeligt i høj grad, men ikke udelukkende, bestå af yngre mænd.
Da antallet af personer, der er omfattet af de foreslåede ændringer, må forventes at være af en sådan
beskeden størrelse, at det ikke har betydning for ligestillingen generelt, vurderes det, at lovforslaget ikke
har ligestillingsmæssige konsekvenser.
18. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget udmønter de elementer i Aftale om finansloven for 2019 på udlændingeområdet, der kræver
lovændring. Med finanslovaftalen er der aftalt en økonomisk ramme til gennemførelse af aftalens
elementer, som er indarbejdet på finansloven for 2019.
Nedenfor fremgår en nærmere specificering af de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte
elementer.
18.1. Opholdstilladelser til flygtninge
Forslaget om stramning af reglerne om inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge forventes ikke at medføre ændret ressourcetræk i forlængelsessagerne
på området og forventes dermed ikke at have økonomiske konsekvenser i disse sager.
Det forventes, at stramningerne sammen med de øvrige nye initiativer om midlertidighed og styrket
kontrol vil have en mærkbar effekt på den danske inddragelsespraksis vedrørende flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge. På den baggrund vil der på sigt kunne være afledte økonomiske
konsekvenser på inddragelsesområdet.
18.2. Ændring af navne
Der er afsat 2 mio. kr. i 2019 til it-tekniske systemtilpasninger mv. i forbindelse med ændring af
integrationsydelsens navn og opdeling i henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse. Navneændringen implementeres parallelt med nedsættelse af ydelsen fra og med 2020.
140
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
18.3. Justering af formålsbestemmelsen i integrationsloven
Justeringen af formålsbestemmelsen i integrationsloven vil ikke have økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
18.4. Anvisning af midlertidige opholdssteder
Ophævelsen af retskravet på permanent bolig til flygtninge forventes ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
18.5. Bortfald af statsrefusion for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 og
forlængelse af kapitlets anvendelsesperiode fra 3 til 5 år
Lovforslagets element om en afskaffelse af den statslige refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter til
tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven har ikke udgiftsmæssige konsekvenser for det
offentlige, da kommunerne kompenseres via budgetgarantien.
18.6. En udvidet og styrket repatrieringsordning
Der er afsat 9,9 mio. kr. i 2019, 11,9 mio. kr. i 2020 samt 6,4 mio. kr. årligt i 2021-2022. Udgifterne vedrører
direkte støtte til den enkelte person, som repatrierer samt et resultattilskud til kommunerne for hver
person, som repatrierer. Det faktiske antal repatrieringer som følge af forslaget vil afhænge af en række
forhold, herunder udviklingen i flygtningenes hjemlande. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at der
kommer en øget tilgang til repatrieringsordningen på 50 personer årligt i 2019 og 2020 samt 10 personer i
årligt i 2021 og 2022. Udgifterne vedrører endvidere aktiviteter vedrørende vejledning og opkvalificering til
personer, som er i målgruppen for repatriering.
18.7. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere
Forslaget skønnes samlet set at medføre mindreudgifter på 34,3 mio. kr. i 2020, 30,0 mio. kr. i 2021 og 26,5
mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb, jf.
tabel 1.
Nedsættelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
samt overgangsydelsen forventes, udover mindreudgifter til ydelser, at medføre afledte merudgifter til
fripladstilskud samt afledte effekter i form af ændret skat og tilbageløb fra ydelserne.
Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a. baseret på prognosen for den fremadrettede tilgang af
nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark og det heri forudsatte fald i antallet af nyankomne
flygtninge. Skønnet er på den baggrund forbundet med betydelig usikkerhed.
De direkte mindreudgifter for det offentlige som følge af forslaget skønnes samlet set at udgøre i alt 76,2
mio. kr. i 2020, 66,7 mio. kr. i 2021 og 59,1 mio. kr. i 2022,
jf. tabel 1.
141
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0142.png
Af de samlede direkte mindreudgifter for det offentlige skønnes mindreudgifter til integrationsydelse at
udgøre 82,6 mio. kr. i 2020, 72,3 mio. kr. i 2021 og 63,9 mio. kr. i 2022. Mindreudgifterne vedrører en
reduktion af integrationsydelsen for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned og 1.000 kr. pr. person pr.
måned for forsørgere i par. Forslaget skønnes endvidere at medføre offentlige merudgifter til
daginstitutionsbetaling på 6,4 mio. kr. i 2020, 5,6 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. i 2022. Merudgifterne beror
på et øget fripladstilskud som følge af reduktionen af ydelsen. Kommunerne finansierer 100 pct. af
udgifterne til fripladstilskud.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser som følge af nedsættelse af ydelse
Mio. kr., 2019-pl
2019
2020
Stat
-
-19,5
Integrationsydelse*
-
-19,5
Kommuner
-
-56,7
Integrationsydelse*
-
-63,1
Øget friplads*
-
6,4
Samlede direkte konsekvenser
-
-76,2
Skat og tilbageløb
-
-42,0
I alt efter skat og tilbageløb
-
-34,3
Anm.: Der kan være mindre afvigelser mellem summerne og de enkelte beløb grundet afrunding.
Note: *) Beløbet udsættes for skat og tilbageløb.
2021
-17,0
-17,0
-49,7
-55,3
5,6
-66,7
-36,7
-30,0
2022
-15,2
-15,2
-43,9
-48,8
4,9
-59,1
-32,5
-26,5
18.8. Mulighed for at indføre en månedlig begrænsning på antallet af familiesammenføringer til
herboende flygtninge m.fl. af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn
Indførelsen af en lovhjemmel, der giver mulighed for under nærmere angivne forhold at aktivere et loft
over antallet af familiesammenføringer, vil isoleret set ikke have økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
18.9. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
Der er afsat 4,5 mio. kr. i 2019, 79,5 mio. kr. i 2020 og 37 mio. kr. årligt i 2021-2022. Udgifterne vedrører en
øget strafmasse som følge af strafskærpelse for udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle og heraf
øgede udgifter til driften af fængselspladser i Kriminalforsorgen samt etablering af cirka 50 lukkede
fængselspladser i 2020 i tilknytning til udvisningsfængslet i Ringe.
18.10. Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
Der er afsat 5,1 mio. kr. i 2019 og 20,3 mio. kr. årligt i 2020-2022. Udgifterne vedrører en øget strafmasse
som følge af skærpelse af straffen for overtrædelse af indrejseforbud og heraf øgede udgifter til driften af
fængselspladser i Kriminalforsorgen.
18.11. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg
Forslaget om ændring af bopælskravet for tredjelandsstatsborgere fra tre til fire år for opnåelse af
kommunal og regional valgret og valgbarhed vil nødvendiggøre en mindre ændring af CPR-systemet, da
142
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
valglisterne til kommunale og regionale valg udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale
Personregister (CPR), jf. den kommunale og regionale valglovs § 9. Omkostningerne til omkodningen vil
blive afholdt inden for Økonomi- og Indenrigsministeriets (CPR-administrationens) ramme. Forslaget om, at
bopælskravet for tredjelandsstatsborgere som betingelse for opnåelse af valgret og valgbarhed til
kommunale og regionale valg skal ændres fra tre til fire år, skønnes derfor ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
18.12. Udrejsecenter Lindholm
Der henvises i lovforslaget til etableringen af Udrejsecenter Lindholm. Der er med Aftale om finansloven for
2019 afsat 34 mio. kr. i 2019, 300 mio. kr. i 2020, 200 mio. kr. i 2021 og 225 mio. kr. i 2022 til bl.a.
etablering og drift af udrejsecentret samt øget operativ kapacitet til politiets indsats. Udgifterne vil skulle
konsolideres i takt med fremdriften i arbejdet med at etablere udrejsecenteret.
19. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
19.1. Ændring af navne
Lovforslagets element vedrørende mål om selvforsørgelse og en forventning om midlertidigt ophold og
hjemrejse indeholder it-tekniske systemtilpasninger mv. i forbindelse med ændring af integrationsydelsens
navn og opdeling i henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Navneændringen
implementeres parallelt med nedsættelse af ydelsen fra og med 2020.
19.2. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for forsørgere
Lovforslagets element om en nedsættelse af ydelsen vurderes ikke at medføre nævneværdige
implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne. Lovforslaget har ingen konsekvenser for
regionerne.
19.3. En udvidet og styrket repatrieringsordning
Lovforslagets element om en udvidet og styrket repatrieringsordning vurderes ikke at medføre
nævneværdige implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne.
19.4. Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens §
25
Lovforslagets element om skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, forventes at medføre implementeringsmæssige konsekvenser, idet målgruppen for
en række allerede gældende regler udvides. Omvendt er målgruppen for lovændringen begrænset.
143
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
19.5. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
Lovforslagets element om strafskærpelse for overtrædelser af opholds-, melde- og underretningspligt
vurderes endvidere at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige i form af
etableringen af nye fængselspladser hos Kriminalforsorgen.
19.6. Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
Lovforslagets element om skærpelse af straf for overtrædelse af indrejseforbud vurderes at medføre
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige i form af etableringen af nye fængselspladser hos
Kriminalforsorgen.
19.7. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale
valg
Lovforslagets element om ændring af bopælskravet for tredjelandsstatsborgere fra tre til fire år for
opnåelse af kommunal og regional valgret og valgbarhed vil nødvendiggøre en mindre ændring af CPR-
systemet, og skønnes derfor ikke at have nævneværdige implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
20. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomisk eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
21. Administrative konsekvenser for borgerne
Indførelse af opholds-, underretnings- og meldepligt ventes at medføre mindre administrative
konsekvenser for fremmedkrigere, der ikke er på tålt ophold, og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, som ikke er på tålt ophold.
22. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
23. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
24. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018til den 18. januar 2019 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
144
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
A2B, Aahus Erhverv/International Community, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes
Centralorganisation,
Amnesti
Nu,
Amnesty
International,
Ankestyrelsen,
AOF-Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsskadeforeningen AVS, Asylret, ATP, Bedsteforældre for Asyl,
Beskæftigelsesrådet BER, BDO Kommunernes Revision, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
CEPOS, CEVEA, Copenhagen Capacity, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Frie
Fagforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Danmarks Skibsmæglerforening,
Danmarks Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske
Havne, Danske Landbrugsskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer
(Ældremobiliseringen), Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De
Regionale arbejdsmarkedsråd, De Regionale Vækstråd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kooperative Arbejdsgiver og
interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNTY
–
Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund
–
3F, Feriekonto, Finans Danmark,
Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes
fore i g i Da ark, FOA, FOF’s La dsorga isatio , FORA –
Netværk for oplysning, Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-
og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Nydansker, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, FSR
–
danske Revisorer, Funktionærernes og tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes
Landsstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasieskolernes Rektorforening,
HK/Danmark, HORESTA, Håndværkerrådet, IDA, Indvandrermedicinsk Klinik - Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM),
Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommuner: Fredensborg Kommune, Fredericia
Kommune, Gladsaxe Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Vejle Kommune,
Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, KTO, Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Frihed, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere
–
LAFS, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederforeningen for VUC, Lederens Hovedorganisation, Liberalt
Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), NETOP
–
Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Pension Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark,
Praktiserende Lægers Organisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen
–
The
145
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0146.png
Danish Producers Association, Produktionsskoleforeningen, PROSA
–
Forbundet af It- professionelle, PRO-
Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Regugees Welcome,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet
for grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare
på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND
–
De Hjemløses Organisation, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, Samtlige byretter, SIND, SMV Danmark, SOS mod racisme, Statsforvaltningen,
Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Udbetaling Danmark,
Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, VEU-
rådet, Undervisningsministeriet, Work-live- stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser,
Aarhus Erhverv/International Community.
25. Sammenfattende skema
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtigelser
(sæt X)
Positive
konsekvenser/mindreudgift
er (hvis ja, angiv omfang)
[Under afklaring]
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
[Under afklaring]
[Under afklaring]
[Under afklaring]
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
[Under afklaring]
[Under afklaring]
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
146
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til § 1
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er
o fattet af FN’s flygt i geko ve tio e , det vil sige har e vel egru det flygt for forfølgelse på gru d af
sin race, religion, nationalitet tilhørsforhold til en social gruppe eller politiske anskuelser
(konventionsstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse, hvis en udlænding risikerer dødsstraf eller
risikerer at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i sit
hjemland (beskyttelsesstatus).
Efter udlændingelovens § 8, stk. 1 eller stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlænding, som opfylder
betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 henholdsvis stk. 2, og bliver genbosat i Danmark efter aftale
med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller en lignende international
organisation (konventionsstatus og beskyttelsesstatus).
Tidsbegrænsede opholdstilladelser til konventionsflygtninge (udlændingelovens § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1) og
udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2 og § 8, stk. 2) udstedes i dag
” ed ulighed for varigt
ophold”.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, indebærer, at konventionsflygtninge og udlændinge med
beskyttelsesstatus for fremtiden meddeles opholdstilladelse
” ed he blik på idlertidigt ophold”.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 5, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives,
såfremt den herboende person har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere
indholdet heraf.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, at der, medmindre der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding over 18 år, hvis udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis
tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
Det foreslås med ændringen af integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 21, at
erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund fremover skal benævnes
opholds- og selvforsørgelseserklæringen.
147
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Som konsekvens heraf foreslås henvisningerne til erklæringen i udlændingelovens
§ 9, stk. 15, nr. 5,
og
§
11, stk. 1, nr. 6,
ændret.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåedes ændring af integrationslovens §
19, stk. 1, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 21.
Til nr. 3
Udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., henviser i dag alene til udlændingelovens § 19. Af udlændingelovens
§ 19, stk. 7, fremgår det, at ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26,
stk. 1, tilsvarende anvendelse, og ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2
og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Med den foreslåede § 1, nr. 5, ophæves § 19, stk. 7.
Med den foreslåede § 1, nr. 4, indsættes som stk. 2, en bestemmelse, der viderefører henvisningen fra §
19, stk. 7, for så vidt angår alle øvrige opholdstilladelser meddelt til flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det dermed, at i forlængelsessager vedrørende alle andre end
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal hensynene i § 26 stadig iagttages.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 4
Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., træffer Udlændingestyrelsen af egen drift afgørelse om
forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter § 7, stk. 3, hvis
grundlaget fortsat er til stede.
Forslaget til § 11, stk. 2, 2. pkt., indebærer at Udlændingestyrelsen også af egen drift træffer afgørelse om
forlængelse af opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7,
stk. 1, og 2, og § 8, stk. 1 og 2, hvis grundlaget fortsat er til stede.
Den foreslåede bestemmelse ændrer på kriterierne for en forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter
§ 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2. Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse
meddelt med mulighed for varigt ophold vurderer udlændingemyndighederne således i dag som ved
afgørelser om inddragelse af en opholdstilladelse også de hensyn, der er opregnet i udlændingelovens § 26,
stk. 1.
Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder derimod ikke anvendelse ved
afgørelse om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt med henblik på midlertidigt
ophold.
148
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter den foreslåede ændring vil opholdstilladelser meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, således
ikke være beskyttet med nægtelse af forlængelse efter den nye § 19 a. Ved en nægtelse af forlængelse skal
udlændingemyndighederne dog fortsat vurdere, om udlændingen som følge af Danmarks internationale
forpligtelser fortsat skal have ret til ophold i Danmark.
En udlændinge i den omfattede persongruppe vil uanset udløbet af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse
have ret til at opholde sig her i landet under Udlændingestyrelsens behandling af sagen.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen, anses afgørelsen
for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt. Klagen har opsættende
virkning, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4.pkt. At en klage har opsættende virkning betyder ifølge
almindelige processuelle principper, at de påklagede afgørelse ikke har nogen retsvirkning og derfor ej
heller kan håndhæves, for den måtte blive stadfæstet. Udlændinge har følgelig under klagesagens
behandling samme retsstilling, som hvis den indbragte afgørelse slet ikke var truffet.
Stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen, vil Flygtningenævnet skulle fastsætte en udrejsefist efter de
almindelige bestemmelser herom i udlændingelovens § 33.
Til nr. 5
Efter den foreslåede ændring ophæves udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingelovens § 19, stk. 7, henviser til, at udlændingelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser, samt at § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. § 10, stk. 5.
Med den foreslåede § 1, nr. 2, indsættes en ny inddragelsesbestemmelse, som for fremtiden skal finde
anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser efter § 19 til flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge.
Med flygtninge forstås i udlændingeloven udlændinge meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7 og 8, stk. 1 og 2.
Med familiesammenførte til flygtninge forstås i udlændingeloven udlændinge meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 og 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2.
Af den foreslåede § 1, nr. 4, fremgår det, at det nuværende ordning, hvorefter udlændingelovens § 26, stk.
1, fortsat finder anvendelse ved afgørelser om inddragelse af alle øvrige opholdstilladelser, samt at § 26,
stk. 2, fortsat finder anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2
og 3, jf. § 10, stk. 5.
På den baggrund foreslås henvisningen til § 26 ophævet i § 19.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
149
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til nr. 6
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19 a skal en flygtning samt familiesammenførte til flygtninge med
opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 have sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, såfremt
udlændingen ophører med at opfylde betingelserne for opholdstilladelse, medmindre dette vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
Med flygtninge forstås i udlændingeloven udlændinge meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7 og 8, stk. 1 og 2.
Med familiesammenførte til flygtninge forstås i udlændingeloven udlændinge meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 og 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen vil skulle benyttes ved de inddragelses sager, som Udlændingestyrelsen indleder efter den 1.
marts 2019. Inddragelsessager indledt forud for 1. marts 2019 skal fortsat vurderes efter udlændingelovens
§ 26.
Udlændingemyndighederne vil løbende følge udviklingen i retspraksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og andre lignende internationale organer, og forudsættes i den forbindelse at
udarbejde et notat, der løbende holdes opdateret i overensstemmelse med ny praksis på området.
Udlændingemyndighederne forventes at følge, udarbejde og løbende opdatere et dynamisk notat over
relevant praksis til brug for behandling af sager om inddragelse efter udlændingelovens § 19 a.
Notatet vil være offentligt tilgængeligt på udlændingemyndighedernes hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af udlændingelovens § 34, stk. 3, at drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, og
medvirker udlændingen ikke hertil, bestemmer politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre
udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, at udlændingen skal give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter (meldepligt).
Bestemmelsen omfatter bl.a. udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, og
udlændinge, der er udvist efter § 25, og som er i udsendelsesposition, dvs. at udlændingen er pålagt at
udrejse, og at udlændingen, såfremt denne ikke udrejser frivilligt, kan udsendes med tvang, jf.
udlændingelovens § 30, stk. 2. Det er en betingelse for at pålægge udlændinge meldepligt, at den
pågældende ikke medvirker til sin udsendelse.
Medvirker udlændingen til sin udsendelse, vil den pågældende ikke kunne pålægges meldepligt. Det gælder
også udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, og udlændinge, der er udvist efter §
25, og som er udsendelsesposition.
150
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås, at politiet, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemmer, at en udlænding, hvis
opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, eller som er udvist i medfør af § 25, og som er i
udsendelsesposition, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre
en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, indebærer, at fremmedkrigere, hvis opholdstilladelse eller
opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, som er i udsendelsesposition, og udlændinge, der er udvist i
medfør af udlændingelovens § 25, og som er i udsendelsesposition, omfattes af det skærpede
kontrolregime, som udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er omfattet af, uanset hvilket
opholdsgrundlag disse udlændinge tidligere har haft.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at meldepligten skal pålægges uanset om den pågældende
medvirker til udsendelsen.
Den foreslåede ændring har til formål at skærpe kontrollen med fremmedkrigere og udlændinge, der er
udvist i medfør af udlændingelovens § 25, og som befinder sig her i landet i udsendelsesposition. Med den
foreslåede ændring skærpes kontrollen med, hvor disse opholder sig, indtil udrejsen eller indtil
udsendelsen effektueres.
Det forudsættes, at pålægget om meldepligt skal meddeles, så snart det er konstateret, at udlændingen
ikke er udrejst
–
uanset om udlændingen medvirker eller ej til udrejse
–
og at der som udgangspunkt
pålægges meldepligt tre gange om ugen.
Ved beslutningen om pålæg af meldepligt vil udlændingen skulle gøres bekendt med, at udlændingen skal
overholde den pålagte meldepligt.
Det forhold, at en udlænding, der er pålagt meldepligt efter den foreslåede ordning, efterfølgende giver
udtryk for at medvirke til udsendelse, ændrer ikke ved, at den pågældende fortsat skal være pålagt
meldepligt efter den foreslåede bestemmelse. Dette gælder, uanset om politiet vurderer, at der er tale om
reel medvirken.
Det forudsættes endvidere, at meldepligt skal pålægges, medmindre særlige grunde taler derimod. Der kan
være behov for at give dispensation i forhold til en pålagt meldepligt i konkrete tilfælde. Det gælder f.eks. i
en situation, hvor udlændingen er alvorligt syg, har handicap eller lignende, således at det ikke vil være
muligt for den pågældende at opfylde kravet om meldepligt. I sådanne situationer forudsættes det, at
udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til politiet forinden og anmoder om dispensation for
overholdelse af meldepligt med angivelse af begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive
anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for politiet, at de oplysninger, den pågældende har
givet om begrundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks. ved
fremlæggelse af lægeerklæring.
Endvidere vil udlændingen kunne straffes for manglende overholdelse af meldepligten, jf.
udlændingelovens § 60, stk. 2, og lovforslagets § 8, nr. 3, som foreslår, at der indføres en ny bestemmelse i
straffeloven om overtrædelse af opholds-, underretnings- eller meldepligt under skærpende
omstændigheder.
151
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter udlændingelovens § 35 a kan en udlænding, der gentagne gange har overtrådt et pålæg om opholds-,
underretnings- eller meldepligt, varetægtsfængsles, uanset at betingelserne efter retsplejelovens § 762 ikke
er opfyldt.
Bestemmelsen i § 35 a omfatter udlændinge, der mistænkes for at have overtrådt de nævnte
kontrolforanstaltninger, dvs. udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Bestemmelsen indebærer, at retten skal vurdere overtrædelsernes omfang over en vis periode. Er der tale
om en udlænding, der ikke tidligere er dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil overtrædelserne
skulle vurderes inden for en periode på op til 4 måneder. Er der tale om, at den pågældende tidligere har
været dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil der skulle mindre til, før der er tale om gentagne
overtrædelser, og perioden vil derfor være kortere og op til 2 måneder.
Det foreslås at ændre bestemmelsen om varetægtsfængsling i udlændingelovens § 35 a, således at
udlændinge, der opholder sig her i landet som fremmedkrigere, fordi deres opholdstilladelse eller
opholdsret er bortfaldet, jf. § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25,
men som ikke befinder sig på tålt ophold, og som overtræder pålagte kontrolforanstaltninger, omfattes af
bestemmelsen.
Det foreslås endvidere at affatte bestemmelsen på ny.
Den foreslåede udvidelse af målgruppen for bestemmelsen har til formål at sikre, at de grupper af
udlændinge, der nu foreslås omfattet af det skærpede kontrolregime og den skærpede strafsanktionering,
også skal omfattes af den udvidede adgang til varetægtsfængsling, som gælder for udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste.
Nyaffattelsen har til formål at give mulighed for at ændre den periode, over hvilken retten skal vurdere
overtrædelsernes omfang, i forbindelse med en kendelse om varetægtsfængsling.
Den foreslåede udvidelse af målgruppen indebærer, at bestemmelsen fremover vil omfatte udlændinge på
tålt ophold, kriminelle udviste og udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, jf. § 21 b,
eller som er udvist efter udlændingelovens § 25.
Der vil fortsat gælde samme mistankekrav, som gælder for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762,
stk. 1, og der vil således fortsat skulle stilles krav om, at der er begrundet mistanke om, at udlændingen har
begået gentagne overtrædelser af udlændingelovens § 34, stk. 4, 5 eller 6, § 42 a, stk. 8, eller § 42 a, stk. 10.
Ved gentagne overtrædelser forstås, at den pågældende i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser.
Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser, vil bero på en
individuel og konkret vurdering af den pågældendes forhold.
152
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvornår en udlænding i væsentlig grad misligholder sine
forpligtelser, skal afgøres i lyset af den foreslåede skærpelse af strafudmålingsniveauet og strafferammen,
jf. lovforslagets afsnit 9.
Det forudsættes, at retten i lighed med gældende praksis skal vurdere overtrædelsernes omfang over en vis
periode. Det forudsættes i den forbindelse, at overtrædelsernes omfang fremover vil skulle vurderes inden
for en periode på 2 måneder, hvis der er tale om en udlænding, der ikke tidligere er idømt straf for
overtrædelser af kontrolforpligtelserne. Er der tale om, at den pågældende tidligere har været straffet for
overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil der skulle mindre til, og perioden vil derfor være kortere og op til
1 måned.
Som hidtil vil én overtrædelse svare til én overtrædelse af meldepligten eller underretningspligten eller én
dags overtrædelse af opholdspligten. Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten
overtrædes på én dag, vil dette som hidtil som udgangspunkt svare til tre overtrædelser.
Det vil som hidtil ikke være et krav, at der er tale om en uafbrudt række af overtrædelser. Det vil i den
forbindelse ikke længere være et krav, at den pågældende udlænding inden for den pågældende periode i
væsentligt omfang har misligholdt sine forpligtelser.
Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne overtrædelser inden for de nævnte perioder, vil det fortsat
være forudsat, at der er tale om overtrædelser af et sådant omfang, at den pågældende vil kunne straffes
med fængsel i mere end 30 dage, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Dette indebærer, at der som følge af den
foreslåede strafskærpelse, der gennemføres i 2019, vil kunne ske varetægtsfængsling efter 6-9
overtrædelser i førstegangstilfælde, 3-5 overtrædelser i andengangstilfælde og 1-2 overtrædelser i
tredjegangstilfælde, idet disse overtrædelser udløser en straf på 40 dages fængsel.
Spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt der inden for de nævnte perioder kan ske varetægtsfængsling, beror
på, i hvilket omfang udlændingen overtræder sine forpligtelser.
Det er som udgangspunkt ikke en betingelse, at udlændingen misligholder alle tre forpligtelser i perioden,
når blot der samlet er tale om overtrædelser af et sådant omfang, at der vil kunne idømmes fængsel i mere
end 30 dage, jf. ovenfor. Det er som udgangspunkt tilstrækkeligt, at der foreligger en overtrædelse af én af
forpligtelserne.
Det bemærkes, at det ikke er en betingelse, at udlændingen er pålagt både opholds-, underretnings- og
meldepligt. Det er således tilstrækkeligt, at udlændingen blot er pålagt en af de nævnte forpligtelser. En
udlænding på tålt ophold, der har fået ophævet opholdspligten, men som fortsat er pålagt meldepligt, vil
derfor være omfattet af bestemmelsen. Det er i den forbindelse uden betydning, om den pågældende er
indkvarteret i et udrejsecenter eller bor privat.
Der vil som hidtil alene kunne ske varetægtsfængsling, efter at udlændingen af anklagemyndigheden har
været fremstillet for retten med henblik på stillingtagen til varetægtsfængsling. Det er således retten, der
træffer bestemmelse om varetægtsfængsling.
I praksis fremlægger anklagemyndigheden typisk oplysninger fra anmeldelser fra Udlændingestyrelsen og
politiet om udlændingens manglende overholdelse af opholds-, melde- eller underretningspligt. Dette kan
153
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
f.eks. bestå i dokumentation af oplysninger fra den elektroniske adgangskontrol i indkvarteringsstedet eller
andre oplysninger, der måtte danne grundlag for anmeldelsen. Domstolene vil i forbindelse med
vurderingen af sagen tage stilling til, om varetægtsfængslingen udgør et proportionalt indgreb i forhold til
den forvoldte forstyrrelse af den sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis
den sigtede findes skyldig. Det forudsættes dog, at varetægtsfængsling som udgangspunkt anses for et
proportionalt indgreb, når den pågældende kan idømmes mindst 30 dages fængsel
–
uanset det samlede
antal overtrædelser, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 35 a vil som hidtil ikke skulle finde anvendelse, hvis udlændingen
tillige har overtrådt anden lovgivning (straffeloven eller særlovgivning), og denne overtrædelse indgår i
fængslingsgrundlaget. I sådanne tilfælde vil der alene kunne ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne for
varetægtsfængsling efter retsplejelovens almindelige regler er opfyldt. I tilfælde, hvor udlændingen tillige
har overtrådt anden lovgivning, men hvor denne kriminalitet ikke giver grundlag for varetægtsfængsling, vil
der kunne ske varetægtsfængsling efter den nu foreslåede adgang til varetægtsfængsling i
udlændingeloven som følge af overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 35 a udgør som hidtil en særlig adgang til varetægtsfængsling, som
supplerer de gældende regler i retsplejeloven. Det er forudsat, at bestemmelsen i praksis som
udgangspunkt går forud for varetægtsfængsling efter retsplejelovens regler. Dette indebærer, at
anklagemyndigheden skal nedlægge principal påstand om varetægtsfængsling efter udlændingeloven,
subsidiært efter retsplejelovens almindelige regler i kapitel 70.
I det omfang udlændingelovens § 35 a ikke finder anvendelse, vil der fortsat kunne ske varetægtsfængsling
efter retsplejelovens § 762, stk. 1 og 2, ligesom der også kan ske varetægtsfængsling efter § 35 i
udlændingeloven eller frihedsberøvelse efter § 36 i udlændingeloven, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Varigheden af varetægtsfængslingen skal fradrages i den periode, som udlændingen skal afsone efter
idømmelse af en eventuel fængselsstraf.
Der henvises i øvrigt til afsnit 12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Bestemmelsen i § 35 b, stk. 1, indebærer, at udlændinge, der mistænkes for at have overtrådt deres
opholds-, underretnings- og meldepligt, og som varetægtsfængsles efter udlændingelovens § 35 a, som
udgangspunkt varetægtsfængsles på bopælen i indkvarteringsstedet med fodlænke.
Det foreslås, at udlændingelovens § 35 b ophæves.
Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens § 35 b vil indebære, at det ikke længere vil være muligt at
blive varetægtsfængslet i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet. Den foreslåede ophævelse vil derfor
indebære, at en udlænding, som varetægtsfængsles, som udgangspunkt vil blive fængslet i et arresthus i
overensstemmelse med retsplejelovens § 770, stk. 2, 1 pkt., og at varetægtsarrestanter anbringes i
varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles.
154
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter udlændingelovens § 36, stk. 2, kan en udlænding frihedsberøves, hvis den pågældende ikke
efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8, 2.
pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at adgangen til at frihedsberøve udvides til også at omfatte udlændinge, der pålægges at tage
ophold på et bestemt indkvarteringssted efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 8, 5. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, indebærer, at der kan ske frihedsberøvelse, hvis en udlænding, der
har fået pålæg om opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 5. pkt. ikke efterkommer pålægget
Bestemmelsen indebærer, at politiet under anvendelse af frihedsberøvelse kan overføre en udlænding til
det af Udlændingestyrelsen bestemte opholdssted. Frihedsberøvelsen vil ellers kunne opretholdes frem til
ankomsten til opholdsstedet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter udlændingelovens § 36, stk. 6, kan politiet frihedsberøve afviste asylansøgere, som ikke medvirker til
udrejsen, medmindre foranstaltningerne i udlændingelovens § 34 (om meldepligt), § 42 a, stk. 7, 3. pkt.,
(om overflytning til et udrejsecenter), stk. 8, 2. pkt.(opholdspligt) eller stk. 12 (om kostpengeordningen), er
tilstrækkelige til at sikre udlændingenes medvirken til udrejsen.
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 6, indebærer, at det skal indgå i vurderingen af, om der kan ske
frihedsberøvelse, om et pålæg om opholdspligt efter den foreslåede § 42 a, stk. 8, 5. pkt., må anses for at
være tilstrækkeligt i forhold til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast
samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller som har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i
mere end de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra c og d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(familiesammenføring med børn) til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende
person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast
155
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end
de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, litra c og d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(familiesammenføring med henblik på adoption m.v.) til en mindreårig udlænding med henblik på ophold
hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen
gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor,
ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har haft opholdstilladelse
efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, eller har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
Udlændingestyrelsen meddeler ansøger opholdstilladelse umiddelbart efter at have påset, at ansøger lever
op til de betingelser for familiesammenføring, der følger af udlændingelovens § 9, dog således at de
almindelige betingelser efter § 9, stk. 4-6, 8, 10, 11, 13, 14, 19, 20, 23, 34 og 35, fraviges, bl.a. hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, eller hvis udlændingen er
under 18 år, hensynet til barnets tarv taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person af, at de i § 9, stk. 2-24, 34 og 35, nævnte betingelser er opfyldt.
Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, anvendes navnlig, hvor det som følge af Danmarks internationale
forpligtigelser, herunder særligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er nødvendigt
at tillade familiesammenføring, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.
Udlændingestyrelsen meddeler ansøger opholdstilladelse umiddelbart efter at have påset, at ansøger lever
op til de betingelser for familiesammenføring, der følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 37 l, 1. pkt.,
at udlændinge- og integrationsministeren, medmindre det
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, i ekstraordinære situationer skal
fastsætte et loft over antallet af opholdstilladelser, der i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, stk. 1, nr. 2,
litra c og d, stk. 1, nr. 3, litra c og d, samt § 9 c, stk. 1, kan meddeles til familiemedlemmer til herboende
udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.
Fastsættelsen af et loft indebærer, at der indføres en grænse (et loft) for, hvor mange
familiesammenføringstilladelser der som udgangspunkt kan meddeles til familiemedlemmer til flygtninge
pr. måned.
156
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter loftets niveau, dvs. hvor mange tilladelser til
familiesammenføring til herboende flygtninge m.fl. der kan gives om måneden. Loftets niveau fastsættes i
forbindelse med indførelsen og kan løbende justeres.
Niveauet vil skulle fastsættes under hensyntagen til de konkrete forhold på det pågældende tidspunkt, og
loftet skal fastsættes på et realistisk niveau i forhold til det forventede antal af
familiesammenføringstilladelser over en given periode.
Loftet vil som udgangspunkt betyde en længere ventetid, som kommer i forlængelse af den almindelige
sagsbehandlingstid, der medgår til at vurdere, om en ansøger har ret til familiesammenføring. Loftet skal
fastsættes, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
foretage en midlertidig udskydelse af retten til familiesammenføring på op til 3-4 måneder.
I praksis vil forpligtelsen til at fastsætte et loft indtræde i situationer, hvor der foreligger en meget
betydelig stigning i antallet af asylansøgninger på kort tid, hvor der forventes en heraf afledt markant
stigning i antallet af tilladelser til familiesammenføringer til herboende flygtninge m.fl., og hvor kapaciteten
og absorptionsevnen som følge heraf vil komme under alvorligt pres, bl.a. fordi kommunernes kapacitet til
at modtage flygtninge og deres eventuelle familiemedlemmer som følge af tilstrømningen vil blive sat
under meget stort pres, eller det ikke vil være muligt for kommunerne at leve op til de forpligtelser,
kommunerne har over for nytilkomne i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning.
Det bemærkes, at loftet vil kunne fastsættes baseret på en begrundet forventning om, at antallet af
meddelte asyltilladelser og dertil knyttede ansøgninger om familiesammenføring vil komme til at udgøre en
tilstrækkeligt stor absorptions- og kapacitetsmæssig udfordring. Det vurderes således ikke nødvendigt at
afvente en egentlig konstatering af, at antallet af konkrete ansøgninger om familiesammenføring til
flygtninge har nået et sådant niveau.
Loftet finder anvendelse i forhold til sager, der ikke er endeligt afgjort, når loftet fastsættes, herunder også
klagesager ved Udlændingenævnet (dvs. sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt afslag). Det har
derimod ikke betydning for, om en sag omfattes af loftet, om den familiesammenførte har anvendt
tilladelsen og er indrejst her i landet. Loftet vil som udgangspunkt omfatte alle sager, der afgøres, efter at
loftet er fastsat.
Loftet kan anvendes midlertidigt til at håndtere ekstraordinære situationer og skal ikke finde anvendelse,
når der ikke længere foreligger ekstraordinære forhold, f.eks. fordi tilstrømningen ikke længere stiger, eller
der har været mulighed for at opbygge den nødvendige kapacitet til i praksis at håndtere tilstrømningen.
Hvis der ikke længere foreligger en ekstraordinær situation, f.eks. fordi antallet af asylansøgninger mv. ikke
længere stiger, eller fordi der har været mulighed for at opbygge den nødvendige kapacitet til i praksis at
håndtere tilstrømningen, vil der ikke længere kunne fastsættes et loft over antallet af tilladelser. Det
betyder, at der ikke længere vil ske en udskydelse, efter at retten til familiesammenføring er anerkendt,
ligesom de personer, hvis ret til familiesammenføring er blevet udskudt under loftet, skal meddeles
tilladelse til familiesammenføring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7.3.1.2. og 8.3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
157
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås i udlændingelovens
§ 37 l, 2. pkt.,
at tilladelser til familiesammenføring til familiemedlemmer
til herboende udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, uanset fastsættelsen af
et loft efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 37 l, 1. pkt., skal gives, hvis dette følger af
Danmarks internationale forpligtelser.
Forslaget betyder, at der indføres en undtagelse til loftet efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 37 l, 1. pkt. Undtagelsen indebærer, at der
–
uanset loftet
–
vil skulle meddeles
familiesammenføring uden udskydelse i alle sager, hvor dette følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
Overskrider antallet sager, der skal undtages efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 37 l,
2. pkt., niveauet for loftet i en måned, meddeles der ikke i øvrigt tilladelse til familiesammenføring i denne
måned. Ligger antallet af sager, hvor tilladelse skal gives ifølge Danmarks internationale forpligtelser, under
niveauet for loftet i en måned, meddeles der tilladelse til familiesammenføring blandt de sager, der kan
udskydes i medfør af loftet.
Udlændingestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om en ret til
familiesammenføring kan udskydes i medfør af et loft. Undtagelsen har til formål at tage højde for, at der
kan være særlige situationer, hvor en kort udskydelse af en familiesammenføring i medfør af loftet af
absorptionsmæssige hensyn ikke kan anses for et proportionalt indgreb i retten til respekt for familielivet.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en
handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i
hjemlandet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis
forældre søger om familiesammenføring. I sådanne tilfælde kan selv en helt kortvarig yderligere ventetid
således være særligt indgribende og udelukke en udskydelse af retten til familiesammenføring.
Det bemærkes, at flygtninge, der ikke meddeles familiesammenføring som følge af Danmarks
internationale
forpligtelser,
men
som
følge
af,
at
de
opfylder
de
almindelige
familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9, ikke vil kunne omfattes af loftet. Det skyldes, at
de absorptionshensyn mv., der ligger bag ordningen, ikke vurderes at kunne begrunde en udskydelse af
retten til familiesammenføring inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser i en sådan
situation, hvor krav om bl.a. selvforsørgelse, beskæftigelse eller uddannelse, bolig mv. er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 7.3.2.1 om vurderingen af loftet i forhold til
EMRK artikel 8.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 37 l, 3. pkt.,
at Udlændingestyrelsen vurderer, om en udlænding er
omfattet af loftet.
Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen efter fastsættelsen af et loft efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 37 l, 1. pkt., fortsat vurderer, om den enkelte ansøger har ret til
opholdstilladelse som familiemedlem til en herboende flygtning efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, eller §
9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, stk. 1, nr. 2, litra c og d, eller stk. 1, nr. 3, litra c og d.
158
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I tilfælde, hvor ansøgeren har en ret til opholdstilladelse efter disse bestemmelser, vil Udlændingestyrelsen
skulle vurdere, om en udskydelse under loftet vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I
så fald skal der meddeles tilladelse til familiesammenføring umiddelbart, jf. ovenfor.
Udlændingestyrelsen vil hver måned, på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt sag, skulle tage
stilling til, hvilke ansøgere der den pågældende måned skal meddeles tilladelse til familiesammenføring.
Spørgsmålet om, hvorvidt en familiesammenføringstilladelse udskydes, vil afhænge af forholdene i de
konkrete sager.
Hvis det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udskyde familiesammenføringen
under loftet, vil udlændingemyndighederne skriftligt tilkendegive, at myndigheden agter at meddele
tilladelse til familiesammenføring i sagen, men at tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen
afhænger af, hvornår sagen vil blive prioriteret inden for loftet.
Ansøgere vil i forbindelse med tilkendegivelsen blive anmodet om at oplyse, hvis der foreligger særlige
forhold, som Udlændingestyrelsen ikke allerede er bekendt med, f.eks. om alvorlig sygdom eller handicap,
således at disse kan indgå i Udlændingestyrelsens prioritering af sagen. Ansøger vil endvidere blive vejledt
om, at sagen ikke omfattes af loftet, hvis der indsendes dokumentation for, at de almindelige betingelser
for familiesammenføring i § 9 er opfyldt.
Prioriteringen tager udgangspunkt i tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring,
således at de tilladelser, der kan gives inden for loftet hver måned som udgangspunkt vil blive meddelt til
de ansøgere, der har ventet længst på familiesammenføring.
Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne bevirke en anden prioritering.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 37 l, 4. pkt.,
at Udlændingestyrelsens vurdering og tilkendegivelse til
udlændingen om, hvorvidt udlændingen er omfattet af loftet fastsat efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 37 l, 1. pkt., ikke er en afgørelse.
Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsens vurdering af sagen ift. loftet og tilkendegivelse over for
ansøgeren herom ikke er en afgørelse, og der vil således bl.a. ikke skulle ske partshøring eller gives en
begrundelse for, hvorfor ansøgeren ikke har en umiddelbar ret til familiesammenføring, ligesom der ikke
kan klages over vurderingen i tilkendegivelsen om, at ansøgeren omfattes af den månedlige begrænsning.
Til nr. 13
Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., at drager politiet omsorg for en udlændings udrejse,
og medvirker udlændingen ikke hertil, bestemmer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler
derimod, at udlændingen skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., omfatter bl.a. udlændinge, hvis opholdstilladelse
er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1 (fremmedkrigere), og som er i udsendelsesposition, dvs.
at udlændingen er pålagt at udrejse, og at udlændingen, såfremt denne ikke udrejser frivilligt, kan udsendes
med tvang, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2. Bestemmelsen omfatter endvidere udlændinge, der er udvist
159
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
efter § 25, og som er i udsendelsesposition. Det er en betingelse for at pålægge udlændingen opholdspligt,
at den pågældende ikke medvirker til sin udsendelse.
Medvirker udlændingen til sin udsendelse, vil den pågældende ikke kunne pålægges opholdspligt. Det
gælder også udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, og udlændinge, der er udvist
efter § 25, og som er udsendelsesposition.
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemmer, at en
udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, eller som er udvist i
medfør af § 25, og som er i udsendelsesposition, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i
§ 42 a, stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.
Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge, der opholder sig her i landet som fremmedkrigere, fordi
deres opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge,
som er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, fremover som udgangspunkt vil skulle pålægges
opholdspligt, uanset om de pågældende medvirker til udsendelsen.
Den foreslåede ændring har til formål at skærpe kontrollen med de nævnte grupper af udlændinge.
Det forudsættes, at pålægget om opholdspligt over for fremmedkrigere og administrativ udviste skal
meddeles, så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er udrejst.
Opholdspligten forudsættes pålagt på et bestemt indkvarteringssted, hvormed menes et udrejsecenter.
Opholdspligten forudsættes i den forbindelse pålagt på Udrejsecenter Lindholm, når dette er etableret i
2021.
Det forhold, at en udlænding, der er pålagt opholdspligt efter den foreslåede ordning, giver udtryk for at
medvirke til udsendelse, ændrer ikke ved, at den pågældende fortsat skal være pålagt opholdspligt efter
den foreslåede bestemmelse. Dette gælder uanset om politiet vurderer, at der er tale om reel medvirken.
Ved beslutningen om pålæg af opholdspligt skal udlændingen gøres bekendt med, at udlændingen skal
overholde den pålagte opholdspligt, og at der føres kontrol hermed.
Afgørelsen om pålæg af opholdspligt kan ikke påklages, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal tage ophold på et af Udlændingestyrelsen anvist
indkvarteringssted, som i udgangspunktet vil være et udrejsecenter. Udlændingen skal bo på
indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet. Udlændingen er imidlertid
ikke frihedsberøvet, når denne er pålagt opholdspligt. Den pågældende vil derfor i dag-, aften- og
nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, f.eks. for at besøge venner,
bekendte og familie uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt. Afgørende er, at udlændingen
vender tilbage til indkvarteringsstedet og har indkvarteringsstedet som sit reelle opholdssted
–
det vil sige
det sted, hvor vedkommende overnatter.
Det forudsættes, at opholdspligten administreres i overensstemmelse med den gældende praksis for
administration af opholdspligt.
160
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En udlænding, som er pålagt at tage ophold på et indkvarteringssted, må derfor alene overnatte uden for
indkvarteringsstedet, hvis der er en særlig begrundelse herfor, f.eks. at udlændingen er blevet indlagt på
hospitalet eller grundet alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste familie eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at pålæg om opholdspligt skal gives, medmindre
særlige grunde taler derimod. Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende på grund af sygdom har
behov for at opholde sig på et indkvarteringssted, der ligger nær behandlingsmuligheder mv. Der kan
endvidere i ganske særlige tilfælde være hensyn til familielivet, som gør, at den pågældende ikke skal
meddeles pålæg om opholdspligt.
Endvidere kan manglende overholdelse af opholdspligten straffes, jf. udlændingelovens § 60, stk. 2, samt
lovforslagets § 7, nr. 3, som foreslår, at der indføres en ny bestemmelse i straffeloven om overtrædelse af
opholds-, underretnings- eller meldepligt under skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler herimod, bestemmer, at en
udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 8, 2. pkt., og som straffes med betinget eller ubetinget
fængselsstraf, anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, eller
bødestraf for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og blankvåben
mv. eller lov om euforiserende stoffer for et forhold, der er begået på eller i nærheden af det
indkvarteringssted, hvor udlændingen er pålagt at tage ophold, skal tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted.
Med bestemt indkvarteringssted sigtes der i den forbindelse til Udrejsecenter Lindholm. Det bemærkes, at
den foreslåede ordning først vil træde i kraft samtidig med ibrugtagelsen af Udrejsecenter Lindholm.
Den nævnte gruppe vil som udgangspunkt allerede være pålagt opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 2. pkt.
Det foreslås, at ordningen etableres således, at politiet skal indstille til Udlændingestyrelsen, at en
udlænding, der er pålagt opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 2 pkt., fremadrettet pålægges opholdspligt efter
den foreslåede bestemmelse og som konsekvens heraf indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm, hvis
udlændingen straffes for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og
blankvåben mv. eller lov om euforiserende stoffer begået på eller omkring det indkvarteringsstedet, hvor
udlændingen er pålagt opholdspligt.
Ordningen foreslås alene at omfatte afviste asylansøgere på 18 år eller derover. Ordningen foreslås ikke at
omfatte personer, som bor sammen med deres familier, og som i dag er indkvarteret på Udrejsecenter
Sjælsmark. Ordningen vil derfor i praksis navnlig omfatte personer, der er indkvarterede på Udrejsecenter
Kærshovedgård.
Begår en afvist asylansøger kriminalitet, der medfører, at den pågældende udvises ved dom efter §§ 22-24 i
udlændingeloven, vil Udlændingestyrelsen dog i stedet skulle træffe afgørelse om pålæg af opholdspligt
161
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
efter § 42 a, stk. 8, 1. pkt., om kriminelle udviste. Udlændingen vil herefter i forbindelse med pålæg af
opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 1. pkt., blive pålagt opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm.
Den foreslåede ordning vil alene omfatte afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udrejse.
Påbegynder en afvist asylansøger, der er pålagt opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm, at medvirke til
udrejse eller udsendelse - og vurderer politiet, at der er tale om reel medvirken - vil den pågældende ikke
blive flyttet til et hjemrejsecenter, da en udrejse som udgangspunkt må anses for nært forestående. Er det
ikke umiddelbart muligt for udlændingen at udrejse, og skyldes dette ikke udlændingens egne forhold, vil
den pågældende skulle flyttes til et hjemrejsecenter, og opholdspligten vil som konsekvens heraf skulle
ophæves.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den pågældende udlænding skal være idømt straf ved endelig
dom for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og blankvåben mv.
eller lov om euforiserende stoffer. Det er således en forudsætning for, at der kan træffes afgørelse om
overflytning, at udlændingen er idømt straf, og at straffen er idømt ved endelig dom. Det er ikke
tilstrækkeligt, at den pågældende er sigtet, eller at den pågældende er idømt straf ved retten, uden at
fristen for anke er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter.
Den foreslåede bestemmelse omfatter tillige tilfælde, hvor udlændingen straffes med bødestraf, herunder
udenretligt og indenretligt vedtagne bødeforlæg.
Straf for overtrædelse af underliggende bekendtgørelser til de nævnte love, vil ligeledes være omfattet af
bestemmelsen. Det betyder, at overtrædelse af våbenbekendtgørelsen tillige vil være omfattet.
Den foreslåede ordning vil også finde anvendelse, selvom udlændingen under samme straffesag er idømt
straf for at have overtrådt både en eller flere af de i bestemmelsen nævnte love og anden lovgivning. Det
samme er tilfældet, hvis den dømte enten før eller efter en dom for overtrædelse af de i bestemmelsen
nævnte love er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning. Det gælder også, selvom straf for disse
overtrædelser endnu ikke er afsonet.
Det er endvidere en betingelse, at det forhold, som den pågældende straffes for, er begået på eller omkring
udrejsecentret. Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen som udgangspunkt vil omfatte forhold,
der er begået i den kommune, hvor udrejsecentret ligger, og nabokommuner til denne kommune. Det
indebærer, for så vidt angår Udrejsecenter Kærshovedgård, som er beliggende i Ikast-Brande Kommune, at
omfatte kommunerne Herning, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens, Silkeborg og Viborg. I forhold til
Udrejsecenter Sjælsmark, der er beliggende i Hørsholm Kommune, vil kommunerne Fredensborg, Allerød
og Rudersdal være omfattet. Det afgørende vil således være om gerningsstedets adresse ligger inden for
det nævnte område.
Det forhold, at udlændingen er idømt straf for flere forskellige forhold, som er begået både inden for det
anførte område og uden for dette, er uden betydning, så længe et eller flere forhold vedrørende
overtrædelse af bestemmelser i de nævnte love er begået inden for det afgrænsede område.
162
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det forhold, at den pågældende udlænding ikke opholder sig på udrejsecentret, uanset at den pågældende
er pålagt opholdspligt på det pågældende udrejsecenter, er uden betydning, så længe der er tale om straf
for overtrædelse af bestemmelser i de nævnte love, og så længe forholdet er begået på eller omkring
udrejsecentret.
Det foreslås, at ordningen etableres således, at politiet skal indstille til Udlændingestyrelsen, at en
udlænding, der er pålagt opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 2 pkt., fremadrettet pålægges opholdspligt efter
den foreslåede bestemmelse og som konsekvens heraf indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm, hvis
udlændingen straffes for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om knive og
blankvåben mv. eller lov om euforiserende stoffer, der er begået på eller omkring det indkvarteringsstedet,
hvor udlændingen er pålagt opholdspligt.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at Udlændingestyrelsen skal undlade at træffe afgørelse om
opholdspligt efter den foreslåede bestemmelse, såfremt der foreligger særlige grunde. Sådanne særlige
grunde omfatter bl.a. udlændinge, hvor der er udsigt til, at udsendelse kan ske hurtigt.
Den foreslåede ordning vil således ikke omfatte udlændinge, der overføres som følge af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne (Dublin-forordningen), og udlændinge, der er omfattet af den såkaldte åbenbart grundløs
haster-procedure, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1.
Karakteren af de to procedurer betyder, at det normalt er muligt meget hurtigt at udsende eller overføre
udlændingen til et andet land, og at det derfor som det klare udgangspunkt vurderes ikke at være
hensigtsmæssigt, at de pågældende udlændinge flyttes.
Ved vurderingen af, om der skal ske pålæg af opholdspligt efter den foreslåede bestemmelse og som
konsekvens heraf flytning til Udrejsecenter Lindholm, skal det tillige tillægges vægt, om der er helt særlige
hensyn, der taler imod en flytning af den pågældende. Der kan eksempelvis være tale om, at den
pågældende modtager nødvendig sundhedsbehandling i nærheden af det udrejsecenter, hvor den
pågældende er indkvarteret, og at det ikke vil være praktisk muligt for udlændingen at modtage denne
behandling, såfremt den pågældende flyttes til et andet udrejsecenter.
Vurderer Udlændingestyrelsen, at udlændingen ikke skal pålægges opholdspligt efter den foreslåede
bestemmelse som følge af ovennævnte hensyn, vil udlændingen fortsat være pålagt opholdspligt efter § 42
a, stk. 8, 2. pkt.
Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdspligt vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Afgørelsen kan ikke påklages.
En udlænding, der pålægges opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm, vil tillige skulle pålægges meldepligt
på udrejsecentret. Kompetencen til at træffe afgørelse om meldepligt henhører under politiet. Afgørelse
herom vil kunne træffes i medfør af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 3.
163
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
En udlænding, der pålægges opholds- og meldepligt på udrejsecentret, men som ikke flytter, vil kunne
straffes for manglende overholdelse af de pålagte forpligtelser efter udlændingelovens § 60, stk. 1 jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 21.
Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, skal udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der er pålagt
opholdspligt, underrette indkvarteringsoperatøren, hvis de opholder sig uden for indkvarteringsstedet i
tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 om morgenen.
Bestemmelsen omfatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der er pålagt opholdspligt efter §
42 a, stk. 8, 1. pkt.
Efter den foreslåede ændring af § 42 a, stk. 10, foreslås kredsen af udlændinge, der skal pålægges
underretningspligt, udvidet. Den foreslåede udvidelse omfatter udlændinge, der befinder sig her i landet
som fremmedkrigere i udsendelsesposition, og udlændinge, som er udvist efter udlændingelovens § 25, og
som er i udsendelsesposition.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de pågældende udlændinge
–
svarende til udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste
–
skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen
opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 06.00.
Formålet med underretningspligten er at sikre en styrket kontrol med, at de pågældende overholder den
opholdspligt, som de pålægges i medfør af den foreslåede ændring i § 42 a, stk. 8, og som har til formål at
sikre, at myndighederne er bekendt med den pågældendes opholdssted, således at der kan ske udsendelse,
hvis mulighederne herfor skulle opstå.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 4, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen
alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt udlændingen ikke
efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34, stk. 1-3 og 6, nævnt foranstaltning.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås indsat et nyt stk. 6 i udlændingelovens § 34, hvorefter det gældende
stk. 6 bliver stk. 7, i stedet for til § 34, stk. 1-3 og 6.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen i udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 4, således at der henvises
til § 34, stk. 1-3 og 7.
164
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i
udlændingelovens § 34.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding
ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der
er vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og
nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, uden vederlagsfri
bespisningsordning, såfremt udlændingen er omfattet af de i bestemmelsens nr. 1-6 nævnte grunde til
ophør eller nedsættelse af kontante ydelser.
Bestemmelsen omfatter bl.a. udlændinge, der befinder sig her i landet som fremmedkrigere, fordi deres
opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet, jf. § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter § 25, og
som er i udsendelsesposition, dvs. at udlændingen er pålagt at udrejse, og at udlændingen, såfremt denne
ikke udrejser frivilligt, kan udsendes med tvang, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 13, skal Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding på tålt
ophold eller en kriminel udvist ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende er indkvarteret på
et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får
udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt udlændingen er omfattet en eller flere
af de i bestemmelsens nr. 1-7 nævnte grunde til ophør eller nedsættelse af udbetalte ydelser, herunder
bl.a. hvis udlændingen ikke overholder sin meldepligt.
Det foreslås, at udlændinge, der befinder sig i landet som fremmedkrigere, og udlændinge, der er udvist
efter § 25, fremover omfattes af bestemmelsen i § 42 a, stk. 13.
Den foreslåede ændring indebærer, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt skal bestemme, at
udbetaling af kontante ydelser skal ophøre eller nedsættes, hvis en eller flere af betingelserne i
bestemmelsen er opfyldt.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at det hurtigt får økonomiske konsekvenser, hvis
fremmedkrigere eller udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, ikke overholder deres
forpligtelser eller i øvrigt udviser uacceptabel adfærd. I situationer, hvor den pågældende udlænding ikke
overholder sine forpligtelser eller udviser en uacceptabel adfærd, jf. § 42 a, stk. 13, nr. 1-7, herunder ikke
overholder en pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt, skal der derfor som det helt klare
udgangspunkt ikke udbetales kontante ydelser, eller ydelserne skal nedsættes.
Udlændingestyrelsen kan, selv om udlændingen er omfattet af § 42 a, stk. 13, nr. 1-7, efter en konkret
vurdering undlade at træffe sådan bestemmelse, hvis udlændingens manglende medvirken er bagatelagtig
eller undskyldelig, eller hvis inddragelse af ydelserne efter udlændingens personlige og familiemæssige
forhold vil virke særligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændingen har børn i den
undervisningspligtige alder, eller hvis udlændingen er alvorligt syg.
165
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen ikke får udbetalt kontante
ydelser eller alene får udbetalt nedsatte kontante ydelser, vil udlændingen ikke kunne opnå støtte til
dækning af de pågældende udgifter i medfør af anden lovgivning, herunder efter sociallovgivningens
bestemmelser.
En afgørelse om ophør af ydelser som følge af manglende overholdelse af de forpligtelser, der følger af
bestemmelsen, vil skulle ændres, så snart udlændingen på ny overholder forpligtelserne. Er der f.eks. tale
om en udlænding, der ikke overholder sin opholdspligt, vil ophøret alene gælde frem til, at den pågældende
på ny begynder at overholde sin opholdspligt. Det bemærkes, at i praksis vil Udlændingestyrelsens
afgørelse om reduktion af ydelserne først blive truffet på et senere tidspunkt, idet det forudsætter, at
styrelsen nærmere vurderer grundlaget for reduktionen og herefter træffer afgørelse herom.
Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 13, kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 13.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse under strafafsoning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdspligt efter
udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., ikke kan ikke påklages..
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdspligt efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 13, om pålæg af opholdspligt for fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i
medfør af udlændingelovens § 25, ligeledes ikke vil kunne påklages.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Efter udlændingelovens § 59 b straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år den udlænding, der indrejser her i
landet i strid med et indrejseforbud eller tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 59 b,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse
i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, der fremover omfatter en nærmere defineret gruppe af udlændinge, som
i dag omfattes af § 59 b. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.
Forslaget er således en konsekvens af forslaget om den nye bestemmelse i udlændingelovens § 59 b, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til afsnit 14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter udlændingelovens § 59 b straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år den udlænding, der indrejser her i
landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove.
166
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Indrejse i strid med et indrejseforbud i 1. gangstilfælde straffes i dag normalt med ubetinget frihedsstraf fra
10 dage og op til 2 måneder. I 2. gangstilfælde straffes en overtrædelse normalt med ubetinget frihedsstraf
fra 2-4 måneder og i 3. gangstilfælde med ubetinget frihedsstraf i mere end 4 måneder. Ved fastsættelsen
af straffen skal det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der foreligger gentagelsestilfælde.
Det vil endvidere tale i skærpende retning, hvis udlændingen er udvist af landet på grund af kriminalitet og
formodes at være indrejst strid med indrejseforbuddet med det formål at begå ny kriminalitet. Hvis der
efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder ikke er grundlag for at idømme en ubetinget
fængselsstraf i 1. gangstilfælde, kan der idømmes en bøde på ikke under 5.000 kr.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingelovens
§ 59 b, stk. 2,
hvorefter den
udlænding, der indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold, der er meddelt i
forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer, eller giver mulighed for frihedsberøvelse, der ville have medført en straf af denne
varighed, straffes med fængsel fra 1 år indtil 3 år.
Det forudsættes, at straffen normalt skal fastsættes som en
ubetinget
fængselsstraf.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at en udlænding, som er udvist med indrejseforbud i forbindelse
med en straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel, men som indrejser i strid med det indrejseforbud,
der er fastsat i forbindelse med udvisningen, mindst skal straffes med fængsel i 1 år.
Det samme gælder i forhold til udlændinge, der er meddelt et tilhold (indrejseforbud) i henhold til tidligere
udlændingelove, dvs. før udlændingeloven af 8. juni 1983, i forbindelse med en straf af mindst 3 måneders
ubetinget fængsel, og som indrejser i strid med det meddelte tilhold.
Strafskærpelsen er således afgrænset til udlændinge, som er udvist af Danmark ved dom og er idømt en
straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel.
Tilsvarende vil gælde, hvis udlændingen er idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, og udlændingen ville være idømt ubetinget frihedsstraf af mindst 3
måneders ubetinget fængsel, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.
Det er uden betydning, om udlændingen ved dommen er dømt for et eller flere strafbare forhold. Det er
endvidere uden betydning, om straffen er idømt for overtrædelse af straffeloven eller anden lov, og om
straffen er en fællesstraf, hvor en del af straffen udgøres af en tidligere reststraf eller betinget straf.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, herunder hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Den foreslåede minimumsstraf på 1 års fængsel for at indrejse i strid med et indrejseforbud kan dog kun
fraviges i medfør af den almindelige regel i straffelovens § 83, hvorefter straffen kan nedsættes under den
foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold
afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
167
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af strafniveauet i et tilfælde, hvor en
udlænding allerede i dag vil blive idømt en højere straf end 1 års fængsel for at overtræde et
indrejseforbud.
Det forudsættes derudover, at straffen skærpes i gentagelsestilfælde. Fastsættelse af straffen i
gentagelsestilfælde vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde.
Hvis der i forbindelse med indrejsen i strid med indrejseforbuddet begås anden kriminalitet, vil der skulle
udmåles en fælles straf for lovovertrædelserne efter den almindelige regel i straffelovens § 88.
Straf efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, vil samtidig medføre, at den
pågældende udlænding på ny kan udvises, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 23. Det følger heraf, at en
udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises, hvis
udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf
af denne karakter.
Udvises udlændingen på ny, meddeles der som følge heraf et nyt indrejseforbud i 6 eller 12 år eller for
bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2-5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 21
Det foreslås, at det skal være strafbart at overtræde et pålæg om at tage ophold i et udrejsecenter eller på
et andet indkvarteringssted meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 8, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 2, at overtrædelse af de i medfør af
§ 34, stk. 4 og 5, og § 42 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, givne pålæg straffes med fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
Bestemmelsen omfatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Det foreslås, at
§ 60, stk. 2,
ændres således, at det fremgår, at overtrædelse af de i medfør af § 34, stk. 4-6,
og § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og stk. 10, givne pålæg straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen fremover også vil omfatte udlændinge, hvis
opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1 (fremmedkrigere), og udlændinge, der er
udvist efter § 25 og som er i udsendelsesposition. Den foreslåede ændring skal ses i lyset af den foreslåede
ændring af kontrollen med de nævnte grupper af udlændinge, som fremover foreslås at være omfattet af
168
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
det skærpede kontrolregime, som gælder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, jf. lovslagets
§ 1, nr. 7, 13 og 15.
Bestemmelsen indebærer, at retten som hidtil som udgangspunkt skal udmåle straffen for overtrædelser af
opholds-, underretnings- og meldepligt efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, jf. bilag 1 til lovforslag nr.
L 51 af 9. november 2016..
Den foreslåede bestemmelse foreslås at træde i kraft den 1. marts 2019. I perioden fra den 1. marts 2019 til
den 1. juni 2019 vil straffes skulle idømmes i henhold til det strafniveau og indenfor den strafferamme, der
blev fastsat ved lov nr. 189 ad 27. februar 2017. Fra den 1. juni 2019 vil de pågældende udlændinge være
omfattet af det skærpede strafniveauer, der foreslås indført ved lovens § 1, nr. 23.
Det skal som hidtil anses som en skærpende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen for en
overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten, hvis udlændingen tidligere har været dømt for
overtrædelse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpelse i gentagelsestilfælde forudsættes
ligeledes fastsat efter det takstmæssigt fastlagte strafniveau, hvoraf også fremgår, hvilke skærpelser af straf
der som udgangspunkt skal idømmes i gentagelsestilfælde.
Ved vurderingen af gentagelsestilfælde gælder også overtrædelser af kontrolforpligtelser, der har medført
en straf i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 143, jf. lovforslagets § 8, nr. 3, for så vidt
angår overtrædelser, der er begået efter den 1. juni 2019.
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen. Det strafniveau, der er angivet i bilag 1 til lovforslag nr. L 51 af 9.
november 2016 vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Efter det fastlagte strafudmålingsniveau forudsættes det, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af
meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Opholdspligten vil
udgøre en fortsat forbrydelse i relation til forældelsesretlige spørgsmål, men det forudsættes, at hver
enkelt dag, hvor opholdspligten ikke overholdes, vil gælde som én overtrædelse ved straffens fastsættelse.
Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten overtrædes på én dag, svarer dette derfor
som udgangspunkt til tre overtrædelser. Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, som i strid med
opholdspligten overnatter uden for indkvarteringsstedet, som ikke
har underrettet
indkvarteringsoperatøren om, at han opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl.
23.00 og 06.00, og som ikke melder sig til politiet den samme dag. Der vil her være tale om samlet tre
overtrædelser.
Forslaget skal læses i sammenhæng med forslaget om en ny bestemmelse i straffeloven om overtrædelse
af kontrolforpligtelserne under særligt skærpende omstændigheder, jf. lovforslagets § 8, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
169
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter udlændingelovens § 60, stk. 2, kan en udlænding, der har overtrådt sin opholds-, underretnings- og
meldepligt straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Bestemmelsen omfatter udlændinge, som er omfattet af det skærpede kontrolregime, der gælder for
udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste, og som med dette lovforslag også kommer til at omfatte
fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, jf. lovens § 1, nr. 22, jf. §
10, stk. 11.
Bestemmelsen indebærer, at retten som udgangspunkt skal udmåle straffen for overtrædelser af opholds-,
underretnings- og meldepligt efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau.
Det foreslås at affatte bestemmelsen på ny for
–
i overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2019
–
at
skærpe strafniveauerne for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt i forhold til det
gældende strafniveau.
Den foreslåede forhøjelse af strafudmålingsniveauet indebærer, at udlændinge på tålt ophold, kriminelle
udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, fremover skal
idømmes en som udgangspunkt højere straf end i dag, hvis de overtræder deres pålagte opholds-,
underretnings- og meldepligt.
Strafskærpelserne foreslås at træde i kraft for overtrædelser af kontrolforpligtelser, der er begået efter den
1. juni 2019, jf. lovforslagets § 10, stk. 2.
De foreslåede skærpelser af straffen har til formål at sikre, at det har klare konsekvenser for den enkelte
udlænding, der ikke overholder de pålagte kontrolforpligtelser. Formålet er endvidere at bidrage til at
forhindre nye overtrædelser af kontrolforpligtelserne, og at forpligtelserne dermed i højere grad
overholdes. Formålet er også
–
ved at forebygge overtrædelse
–
at sikre, at Udlændingestyrelsen og politiet
løbende får oplysninger til brug for Udlændingestyrelsens og politiets kontrol med udlændinge på tålt
ophold, kriminelle udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens §
25. Formålet er endelig at sikre, at de fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist efter § 25, som ikke i
dag er omfattet af reglerne, fremover omfattes af de skærpede strafsanktioner.
De foreslåede skærpelser af straffen vil omfatte udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste,
fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25. De foreslåede
strafskærpelser vil også omfatte de udlændinge på tålt ophold, som ikke længere er pålagt opholdspligt,
fordi denne kontrolforanstaltning er ophævet ved dom eller administrativ afgørelse, men som fortsat eller
på ny er pålagt meldepligt.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt som hidtil som
udgangspunkt fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, dog således, at antallet af
overtrædelser pr. kalendermåned fremover som udgangspunkt vil være afgørende for den konkret udmålte
straf. De foreslåede takstmæssige strafniveauer fremgår af bilag 1 til lovforslaget.
Det betyder f.eks., at udgangspunktet for strafudmålingen fra 1. juni 2019 for henholdsvis 6-9
overtrædelser pr. kalendermåned i førstegangstilfælde vil være 40 dages fængsel. Det betyder også, at der i
andengangstilfælde eksempelvis vil være tale om en fængselsstraf i 50 dage for 6-9 overtrædelser pr.
170
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
kalendermåned, ligesom der i fjerdegangstilfælde vil være tale om en fængselsstraf i 3 måneder for det
samme antal overtrædelser pr. måned, jf. nærmere herom bilag 1.
De foreslåede strafudmålingsniveauer indebærer, at der allerede ved 10 overtrædelser inden for en
kalendermåned sker en skærpelse af straffen. Der foreslås ikke i de takstmæssige strafniveauer fastsat en
yderligere skærpelse af straffen ved et højere antal overtrædelser inden for en kalendermåned.
Hvis antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, vil der dog kunne
fastsættes en højere straf end dem, som fremgår af de på det tidspunkt gældende takstmæssige
strafniveauer.
Det skal som hidtil anses som en skærpende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen for en
overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten, hvis udlændingen tidligere har været dømt for
overtrædelse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpelse i gentagelsestilfælde forudsættes
ligeledes fastsat efter det takstmæssigt fastlagte strafniveau, hvoraf også fremgår, hvilke skærpelser af straf
der som udgangspunkt skal idømmes i gentagelsestilfælde.
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Efter det fastlagte strafudmålingsniveau forudsættes det, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af
meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Opholdspligten vil
udgøre en fortsat forbrydelse i relation til forældelsesretlige spørgsmål, men det forudsættes, at hver
enkelt dag, hvor opholdspligten ikke overholdes, vil gælde som én overtrædelse ved straffens fastsættelse.
Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten overtrædes på én dag, svarer dette derfor
som udgangspunkt til tre overtrædelser. Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, som i strid med
opholdspligten overnatter uden for indkvarteringsstedet, som ikke
har underrettet
indkvarteringsoperatøren om, at han opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl.
23.00 og 06.00, og som ikke melder sig til politiet den samme dag. Der vil her være tale om samlet tre
overtrædelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 24, at § 60, stk. 2, ændres således, at strafferammen i § 60, stk. 2,
forhøjes fra 1 år og 6 måneder til 2 år.
Det foreslås samtidig, at der også fastsættes skærpede strafniveauer for overtrædelse af opholds-,
underretnings- og meldepligt i forhold til det gældende strafniveau.
Det foreslås, at forhøjelsen af strafferammen og strafniveauet træder i kraft den 1. juni 2021, jf.
lovforslagets § 10, stk. 3.
171
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Den foreslåede strafskærpelse i lovforslagets § 1, nr. 23, vil således være gældende fra 1. juni 2019 og indtil
1. juni 2021, hvorefter strafskærpelsen og forhøjelsen af strafferammen i lovforslagets § 1, nr. 24, vil være
gældende.
De foreslåede skærpelser af straffen har til formål at sikre, at det har klare konsekvenser for den enkelte
udlænding, der ikke overholder de pålagte kontrolforpligtelser. Formålet er endvidere at bidrage til at
forhindre nye overtrædelser af kontrolforpligtelserne, og at forpligtelserne dermed i højere grad
overholdes. Formålet er også
–
ved at forebygge overtrædelse
–
at sikre, at Udlændingestyrelsen og politiet
løbende får oplysninger til brug for Udlændingestyrelsens og politiets kontrol med udlændinge på tålt
ophold, kriminelle udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens §
25. Formålet er endelig at sikre, at de fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist efter § 25 som ikke i
dag er omfattet af reglerne, fremover omfattes af de skærpede strafsanktioner.
De foreslåede skærpelser af straffen vil omfatte udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste,
fremmedkrigere, der er i udsendelsesposition, uanset hvilket opholdsgrundlag de tidligere har haft, og
udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, og som er i udsendelsesposition, uanset
hvilket opholdsgrundlag de tidligere har haft. De foreslåede strafskærpelser vil også omfatte de udlændinge
på tålt ophold, som ikke længere er pålagt opholdspligt, fordi denne kontrolforanstaltning er ophævet ved
dom eller administrativ afgørelse, men som fortsat eller på ny er pålagt meldepligt.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt som hidtil som
udgangspunkt fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, dog således, at antallet af
overtrædelser pr. kalendermåned fremover som udgangspunkt vil være afgørende for den konkret udmålte
straf. De foreslåede takstmæssige strafniveauer fremgår af bilag 2 til lovforslaget.
Det betyder f.eks., at udgangspunktet for strafudmålingen vil være 60 dages fængsel for 6-9 overtrædelser
pr. kalendermåned i førstegangstilfælde. I andengangstilfælde vil straffen være 3 måneders fængsel for 6-9
overtrædelser pr. kalendermåned, mens straffen i fjerdegangstilfælde vil være 9 måneders fængsel for
samme antal overtrædelser pr. kalendermåned, jf. nærmere herom bilag 2.
De foreslåede strafudmålingsniveauer indebærer, at der allerede ved 10 overtrædelser inden for en
kalendermåned sker en skærpelse af straffen. Der foreslås ikke i de takstmæssige strafniveauer fastsat en
yderligere skærpelse af straffen ved et højere antal overtrædelser inden for en kalendermåned. Hvis
antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, vil der dog kunne
fastsættes en højere straf end dem, som fremgår af de på det tidspunkt gældende takstmæssige
strafniveauer.
Det skal som hidtil anses som en skærpende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen for en
overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten, hvis udlændingen tidligere har været dømt for
overtrædelse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpelse i gentagelsestilfælde forudsættes
ligeledes fastsat efter det takstmæssigt fastlagte strafniveau, hvoraf også fremgår, hvilke skærpelser af straf
der som udgangspunkt skal idømmes i gentagelsestilfælde, jf. bilag 2.
Ved vurderingen af gentagelsestilfælde gælder også overtrædelser af kontrolforpligtelser, der har medført
en straf i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 143, jf. lovforslagets § 8, nr. 3, for så vidt
angår overtrædelser der er begået efter den 1. juni 2019.
172
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Efter det fastlagte strafudmålingsniveau forudsættes det, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af
meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Opholdspligten vil
udgøre en fortsat forbrydelse i relation til forældelsesretlige spørgsmål, men det forudsættes, at hver
enkelt dag, hvor opholdspligten ikke overholdes, vil gælde som én overtrædelse ved straffens fastsættelse.
Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten overtrædes på én dag, svarer dette derfor
som udgangspunkt til tre overtrædelser. Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, som i strid med
opholdspligten overnatter uden for indkvarteringsstedet, som ikke
har underrettet
indkvarteringsoperatøren om, at han opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl.
23.00 og 06.00, og som ikke melder sig til politiet den samme dag. Der vil her være tale om samlet tre
overtrædelser.
Forslaget skal læses i sammenhæng med forslaget om en ny bestemmelse i straffeloven om overtrædelse
af kontrolforpligtelserne under særligt skærpende omstændigheder, jf. lovforslagets § 8, nr.3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 62 a kan kriminalforsorgsområdet efter indstilling fra politiet bestemme, at en
udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42
a, stk. 8 eller 10, dvs. opholds-, underretnings- eller meldepligten, skal løslades med henblik på
straksudsendelse, uanset at straffen ikke er helt afsonet.
Bestemmelsen giver mulighed for, at kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at en udlænding kan
løslades med henblik på straks at blive udsendt af Danmark (løsladelse med henblik på straksudsendelse).
Der kan således ske udsendelse af den pågældende udlænding, også selv om straffen for overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligten endnu ikke er helt afsonet.
Det foreslås, at fremmedkrigere, der er i udsendelsesposition, og udlændinge, der er udvist i medfør af
udlændingelovens § 25, som er i udsendelsesposition, bliver omfattet af bestemmelsen, idet de foreslås,
omfattet af de skærpede strafferegler ved overtrædelse af kontrolforpligtelserne, jf. lovforslagets § 1, nr. 7,
13 og 15.
Den foreslåede udvidelse af målgruppen for bestemmelsen har til formål at sikre, at de grupper af
udlændinge, der nu foreslås omfattet af det skærpede kontrolregime og den skærpede strafsanktionering,
også omfattes af muligheden for straksløsladelse, som gælder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Kriminalforsorgen efter indstilling fra politiet, kan bestemme, at
en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1 (fremmedkriger),
173
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
eller en udlænding, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, og som er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser, kan løslades med henblik på at blive udsendt straks
–
uanset at straffen ikke er helt fuldbyrdet.
Løsladelse ved straksudsendelse indebærer, at udlændingen ikke skal afsone yderligere fængselsstraf for
overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten.
Er den pågældende endnu ikke påbegyndt strafafsoning, vil der kunne ske frihedsberøvelse efter § 36 i
udlændingeloven frem mod straffuldbyrdelsens iværksættelse.
Det er en forudsætning, at der er opstået mulighed for at gennemføre en faktisk udsendelse af
udlændingen. Der vil således kun kunne ske løsladelse med henblik på straksudsendelse, hvis der er udsigt
til, at udsendelse af udlændingen rent faktisk kan gennemføres.
Politiet har til opgave at drage omsorg for udsendelse af udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i
landet, og det vil således være politiet, der skal vurdere, om hensynet til udsendelse gør det påkrævet at
træffe beslutning om straksudsendelse.
Det er tilstrækkeligt, at politiet har en rimelig forventning om, at udsendelse konkret kan gennemføres.
Heri vil normalt ligge, at hjemlandets myndigheder har accepteret tilbagesendelsen af den pågældende,
men det er ikke et krav. Politiet vil således også kunne indstille til kriminalforsorgsområdet, at der skal ske
løsladelse med henblik på straksudsendelse, hvis det sker for at foretage en såkaldt grænsefremstilling,
hvor den pågældende udlænding fremstilles for hjemlandets myndigheder i hjemlandet med henblik på
konkret accept af at tilbagetage den pågældende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der tidligere i andre
sager er gennemført grænsefremstillinger og opnået hjemlandets accept af tilbagesendelser. Også i sager,
hvor gennemførelse af udsendelse kan være forbundet med en vis usikkerhed, f.eks. fordi erfaringerne med
udsendelse til det pågældende land har vist, at udsendelse kan være vanskelig, vil der kunne ske løsladelse
med henblik på udsendelse, såfremt der i den konkrete sag vurderes at være udsigt til, at en udsendelse
kan gennemføres. Politiet skal sikre, at der ikke er andre forhold af politimæssig karakter, der taler imod
løsladelse med henblik på straksudsendelse. Der kan f.eks. være tale om, at den pågældendes
tilstedeværelse er nødvendig som følge af, at den pågældende skal vidne i en straffesag.
Det er kriminalforsorgsområdet, som træffer beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Det er imidlertid oplysningerne fra poltiet, som danner grundlag for kriminalforsorgsområdets beslutning i
de pågældende sager.
Det afgørende for, om kriminalforsorgsområdet træffer beslutning om løsladelse med henblik på
straksudsendelse, er alene, om der reelt er udsigt til, at en udsendelse af den pågældende udlænding kan
gennemføres, og kriminalforsorgsområdet vil således ikke skulle foretage en nærmere prøvelse eller
vurdering af politiets oplysninger.
Det forudsættes således, at politiets oplysninger lægges uprøvet til grund af kriminalforsorgsområdet ved
beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Det er ikke en forudsætning, at den dømte selv ønsker, at der skal ske løsladelse med henblik på
straksudsendelse. Løsladelse med henblik på udsendelse vil således kunne ske mod udlændingens eget
174
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
ønske. Ønsker den pågældende at medvirke, vil der også kunne træffes beslutning om løsladelse ved
straksudsendelse, således at straffen ikke fuldbyrdes helt.
Det er en forudsætning for kriminalforsorgsområdets beslutning om løsladelse med henblik på
straksudsendelse, at udsendelsen rent faktisk gennemføres. Først på tidspunktet, hvor udsendelsen er
gennemført, dvs. på det tidpunkt, hvor den pågældende overdrages til hjemlandets myndigheder, vil den
pågældende derfor være at anse som løsladt. En beslutning om straksudsendelse vil således altid skulle
træffes under forudsætning af, at udsendelsen gennemføres.
Hvis det viser sig, at udsendelsen ikke kan gennemføres, vil den pågældende udlænding skulle tilbageføres
til fortsat afsoning af den idømte straf.
En beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse efter den foreslåede bestemmelse kan som
anført træffes, uanset at straffen ikke er helt fuldbyrdet.
Beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse kan også træffes, selvom den pågældende
endnu ikke er påbegyndt afsoning af den idømte straf, men der kan først ske løsladelse, når
straffuldbyrdelsen er påbegyndt.
Der kan efter udlændingelovens § 62 a ikke ske løsladelse med henblik på straksudsendelse i tilfælde, hvor
udlændingen afsoner fængselsstraf for overtrædelse af anden lovgivning. Hvis en udlænding således
afsoner en dom for overtrædelse af opholdspligt og vold, vil der således ikke kunne ske løsladelse med
henblik på straksudsendelse.
Efter § 62 a,
stk. 2,
vil straffuldbyrdelsen skulle genoptages, hvis udlændingen efter udsendelsen
–
uanset
et eventuelt indrejseforbud
–
på ny måtte indrejse i landet.
Straffuldbyrdelsen vil skulle genoptages, hvis udlændingen på ny indrejser i landet inden for 5 år, efter at
straksudsendelsen er gennemført. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 200 af 27.
februar 2017 om løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Kompetencen til at træffe afgørelse om genoptagelse af straffuldbyrdelse har kriminalforsorgsområdet
efter indstilling fra politiet på baggrund af oplysninger om, at den pågældende udlænding på ny befinder sig
her i landet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at ordet integrationsprogram ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram overalt i integrationsloven. Ændringen vil få virkning for integrationsloven i den
skikkelse, loven har, når ændringen træder i kraft.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
175
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til nr. 2
Det foreslås, at ordet integrationsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse overalt i integrationsloven. Ændringen vil få virkning for integrationsloven i den skikkelse,
loven har, når ændringen træder i kraft.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at ordet integrationskontrakt ændres til kontrakt overalt i integrationsloven og i alle
grammatiske former, hvori det forekommer. Ændringen vil få virkning for integrationsloven i den skikkelse,
loven har, når ændringen træder i kraft.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Bestemmelsen fastlægger integrationslovens formål. Der er med nogle tekniske justeringer tale om en
videreførelse af den gældende bestemmelse. Dog er en tidligere bestemmelse om,
at loven har til formål at
sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse,
ikke længere er en del af formålsbestemmelsen.
I integrationslovens
§ 1, stk. 2,
foreslås det desuden som noget nyt, at loven endvidere har til formål at
sikre, at nyankomne udlændinge bliver bekendt med, at rammerne for opholdet i Danmark defineres af den
enkelte udlændings opholdsgrundlag.
Med forslaget betones særligt den nye og klare ramme for udlændingepolitikken, hvor udgangspunktet i
langt højere grad er et fokus på midlertidigt ophold, herunder at flygtninge og deres familiers ophold her i
landet som udgangspunkt er midlertidigt.
Særligt for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i integrationslovens
§ 1, stk. 1, nr. 3,
bemærkes, at
bestemmelsen skal læses med det forbehold, at visse udlændinge ikke har ret til at arbejde under deres
ophold her i landet eller kun har ret hertil i begrænset omfang. Som eksempler kan nævnes studerende og
au pairs.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter integrationslovens
målgrupper opdeles i 4 grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 nedenfor og i øvrigt til afsnit 3.1.1 og 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
176
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der er tale om en præcisering af praksis som følge af lovforslagets § 2, nr. 9, hvorefter det præciseres, at
personer med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 5, ikke er omfattet af
integrationsloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 9 nedenfor og i øvrigt til afsnit 3.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af integrationslovens § 2, stk. 3, at der ved en familiesammenført i denne lov forstås en
udlænding, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
herboende person, som ikke er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 4 (om indvandrere).
Det foreslås, at lovens personkreds om familiesammenførte opdeles i to nye hovedgrupper, således at
familiesammenførte til flygtninge bliver en selvstændig gruppe, og andre familiesammenførte udlændinge,
herunder familiesammenførte til fastboende danske og nordiske statsborgere samt fastboende
udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, bliver en særskilt
gruppe. Integrationsloven vil fortsat omfatte alle nyankomne udlændinge, men personkredsen vil for
fremtiden være opdelt i fire hovedgrupper.
Det foreslås således, at der indsættes en ny
§ 2, stk. 3,
der vedrører familiesammenførte til flygtninge m.v.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny
§ 2, stk. 4,
der vedrører familiesammenførte til øvrige.
Eksempelvis familiesammenførte til herboende danske statsborgere.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag om, at integrationsprogrammet for alle
nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ændrer navn til et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram, og at det nuværende program for øvrige grupper ændrer navn til introduktionsprogram
med henblik på benævnelser, der i højere grad afspejler opholdsgrundlaget og rammerne for opholdet i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 16 og i øvrigt til afsnit 3.1. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter integrationslovens
målgrupper opdeles i 4 grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 3, at der ved en flygtning i denne lov forstås en udlænding
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af stk. 3 om
familiesammenførte eller stk. 4 om indvandrere.
177
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, gives der opholdstilladelse til udlændinge, hvis tilstedeværelse her i
landet er påkrævet af efterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn. Opholdstilladelsen kan ikke
forlænges ud over den periode, hvori efterforskningen eller retsforfølgningen pågår.
I
§ 2, stk. 6,
foreslås det, at det tydeligt fremgår af loven, at personer med opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9 c, stk. 5, ikke er omfattet af integrationsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fremover fremgår tydeligt af lovens ordlyd, at personer
med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 5, ikke længere kan anses som omfattet af
integrationsloven som flygtninge.
Der er tale om en videreførelse og præcisering af hidtidig praksis, idet udlændinge, der er blevet meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, ikke hidtil har været anset som omfattet af reglerne i
integrationsloven. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen ud fra en formålsfortolkning af
integrationsloven har lagt vægt på den helt midlertidige karakter af opholdstilladelsen, som kun meddeles
for den periode, hvor udlændingens tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller
retsforfølgningsmæssige hensyn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter integrationslovens
målgrupper opdeles i 4 grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen, når det er muligt, skal anvise
en bolig til en flygtning, som visiteres til kommunen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal
kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
Med den foreslåede ændring i
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås, at kommunen alene har pligt til at anvise et
midlertidigt opholdssted til de flygtninge, som visiteres til kommunen.
Forslaget indebærer, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at anvise en flygtning, som visiteres til
kommunen, jf. § 10, en permanent bolig efter integrationslovens regler.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om, hvad der forstås ved et midlertidigt opholdssted.
En flygtning skal have anvist et midlertidigt opholdssted, indtil den pågældende selv finder en bolig eller
kommunen anviser en bolig. Det gælder også de flygtninge, hvis introduktionsperiode er ophørt og som
fortsat er boligsøgende.
Såfremt den pågældende udlænding ikke har mulighed for selv at finde en bolig
–
og kommunen ikke
anviser en bolig efter integrationsloven
–
vil spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer
178
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
skal anvise en bolig, skulle afgøres efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale
boligsociale opgaver.
Det foreslås endvidere i
§ 12, stk. 1, 2. pkt.,
at kommunalbestyrelsen fremover fortsat kan anvise flygtninge,
der visiteres til kommunen en bolig.
Forslaget indebærer, at kommunen fortsat har mulighed for at anvise en permanent bolig efter
integrationslovens regler, når det er muligt. Formålet med ændringen er at sikre kommunen fortsat
mulighed for at anvise en bolig til nyankomne flygtninge i stedet for et midlertidigt opholdssted. Herved
sikres kommunerne øget fleksibilitet og bedre rammer for kommunernes modtagelse og boligplacering af
flygtninge.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om, hvad der forstås ved en permanent bolig i
integrationslovens forstand.
Det følger af integrationslovens § 12, stk. 2, at kommunen ikke kan opfylde sin pligt ved at anvise en bolig,
som er beliggende i et ghettoområde eller i et område, som opfylder betingelserne for at være omfattet af
reglerne om kombineret udlejning. Der er tale om et ubetinget forbud mod anvisning af bolig til en
flygtning i sådanne områder. Bestemmelsen finder anvendelse for anvisning af både permanente boliger og
midlertidige opholdssteder, jf. § 19 i bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge, men dette fremgår
ikke direkte af loven.
På den baggrund foreslås det i
§ 12, stk. 2,
at det præciseres i loven, at det ubetingede forbud mod
anvisning af et sted at bo gælder for både midlertidige opholdssteder og boliger efter integrationslovens
regler.
Forslaget indebærer, at det ubetingede forbud mod anvisning af et midlertidigt opholdssted i et udsat
boligområde fremgår tydeligt af loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 11, hvorefter kommunerne skal
anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering, og at kommunerne
kan anvise en bolig.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 11 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 11, hvorefter kommunerne skal
anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering, og at kommunerne
kan anvise en bolig.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 11 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
179
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 11, hvorefter kommunerne skal
anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering, og at kommunerne
kan anvise en bolig.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 11 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 11, hvorefter kommunerne skal
anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering, og at kommunerne
kan anvise en bolig.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 11 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Det følger af § 16, stk. 1, at flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvis de på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et integrationsprogram.
I den foreslåede
§ 16, stk. 1,
foreslås, at udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, hvis de på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram.
I den foreslåede
§ 16, stk. 2,
foreslås, at udlændinge omfattet af § 2, stk. 4, hvis de på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et introduktionsprogram.
Særligt i forhold til børn bemærkes, at det som altovervejende hovedregel alene er udlændinge over 18 år,
som skal tilbydes et program. Den eneste undtagelse hertil er, at uledsagede mindreårige flygtninge kan
tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag om, at integrationsprogrammet for alle
nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ændrer navn til et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram, og at det nuværende program for øvrige grupper ændrer navn til introduktionsprogram.
Der ændres ikke ved indholdet af programmet.
Formålet med ændringerne er at sikre en ny klar ramme og en forventningsafstemning fra dag 1 om, at
opholdet for visse grupper er midlertidigt, og at en beskæftigelsesindsats rettet mod et job i Danmark også
kan have en positiv effekt på den enkelte udlændings muligheder for at klare sig godt i hjemlandet
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, 4 og 7 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
180
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at fravige kravet i integrationslovens § 17 a, stk. 1, for
aktivitetsparate og jobparate udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 2, for hvem beskæftigelsesrettede
tilbud skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For jobparate må der maksimalt
være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud. For en aktivitetsparat udlænding skal den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats
tilrettelægges efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov, og de
virksomhedsrettede tilbud kan i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret
for udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.
Kommunerne vil således have mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven
til både aktivitetsparate og jobparate udlændinge omfattet af integrationsloven. Det gælder både for de
kurser, hvor kommunerne f.eks. har mulighed for at tilrettelægge kurserne mellem de virksomhedsrettede
tilbud, samt hvor der i forhold til den enkelte udlænding er behov for at fravige kravet om kontinuerlige
virksomhedsrettede tilbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 11, hvorefter kommunerne skal
anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering, og at kommunerne
kan anvise en bolig.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 11 ovenfor samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 11 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 21
181
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås i
§ 19, stk. 1, 3. pkt.,
at navnet på erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund ændrer navn til opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Formålet er at sikre, at erklæringen på tilsvarende vis betoner og afspejler, at rammerne for opholdet i
Danmark defineres af den enkelte udlændings opholdsgrundlag, herunder at der for nogle grupper er tale
om et midlertidigt ophold, der ikke indeholder en garanti om et varigt ophold i Danmark, samt at der er
fokus på selvforsørgelse under opholdet.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1-4 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
182
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter integrationslovens
målgrupper opdeles i 4 grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter integrationslovens
målgrupper opdeles i 4 grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Efter gældende ret finder bestemmelserne i kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde anvendelse de første 3 år
efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Hjælp i særlige tilfælde i
integrationsloven omfatter hjælp til enkeltudgifter efter § 35, hjælp til sygebehandling m.v. efter § 36,
særlig hjælp vedrørende børn efter §§ 37 og 38 og hjælp til flytning efter § 39.
Det foreslås, at bestemmelserne i kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde finder anvendelse de første 5 år efter
at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Baggrunden er, at varigheden af
integrationsprogrammet ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 blev ændret fra 3 år til 1 år, og i de tilfælde,
udlændinge ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal integrationsprogrammet
forlænges og kan højst have en varighed på 5 år.
På den baggrund finder kapitel 6 efter forslaget anvendelse i de første 5 år efter at kommunalbestyrelsen
har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Det foreslås med indsættelse af en ny
§ 39 a,
at udelukke muligheden for, at kommunerne kan udbetale
hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge i de første 5 år efter at
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Dette skal ses i sammenhæng med
ændringen af refusionsbestemmelse i § 45, stk. 2, hvorefter udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter
integrationslovens kapitel 6 fuldt ud finansieres af kommunen, mens udgifterne efter kapitel 10 i lov om
aktiv socialpolitik forsat refunderes med 50 pct. af staten.
Udlændinge har dog fortsat adgang til at modtage hjælp efter §§ 81 a og 82 a i de første 3 år efter at
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for dem, i det omfang de i øvrigt opfylder betingelserne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
183
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til nr. 30
Det foreslås i
§ 45, stk. 2,
at kommunerne endeligt afholder udgifterne efter lovens kapitel 6. Det betyder,
at den statslige refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter
integrationsloven afskaffes. Den foreslåede bestemmelse som ny § 45, stk. 3, er en konsekvensændring,
som følge heraf. Kommunernes udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og introduktionsprogram
og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning efter § 24 a, stk. 2,
refunderes fortsat af staten med 50 pct.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
integrationsprogrammet ændrer navn til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og
introduktionsprogram.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Det foreslås, at kommunerne inden for det årlige rådighedsbeløb i introduktionsperioden får adgang til
statslig refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter til opkvalificerende kurser m.v. efter
repatrieringsloven, som de giver udlændinge, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter
repatrieringslovens § 6 a.
Formålet er at gøre det muligt for kommunerne at få refusion for de pågældende udgifter til det
nyetablerede tilbud efter repatrieringsloven for aktivitetsparate og jobparate udlændinge omfattet af
integrationslovens regler om program, jf. § 16 på tilsvarende vis som den øvrige refusion efter § 45, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 34
Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af lovforslagets § 2, nr. 30, hvorefter den statslige refusion
på 50 pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes.
184
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 30 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.8.. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 35
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af lovforslagets § 2, nr. 30, hvorefter den statslige refusion
på 50 pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 30 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.8.. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 36
Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af lovforslagets § 2, nr. 30, hvorefter den statslige refusion
på 50 pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 30 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.8.. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 37
Det fremgår af § 51, stk. 2, 3. pkt., at i det omfang, der er tale om oplysninger om den pågældendes rent
private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28, stk.
2.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 51, stk. 2, 3. pkt.,
til forvaltningslovens § 28, stk. 2, ændres til § 28, stk. 1,
forvaltningsloven, der vedrører
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en
anden forvaltningsmyndighed.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 38
I
§ 19, stk. 1, 2. pkt.,
ændres navnet på erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund til opholds- og selvforsørgelseserklæring med henblik på, at erklæringen bl.a. afspejler, at
rammerne for opholdet i Danmark defineres af den enkelte udlændings opholdsgrundlag, herunder at der
for nogle grupper er tale om et midlertidigt ophold, der ikke indeholder en garanti om et varigt ophold i
Danmark, samt at der er fokus på selvforsørgelse under opholdet.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1-4, 16 og 21 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1, 3.2. og 3.6. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 39
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter integrationslovens
målgrupper opdeles i 4 grupper.
185
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1 og 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 40
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af dels lovforslagets § 2, nr. 7 og 11, hvorefter
integrationslovens målgrupper opdeles i 4 grupper og kommunerne skal anvise et midlertidigt opholdssted
eller en bolig til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7, 11 og 16 ovenfor og i øvrigt til afsnit 3.1, 3.3., 3.5. og 3.6. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1.
I dag anvendes betegnelsen udlændinge, som fællesbetegnelse for den gruppe af personer, der er omfattet
af repatrieringslovens bestemmelser. Ved udlændinge forstås i denne sammenhæng personer, der ikke har
dansk statsborgerskab.
Herudover anvendes ordet udlændinge i repatrieringsloven med henvisning til konkrete bestemmelser i
udlændingeloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 3-6 og stk. 8-9, og § 9.
Efter de foreslåede ændringer, foreslås det, at i
§ 1, nr. 1, § 3, stk. 6, 1. pkt., § 4. stk. 1, § 5, 2. pkt., § 10, stk.
7, 1. pkt.
ændres »udlændinge« til: »personer«.
Ordet udlænding ændres ikke i forbindelse med henvisning til udlændingelovens regler.
Forslaget er en konsekvens af, at danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, fremover vil være
omfattet af repatrieringsloven.
Til nr. 2
I dag anvendes betegnelsen udlændinge, som fællesbetegnelse for den gruppe af personer, der er omfattet
af repatrieringslovens bestemmelser. Ved udlændinge forstås i denne sammenhæng personer, der ikke har
dansk statsborgerskab.
Herudover anvendes betegnelsen udlændinge i repatrieringsloven med henvisning til konkrete
bestemmelser i udlændingeloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 3-6 og stk. 8-9, og § 9.
Efter den foreslåede ændring foreslås det, at i
§ 2
ændres »udlændinges« til: »personers«.
Ordet udlænding ændres ikke i forbindelse med henvisning til udlændingelovens regler.
Forslaget er en konsekvens af, at danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, fremover vil være
omfattet af repatrieringsloven.
Til nr. 3
186
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Repatrieringslovens personkreds er fastlagt i repatrieringslovens § 3. Det følger således af § 3, stk. 1, at
loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre
familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, samt udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark
efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983 eller som er født her i landet som efterkommere af
disse.
Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at ved flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller
5) udlændingelovens § 9 e.
Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af
stk. 2. Dette følger af repatrieringslovens § 3, stk. 3.
Ved andre familiesammenførte udlænding forstås udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i
mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, § 9 m eller § 9 n, jf. herved
repatrieringslovens § 3, stk. 4.
Endvidere kan udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i § 3, stk. 2-4 ansøge om at
blive anset som omfattet af repatrieringsloven, jf. herved repatrieringslovens § 3, stk. 7.
Repatrieringsloven gælder ikke for nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og Schweiz og
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. Dette følger af lovens § 3, stk. 6. Videre er danske statsborgere ikke omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Efter de gældende regler i repatrieringsloven stilles der ikke krav om, at flygtninge m.v.´s ophold i Danmark
skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering, mens der for andre
familiesammenførte udlændinge, jf. lovens § 3, stk. 4, stilles krav om mindst 5 års opholdstilladelse i
Danmark.
Efter den foreslåede bestemmelse, foreslås det i
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
at loven gælder for flygtninge m.v.,
familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v., andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, og
danske statsborgere, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.
187
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Forslaget indebærer, at danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og deres eventuelle børn, der er
omfattet af repatrieringen, der i forbindelse med en ansøgning om repatriering løses betinget fra deres
danske statsborgerskab, fremover er omfattet af repatrieringslovens målgruppe.
Konkret betyder det, at en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at søge om hjælp til
at repatriering til sit hjemland eller tidligere opholdsland, i lighed med øvrige udlændinge, der ønsker at
søge om hjælp til repatriering, skal indgive en ansøgning herom jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1, til
bopælskommunen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 4.2.
Til nr. 4.
I dag anvendes betegnelsen udlændinge, som fællesbetegnelse for den gruppe af personer, der er omfattet
af repatrieringslovens bestemmelser. Ved udlændinge forstås i denne sammenhæng personer, der ikke har
dansk statsborgerskab.
Herudover anvendes betegnelsen udlændinge i repatrieringsloven med henvisning til konkrete
bestemmelser i udlændingeloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 3-6 og stk. 8-9, og § 9.
Efter den foreslåede ændring, foreslås det, at i
§ 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 9 a, stk. 1, 1. pkt., stk.
2, 1. pkt. og stk. 3, 1 pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., § 10 a, stk. 1, stk. 2 og stk. 3,
og
§ 13, stk. 2,
ændres »udlænding« til: »person«.
Ordet udlænding ændres ikke i forbindelse med henvisning til udlændingelovens regler.
Forslaget er en konsekvens af, at danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, fremover vil være
omfattet af repatrieringsloven.
Til nr. 5.
Til stk. 1
Reglerne for tilbud til udlændinge om vejledning og opkvalificering i Danmark fremgår i dag af henholdsvis
integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og gives som udgangspunkt med henblik på
opnåelse af beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Repatrieringslovens regler indeholder ikke tilbud
om vejledning og opkvalificering i Danmark med henblik på tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere
opholdsland.
Det foreslås i
§ 6 a,
at kommunalbestyrelsen kan give et tilbud om vejledning og opkvalificering i Danmark
til personer omfattet af lovens § 3, hvor det vurderes relevant med henblik på at kunne understøtte eller
forberede tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland.
Med ændringen indføres der mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter repatrieringsloven kan give tilbud
om vejledning og opkvalificering i Danmark, der er møntet på at opkvalificere personer omfattet af
repatrieringsloven til f.eks. relevante arbejds- og erhvervsmuligheder i hjemlandet. Tilbuddet er frivilligt for
personen.
188
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til stk. 2
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik m.v. er det en betingelse for at få hjælp til forsørgelse i
kontanthjælpssystemet, at personen står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. En person har dog ikke
pligt til at stå til rådighed, hvis personen har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed som f.eks. sygdom.
Som alt overvejende hovedregel kan der ikke ydes hjælp i kontanthjælpssystemet til personer under
uddannelse, dog kan en person få hjælp under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For modtagere af anden hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik som revalideringsydelse, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse gælder, at den enkelte skal
opfylde de betingelser, der gælder for modtagelse af den enkelte ydelse, herunder at personen følger
reha iliteri gspla e s i dsatsdel, ” i pla ” eller e helhedsorie teret pla .
Efter gældende regler i lov om sygedagpenge er det en betingelse for at få sygedagpenge, at man er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Man kan som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge under
deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse i begrænset omfang, dvs. op til 6 timer om ugen. Sker deltagelse i
erhvervsmæssig uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 som led i kommunens
opfølgningsindsats, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få
arbejdsløshedsdagpenge, at man står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Man kan som udgangspunkt
ikke få arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i uddannelse og undervisning. Man kan dog f.eks. få
arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter reglerne i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
stk. 2,
at udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter
reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsat kan modtage denne ydelse i en periode, hvor den
pågældende deltager i vejledning og opkvalificering efter stk. 1.
Med forslaget kan udlændinge, som deltager i tilbud efter forslaget til stk. 1, og som modtager hjælp til
forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge
eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dermed fortsætte med
at modtage den pågældende ydelse i den periode, hvor udlændingen deltager i tilbuddet tilbud om
vejledning og opkvalificering efter forslaget til stk. 1, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne
herfor.
Det er således en betingelse, at udlændingen under deltagelsen i tilbuddet fortsat opfylder alle betingelser
for at få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller
arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v.
For personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, betyder det bl.a. at kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere under tilbuddet fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder
deltager i den aktive beskæftigelsesindsats. Udlændinge, der modtager f.eks. revalideringsydelse,
ledighedsydelse eller ressourceforløbsydelse efter loven, vil ligeledes fortsat skulle opfylde samtlige
betingelser for at modtage ydelsen efter lov om aktiv socialpolitik.
189
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
For personer omfattet af sygedagpengeloven er det en betingelse for at modtage sygedagpenge i perioden
med tilbuddet, at personen vurderes under hele perioden at ville være uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, og at personen ikke ved at deltage i tilbuddet f.eks. forhaler sin helbredelse. Det forudsættes
ligeledes, at kommunen sikrer, at der forsat kan ske opfølgning under tilbuddet. Kommunen kan
eksempelvis aftale med den sygemeldte, hvordan opfølgningen kan tilrettelægges under tilbuddet.
For personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, betyder det, at personen skal opfylde alle betingelser
for at få arbejdsløshedsdagpenge. Det indebærer bl.a., at personen skal stå fuldt til rådighed for
arbejdsmarkedet, herunder være aktiv jobsøgende, kunne og ville overtage arbejde med dags varsel, samt
kunne og ville deltage i samtaler hos jobcenteret eller arbejdsløshedskassen og i aktiviteter og tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er kommunens ansvar at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, herunder sørge for at personen kan
deltage i det tilbud om vejledning og opkvalificering, som kommunen har givet efter repatrieringsloven. Det
forudsættes således, at kommunen søger for, at f.eks. samtaler og opfølgning under tilbuddet sker, så
personen kan deltage i tilbuddet efter repatrieringsloven. Kommunen kan f.eks. indkalde til samtaler eller
stille selvbookningstider til samtaler til rådighed, så samtalen kan holdes uden for det tidsrum, hvor
borgeren deltager i tilbuddet. Se § 2, nr. 19, om fravigelse fra kontinuerlig aktivering efter
integrationsloven.
Det forudsættes ligeledes, at arbejdsløshedskasserne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge i videst
muligt omfang søger at give mulighed for, at samtaler
–
herunder ved pålæg om selv at booke samtaler
–
kan placeres under hensyn til udlændingens deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter
forslaget.
Til nr. 6.
I dag anvendes betegnelsen udlændinge, som fællesbetegnelse for den gruppe af personer, der er omfattet
af repatrieringslovens bestemmelser. Ved udlændinge forstås i denne sammenhæng personer, der ikke har
dansk statsborgerskab.
Herudover anvendes betegnelsen udlændinge i repatrieringsloven med henvisning til konkrete
bestemmelser i udlændingeloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 3-6 og stk. 8-9, og § 9.
Efter den foreslåede ændring, foreslås det, at i
§ § 7, stk. 1, 2. pkt.
og
stk. 10, § 9 a, stk. 4, § 10, stk. 1, stk. 2,
og
stk. 3, 3. pkt., § 10 a, stk. 4,
og
stk. 5
ændres »udlændingen« til: »personen«.
Ordet udlænding ændres ikke i forbindelse med henvisning til udlændingelovens regler.
Forslaget er en konsekvens af, at danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, fremover vil være
omfattet af repatrieringsloven.
Til nr. 7.
I dag anvendes betegnelsen udlændinge, som fællesbetegnelse for den gruppe af personer, der er omfattet
af repatrieringslovens bestemmelser. Ved udlændinge forstås i denne sammenhæng personer, der ikke har
dansk statsborgerskab. Herudover anvendes betegnelsen udlændinge i repatrieringsloven med henvisning
190
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
til konkrete bestemmelser i udlændingeloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 3-6 og stk. 8-9, og
§ 9.
Efter den foreslåede ændring, foreslås det, at i § 7, stk. 2, nr. 3 og nr. 5 ændres »udlændingens« til:
»personens«.
Ordet udlænding ændres ikke i forbindelse med henvisning til udlændingelovens regler.
Forslaget er en konsekvens af, at danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, fremover vil være
omfattet af repatrieringsloven.
Til nr. 8.
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, at hjælp til repatriering omfatter hjælp til etablering i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil 139.274 kr. (2019-niveau) pr. person, der er fyldt 18
år, og med indtil 42.476 kr. (2019-niveau) pr. person, der ikke er fyldt 18 år. Det følger af
repatrieringslovens § 7, stk. 3, at hjælp til etablering, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 4, udbetales i to dele, således
at der ved tilbagevenden udbetales indtil 55.709 kr. pr. person (2019-niveau), der er fyldt 18 år, og indtil
16.990 kr. pr. person (2019-niveau), der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til etablering efter stk. 2, nr.
4, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til
etablering 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 3, 4. pkt.,
foreslås det, at for danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til etablering efter stk. 2. nr. 4, når den pågældende og
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den
resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab.
Det betyder, at for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab er det en betingelse for at få udbetalt
første del af hjælp til etablering, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er
betinget løst fra deres danske statsborgerskab. Videre er det en betingelse for udbetaling af den resterende
del af hjælp til etablering, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra deres danske statsborgerskab. Ansøgningen om ubetinget løsning fra statsborgerskabet
skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Dokumentation for henholdsvis betinget og ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab i form af
henholdsvis betinget og ubetinget løsningsattest skal sendes til den kommunalbestyrelse, som forestår
udbetalingen af hjælp til repatriering.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en ubetinget løsningsattest inden for den i § 7, stk.
3, 4. pkt., angivne frist, opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 9. Der henvises endvidere til afsnit 4.9.
191
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 3, 5. pkt.,
foreslås det, at efter ansøgning kan den i 4. pkt.
nævnte frist forlænges med 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på yderligere 12 måneder skal indgives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten inden udløbet af den i 4. pkt. fastsatte
frist på 12 måneder.
Kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige omstændigheder, kan der ses bort fra en
fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan
begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder vil have for den pågældende.
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan imødekommes for en kortere eller længere
periode på op til 12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder, medmindre
der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4. lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9.
Det fremgår af § 7, stk. 2 nr. 6, at hjælp til repatriering omfatter udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan
forsikring, på op til 7.803 kr. (2019-niveau) pr. år i op til 4 år. Det følger af § 7, stk. 4, at hjælp til
sygeforsikring, jf. stk. 2, nr. 6, udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved
tilbagevenden. Det er en betingelse for udbetaling af første del, at der fremvises dokumentation for betalt
forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, kan udbetaling af første del dog ske på baggrund af et tilbud om forsikring. For
udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende
del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 4, 6. pkt.,
foreslås det, at for danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til sygeforsikring efter stk. 2, nr.6, når den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den
resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og dennes børn, som er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab.
Det betyder, at for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab er det en betingelse for at få udbetalt
første del af hjælp til etablering, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er
betinget løst fra deres danske statsborgerskab. Videre er det en betingelse for udbetaling af den
resterende del af hjælp til etablering, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra deres danske statsborgerskab. Ansøgningen om ubetinget løsning fra
192
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
statsborgerskabet skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 12 måneder efter
udrejsen af Danmark.
Dokumentation for henholdsvis betinget og ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab i form af
henholdsvis betinget og ubetinget løsningsattest skal sendes til den kommunalbestyrelse, som forestår
udbetalingen af hjælp til repatriering.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en ubetinget løsningsattest inden for den i § 7, stk.
4, 6. pkt., angivne frist, opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 9. Der henvises endvidere til afsnit 2.5.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 4, 7. pkt.,
foreslås det, at den i 6 pkt. nævnte frist forlænges
med 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på yderligere 12 måneder skal indgives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten, inden udløbet af den i 6. pkt. fastsatte
frist på 12 måneder.
Kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige omstændigheder, kan der ses bort fra en
fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan
begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder vil have for den pågældende
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan imødekommes for en kortere eller længere
periode på op til 12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder, medmindre
der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10.
Det fremgår af § 7, stk. 2 nr. 6, at hjælp til repatriering omfatter udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan
forsikring, på op til 7.803 (2019-niveau) kr. pr. år i op til 4 år. Det følger af § 7, stk. 5, at I de tilfælde, hvor
sygeforsikring efter stk. 2, nr. 6, ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, kan kommunalbestyrelsen i stedet yde hjælp til dækning af behandlingsudgifter. Hjælpen
udgør 7.650 kr. pr. år (2018 niveau) i op til 4 år til personer, der er fyldt 18 år, og udbetales i to dele,
således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der har
fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til
behandlingsudgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af
hjælp til behandlingsudgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 5, 5. pkt.,
foreslås det, at for danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til efter stk. 2. nr. 6, jf. § 7, stk. 5, 1. pkt., når den
pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske
193
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af ansøgning om
ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark,
fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Efter ansøgning kan den i 5. pkt. nævnte frist forlænges med
12 måneder.
Det betyder, at for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab er det en betingelse for at få udbetalt
første del af hjælp til dækning af behandlingsudgifter, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet
af repatrieringen, er betinget løst fra deres danske statsborgerskab. Videre er det en betingelse for
udbetaling af den resterende del af hjælp til behandlingsudgifter, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Ansøgningen om ubetinget
løsning fra statsborgerskabet skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 12 måneder
efter udrejsen af Danmark.
Dokumentation for henholdsvis betinget og ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab i form af
henholdsvis betinget og ubetinget løsningsattest skal sendes til den kommunalbestyrelse, som skal forestå
udbetalingen af hjælp til repatriering.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en ubetinget løsningsattest inden for den i § 7, stk.
5, 5. pkt., angivne frist, opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering, repatrieringslovens § 9. Der henvises endvidere til afsnit 4.8.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 5, 6. pkt.,
foreslås det, at den i 5. pkt. nævnte frist kan
forlænges med 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på yderligere 12 måneder skal indgives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten inden udløbet af den i 5. pkt. fastsatte
frist på 12 måneder.
Kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige omstændigheder, kan der ses bort fra en
fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan
begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder vil have for den pågældende
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan imødekommes for en kortere eller længere
periode på op til 12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder, medmindre
der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11.
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 9, at udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på
tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år på 520 kr. (2019-niveau) om måneden pr. barn i op til 4 år, dog
højst indtil det fyldte 16. år. Det følger af § 7, stk. 6, at hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9,
194
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udbetales i to dele, således at der ved tilbagevenden udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes efter
stk. 2, nr. 9. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales
den resterende del af hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9, efter fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til skoleudgifter 12 måneder efter udrejsen af
Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af den resterende del af hjælp til skoleudgifter, at der
fremvises dokumentation for, at barnet er indskrevet i skole.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 6, 5. pkt.,
foreslås det, at for danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, udbetales den første del af hjælp til skolegang efter stk. 2. nr. 9, når den pågældende og
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den
resterende del af denne hjælp, når den pågældende, på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. Efter ansøgning kan den i 5. pkt. nævnte frist forlænges med 12 måneder.
Dokumentation for henholdsvis betinget og ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab i form af
henholdsvis betinget og ubetinget løsningsattest skal sendes til den kommunalbestyrelse, som skal forestå
udbetalingen af hjælp til repatriering.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en ubetinget løsningsattest inden for den i § 7, stk.
6, 5. pkt., angivne frist, opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering, repatrieringslovens § 9. Der henvises til afsnit 4.8.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 6, 6. pkt.,
foreslås det, at efter ansøgning kan den i 5. pkt.
nævnte frist forlænges med 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på yderligere 12 måneder skal indgives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten inden udløbet af den i 5. pkt. fastsatte
frist på 12 måneder.
Kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige omstændigheder, kan der ses bort fra en
fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan
begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder vil have for den pågældende
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan imødekommes for en kortere eller længere
periode på op til 12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder, medmindre
der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12.
Det fremgår af § 3, stk. 1, at loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge
m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, samt udlændinge, som er meddelt
195
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983 eller som er født her i
landet som efterkommere af disse.
Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at ved flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller
5) udlændingelovens § 9 e.
Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af
stk. 2. Dette følger af repatrieringslovens § 3, stk. 3.
Ved andre familiesammenførte udlænding forstås udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i
mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, § 9 m eller § 9 n, jf. herved
repatrieringslovens § 3, stk. 4.
Endvidere kan udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i § 3, stk. 2-4 ansøge om at
blive anset som omfattet af repatrieringsloven, jf. herved repatrieringslovens § 3, stk. 7.
Repatrieringsloven gælder ikke for nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og Schweiz og
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. Dette følger af lovens § 3, stk. 6. Videre er danske statsborgere ikke omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Efter de gældende regler i repatrieringsloven stilles der ikke krav om, at flygtninge m.v.´s ophold i Danmark
skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering, mens der for andre
familiesammenførte udlændinge, jf. lovens § 3, stk. 4, stilles krav om mindst 5 års opholdstilladelse i
Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse, foreslås det i § 7,
stk. 10,
at en udlænding omfattet af § 3, stk. 1 eller 8,
der repatrierer til et land, hvorfra personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark på baggrund af en
konkret asylretlig vurdering meddeles midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,
anses for omfattet af loven, når udlændingen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 1 år.
Opholdstilladelsens varighed regnes fra det tidspunkt, hvor den pågældende er meddelt ophold i Danmark.
196
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13.
Det følger af repatrieringslovens § 9, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny indgiver ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark inden for de første to år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles
opholdstilladelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige
eller vildledende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9,
2. pkt.,
foreslås det, at hvis en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen,
ikke inden den i § 7, stk. 3-6, angivne frist er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab, skal
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering.
Til nr. 14.
Med lov nr. 704 af 8. juni 2017 blev kapitel 5 ophævet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås følgende overskrift til kapitel 5: Indberetning af afgørelser efter
repatrieringsloven.
Til nr. 15.
Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om hjælp til repatriering til en udlænding, der
ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens kapitel 3 og 4. Der
foreligger ikke en retslig forpligtelse til at foretage en indberetning til Udlændinge- og
Integrationsministeriet herom.
Efter den foreslåede bestemmelse foreslås det i
§ 11,
at
Kommunalbestyrelsen indberetter afgørelser
efter denne lov til Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller den som ministeriet har
overdraget opgaven til, til brug for forvaltningen af ordningen, herunder tilsyn, statistik og
administration.
Ud over afgørelser om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens kapitel 3 og 4,
vil der fx kunne være tale om afgørelser om tilbud om vejledning og opkvalificering, se forslag herom i
afsnit 2.3.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover på månedlig basis skal oplyse Udlændinge- og
Integrationsministeriet om de afgørelser, kommunen har truffet efter repatrieringsloven.
Til § 4
Til nr. 1
197
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Kommunerne har efter den gældende lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. eller repatrieringsloven ikke pligt til at beskrive, hvordan de arbejder med rådgivning og information
om repatriering.
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at der i beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information om repatriering.
Formålet med bestemmelsen er at styrke fokus på den kommunale indsats med at rådgive og informere om
repatrieringsindsatsen samt danne grundlag for en kommunal drøftelse af indsatsen på området.
Til § 5
Til nr. 1
I gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henvises flere steder til integrationsprogrammet, som er
fastlagt i integrationsloven. Der er henvisninger til integrationsprogrammet i lovens §§ 2, 10 a og 98 b.
Som konsekvens af, at ordet integrationsprogram foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
eller introduktionsprogram overalt i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det foreslås således, at ordet integrationsprogram ændres til selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram overalt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. og 4.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
I gældende kapitel 9 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henvises flere steder til integrationskontrakt,
og der henvises til integrationskontrakten og til erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund, som er fastlagt i integrationsloven. Der henvises således til integrationskontrakt i lovens
overskrift til kapitel 8 a og til integrationskontakt og integrationskontakten i lovens § 31 a. Ligeledes
henvises i lovens § 31 a til erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Som konsekvens af, at ordene integrationskontrakt og integrationskontrakten foreslås ændret til kontrakt
og kontrakten, og at erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund foreslås
ændret til opholds- og selvforsørgelseserklæringen overalt i integrationsloven, foreslås tilsvarende
ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således, at i kapitel 9 a ændres ordet integrationskontrakt 3 steder til kontrakt,
integrationskontrakten ændres til kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund ændres til opholds- og selvforsørgelseserklæringen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. og 4.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
198
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Efter gældende § 96 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer, der modtager
uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og
som
er
under
30
år
uden
erhvervskompetencegivende
uddannelse,
bortset
fra
integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, ret og
pligt til kontinuerlig aktivering.
Efter bestemmelsen skal disse personer hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1
måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter lovens
kapitel 10-12 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst
være 4 uger mellem tilbud.
Det foreslås efter stk. 2 som nyt
stk. 3,
at jobcenteret kan fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding
deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.
Dermed får jobcenteret mulighed for at fravige kravet om kontinuerlig aktivering for en person, som
deltager i et tilbud om vejledning om opkvalificering efter repatrieringsloven, og kommunen vil dermed
have mulighed for at give en ung udlænding i målgruppen et sådant tilbud.
En udlænding, der tager imod et tilbud efter repatrieringslovens § 6 a skal således ikke samtidig deltage i
tilbud efter lovens § 96 b, stk. 1. Når tilbuddet efter repatrieringslovens § 6 a ophører, vil personen igen
skulle deltage i en kontinuerlig indsats efter lovens § 96 b, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1., 3.2., 3.3. og 4.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Ordet integrationsydelse i oversigten ændres som følge af ændret overskrift til kapitel 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16 i integrationsloven, at flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvis de på
tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et
integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at
integrationsprogrammet ændres til at være et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et
introduktionsprogram.
På den baggrund foreslås at henvisningen til integrationsprogrammet i § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, §
5, stk. 4, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 5 og nr. 8, § 13, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt.,
§ 13 a, stk. 4, 2. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3, §
40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og to steder i nr. 2, § 68 a, stk. 3, 1. pkt., § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 93,
199
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
stk. 1, nr. 2 og stk. 3 samt § 94, stk. 2, ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at integrationsydelse
ændres til at være en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen til integrationsydelse i
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og stk.
2, § 10 e, stk. 1, 1. pkt., § 10 f, stk. 1 nr. 7, § 11, stk. 1, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt., § 11, stk. 11, 1. pkt. §
13 a, stk. 1, 3. pkt., og to gange i stk. 2, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 1, og stk. 4, § 13 f, stk. 10, nr. 1, to
steder i § 25 a, stk. 1, § 25 b, stk. 6, nr. 1, stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 35, stk. 5, §
42, stk. 2 og stk. 3, to steder i § 43, stk. 2, § 44 a, stk. 1, to steder i § 82 a, stk. 1, 3. pkt., § 89, stk. 3, og § 96
a, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse.
Til nr. 4
Det foreslås, at he vis i ge til ”§ , stk. og ” i
10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 68, stk. 8, 3. pkt., § 91, stk. 3,
ændres
til Ӥ , stk.
-
”.
Paragrafhenvisningerne er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 11, 12 og 13,
idet integrationsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Til nr. 5
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at integrationsydelse
ændres til at være en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen til
§§ 10 h, 10 i og 11, stk. 1,
til integrationsydelse ændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Ligeledes foreslås det, at henvisningerne til
integrationsydelse i
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, to gange i § 11, stk. 4, § 11, stk.
6, 2. pkt., § 11, stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt. § 13, stk. 13 og 14, § 13 f, stk. 3, stk. 4, stk. 5 og stk. 7, §
22, stk. 1,
to steder i
§ 25 b, stk. 11,
to steder i
§ 26, stk. 2
og
stk. 8, 1. pkt., to steder i § 43, stk. 1, § 68, stk.
8, 3. pkt., § 71, stk. 5, § 74 a, stk. 7, 3. pkt., § 82 a, stk. 3 og § 91, stk. 3,
ændres til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
200
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås, at udtrykket jobparat integrationsydelsesmodtager ændres, således at bestemmelsen efter
forslaget kommer til at omfatte såvel jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere som
jobparate overgangsydelsesmodtagere. Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at
integrationsydelsen ændres til to ydelser, nemlig selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen til jobparat integrationsydelsesmodtager i
§ 13 a, stk. 4, 3.
og 4. pkt.
ændres til jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat
overgangsydelsesmodtager.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det foreslås, at he vis i ge ”§ , stk. eller ” i
§ 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 6, 2. pkt. og § 74 a, stk. 7, 3.
pkt.
æ dres til ”§ , stk. , eller ”.
Paragrafhenvisningerne er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr.
11, 12 og 13, idet integrationsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Til nr. 8
Kapiteloverskriften til
kapitel 4
ændres som konsekvens af, at integrationsydelse efter forslaget ændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at integrationsydelse
ændres til at være en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen til jobparate integrationsydelsesmodtagere i
§ 13 a,
ændres
til jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtagere.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at integrationsydelse
ændres til at være en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse
201
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Som konsekvens heraf ændres tekstoverskriften før
§
hje rejseydelse, overga gsydelse”.
Til nr. 11
”I tegratio sydelse”, til ”selvforsørgelses-
og
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 2, at der ved en flygtning forstås en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8, en udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge lovens § 9 c, medmindre
udlændingen er omfattet af stk. 3 eller 4, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 e. Det fremgår endvidere af integrationslovens § 2, stk. 3, at der ved en familiesammenført i denne lov
forstås en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
herboende person, som ikke er omfattet af bestemmelse i § 2, stk. 4 (om indvandrere).
I medfør af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti ændres opdelingen af
integrationslovens persongrupper i integrationslovens § 2, ligesom integrationsprogrammet ændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3 eller et
introduktionsprogram for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4. Efter forslaget vil personer,
der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og som ikke kan forsørge sig selv, modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Det foreslås på den baggrund, at personkredsen i § 22 i lov om aktiv socialpolitik opdeles i to nye
hovedgrupper, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (jf. integrationslovens § 2, stk. 2
og 3) bliver udskilt som en selvstændig gruppe i stk. 2, 1. pkt. Denne persongruppe, der vil være omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtager efter forslaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Øvrige personer, herunder personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte
udlændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for integrationsloven, herunder
danske statsborgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i 2. pkt. Denne persongruppe modtager
overgangsydelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Ifølge § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, integrationsydelse, såfremt ansøgeren har været ude for
ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne
bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens
forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Der optjenes ret til fuld børne- og ungeydelse efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Ydelsen
optjenes gradvist hvert halve år, således at der optjenes ret til fuld ydelse efter 6 års bopæl eller
beskæftigelse i riget. 2024 er det første år, hvor det 6-årige optjeningsprincip har fuld virkning.
202
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås i den nye
§ 22, stk. 3,
at satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
(tidligere integrationsydelse) for enlige forsørgere nedsættes med 2.000 kr. om måneden, og for gifte og
samlevende forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person om måneden.
Det indebærer, at satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der
forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter forslaget, vil være 10.145 kr. om måneden. Dette fremgår af
§
22, stk. 3, nr. 1.
For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil satsen for selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse efter forslaget være 7.498 kr. om måneden. Dette fremgår af
§ 22, stk.
3, nr. 2.
Det foreslås, at ydelsesnedsættelsen for forsørgere, jf. ovenfor, ikke skal gælde personer, der har optjent
ret til mindre end halv børne- og ungeydelse, jf. lov nr. 1402 af 5. december 2017 om ændrede regler for
optjening af børne- og ungeydelse.
For så vidt angår gifte og samlevende pars opfyldelse af opholdskravet, skal én eller begge forældre have
haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som
udbetalingen vedrører, for at parret har ret til den fulde børne- og ungeydelse. Det er ikke muligt for
forældre at sammenlægge optjeningsperioder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at begge forældre har
optjent ret til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Én af forældrene skal opfylde 6 års-kravet inden for
de seneste 10 år, for at familien er berettiget til den fulde ydelse.
Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller
beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættelsen, da alle, omfattet af denne
ordning pr. 1. januar 2020 vil være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse.
Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og ungeydelse, er den af forældrene, der har
arbejdet eller boet i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalingsniveauet.
Det foreslås således, at satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer,
der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og
ungeydelse, er på 12.145 kr. om måneden. Dette fremgår af
§ 22, stk. 4, nr. 1.
For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men hvor der for parrets børn er optjent ret til
mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse, er satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse 8.498 kr. om måneden.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 22 stk. 4,
der er en undtagelse til § 22, stk. 3, og som omfatter enlige
forsørgere og par, der ikke bliver berørt af ydelsesnedsættelsen, fordi de har optjent ret til mindre end 36
måneders børne- og ungeydelse. De er dermed ikke omfattet af ydelsesreduktionen i den nye § 22, stk. 3.
203
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at integrationsydelse
ændres til at være en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse
Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen til integrationsydelsen i den nugældende
§ 22, stk. 3,
som bliver stk. 5,
ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under de øvre grænser for kontanthjælpsloftet; det vil sige de
loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b, stk. 1-5. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25,
samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over
for børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende for loftsindplaceringen.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere blev ved lov nr. 320 af 25. april 2018 reduceret i
sammenhæng med reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct., jf. § 25 b, stk. 4.
Med forslaget til § 1, nr. 14, foreslås det, at der indsættes fire nye loftsstørrelser i § 25 b, stk. 4, på
baggrund af reduktionen af integrationsydelse for forsørgere. Ydelsesnedsættelsen gælder også
integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af optjeningsreglerne i børne- og
ungeydelseslovgivningen. Lofterne for personer uden børn og for personer, der har optjent ret til mindre
end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov i henhold til lov nr. 1402 af 5. december 2017 om
børne- og ungeydelse, er uændrede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter de gældende regler er der særlige loftsstørrelser for ægtefæller på integrationsydelse, der er berørt af
225-timersreglen.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der
er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens § 13
f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er således omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 5, nr.
1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-
timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.
204
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Som følge af ydelsesnedsættelsen for forsørgere foreslås det at ændre loftstørrelserne i lovens § 25 b, stk.
5, for ægtefæller i integrationsydelsesægtepar, som ikke opfylder 225-timersreglen. Ændringen foreslås for
at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte. Det
foreslås derfor, at satserne i § 25 b, stk. 5, i nr. 1 ændres fra 8.976 kr. (2017-niveau) til 8.201 kr. (2019-
niveau), at nr. 2 ændres fra 9.044 kr. (2017-niveau) til 8.270 kr. (2019-niveau), at nr. 4 ændres fra 7.231 kr.
(2017-niveau) til 8.414 kr. (2019-niveau), og at nr. 5 ændres fra 7.299 kr. (2017-niveau) til 8.483 kr. (2019-
niveau).
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at integrationsydelse
ændres til at være en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse
Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen til integrationsydelsen i § 22, 2, nr. 2 ændres til § 22,
stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17-20
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer, at integrationsydelse ændres
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller en overgangsydelse.
So ko sekve s heraf foreslås ”i tegratio sydelses odtagere ” i § , stk. æ dret til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren, ligesom henvisningen til § 22, stk. 2 og
4 i bestemmelsen ændres til § 22, stk. 3-5.
Som konsekvens heraf foreslås ligeledes tekstoverskrifterne før §§ 36, 39 og 41 ændret fra
integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.
E dvidere foreslås ”i tegratio sydelses-” to steder i § , stk. , . pkt. og to steder i §
, stk. , . pkt. æ dres til ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-”.
a, stk. , og §
E delig foreslås so ko sekve s heraf, at ”jo parate i tegratio sydelses odtagere” i § , stk. , . pkt.,
æ dres
til
”jo parate
selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelsesmodtagere
og
jobparate
overga gsydelses odtagere”.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
205
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til nr. 21
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer, at integrationsydelse ændres
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse overgangsydelse.
I § 42, stk. 1, 1. pkt., som omhandler sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde
eller ophold i udlandet,
foreslås so ko sekve s heraf ”i tegratio sydelse, i tegratio sydelse og
da sk o us” æ dret til ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, selvforsørgelses- og
hje rejseydelse og da sk o us, overga gsydelse og da sk o us”.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse.
Finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer, at integrationsydelse ændres
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse overgangsydelse.
I § 43, stk. 1, som omhandler sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udla
det, foreslås so ko sekve s heraf ”i tegratio sydelse efter § , stk. , r. , eller ,
i tegratio sydelse og da sk o us efter § , stk. , r. , eller , sa t stk. ” æ dret til ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 4, nr. 3 eller, 4, 5 eller 6, stk. 5, nr. 2,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 4, nr. 3, 4, 5 eller
, sa t stk. ”.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Ifølge § 1, stk. 1, nr. 4, i den kommunale og regionale valglov skal en tredjelandsstatsborger uden
afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste tre år forud for valgdagen som betingelse for at have
valgret til kommunale og regionale valg.
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 1, stk. 1, nr. 4,
i den kommunale og regionale valglov ændres, således at
udenlandske statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere), fremover uden afbrydelse skal have haft
fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og
regionale valg.
206
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Med forslaget berøres ikke de gældende krav om, at en tredjelandsstatsborger i en periode forud for
valgdagen skal have haft fast bopæl i riget uden afbrydelse. Det er alene tidsperiodens længde, der berøres
af forslaget.
Med forslaget berøres endvidere ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for at
erhverve og udøve valgret. Tredjelandsstatsborgere skal således fortsat opfylde de almindelige
valgretsbetingelser, dvs. være fyldt 18 år senest på valgdagen og have fast bopæl i en kommune.
Tredjelandsstatsborgere skal også være bopælsregistrerede i Det Centrale Personregister (CPR) for at
kunne udøve valgretten. Kravet om fire års uafbrudt bopæl regnes fra tidspunktet for bopælsregistreringen
i Det Centrale Personregister (CPR). Det er som hidtil ikke et krav, at den pågældende har været
bopælsregistreret i den samme kommune i hele perioden.
Efter § 3 i den kommunale og regionale valglov er det en betingelse for at være valgbar til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, at vedkommende har valgret til det pågældende organ. Forslaget
indebærer derfor, at alene tredjelandsstatsborgere, der uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de
sidste fire år forud for valgdagen, fra og med næste kommunale og regionale valg, jf. den foreslåede
overgangsbestemmelse i § Y, stk. 2, vil være valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Med forslaget berøres ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for at være valgbare,
dvs. de objektive kriterier for valgbarhed i § 4 i lov om kommunale og regionale valg.
Alene tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed berøres af lovforslaget. Personer med dansk
indfødsret (dansk statsborgerskab), nordiske statsborgere og statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union vil som hidtil have valgret og være valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd
uden i en periode uden afbrydelse at skulle have haft fast bopæl i riget forud for valgdagen.
Forslaget berører ikke bestemmelsen i
§ 1 a
i den kommunale og regionale valglov, hvorefter økonomi- og
indenrigsministeren under forudsætning af gensidighed kan indgå aftale med et andet land om, at
personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret
tidligere end anført i § 1, stk. 1, nr. 4 (efter forslaget fire år mod i dag tre år). Da der i § 1 a henvises til § 1,
stk. 1, nr. 4, vil ændringen af § 1, stk. 1, nr. 4, således indebære, at økonomi- og indenrigsministeren kan
indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk
indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end efter 4 års uafbrudt fast bopæl i riget. Denne beføjelse er
ikke aktuelt udnyttet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Straffelovens § 124 indeholder regler om straf for den, der flygter som anholdt eller fængslet. Af § 124, stk.
5, nr. 2, fremgår det, at reglerne herom også gælder for personer, der i stedet for varetægtsfængsel er
frihedsberøvet i institution m.v. eller er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35 b. Efter
207
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
bestemmelsens stk. 5, nr. 4 gælder tilsvarende for personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf
uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a eller 13 b eller i institution m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen ikke længere skal omfatte personer der er varetægtsfængslet efter
udlændingelovens § 35 b, idet det foreslås at ophæve udlændingelovens § 35 b og straffuldbyrdelseslovens
kapitel 13 b og dermed muligheden for, at varetægtsfængsling og staf for overtrædelse af opholds-,
underretnings- og meldepligt kan fuldbyrdes på bopælen i indkvarteringsstedet med fodlænke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 2, at overtrædelse af de i medfør af § 34, stk. 4 og 5 (meldepligt),
§ 42 a, stk. 8, 1. pkt. (opholdspligt), og stk. 10 (underretningspligt), givne pålæg straffes med fængsel indtil
1 år og 6 måneder.
Bestemmelsen i § 60, stk. 2, indebærer, at en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, der ikke
overholder et pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4 og 5, eller som ikke overholder
pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller underretningspligt efter § 42 a,
stk. 10, kan straffes.
Der er ikke i dag i straffeloven regler om overtrædelse af kontrolforpligtelser, som er pålagt udlændinge.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffelovens § 143,
hvorefter den, som under særligt
skærpende omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2, straffes med
fængsel i indtil 4 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal
overtrædelser over en længere periode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelser under skærpende omstændigheder af
meldepligt (udlændingelovens § 34, stk. 4-6), opholdspligt (udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt.),
eller underretningspligt (udlændingelovens § 42 a, stk. 10), kan straffes med fængsel indtil 4 år.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for overtrædelse af
melde-, opholds- og underretningspligt. Bestemmelsen er alene en overbygning på den gældende
strafbestemmelse, som findes i udlændingelovens § 60, stk. 2, og som foreslås ændret i dette lovforslags §
1, nr. 23 og 24.
Den foreslåedes bestemmelse i straffeloven tilsigtes derfor anvendt i de særligt grove tilfælde af
overtrædelse af pålagt melde-, opholds- eller underretningspligt, der har en sådan strafværdighed, at det
skal straffes efter straffeloven og ikke blot efter bestemmelserne i udlændingeloven.
Der vil eksempelvis kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, som er
pålagt alle tre typer af kontrolforpligtelser, i en periode på flere måneder slet ikke opholder sig på det
indkvarteringssted, som udlændingen er pålagt at opholde sig på efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
hvorved den pågældende dagligt eller næsten dagligt i hele perioden overtræder alle tre typer af
208
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
kontrolforpligtelser. En sådan situation vil kunne medføre, at den pågældende op mod flere hundrede
gange overtræder et pålæg og vil derfor falde ind under den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.
Der vil ligeledes kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, der er pålagt
opholds-, underretnings- og meldepligt tidligere adskillige gange er blevet dømt for overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligt.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 143 fastsættes skønsmæssigt. Det forudsættes dog, at straffen
overstiger de takstmæssige strafpositioner, som gælder ved straffastsættelsen efter udlændingelovens §
60, stk. 2, jf. bilag X og Y til lovforslaget. Ved straffastsættelsen efter straffelovens § 143 bør der dog
–
ligesom ved fastsættelsen af straffen efter udlændingelovens § 60, stk. 2
–
lægges vægt på, hvor mange
gange inden for en måned en kontrolforpligtelse er overtrådt, og om der er tale om mange
gentagelsestilfælde.
Ved vurderingen af gentagelsestilfælde gælder også overtrædelser af kontrolforpligtelser, der har medført
en straf i medfør af udlændingelovens § 60, stk. 2, for så vidt angår overtrædelser, der er begået efter den
1. juni 2019.
Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt i tilfælde, hvor strafferammen i udlændingelovens §
60, stk. 2, ikke findes at være tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den forslåede bestemmelse i § 143
kan anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reaktion bør komme til
udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for udlændingeloven. Dette gælder også, selvom den konkret
forskyldte straf fastsættes til mindre end den strafferamme, som gælder efter udlændingelovens § 60, stk.
2.
Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, stk. X, foreslås, at straffebestemmelsen i § 60, stk. 2, ændres
således at den også omfatter overtrædelse af opholds-, underretnings-, og meldepligt, som er pålagt
fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, og som ikke befinder sig
her i landet på tålt ophold.
En udlænding, der er idømt en fængselsstraf efter straffelovens § 143, vil efter indstilling fra politiet kunne
straksløslades efter reglerne i udlændingelovens § 62 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Straffuldbyrdelseslovens § 8 indeholder regler om iværksættelse af straffuldbyrdelsen. Af bestemmelsens
stk. 5 fremgår det, at for dømte, der efter reglerne i kapitel 13 b er meddelt tilladelse til strafudståelse på
bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, og hvor fuldbyrdelsen ikke allerede
er iværksat, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende herom.
209
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Det foreslås at ophæve bestemmelsens stk. 5 som konsekvens af, at det foreslås at ophæve
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b og dermed muligheden for at straffen kan fuldbyrdes på bopælen i
indkvarteringsstedet med fodlænke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Straffuldbyrdelseslovens § 20 indeholder en angivelse af, at fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller
arresthus. Bestemmelsens stk. 3, nr. 2, angiver, at fængselsstraf i særlige tilfælde kan fuldbyrdes på den
dømtes bopæl på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 g-78 l.
Det foreslås at ophæve bestemmelsens stk. 3, nr. 2, som konsekvens af, at det foreslås at ophæve
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b og dermed muligheden for, at straffen kan fuldbyrdes på bopælen i
indkvarteringsstedet med fodlænke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 5 og 6, indebærer, at en udlænding på tålt ophold eller en kriminel
udvist kan pålægges udgangskarantæne under afsoning i fængsel i 3 måneder, hvis udlændingen ikke
samtykker i fodlænkeafsoning, ikke medvirker til en undersøgelse af den pågældendes personlige forhold
eller ikke overholder vilkårene under afsoning med fodlænke.
Det foreslås at ophæve bestemmelsens stk. 5og 6 som konsekvens af, at det foreslås at ophæve
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b og dermed muligheden for at straffen kan fuldbyrdes på bopælen i
indkvarteringsstedet med fodlænke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b indebærer, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste, der er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens regler om opholds-,
underretnings- eller meldepligt, som udgangspunkt skal afsone en del af straffen med fodlænke på
indkvarteringsstedet.
Det foreslås at ophæve straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 om afsoning i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der har overtrådt deres opholds-,
underretnings- og meldepligt.
Den foreslåede ophævelse af straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 indebærer, at en udlænding, der idømmes
straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, vil skulle afsone hele straffen i fængsel
eller arresthus.
Fængselsstraf fuldbyrdes efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.
november 2015 som ændret ved lov nr. 641 af 8. juni 2016.
210
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Den almindelige fodlænkeordning i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a giver dog som altovervejende
hovedregel ikke denne gruppe af personer mulighed for at afsone i elektronisk fodlænke på bopælen,
herunder mulighed for at afsone en del af straffen i fodlænke på bopælen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 2, bestemmer, at en dømt, der har udstået straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 a, eller som har udstået straf på bopælen i
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b, har ret til erstatning efter
reglerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.
Det foreslås, at bestemmelsen ikke længere skal omfatte personer, som har udstået straf på bopælen i
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b, idet det foreslås at ophæve
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b og dermed muligheden for at straffen kan fuldbyrdes på bopælen i
indkvarteringsstedet med fodlænke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Det betyder, at alle førstegangstilladelser meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, samt § 8, stk. 1 og 2, efter den 1.
marts 2019, meddeles med henblik på midlertidigt ophold.
Det betyder endvidere at den foreslåede § 11, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 gælder i
forbindelse ved udløb af opholdstilladelser meddelt efter den 1. marts 2019 efter § 7, § 8, stk. 1 og 2, samt
opholdstilladelser meddelt efter § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1 til en familiesammenført person til en udlænding
med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2. Udlændingestyrelsen vil i disse sager således af egen
drift meddele forlængelse af opholdstilladelse, hvis grundlaget herfor fortsat er til stede.
For så vidt angår de udlændinge, der før den 1. marts 2019 er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og
2, eller §, stk. 1 og 2, samt opholdstilladelser meddelt efter § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1 til en
familiesammenført person til en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, vil disse
udlændinge fortsat skulle indgive en ansøgning om forlængelse af den meddelte opholdstilladelse.
Henset til, at sigtet med lovforslaget er, at midlertidigt ophold for flygtninge mv. reelt skal være
midlertidigt, og opholdstilladelser skal inddrages, så snart det er muligt, skal behandlingen af en ansøgning
om forlængelse til disse udlændinge behandles efter reglerne i lovforslaget.
Den foreslåede § 19 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, hvorefter en opholdstilladelse meddelt efter §
7, § 8, stk. 1 og 2, samt opholdstilladelser meddelt efter § 9, stk. 1, samt § 9 c, stk. 1 til en
familiesammenført person til en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, når
211
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
betingelserne i § 19, stk. 1-5 er opfyldt, skal inddrages, med mindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, gælder både for tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt efter de
pågældende bestemmelser før og efter den 1. marts 2019.
Det foreslås i
stk. 2,
at bestemmelsen træder i kraft den 1. juni 2019.
Loven finder anvendelse på overtrædelser af udlændingelovens § 34, stk. 4- 6, § 42 a, stk. 8, 1. og 3., og §
42 a, stk. 10, der er begået efter lovens ikrafttræden. Er gerningsmanden tidligere blevet straffet for
overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 1 og 2, kan sådanne overtrædelser tillægges
gentagelsesvirkning.
Det foreslås i
stk. 3,
at bestemmelsen træder i kraft den 1. juni 2021.
Lovforslagets § 1, nr. 23, gælder således for overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt, som
begås efter den 1. juni 2021.
Det foreslås i
stk. 4
og
stk. 7,
at bestemmelsen træder i kraft den 1. juni 2020.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestemmelsen træder i kraft den 1. juni 2019.
Det foreslås i
stk. 6,
at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsernes
ikrafttræden.
Bestemmelserne vil træde i kraft, når Udrejsecenter Lindholm er etableret og tages i brug. Det forventes at
ske pr. 1. juni 2021.
Lovens § 1, nr. 21, vil gælde for overtrædelser af opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8. 5. pkt.,
der begås efter lovens ikrafttræden.
Med
stk. 8
foreslås det, at § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 10, nr., 1, får
virkning fra den 1. juli 2019 for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
og § 8, stk. 1 og 2, på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det betyder, at opholdstilladelser meddelt før den 1. marts 2019, efter § 7, stk. 1 og 2, samt § 8, stk. 1 og 2,
som fortsat er tidsbegrænset, fra den 1. juli 2019 vil være anset for meddelt med henblik på midlertidig
ophold, uanset at de fremstår som meddelt med mulighed for varigt ophold.
En udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, samt § 8, stk. 1 og 2, forud for
lovændringen, og som fortsat har tidsbegrænset ophold, vil således ikke længere have opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold efter den 1. juli 2019.
Udløbet af den enkeltes opholdstilladelse vil imidlertid ikke være ændret.
Der er ikke med den foreslåede ændring, hvorefter de pågældende udlændinge fra den 1. juli 2019 nu har
ophold med henblik på midlertidigt ophold i stedet for ophold med mulighed for varigt ophold, tilsigtet
212
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
nogen ændring af, hvilke afledte rettigheder konventionsflygtninge (udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8,
stk. 1) og udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2, og § 8, stk. 2) har.
Samtlige udlændinge med opholdstilladelse efter § 7, og § 8, stk. 1 og 2, vil således blive stillet ens efter den
1. juli 2019.
Det forudsættes hermed, at Udlændingestyrelsen med en ikrafttræden den 1. juli 2019, har mulighed for at
tilvejebringe vejledning om de ændrede opholdstilladelsestyper samt betydningen heraf på
myndighedernes hjemmeside.
Med den foreslåede § 10, stk. 9, fastsættes det, at udlændinge, der er udrejst af Danmark forud for denne
lovs § 10, stk. 1, den 1. marts 2019, og hvis opholdstilladelse som efter denne lovs § 10, stk. 8, pr. 1. juli
2019 overgår til at være en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fortsat vil skulle vurderes
efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Den pågældende udlænding må således i forbindelse med en eventuel bortfaldssituation anses som fortsat
værende meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, såfremt denne udrejste af Danmark
forud for lovens ikrafttræden den 1. marts 2019.
Udlændinge, der er udrejst af Danmark efter denne lovs § 10, stk. 1, og hvis opholdstilladelse som efter
denne lovs § 10, stk. 8, pr. 1. juli 2019 overgår til at være en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt
ophold, vil efter 1. juli 2019 ikke skulle vurderes efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i
stk. 10,
at en udlænding, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er påbegyndt
varetægtsfængsling eller afsoning efter reglerne i udlændingelovens § 35 b eller straffuldbyrdelseslovens
kapitel 13 b, fortsat vil være omfattet af disse regler samt straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5, § 20, stk. 3,
nr. 1, § 46, stk. 5 og 6, § 106, stk. 2 samt straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2 og 4, frem til den påbegyndte
varetægtsfængsling eller afsonings ophør. Udlændinge, hvis varetægtsfængsling eller afsoning i fodlænke
på bopælen i indkvarteringsstedet, allerede er iværksat på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, vil således som
udgangspunkt kunne fuldbyrde den iværksatte varetægtsfængsling eller afsoning efter de hidtil gældende
regler.
Det foreslås i
stk. 11,
at fremmedkrigere og udlændinge, som er udvist efter udlændingelovens § 25, og
som er i udsendelsesposition, med lovens ikrafttræden omfattes af det nugældende skærpede
kontrolregime og strafniveau for overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligten. Dette
strafniveau vil gælde frem til strafniveauet skærpes pr. 1. juni 2019.
Det foreslås i
stk. 12,
at lovens § 7 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter
lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2021.
Efter § 6 i den kommunale og regionale valglov finder valg til kommunalbestyrelser og regionsråd sted den
3. tirsdag i november hvert fjerde år på den måde, at valgene finder sted i år 2009, derefter i 2013 og så
fremdeles. Forslaget om ændrede valgretsregler vil derfor få virkning første gang ved de kommunale og
regionale valg den 16. november 2021.
213
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
For at sikre, at også forslaget om ændrede valgbarhedsregler først får virkning ved de kommunale og
regionale valg i 2021, foreslås det udtrykkelig præciseret i selve loven, at forslaget først finder anvendelse
for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i
november 2021. Valgbarhed for de personer, der er valgt som medlemmer og stedfortrædere til de
nuværende kommunalbestyrelser og regionsråd ved de kommunale og regionale valg i 2017, berøres
dermed ikke af forslaget.
Da lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2019, jf. lovforslagets § 10, og da den gældende tre-årsperiode,
inden for hvilken en tredjelandsstatsborger uden afbrydelse skal have fast bopæl i riget for at opnå
kommunal og regional valgret ved valgene i 2021, påbegyndtes den 16. november 2018, vil der ved
lovforslagets ikrafttræden være personer, der på betingelse af fortsat fast bopæl i riget har erhvervet
valgret og valgbarhed efter de gældende regler, der som følge af den foreslåede regelændring vil fortabe
denne valgret og valgbarhed ved de kommunale og regionale valg i 2021. Det drejer sig om de personer,
der mindre end fire år, men mere end tre år inden de kommunale og regionale valg den 16. november 2021
har taget og uafbrudt siden da har haft fast bopæl i Danmark. Det vil sige, at de tredjelandsstatsborgere,
der har fået og opretholdt fast bopæl (er blevet bopælsregistreret) i Danmark i perioden mellem den 16.
november 2017 og den 16. november 2018, ikke som hidtil vil opfylde valgretsbetingelserne til de
kommunale og regionale valg den 16. november 2021.
Til § 11
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Efter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
214
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0215.png
Bilag 1
Strafniveau
Skema til brug for straffastsættelse for overtrædelse begået efter den 1. juni 2019, jf. lovforslagets § 1,
nr. 23
Antal
overtrædelser pr.
kalendermåned
1-2
3-5
6-9
1. gangstilfælde
2. gangstilfælde
3. gangstilfælde
4. gangstilfælde
Fængsel i 7 dage
Fængsel i 14 dage
Fængsel i 40 dage
Fængsel i 14 dage
Fængsel i 40 dage
Fængsel i 50 dage
Fængsel i 40 dage
Fængsel i 50 dage
Fængsel i 60 dage*
Fængsel i 3
måneder***
Fængsel i 60 dage
Fængsel i 60 dage
Fængsel i 3
måneder**
Fængsel i 4
måneder****
10-
Fængsel i 60 dage
Fængsel i 60 dage
*Ved 6-9 overtrædelser, der begås inden for én kalendermåned, og hvor der alene skal fastsættes straf for
disse overtrædelser, fastsættes straffen i 3. gangstilfælde til 3 måneder.
** Ved 6-9 overtrædelser, der begås inden for én kalendermåned, og hvor der alene skal fastsættes straf
for disse overtrædelser, fastsættes straffen i 4. gangstilfælde til 4 måneder.
*** Ved 10 eller flere overtrædelser, der begås inden for én kalendermåned, og hvor der alene skal
fastsættes straf for disse overtrædelser, fastsættes straffen i 3. gangstilfælde til 4 måneder.
****Ved 10 eller flere overtrædelser, der begås inden for én kalendermåned, og hvor der alene skal
fastsættes straf for disse overtrædelser, fastsættes straffen i 4. gangstilfælde til 5 måneder.
Det forudsættes, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten eller underretningspligten
eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Hvis både opholds-, underretnings- og meldepligten
overtrædes i en dag, svarer dette derfor til tre overtrædelser.
215
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1995664_0216.png
Bilag 2
Strafniveau
Skema til brug for straffastsættelse for overtrædelser begået efter den 1. juni 2021, jf. lovforslagets § 1,
nr. 24
Antal
overtrædelser pr.
kalendermåned
1-2
3-5
6-9
10-
1. gangstilfælde
2. gangstilfælde
3. gangstilfælde
4. gangstilfælde
Fængsel i 7 dage
Fængsel i 30 dage
Fængsel i 60 dage
Fængsel i 4
måneder
Fængsel i 14 dage
Fængsel i 30 dage
Fængsel i 40 dage
Fængsel i 60 dage
Fængsel i 60 dage
Fængsel i 6 måneder
Fængsel i 3 måneder Fængsel i 6 måneder Fængsel i 9 måneder
Fængsel i 6 måneder Fængsel i 9 måneder
Fængsel i 1 år
Det forudsættes, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten eller underretningspligten
eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Hvis både opholds-, underretnings- og meldepligten
overtrædes i en dag, svarer dette derfor til tre overtrædelser.
216
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven jf. lovbekendtgørelse
nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret
ved lov nr. 318 af 25. april 2018 og lov nr.
742 af 8. juni 018 og senest ved lov nr.
1572 af 18. december 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 7.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding,
hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli
1951.
Stk. 2.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding,
hvis
udlændingen
ved
en
tilbagevenden til sit hjemland
risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller
straf. En ansøgning som nævnt i 1.
pkt. anses også som en ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1.
§ 8.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til udlændinge, der
kommer hertil som led i en aftale med
De
Forenede
Nationers
Højkommissær for Flygtninge eller
lignende international aftale, og som
er omfattet af flygtningekonventionen
af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2.
Ud over de i stk. 1 nævnte
tilfælde gives der efter ansøgning
opholdstilladelse til udlændinge, der
kommer hertil som led i en aftale som
nævnt i stk. 1, og som ved en
tilbagevenden til hjemlandet risikerer
dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller anden umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf,
jf. § 7, stk. 2.
Stk. 3-6. ---
1.
I
§ 7, stk. 1
og
stk. 2,
og
§ 8, stk. 1
og
stk.
2,
indsættes
efter
»opholdstilladelse«: »med henblik på
midlertidigt ophold«.
217
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
§ 9.
---
Stk. 2-14. ---
Stk. 15.
Opholdstilladelse efter stk.
1, nr. 1, litra e, kan, medmindre
ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, såfremt den
herboende person
1-4) ---
5) har underskrevet en erklæring
om
integration
og
aktivt
medborgerskab i det danske samfund,
jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3.
pkt., eller på anden vis tilkendegivet
at acceptere indholdet heraf,
6-8) ---
Stk. 16-42. ---
2.
I
§ 9, stk. 15, nr. 5,
og
§ 11, stk. 3, nr. 6,
ændres »erklæring om integration og
aktivt medborgerskab i det danske
samfund«
til:
»opholds-
og
selvforsørgelseserklæring«.
§ 11.
---
Stk.
2.
En
tidsbegrænset
opholdstilladelse
meddelt
med
mulighed for varigt ophold forlænges
efter ansøgning, medmindre der er
grundlag
for
at
inddrage
opholdstilladelsen efter § 19.
Udlændingestyrelsen træffer af egen
drift afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse
meddelt
med
henblik på midlertidigt ophold efter §
7, stk. 3, hvis grundlaget fortsat er til
stede.
Stk. 3.
Medmindre der er grundlag
for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19, kan der efter ansøgning
meddeles
tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding
over 18 år, hvis
1-5) ---
6) Udlændingen har underskrevet
en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund,
jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3.
pkt., eller på anden vis tilkendegivet
at acceptere indholdet heraf.
7-9) ---
Stk. 4-18. ---
3.
I
§ 11, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§
19«, »og § 19 a«.
4.
I
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
udgår », stk. 3« og
i stedet indsættes »og § 8, stk. 1 og 2«.
218
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
§ 19.
---
5.
§ 19, stk. 7,
ophæves.
Stk. 2-6. ---
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
Stk. 7.
Ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelse finder
bestemmelsen i § 26, stk. 1,
tilsvarende
anvendelse.
Ved
afgørelser
om
inddragelse
af
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 og
3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 8-12. ---
6.
Efter
§ 19
indsættes:
Ȥ
19 a.
Når betingelserne i § 19, stk. 1-
5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse
efter § 7 og § 8 inddrages, medmindre
dette vil være i strid med Danmarks
internationale
forpligtelser.
En
opholdstilladelse, der er meddelt efter §
9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, til en
familiesammenført person til en
udlænding med opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1-2, skal inddrages efter §
19, stk. 1-5, jf. stk. 7-8, medmindre dette
vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Stk. 2.
Ved afgørelser om inddragelse af
alle øvrige opholdstilladelser finder
bestemmelsen i § 26, stk. 1, anvendelse.
Ved afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2
og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2,
anvendelse.«
§ 34.
---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Politiet kan anvende de i stk.
1 nævnte foranstaltninger, når det må
anses for nødvendigt for at sikre
tilstedeværelsen af en udlænding, der
er i transit i en dansk lufthavn med
henblik på udsendelse.
7.
I
§ 34
indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk.
6.
Politiet bestemmer, medmindre
særlige grunde taler derimod, at en
udlænding, hvis opholdstilladelse eller
opholdsret er bortfaldet i medfør af § 21
b, stk. 1, eller som er udvist i medfør af §
25, skal give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter med
henblik på at sikre en effektiv
gennemførelse
af
udrejsen
eller
udsendelsen.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§
35
a.
En
udlænding
kan
8.
§ 35 a, stk. 1,
affattes således:
219
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
varetægtsfængsles, når der er
begrundet
mistanke
om,
at
udlændingen gentagne gange har
overtrådt pålæg, der er meddelt
udlændingen efter § 34, stk. 4, § 34,
stk. 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42
a, stk. 10.
Stk. 2. ---
»En udlænding kan varetægtsfængsles,
når der er begrundet mistanke om, at
udlændingen gentagne gange har
overtrådt pålæg givet i medfør af § 34,
stk. 4-6, § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., eller §
42 a, stk. 10.«
§ 35 b.
Er betingelserne for
9.
§ 35 b
ophæves.
anvendelse af varetægtsfængsling
efter § 35 a til stede, træffer retten,
hvis
sigtede
samtykker
heri,
bestemmelse om anbringelse af
udlændingen
på
bopælen
på
indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol, medmindre
særlige forhold taler herimod.
Stk.
2.
Udlændinge-
og
integrationsministeren
fastsætter
efter
forhandling
med
justitsministeren
regler
om
varetægtsfængslingens iværksættelse
og gennemførelse og om anvendelse
af elektronisk overvågning, herunder
karakteren af elektronisk kontrol m.v.
§ 36. ---
Stk. 2.
En udlænding kan
frihedsberøves,
såfremt
den
pågældende
ikke
efterkommer
Udlændingestyrelsens bestemmelse
om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 3.
pkt., og stk. 8, 2. pkt., og § 42 d, stk. 2,
2. pkt. En udlænding, som har
indgivet
ansøgning
om
opholdstilladelse i medfør af § 7, kan
endvidere
frihedsberøves,
hvis
udlændingen uden rimelig grund613
udebliver fra en afhøring ved politiet
eller Udlændingestyrelsen, hvortil den
pågældende er indkaldt.
Stk. 3–5. ---
Stk. 6.
En udlænding, der af
Udlændingestyrelsen i medfør af § 53
b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er
meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, og
hvor politiet drager omsorg for
udlændingens
udrejse
og
10.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.
ændres »og stk.
8, 2. pkt.« til: »og stk. 8, 2. og 5. pkt.«
11.
I
§ 36, stk. 6,
ændres »stk. 8, 2. pkt.«
til: »og stk. 8, 2. og 5. pkt.«
220
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændingen ikke medvirker hertil, jf.
§ 40, stk. 6, 1. pkt., skal så vidt muligt
frihedsberøves, såfremt de i § 34 og §
42 a, stk. 7, 3. pkt., stk. 8, 2. pkt., og
stk. 12, nævnte foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige til at sikre
udlændingens medvirken til udrejsen.
12.
Efter § 37 k indsættes i
kapitel 6 a:
Ȥ
37
l.
Udlændinge-
og
integrationsministeren skal, medmindre
det med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, i
ekstraordinære situationer fastsætte et
månedligt loft over antallet af
opholdstilladelser, der i medfør af § 9,
stk. 1, nr. 1, litra c og d, stk. 1, nr. 2, litra
c og d, stk. 1, nr. 3, litra c og d, samt § 9
c,
stk.
1,
kan
meddeles
til
familiemedlemmer
til
herboende
udlændinge med opholdstilladelse efter
§§
7
eller
8.
Tilladelser
til
familiesammenføring
til
familiemedlemmer
til
herboende
udlændinge med opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8 skal dog uanset fastsættelsen
af et loft efter 1. pkt. gives, hvis dette
følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
Udlændingestyrelsen
vurderer, om en udlænding er omfattet
af
loftet.
Udlændingestyrelsens
vurdering og tilkendegivelse herom til
udlændingen er ikke en afgørelse.«
§ 42 a.
---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Udlændingestyrelsen
bestemmer, medmindre særlige
grunde taler derimod, at en
udlænding, hvis opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er
bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b,
stk. 1, men som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, en udlænding, der har
fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, men som ikke kan
udsendes af landet, jf. § 31, og en
udlænding, der er udvist ved endelig
dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, skal
13.
I
§ 42 a, stk. 8,
indsættes som
3. pkt.:
»Udlændingestyrelsen
bestemmer,
medmindre særlige grunde taler
derimod, at en udlænding, hvis
opholdstilladelse eller opholdsret er
bortfaldet efter § 21 b, eller som er
udvist i medfør af § 25, skal tage ophold
på et bestemt indkvarteringssted for de i
stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.«
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
14.
I
§ 42 a, stk. 8,
indsættes som
5. pkt.:
»Udlændingestyrelsen
bestemmer,
medmindre særlige grunde taler
221
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2
nævnte udlændinge. Drager politiet
omsorg for en udlændings udrejse, og
medvirker udlændingen ikke hertil,
bestemmer
Udlændingestyrelsen,
medmindre særlige grunde taler
derimod, at udlændingen skal tage
ophold
på
et
bestemt
indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2
nævnte udlændinge. Stk. 7, 4. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. ---
herimod, at en udlænding, omfattet af 2.
pkt., og som straffes med betinget eller
ubetinget
fængselsstraf,
anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse
eller bøde for overtrædelse af
straffeloven, lov om våben og
eksplosivstoffer, lov om knive og
blankvåben m.v. eller lov
om
euforiserende stoffer for et forhold, der
er begået på eller i nærheden af det
indkvarteringssted, hvor udlændingen er
pålagt at tage ophold, skal tage ophold
på et bestemt indkvarteringssted for de i
stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.«
Stk.
10.
Udlændingestyrelsen
bestemmer, medmindre særlige
grunde taler derimod, at en
15.
I
§ 42 a, stk. 10,
ændres »jf. stk. 8, 1.
udlænding, som er pålagt at tage pkt.« til: »jf. stk. 8, 1. pkt. og 3. pkt.«
ophold
på
et
bestemt
indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1. pkt.,
skal
give
underretning
til
indkvarteringsoperatøren,
hvis
udlændingen i tidsrummet mellem kl.
23.00 og 6.00 opholder sig uden for
indkvarteringsstedet. En underretning
kan
alene
omfatte
den
førstkommende nat eller alene de
tidsrum i løbet af den pågældende
nat, hvor udlændingen opholder sig
uden for indkvarteringsstedet.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen kan
bestemme, at en udlænding, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og
som ikke er omfattet af stk. 13, ikke
får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42
b, stk. 1, 3, og 8, når den pågældende
er
indkvarteret
på
et
indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der
er en vederlagsfri bespisningsordning,
eller at udlændingen alene får
udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3
og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. §
42 b, stk. 3, 6 og 7, når den
pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en
vederlagsfri
bespisningsordning,
såfremt
222
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1-3) ---
4) udlændingen ikke efterkommer
politiets bestemmelse om en i § 34,
stk. 1-3 og 6, nævnt foranstaltning,
5-6) ---
Stk. 12. ---
Stk. 13.
Udlændingestyrelsen skal,
medmindre særlige grunde taler
derimod,
bestemme,
at
en
udlænding, hvis opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er
bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b,
stk. 1, men som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, en udlænding, der har
fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, men som ikke kan
udsendes af landet, jf. § 31, og en
udlænding, der er udvist ved endelig
dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, ikke får
udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b,
stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende
er
indkvarteret
på
et
indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der
er en vederlagsfri bespisningsordning,
eller at udlændingen alene får
udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3
og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. §
42 b, stk. 3, 6 og 7, når den
pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en
vederlagsfri
bespisningsordning,
såfremt
1-2) ---
3) udlændingen ikke efterkommer
Udlændingestyrelsens bestemmelse
om, at udlændingen skal tage ophold
efter Udlændingestyrelsens nærmere
bestemmelse, jf. stk. 8, 1. pkt.,
4) udlændingen ikke efterkommer
politiets bestemmelse om, at
udlændingen skal give møde hos
politiet
på
nærmere
angivne
tidspunkter, jf. § 34, stk. 4 og 5,
5-7) ---
Stk. 14-17. ---
§
46
a.
16.
I
§ 42 a, stk. 11, nr. 4,
ændres »§ 34,
stk. 1-3 og 6,« til: »§ 34, stk. 1-3 og 7,«.
17.
I
§ 42 a, stk. 13, nr. 3
ændres »stk. 8,
1.pkt.,« til: »stk. 8, 1. og 3. pkt.,«, og i
nr.
4:
»§ 34, stk. 4 og 5« til: »§ 34, stk. 4«.
Udlændingestyrelsens
18.
I
§ 46 a, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 8,
223
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
afgørelser kan bortset fra afgørelser 1. og 2. pkt.,« til: »§ 42 a stk. 8, 1. og 3.
om afvisning truffet efter regler pkt.«
udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2.
pkt., samt de afgørelser, der er nævnt
i § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9
h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf.
stk. 1, § 11, stk. 10, § 29 c, stk. 1, § 32
a, § 33, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a,
stk. 8, 1. og 2. pkt., og stk. 10, § 42 b,
stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, §
52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53 b,
påklages
til
udlændinge-
og
integrationsministeren.
Udlændingestyrelsens afgørelser efter
§ 42 k og § 42 l kan ikke påklages, for
så vidt angår boligens geografiske
placering.
Udlændingestyrelsens
afgørelser i sager om klager over
anvendelse af reglerne i kapitel 9 a
kan ikke påklages til udlændinge- og
integrationsministeren.
Stk. 2-9. ---
§ 59 b.
Med bøde eller fængsel indtil
19.
I
§ 59 b, stk. 1,
indsættes efter »i
3 år straffes den udlænding, der henhold til tidligere udlændingelove«: »,
indrejser her i landet i strid med et jf. dog stk. 2«.
indrejseforbud eller et tilhold meddelt
i henhold til tidligere udlændingelove.
20.
I
§ 59 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Med fængsel fra 1 år indtil 3 år
straffes den udlænding, der indrejser her
i landet i strid med et indrejseforbud, der
er meddelt i forbindelse med udvisning
og straf af mindst 3 måneders ubetinget
fængsel
eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer, eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, der ville
have medført en straf af denne
varighed.«
§ 60.
Overtrædelse af de i medfør af §
21.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§ 42 a, stk. 8,
34, stk. 1-3 og 6, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., 2. pkt.« til: »§ 42 a, stk. 8, 2. og 5. pkt.«
§ 42 a, stk. 8, 2. pkt. eller § 42 d, stk.
2, 2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og
3, § 40, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og stk.
3 og 5, og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk.
8, 3. pkt., eller tilsidesættelse af de
betingelser, der er knyttet til en
tilladelse efter loven, straffes med
224
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
bøde
eller
under
skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1
år. Overtrædelse af § 40, stk. 6,
straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år. Overtrædelse af § 44 a, stk. 11,
1. pkt., straffes med bøde.
Stk. 2.
Overtrædelse af de i medfør
af § 34, stk. 4 og 5, og § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., og stk. 10, givne pålæg straffes
med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 3-4. ---
22.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »§ 34, stk. 4 og
5« til: »§ 34, stk. 4-6«, og »§ 42 a, stk. 8,
1. pkt.« ændres til: »§ 42 a, stk. 8, 1. og
3. pkt.«
23.
§ 60, stk. 2,
affattes således:
»Overtrædelser af de i medfør af § 34,
stk. 4-6, og § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og
stk. 10, givne pålæg straffes med fængsel
indtil 1 år og 6 måneder.«
24.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »1 år og 6
måneder « til: »2 år«.
§ 62 a.
Kriminalforsorgen kan efter
indstilling fra politiet bestemme, at en
udlænding, der er idømt fængselsstraf
for overtrædelse af § 34, stk. 4 eller 5,
eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10,
skal løslades med henblik på at blive
udsendt straks, uanset at straffen ikke
er helt fuldbyrdet.
Stk. 2-3. ---
25.
I
§ 62 a, stk. 1,
ændres »§ 34, stk. 4
eller 5« til: »§ 34, stk. 4, 5 eller 7«, og »§
42 a, stk. 8, 1. pkt.« ændres til: »§ 42 a,
stk. 8, 1. eller 3. pkt.«
§2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1127 af 11. oktober 2017, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1690 af 26.
december 2017 og senest ved § 2 i lov
nr. 739 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Lovens formål er at sikre, at
nyankomne udlændinge får mulighed
for at udnytte deres evner og
ressourcer med henblik på at blive
deltagende,
selverhvervende
og
ydende medborgere på lige fod med
samfundets
øvrige
borgere
i
overensstemmelse
med
grundlæggende værdier og normer i
det danske samfund.
Stk. 2.
Dette skal ske gennem en
1.
Overalt
i
loven
ændres
»integrationsprogram«
til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
eller
introduktionsprogram«,
»integrationsprogrammer«
til:
»selvforsørgelses-
og
hjemrejseprogrammer
eller
introduktionsprogrammer«,
»integrationsprogrammet«
til:
»selvforsørgelses-
og
225
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
integrationsindsats, der
1)
tager
udgangspunkt
i
udlændingens ansvar for sin egen
integration,
2) bidrager til, at nyankomne
udlændinge sikres mulighed for
deltagelse på lige fod med andre
borgere i samfundets politiske,
økonomiske, arbejdsmæssige, sociale,
religiøse og kulturelle liv,
3) bidrager til, at nyankomne
udlændinge hurtigst muligt bliver
selvforsørgende
gennem
beskæftigelse, og
4) bibringer den enkelte udlænding
en forståelse for det danske samfunds
grundlæggende værdier og normer.
Stk. 3.
Loven har endvidere til
formål at fremme muligheden for, at
samfundets borgere, virksomheder,
myndigheder,
institutioner,
organisationer og foreninger m.fl. kan
bidrage til integrationsindsatsen,
således at enhver kan bidrage til en
vellykket integration af nyankomne
udlændinge.
Stk. 4.
Loven har endelig til formål at
sikre, at nyankomne udlændinge har
kendskab til, at en vellykket
integration er en forudsætning for
meddelelse
af
tidsubegrænset
opholdstilladelse.
hjemrejseprogrammet
introduktionsprogrammet«
»integrationsprogrammets«
»selvforsørgelses-
hjemrejseprogrammets
introduktionsprogrammets«.
eller
og
til:
og
eller
2.
Overalt
i
loven
ændres
»integrationsydelse«
til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller
overgangsydelse«,
og
»integrationsydelsen«
til:
»
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
eller overgangsydelsen«.
3.
Overalt
i
loven
ændres
»integrationskontrakt« til: »kontrakt«,
»integrationskontrakten«
til:
»kontrakten«,
og
»integrationskontrakter«
til:
»kontrakter«.
4.
§ 1,
affattes således:
»§ 1. Lovens formål er at sikre, at
nyankomne udlændinge har mulighed
for at udnytte deres evner og ressourcer
med henblik på at blive selverhvervende
og aktivt deltage i og bidrage til det
danske samfund på lige fod med øvrige
borgere i overensstemmelse med
grundlæggende værdier og normer i det
danske samfund. Dette skal ske gennem
en indsats, der
1) tager udgangspunkt i udlændingens
ansvar for sin egen integration,
2) bidrager til, at nyankomne
udlændinge
sikres
mulighed
for
deltagelse på lige fod med andre borgere
i samfundets politiske, økonomiske,
arbejdsmæssige, sociale, religiøse og
kulturelle liv,
3) bidrager til, at nyankomne
udlændinge hurtigst muligt bliver
selvforsørgende gennem beskæftigelse,
og
4) bibringer den enkelte udlænding en
forståelse for det danske samfunds
grundlæggende værdier og normer.
Stk. 2.
Loven har endvidere til formål at
226
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
sikre, at nyankomne udlændinge bliver
bekendt med, at rammerne for
udlændingens ophold i Danmark
defineres
af
den
enkeltes
opholdsgrundlag.
Stk. 3.
Loven har endelig til formål at
fremme muligheden for, at samfundets
borgere, virksomheder, myndigheder,
institutioner,
organisationer
og
foreninger m.v. kan bidrage til
integrationsindsatsen.«
§ 2.
Omfattet af denne lov er
flygtninge,
jf.
stk.
2,
familiesammenførte udlændinge, jf.
stk. 3, og indvandrere, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Ved en flygtning forstås i
denne lov.
1-2) ---
3)
en
udlænding
med
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 9 c, medmindre
udlændingen er omfattet af stk. 3
eller 4, eller
4) ---
Stk. 3.
Ved en familiesammenført
udlænding forstås i denne lov
1)
en
udlænding
med
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 9 eller
2)
en
udlænding
med
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning
til en herboende person, som ikke er
omfattet af stk. 4.
Stk. 4-5. ---
5.
I § 2, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«:
»og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.
6.
I
§ 2, stk. 2, nr. 3,
ændres »eller 4« til:
», 4 eller 5«.
7.
§ 2, stk. 3,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk.
3.
Ved en familiesammenført
udlænding til en flygtning forstås i denne
lov
1) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, på
baggrund af familiesammenføring til en
flygtning, jf. stk. 2.
2) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til
en flygtning, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Ved andre familiesammenførte
udlændinge forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
litra a, b eller e.
2) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
litra a, b eller e.
3) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3,
227
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
litra a, b eller e.
4) en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til
en herboende person, der ikke er
flygtning, jf. stk. 2, eller indvandrer, jf.
stk. 5.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsen træffer
8.
I
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7,
afgørelse om, hvorvidt en udlænding ændres »eller 4« til: », 4 eller 5«, og i
2.
er omfattet af stk. 2, 3 eller 4.
pkt.,
ændres »stk. 3,« til: »stk. 3 og 4,«.
Udlændingestyrelsen kan i den
forbindelse, hvis særlige grunde taler
derfor, træffe afgørelse om, at en
familiesammenført udlænding, jf. stk.
3, er omfattet af reglerne i kapitel 3
om boligplacering.
Stk. 7. ---
9.
I
§ 2
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Loven gælder ikke for en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 5.«
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ansvaret efter stk. 1 for
flygtninge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 8 påhviler
kommunalbestyrelsen fra tidspunktet
for den pågældendes registrering i
Det Centrale Personregister (CPR)
som tilflyttet kommunen. Ansvaret
efter stk. 1 for familiesammenførte
udlændinge og indvandrere omfattet
af § 2, stk. 4, nr. 1-8, påhviler
kommunalbestyrelsen fra tidspunktet
for den pågældendes registrering i
Det Centrale Personregister (CPR)
som tilflyttet kommunen eller, hvis
ansøgning
om
opholdstilladelse
indgives her i landet, fra tidspunktet
for meddelelse af opholdstilladelse.
Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere
omfattet af § 2, stk. 4, nr. 9, påhviler
kommunalbestyrelsen
i
bopælskommunen fra det tidspunkt,
hvor det er godtgjort, at den
pågældende udlænding opfylder
betingelserne i § 2, stk. 4, nr. 9, og
10.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 2, stk.
4, nr. 1-8« til: »§ 2, stk. 5, nr. 1-8«, og i
3.
pkt.
ændres 2 steder »§ 2, stk. 4, nr. 9«
til: »§ 2, stk. 5, nr. 9«.
228
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
senest på tidspunktet for
pågældendes registrering i
Centrale Personregister (CPR).
Stk. 4-5. ---
den
Det
§ 12.
Kommunalbestyrelsen skal, når
det er muligt, anvise en bolig til en
flygtning, som Udlændingestyrelsen
visiterer til kommunen efter § 10, jf.
dog stk. 3. Hvis lejen overstiger
halvdelen af husstandsindkomsten,
kan fuld boligstøtte i medfør af § 15 i
lov om individuel boligstøtte ikke
nægtes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan
ikke opfylde sin pligt efter stk. 1, 1.
pkt., ved at anvise en bolig, som er
beliggende i et ghettoområde, jf. § 61
a i lov om almene boliger m.v., eller i
et område som nævnt i § 51 b, stk. 3
og 4, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 3. ---
11.
§ 12, stk. 1
og
stk. 2,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen
skal anvise et
midlertidigt opholdssted til en flygtning,
som Udlændingestyrelsen visiterer til
kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan anvise en
bolig til en flygtning, som er omfattet af
1. pkt.
Hvis lejen overstiger halvdelen af
husstandsindkomsten,
kan
fuld
boligstøtte i medfør af § 15 i lov om
individuel boligstøtte ikke nægtes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ikke
anvise
et midlertidigt opholdssted eller
en bolig, som er beliggende i
udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,
i lov om
almene boliger m.v.«
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal,
såfremt dette ikke allerede er sket,
snarest muligt efter en flygtnings
ophør af et ophold på en højskole
efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, anvise bolig
efter stk. 1 til den pågældende.
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Indtil det er muligt at anvise
en
permanent
bolig,
skal
kommunalbestyrelsen
anvise
flygtningen
et
midlertidigt
opholdssted. Reglerne i lejeloven
finder ikke anvendelse i forbindelse
med indkvartering på midlertidige
opholdssteder.
Indkvartering
på
midlertidige opholdssteder kan alene
ske i en anden kommune, såfremt der
foreligger en aftale herom mellem
den ansvarlige kommunalbestyrelse
og kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor opholdsstedet er
beliggende.
Stk.
7.
Udlændinge-
og
integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvisning af et
midlertidigt opholdssted til flygtninge
12.
I
§ 12, stk. 4,
udgår »snarest muligt«,
og efter »anvise« indsættes: »et
midlertidigt opholdssted eller«.
13.
I
§ 12, stk. 6,
udgår 1. pkt.
14.
I
§ 12, stk. 7,
udgår »stk. 6« og i
stedet
indsættes:
»denne
bestemmelse«.
229
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
efter stk. 6.
Stk. 8. ---
§ 15.
Udnytter kommunalbestyrelsen
ikke i tilstrækkeligt omfang sine
muligheder for at anvise permanente
boliger til de flygtninge, som
Udlændingestyrelsen har visiteret til
kommunen, kan Udlændingestyrelsen
med henblik på at anvise boliger til de
pågældende
på
vegne
af
kommunalbestyrelsen
og
for
kommunens regning indgå aftaler om
at erhverve, indrette eller leje
ejendomme i kommunen.
§
16.
Flygtninge
og
familiesammenførte udlændinge skal,
hvis
de
på
tidspunktet
for
kommunalbestyrelsens overtagelse af
ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et
integrationsprogram,
som
tilrettelægges af den ansvarlige
kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 9.
Stk. 2. ---
15.
I
§ 15
ændres »permanente boliger«
til: »midlertidige opholdssteder og
boliger«, og efter »med henblik på at
anvise«
indsættes:
»midlertidige
opholdssteder og«.
16.
§ 16, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 eller
3, skal, hvis de på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af
ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram,
som tilrettelægges af den ansvarlige
kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.
Stk. 2.
Udlændinge omfattet af § 2, stk.
4, skal, hvis de på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af
ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et
introduktionsprogram, som
tilrettelægges af den ansvarlige
kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 3.
For andre flygtninge og
17.
I
§ 16, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4,
familiesammenførte udlændinge end
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
de i stk. 2 nævnte omfatter
integrationsprogrammet
1-2) ---
Stk. 4-9. ---
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal anse
en udlænding omfattet af § 16, stk. 2,
for at være jobparat i de første 3
måneder efter at have overtaget
ansvaret for den pågældende,
medmindre det er åbenbart, at
udlændingen ikke er i stand til at
deltage i et virksomhedsrettet tilbud i
form af virksomhedspraktik eller
18.
I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., § 17 a, stk. 1,1.
pkt.
og
stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 27 b, stk. 1, nr.
3,
ændres »§ 16, stk. 2« til: »§ 16, stk.
3«.
230
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal 3
måneder efter at have overtaget
ansvaret for udlændingen visitere den
pågældende som jobparat eller
aktivitetsparat. Ved visitationen efter
1. pkt. finder de regler om visitation,
som
beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilsvarende anvendelse.
§ 17 a.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan
fravige kravet efter stk. 1 om, at der
for en jobparat udlænding maksimalt
må være 6 uger mellem hvert
virksomhedsrettet tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse
med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c,
hvis betingelserne for at tilbyde et
særligt højskoleophold i medfør af §
24 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere fravige kravet efter stk.
1, hvis en udlænding deltager i praktik
eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, med
henblik på senere at træffe beslutning
om repatriering.
19.
I
§ 17 a, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan endelig
fravige kravet efter stk. 1, hvis en
udlænding deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering efter
repatrieringslovens § 6 a.«
§ 18. ---
Stk. 2. ---
Stk.
3.
Kommunalbestyrelsens
20.
I
§ 18, stk. 3,
indsættes efter
overtagelse af ansvaret for en »anvisning«:
»et
midlertidigt
udlændings integrationsprogram efter opholdssted eller«.
stk. 1 omfatter ikke pligt til anvisning
af en bolig efter § 12. Dette gælder
dog ikke, hvis flytningen skyldes
ganske særlige personlige forhold hos
udlændingen, herunder hvis flytning
er
nødvendiggjort
af
alvorlig
behandlingskrævende sygdom.
§ 19.
Kommunalbestyrelsen skal
inden 1 måned efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding
omfattet af § 16 i samarbejde med
udlændingen
udarbejde
en
21.
I
§ 19, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund«
til:
»opholds-
og
231
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
integrationskontrakt. Udlændingen og
kommunalbestyrelsen
skal
underskrive integrationskontrakten.
Udlændingen
skal
samtidig
underskrive
en
erklæring
om
integration og aktivt medborgerskab i
det danske samfund. Erklæringen
udformes
af
udlændinge-
og
integrationsministeren. 2. og 3. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis der
foreligger
ganske
særlige
omstændigheder.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Kontrakten skal beskrive
udlændingens beskæftigelses- eller
uddannelsesmål
og
fastlægge
indholdet af de aktiviteter, der skal
sikre, at de i kontrakten opstillede mål
opfyldes. Af kontrakten skal det
fremgå, i hvilket omfang udlændingen
skal have tilbud i medfør af
integrationsprogrammet, jf. § 16, stk.
2 og 3, og det nærmere indhold heraf,
herunder hvorledes forholdet mellem
danskuddannelse, jf. § 21, og
beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23,
skal være. Er der givet tilbud efter §
16, stk. 9, eller meddelt pålæg efter §
16 a, skal dette fremgå af kontrakten.
Stk. 5-8. ---
Stk.
9.
Integrationskontrakten
gælder, indtil udlændingen meddeles
tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Efter
udløbet
af
introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7,
kan kontrakten ikke omfatte tilbud
efter § 16, stk. 2, 3 eller 9, eller pålæg
efter § 16 a. Udlændinge, der efter
udløbet af introduktionsperioden
modtager hjælp til forsørgelse efter
lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge
eller
aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
omfattes af § 31 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
selvforsørgelseserklæring«.
22.
I
§ 19, stk. 4, 2. pkt.,
og
§ 46, stk. 1, 1.
pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og
4«.
23.
I
§ 19, stk. 4, 3. pkt.
ændres »§ 16,
stk. 9« til: »§ 16, stk. 10«.
24.
I
§ 19, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »§ 16,
stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«, og »§ 16, stk. 2,
3 eller 9« til: »§ 16, stk. 3, 4 eller 10«.
§ 24.
Kommunalbestyrelsen kan efter
25.
I
§ 24, stk. 1, 2. pkt.
ændres »§ 16,
en konkret vurdering give en jobparat stk. 6« til: »§ 16, stk. 7«.
udlænding over 18 år, men under 30
232
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
år,
tilbud
om
et
særligt
højskoleophold med henblik på at
forbedre
udlændingens
beskæftigelsesmuligheder. Det er en
betingelse, at udlændingen forinden
har
gennemført
et
første
virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk.
6,
medmindre
et
særligt
højskoleophold konkret vurderes at
være mere egnet til at forbedre
udlændingens muligheder for at
komme i beskæftigelse eller ordinær
uddannelse
end
de
virksomhedsrettede
tilbud,
som
kommunen kan tilbyde.
Stk. 2-4. ---
§ 24 f.
§ 23, stk. 6, finder tilsvarende
26.
I
§ 24 f
ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1-4
anvendelse for udlændinge, der får eller 6« til: »§ 2, stk. 5, nr. 1-4 eller 6«.
tilbudt et introduktionsforløb, dog
ikke udlændinge omfattet af § 2, stk.
4, nr. 1-4 eller 6.
§ 24 g.
Kommunalbestyrelsen kan yde
27.
I
§ 24 g, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 2,
støtte til en virksomhed, der etablerer stk. 4, nr. 1, 8 og 9« til: »§ 2, stk. 5, nr. 1,
en vejlederfunktion for en udlænding, 8 og 9«.
der er omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1, 8
og 9. Ved en vejlederfunktion forstås,
at en medarbejder i virksomheden
eller en ekstern konsulent varetager
en særlig opgave med at give
udlændingen indblik i muligheder og
vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark.
Indsatsen skal ligge ud over, hvad
arbejdsgiveren sædvanligvis forventes
at varetage.
Stk. 2-5. ---
§ 34.
Bestemmelserne i dette kapitel
28.
I
§ 34
ændres »3 år« til: »5 år«.
finder anvendelse, de første 3 år efter
at
kommunalbestyrelsen
har
overtaget ansvaret for udlændingen,
jf. § 4.
29.
Efter § 39 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ
39 a.
Udlændinge, der er omfattet
af reglerne i kapitel 6, kan ikke modtage
hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik. Dette gælder dog ikke hjælp
§ 39. ---
233
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv
socialpolitik.«
§ 45. ---
Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af
kommunernes udgifter til hjælp i
særlige tilfælde, jf. kapitel 6, til
udgifter
i
forbindelse
med
udlændinges
deltagelse
i
integrationsprogrammet, jf. § 23 f, og
til
hjælpemidler
i
form
af
arbejdsredskaber
og
mindre
arbejdspladsindretninger efter § 24 a,
stk. 2.
30.
§ 45, stk. 2 og 3,
affattes således:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen afholder
endeligt udgifterne til hjælp i særlige
tilfælde, jf. kapitel 6.
Stk. 3.
Staten refunderer 50 pct. af
kommunernes udgifter i forbindelse med
udlændinges
deltagelse
i
selvforsørgelses-
og
hjemrejseprogrammet
eller
introduktionsprogrammet, jf. § 23 f, og
til
hjælpemidler
i
form
af
arbejdsredskaber
og
mindre
arbejdspladsindretninger efter § 24 a,
stk. 2.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
31.
I
§ 45, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver til stk.
4, 1. pkt., i
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver
stk. 5, 1. pkt., 7 steder i
stk. 8,
der bliver
stk. 9, og i
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«.
Stk. 3.
Staten yder i de 3 første år af
introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7,
et månedligt grundtilskud på 2.640 kr.
for hver udlænding omfattet af
integrationsprogrammet, jf. § 16. I
perioden fra den 1. januar 2017 til
den 31. december 2018 udgør det
månedlige grundtilskud for hver
flygtning og hver udlænding, som er
familiesammenført med en flygtning,
dog 3.960 kr. Grundtilskuddet ydes til
dækning af sociale merudgifter og
generelle udgifter i medfør af kapitel
3 og 4 til udlændinge og udbetales til
den kommunalbestyrelse, der er
ansvarlig for integrationsindsatsen, jf.
§ 4.
Stk. 4.
Staten refunderer inden for
et
rådighedsbeløb
i
introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7,
50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter til integrationsprogrammer,
jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder
danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud
efter §§ 23 a og 23 b samt
mentorstøtte efter § 23 d.
Rådighedsbeløbet opgøres til 36.053
32.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5,
1. pkt., ændres »§ 16, stk. 2 og 3« til: »§
16, stk. 3 og 4«.
33.
I
§ 45, stk. 4,
der bliver til stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Staten
refunderer
kommunalbestyrelsens udgifter til kurser
m.v. efter repatrieringslovens § 6 a for
234
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
kr. pr. år gange antallet af udlændinge
i kommunen, der modtager tilbud
efter kapitel 4. Antallet af udlændinge
i
kommunen
opgøres
som
helårspersoner.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7.
Staten yder til den
kommunalbestyrelse, der er ansvarlig
for integrationsindsatsen, jf. § 4, et
tilskud på 7.866 kr. pr. måned for hver
mindreårig uledsaget flygtning, som
bor eller opholder sig i kommunen.
Tilskuddet
ydes,
indtil
den
mindreårige uledsagede flygtning
fylder 18 år eller den pågældendes
forældre får lovligt ophold her i
landet. Der kan ikke ydes grundtilskud
efter stk. 3 eller refusion for udgifter
til integrationsprogram efter stk. 4 til
en
kommunalbestyrelse,
der
modtager tilskud efter 1. pkt
Stk. 8-10.
---
aktivitetsparate
og
jobparate
udlændinge omfattet af § 17 a, stk. 3, 4.
pkt., på tilsvarende måde og inden for
samme rådighedsbeløb som i 1. pkt.«
34.
I
§ 45, stk. 7, 3. pkt.,
der bliver stk. 8,
3. pkt. ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og
»stk. 4« til: »stk. 5«.
§
47.
Beskæftigelsesministeren
35.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 45,
fastsætter efter forhandling med stk. 3-5, 7 og 8« til: »§ 45, stk. 4-6, 8 og
udlændinge-
og 9«.
integrationsministeren
nærmere
regler om anvisning af refusion og
tilskud,
regnskabsaflæggelse
og
revision, herunder nærmere regler
om udbetaling af tilskud og anvisning
af refusion efter § 45, stk. 3-5, 7 og 8,
og §§ 45 a og 45 b og om vilkårene
herfor.
Stk. 2. ---
§ 48.
Det beløb, der er anført i § 45,
stk. 7, er fastsat i 2010-niveau og
reguleres fra og med 2011 en gang
årligt
den
1.
januar
med
satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent. Det beløb,
der er anført i § 45, stk. 4, er fastsat i
2017-niveau og reguleres fra og med
2018 en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent. De beløb,
der er anført i § 45, stk. 3 og 8, er
fastsat i 2016-niveau og reguleres fra
2017 en gang årligt den 1. januar med
36.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 45,
stk. 7« til: »§ 45, stk. 8«, i
stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 45, stk. 4 og 5« til: »§ 45, stk.
5 og 6«, og i
stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 45,
stk. 3 og 8« til: »§ 45, stk. 4 og 9«.
235
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent. Det beløb,
der er anført i § 22, stk. 1, er fastsat i
2017-niveau og reguleres fra den 1.
januar 2018 en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten
efter
lov
om
en
satsreguleringsprocent.
Stk. 2. ---
§ 51. ---
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen kan
37.
I
§ 51, stk. 2, 3. pkt.
ændres »§ 28,
med
udlændingens
samtykke stk. 2« til: »§ 28, stk. 1«.
videregive andre oplysninger om den
pågældende, herunder oplysninger
om udlændingens rent private forhold
og andre fortrolige oplysninger til den
kommunalbestyrelse,
som
integrationsansvaret påhviler, når det
må antages, at oplysningerne har
væsentlig
betydning
for
kommunalbestyrelsens varetagelse af
integrationsansvaret. Opnås samtykke
ikke, kan oplysningerne videregives
uden samtykke. Er der tale om
oplysninger om den pågældendes
rent private forhold, kan videregivelse
alene ske i overensstemmelse med
reglerne i forvaltningslovens § 28, stk.
2.
§ 51 b.
Flytter en udlænding inden
introduktionsperiodens udløb, jf. § 16,
stk. 7, til en anden kommune,
videregiver kommunalbestyrelsen i
fraflytningskommunen
uden
udlændingens samtykke oplysninger
om
udlændingens
navn,
opholdsgrundlag og andre personlige
data til kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i
fraflytningskommunen videregiver i
den i stk. 1 nævnte situation
endvidere
uden
udlændingens
samtykke
oplysningerne
fra
udlændingens integrationskontrakt,
jf. § 19, stk. 1, og kopi af den
underskrevne
erklæring
om
integration og aktivt medborgerskab i
38.
I
§ 51 b, stk. 2, 1. pkt.
ændres
»erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund«
til:
»opholds-
og
selvforsørgelseserklæring«.
236
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3.
pkt., til kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen.
Har
kommunalbestyrelsen
i
fraflytningskommunen i forbindelse
med en udlændings flytning til
kommunen modtaget de i 1. pkt.
nævnte oplysninger fra en kommune,
hvori udlændingen tidligere har haft
bopæl eller ophold, videregiver
kommunalbestyrelsen tillige disse
oplysninger til kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen.
Stk. 3. ---
§
53.
Udlændingestyrelsens
39.
I
§ 53, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 2,
bestemmelse om, hvorvidt en stk. 6« til: »§ 2, stk. 7«.
udlænding
er
omfattet
af
integrationsloven, jf. § 2, stk. 6, om
landstallet, jf. § 6, om regions- og
kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om
visitering, jf. §§ 10 og 11, og om
anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke
indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2-3. ---
§ 57.
Meddeles en udlænding med
opholdstilladelse, der er omfattet af §
2,
stk.
2-4,
efterfølgende
opholdstilladelse på andet grundlag,
har de i denne lov fastsatte
bestemmelser virkning fra den første
opholdstilladelse.
Stk. 2.
Meddeles en udlænding, der
tidligere har haft opholdstilladelse, på
ny
opholdstilladelse,
forkortes
vedkommendes
nye
introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 7,
og § 24 c, stk. 4, med det tidsrum,
hvori
udlændingen
forud
for
meddelelsen
af
den
seneste
opholdstilladelse har været omfattet
af en introduktionsperiode, eller, hvis
udlændingen ikke har været omfattet
af en introduktionsperiode, med det
tidsrum, hvori udlændingen har været
omfattet
af
tilbud
om
danskuddannelse efter lov om
danskuddannelse
til
voksne
40.
I
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 2, stk.
2-4« til: »§ 2, stk. 2-5«, i
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«,
og i
stk. 4,
indsættes efter »ikke
anvises«: »et midlertidigt opholdssted
eller«.
237
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændinge m.fl. Hvis særlige
omstændigheder tilsiger det, kan
kommunalbestyrelsen helt eller delvis
undlade at forkorte den nye
introduktionsperiode.
Den
nye
introduktionsperiode skal dog ophøre
senest på det tidspunkt, hvor
udlændingen har opholdt sig her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
I forbindelse med en
afgørelse efter stk. 3 om at lade en
udlænding være omfattet af reglerne i
kapitel 3 om boligplacering af
flygtninge skal der ikke anvises en
bolig efter § 12, hvis udlændingens
tidligere opholdstilladelse er mistet
eller nægtet forlænget på grund af
kriminalitet eller svig.
§3
I
repatrieringsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1129 af 13.
oktober 2017, med de ændringer, der
følger af § 1 i lov nr. 739 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
Lovens formål er gennem en
1.
I
§ 1, nr. 1, § 3, stk. 6, 1. pkt., § 4. stk.
repatrieringsindsats at
1, § 5, 2. pkt., § 10, stk. 7, 1. pkt.
ændres
1) give udlændinge det bedst mulige »udlændinge« til: »personer«.
grundlag for at tage stilling til og
eventuelt træffe beslutning om at
repatriere og
2) støtte udlændinges repatriering.
§ 2.
Ved repatriering forstås i denne
2.
I § 2 ændres »udlændinges« til
lov
udlændinges
frivillige »personers«.
tilbagevenden til deres hjemland eller
tidligere opholdsland med henblik på
at tage varig bopæl.
§ 3.
Loven gælder for flygtninge m.v.,
familiesammenførte udlændinge til
flygtninge
m.v.
og
andre
familiesammenførte udlændinge, jf.
stk. 2-4. Loven omfatter endvidere
udlændinge,
som
er
meddelt
3.
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Loven gælder for flygtninge m.v.,
familiesammenførte udlændinge til
flygtninge
m.v.,
andre
familiesammenførte udlændinge, jf. stk.
238
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
opholdstilladelse i Danmark efter
regler,
som
gjaldt
før
udlændingeloven af 1983, jf. lov nr.
226 af 8. juni 1983, eller som er født
her i landet som efterkommere af
disse.
Stk. 2-5- ---
Stk. 6.
Loven gælder ikke for
udlændinge, der er statsborgere i et
andet nordisk land eller er
statsborgere i et land, som er tilsluttet
Den Europæiske Union eller er
omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejde
eller er omfattet af Den Europæiske
Unions regler om visumfritagelse og
om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse
med
arbejdskraftens
frie
bevægelighed,
etablering
og
udveksling af tjenesteydelser mv.
Stk. 7. ---
§
4.
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet har ansvaret
for den individuelle rådgivning af
herboende
udlændinge,
som
udtrykker ønske om at vende tilbage
til deres hjemland eller tidligere
opholdsland, og varetager den
generelle
informationsindsats
vedrørende repatriering.
Stk. 2. ---
§ 5.
Kommunalbestyrelsen vejleder i
forbindelse
med
den
særlige
integrationsindsats
efter
integrationsloven, eller når der i
øvrigt er anledning hertil, om
muligheden for at modtage hjælp til
repatriering. Kommunalbestyrelsen
underretter
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet eller den
myndighed,
organisation
eller
forening, som ministeriet har overladt
rådgivningsopgaven
til,
når
udlændinge udtrykker ønske om at
vende tilbage til deres hjemland eller
tidligere opholdsland.
2-4, og danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, der i forbindelse med
repatriering løses fra deres danske
statsborgerskab.«
239
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
§ 6.
Uanset bestemmelserne i § 5 i lov
om aktiv socialpolitik, § 3 i lov om
sygedagpenge og § 62 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
kommunalbestyrelsen
efter
ansøgning give tilladelse til, at en
udlænding modtager hjælp til
forsørgelse efter reglerne i lov om
aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter
reglerne i lov om sygedagpenge eller
arbejdsløshedsdagpenge
efter
reglerne
i
lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
den pågældende deltager i praktik
eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland med
henblik på senere at træffe beslutning
om
repatriering.
Kommunalbestyrelsen skal til brug for
vurderingen af ansøgningen indhente
en udtalelse fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet eller den
myndighed,
organisation
eller
forening, som ministeriet har overladt
rådgivningsopgaven til.
Stk. 2-3. ---
4.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., §
9 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.
og
stk. 3,
1 pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt.
og
stk. 3, 1.
pkt., § 10 a, stk. 1, stk. 2
og
stk. 3,
og
§
13, stk. 2,
ændres »udlænding« til:
»person«.
5.
§ 6 a affattes således:
Ȥ
6 a.
Kommunalbestyrelsen kan give et
tilbud om vejledning og opkvalificering i
Danmark til personer omfattet af lovens
§ 3, hvor det vurderes relevant med
henblik på at kunne understøtte eller
forberede tilbagevenden til hjemlandet
eller et tidligere opholdsland.«
Stk. 2.
Personer, der modtager hjælp til
forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik,
sygedagpenge
efter
reglerne i lov om sygedagpenge eller
arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan fortsat modtage denne hjælp i en
periode, hvor den pågældende deltager i
vejledning og opkvalificering efter stk.
1.«
§ 7.
Kommunalbestyrelsen yder efter
ansøgning hjælp til repatriering til en
udlænding, der er omfattet af § 3, stk.
1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp
6.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.
og
stk. 10, § 9 a,
stk. 4, § 10, stk. 1, stk. 2,
og
stk. 3, 3. pkt.,
og
§ 10 a, stk. 4,
og
stk. 5
ændres
»udlændingen« til: »personen«.
240
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
til repatriering, hvis udlændingen ikke
har midler hertil, jf. stk. 8, og ønsker
at vende tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland med henblik
på at tage varig bopæl.
Stk. 2.
Hjælp til repatriering
omfatter
1-2) ---
3) udgifter på højst 11.615 kr. til
transport af udstyr, der er nødvendigt
for udlændingens eller dennes
families erhverv i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland,
4)---
5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb
af erhvervsudstyr, der vil være egnet
til
at
fremme
udlændingens
beskæftigelsesmuligheder,
samt
udgifter på højst 15.000 kr. til
transport af sådant udstyr,
6-10) ---
Stk. 3.
Hjælp til etablering efter stk.
2, nr. 4, udbetales i to dele, således at
der ved tilbagevenden udbetales
indtil 51.007 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og indtil 15.556 kr. pr.
person, der ikke er fyldt 18 år. For
udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del
af hjælp til etablering efter stk. 2, nr.
4, efter fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til etablering
12 måneder efter udrejsen af
Danmark.
7.
I
§ 7, stk. 2, nr. 3
og
nr. 5
ændres
»udlændingens« til: »personens«.
8.
I
§ 7, stk. 3,
indsættes som
4.
og
5.
pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab udbetales den første del
af hjælp til etablering efter stk. 2. nr. 4,
når den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er betinget
løst fra det danske statsborgerskab, og
den resterende del af denne hjælp, når
den pågældende, på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet senest 12
måneder efter udrejsen af Danmark,
fremlægger dokumentation for, at den
pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er ubetinget
løst fra det danske statsborgerskab. Efter
ansøgning kan den i 4. pkt. nævnte frist
forlænges med 12 måneder.«
Stk. 4.
Hjælp til udgifter til
sygeforsikring, jf. stk. 2, nr. 6,
udbetales i to dele, således at hjælp til
udgifter til det første år udbetales ved
tilbagevenden. Det er en betingelse
for udbetaling af første del, at der
fremvises dokumentation for betalt
forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen
9.
I
§ 7, stk. 4,
indsættes som
6.
og
7.
pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab udbetales den første del
af hjælp til sygeforsikring efter stk. 2, nr.
6, når den pågældende og dennes børn,
der er omfattet af repatrieringen, er
betinget
løst
fra
det
danske
241
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
kun kan tegnes i forbindelse med
ophold i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, kan udbetaling af første
del dog ske på baggrund af et tilbud
om forsikring. For udlændinge, der
har
fortrydelsesret
efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, udbetales den resterende del af
hjælp
til
sygeforsikring
efter
fortrydelsesfristens udløb. For andre
udlændinge udbetales den resterende
del af hjælp til sygeforsikring 12
måneder efter udrejsen af Danmark.
Stk. 5.
I de tilfælde, hvor
sygeforsikring efter stk. 2, nr. 6, ikke
eller kun meget vanskeligt kan tegnes
i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland,
kan
kommunalbestyrelsen i stedet yde
hjælp
til
dækning
af
behandlingsudgifter. Hjælpen udgør
7.500 kr. pr. år i op til 4 år til
personer, der er fyldt 18 år, og
udbetales i to dele, således at hjælp til
udgifter til det første år udbetales ved
tilbagevenden. For udlændinge, der
har
fortrydelsesret
efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, udbetales den resterende del af
hjælp til behandlingsudgifter efter
fortrydelsesfristens udløb. For andre
udlændinge udbetales den resterende
del af hjælp til behandlingsudgifter 12
måneder efter udrejsen af Danmark.
Stk. 6.
Hjælp til udgifter til skolegang
efter stk. 2, nr. 9, udbetales i to dele,
således at der ved tilbagevenden
udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt
kan ydes efter stk. 2, nr. 9. For
udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del
af hjælp til udgifter til skolegang efter
stk. 2, nr. 9, efter fortrydelsesfristens
udløb. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af hjælp
til skoleudgifter 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. Det er en
betingelse for udbetaling af den
statsborgerskab, og den resterende del
af denne hjælp, når den pågældende, på
baggrund af ansøgning om ubetinget
løsning fra dansk statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter
udrejsen af Danmark, fremlægger
dokumentation for, at den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det
danske statsborgerskab. Efter ansøgning
kan den i 6. pkt. nævnte frist forlænges
med 12 måneder.«
10.
I
§ 7, stk. 5,
indsættes som
5.
og
6.
pkt.:
»For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab udbetales den første del
af hjælp til behandlingsudgifter, jf. 1. og
2 pkt., når den pågældende og dennes
børn, der er omfattet af repatrieringen,
er betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende del
af denne hjælp, når den pågældende, på
baggrund af ansøgning om ubetinget
løsning fra dansk statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter
udrejsen af Danmark, fremlægger
dokumentation for, at den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det
danske statsborgerskab. Efter ansøgning
kan den i 5. pkt. nævnte frist forlænges
med 12 måneder.«
11.
I
§ 7, stk. 6,
indsættes som
5.
og
6.
pkt.:
For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, udbetales den første
del af hjælp til skolegang efter stk. 2. nr.
9, når den pågældende og dennes børn,
der er omfattet af repatrieringen, er
betinget
løst
fra
det
danske
statsborgerskab, og den resterende del
af denne hjælp, når den pågældende, på
baggrund af ansøgning om ubetinget
løsning fra dansk statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter
udrejsen af Danmark, fremlægger
dokumentation for, at den pågældende
242
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
resterende
del af hjælp til
skoleudgifter, at der fremvises
dokumentation for, at barnet er
indskrevet i skole.
Stk. 7-9. ---
Stk. 10.
Ved vurderingen af, om
udlændingen
har
midler
til
repatriering,
jf.
stk.
1,
ser
kommunalbestyrelsen
bort
fra
formuebeløb, herunder i form af
kapitalpension m.v., på op til 50.000
kr. for enlige og op til 100.000 kr. for
ægtefæller.
og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det
danske statsborgerskab. Efter ansøgning
kan den i 5. pkt. nævnte frist forlænges
med 12 måneder.«
12.
I
§ 7
indsættes efter stk. 9 som nyt
stykke:
»Stk.
10.
En udlænding omfattet af § 3,
stk. 1 eller 7, der repatrierer til et land,
hvorfra personer, der indgiver ansøgning
om asyl i Danmark på baggrund af en
konkret asylretlig vurdering meddeles
midlertidig
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, anses for
omfattet af loven, når udlændingen har
haft opholdstilladelse i Danmark i mindst
1 år.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§ 9.
Kommunalbestyrelsen skal træffe
beslutning om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis en
udlænding
anvender
fortrydelsesretten i udlændingelovens
§ 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en
udlænding, der har modtaget støtte
til repatriering, på ny indgiver
ansøgning om opholdstilladelse i
Danmark inden for de første 2 år efter
udrejsen og i forlængelse heraf
meddeles
opholdstilladelse.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere
træffe beslutning om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering, hvis der til
brug for behandlingen af ansøgningen
om hjælp til repatriering er angivet
urigtige eller vildledende oplysninger.
§ 95 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.
§ 9 a.
Hjælp til repatriering kan ikke
ydes til en udlænding, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i
landet i tilfælde, hvor
1)
den
pågældende
er
varetægtsfængslet,
2)
politiet
eftersøger
den
pågældende
med
henblik
på
13.
I
§ 9
indsættes efter
1. pkt.
som
2.
pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab, der har modtaget hjælp
til repatriering, ikke inden den i § 7, stk.
3-6, angivne frist er løst fra sit danske
statsborgerskab.«
243
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
varetægtsfængsling eller
3)
der
foreligger
en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Hjælp til repatriering kan
endvidere ikke ydes til en udlænding,
som
bevidst
unddrager
sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis
den pågældende er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk.
3.
Får
politiet
eller
kriminalforsorgen formodning om, at
en udlænding, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt
om eller modtager hjælp til
repatriering,
skal
kommunalbestyrelsen
underrettes
om unddragelsen. Underretning skal
gives til kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvori udlændingen har
eller senest har haft bopæl.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning træffe afgørelse om,
at hjælp til repatriering, som ikke er
udbetalt, kan ydes, når udlændingen
ikke
længere
unddrager
sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt
betingelserne for udbetaling af hjælp
til repatriering efter § 7, stk. 1 og 8, i
øvrigt er opfyldt.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning yde en løbende, månedlig
reintegrationsbistand i 5 år til en
udlænding, der er omfattet af § 3, stk.
1 eller 7,42 hvis udlændingen
1-4)---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning yde en supplerende
løbende,
månedlig
reintegrationsbistand i 5 år til en
udlænding, som er omfattet af § 3,
stk. 1 eller 7, og som er berettiget til
reintegrationsbistand efter stk. 1 og
meddelt opholdstilladelse her i landet
før den 1. juli 2002. Den supplerende
244
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
reintegrationsbistand udgør 1.000 kr.
pr. måned. I stedet for en løbende,
månedlig ydelse i 5 år kan
udlændingen,
inden
kommunalbestyrelsen
træffer
afgørelse efter 1. pkt., anmode om at
modtage en løbende, månedlig,
livslang
ydelse
på
800
kr.
Anmodningen er uigenkaldelig.
Stk. 4-6
Stk.
7.
Udlændinge-
og
integrationsministeren
fastsætter
størrelsen af reintegrationsbistanden
for udlændinge, der repatrierer.
Bistanden fastsættes i forhold til
leveomkostningerne i de enkelte
lande,
der
kan
inddeles
i
landegrupper med sammenlignelige
leveomkostninger, og på grundlag af
en vurdering af mulighederne for en
vellykket repatriering. Udlændinge-
og
integrationsministeren
kan
fastsætte nærmere regler om
betingelserne for og fremgangsmåden
ved
udbetaling
af
reintegrationsbistand.
Stk. 8. ---
§
10
a.
Udbetaling
af
reintegrationsbistand ophører for en
udlænding, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet, i tilfælde,
hvor
1)
den
pågældende
er
varetægtsfængslet,
2)
politiet
eftersøger
den
pågældende
med
henblik
på
varetægtsfængsling eller
3)
der
foreligger
en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk.
2.
Udbetaling
af
reintegrationsbistand
ophører
endvidere for en udlænding, som
bevidst
unddrager
sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis
den pågældende er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk.
3.
Får
politiet
eller
245
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
kriminalforsorgen formodning om, at
en udlænding, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt
om
eller
modtager
reintegrationsbistand, skal Udbetaling
Danmark
underrettes
om
unddragelsen.
Stk.
4.
Udbetaling
af
reintegrationsbistand ophører med
virkning fra den måned, hvor
Udbetaling Danmark får kendskab til,
at udlændingen unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning træffe afgørelse om,
at udbetaling af reintegrationsbistand
kan genoptages, når udlændingen
ikke
længere
unddrager
sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt
betingelserne for udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10 i
øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. ---
14.
Overskriften til
kapitel 5
affattes
således:
»Kapitel 5
Indberetning
af
afgørelser
efter
repatrieringsloven«.
15.
§ 11 affattes således:
»Kommunalbestyrelsen
indberetter
afgørelser
efter
denne
lov
til
Udlændinge- og Integrationsministeriet,
eller den som ministeriet har overdraget
opgaven til, til brug for forvaltningen af
ordningen, herunder tilsyn, statistik og
administration.«
§ 13. ---
Stk. 2.
Staten yder et resultattilskud
på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen
for hver udlænding med bopæl i
kommunen, som repatrierer med
støtte i medfør af loven.
Stk. 3. ---
§4
246
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen
m.v.
som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 4.
---
Stk. 2.
I grundlaget for udarbejdelse
af beskæftigelsesplanen indgår en
resultatrevision, som viser resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen
i jobcenteret i det forudgående år.
Stk. 3. ---
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
I beskæftigelsesplanen indgår en
beskrivelse af, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information
om
repatriering
efter
repatrieringsloven.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
§5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21.
november 2016, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 1527 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt
i
loven
»integrationsprogrammet«
»selvforsørgelses-
hjemrejseprogrammet
introduktionsprogrammet«.
ændres
til:
og
eller
2.
I
kapitel
9
a
ændres
»integrationskontrakt« 3 steder til:
»kontrakt«,
»integrationskontrakten«
ændres
til:
»kontrakten«,
og
»erklæringen om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund«
ændres
til:
»opholds-
og
selvforsørgelseserklæringen«.
§ 96. ---
Stk. 2. ---
3.
I
§ 96 b
indsættes efter
stk. 2
som nyt
stykke:
»Stk.
3.
Jobcenteret kan fravige kravet
efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i
tilbud om vejledning og opkvalificering
efter repatrieringslovens § 6 a.«
§6
I
lov
om
aktiv
socialpolitik,
jf.
247
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000
af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8.
juni 2017, § 5 i lov nr. 1669 af 26.
december 2017 og § 14 i lov nr. 278 af
17. april 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I oversigten (indholdsfortegnelsen) til
kapitel æ dres »I tegratio sydelse” til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse«.
§ 1. ---
Stk. 2.
Formålet med at give hjælp til
forsørgelse er at sætte modtageren i
stand til at klare sig selv. Modtageren
og ægtefællen skal derfor efter evne
udnytte og udvikle deres arbejdsevne,
herunder ved at tage imod tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
Stk. 3. ---
2.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, §
5, stk. 4, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11,
stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 5
og
nr. 8, § 13, stk.
4, 1. pkt.
og
stk. 5, 1. pkt., § 13 a, stk. 4,
2. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25,
stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36,
stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41,
stk. 1, nr. 1
og to steder i
nr. 2, § 68 a,
stk. 3, 1. pkt., § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 93,
stk. 1, nr. 2
og
stk. 3
samt
§ 94, stk. 2,
ændres »integrationsprogrammet« til:
»selvforsørgelses-
og
hjemrejseprogrammet
eller
introduktionsprogrammet«.
§ 5. ---
Stk. 2.
Kommunen kan dog i særlige
tilfælde tillade, at retten til hjælp
bevares under kortvarige ophold i
udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter,
der er led i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., tilbud
i medfør af integrationsprogrammet
efter
integrationsloven
eller
revalidering efter denne lov,
2-4) ---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Det er en betingelse for at
bevare hjælpen i udlandet, at
opholdet ikke hindrer, at modtageren
kan
opfylde
de
almindelige
betingelser for hjælp, herunder at den
pågældende kan tage imod tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
248
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller
tilbud
i
medfør
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven. Det gælder dog
ikke for personer, der er omfattet af §
6 i repatrieringsloven.
§ 8. ---
Stk. 2.
Når en person har brug for
hjælp til forsørgelse i forbindelse med
ledighed, kan kommunen normalt gå
ud fra, at behovet kan opfyldes ved
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp og tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller tilbud i medfør af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven.
Kommunen
behandler sagen efter regler, der er
fastsat efter § 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller
integrationslovens § 20 c.
Stk. 3. ---
3.
I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og stk.
2, § 10 e, stk. 1, 1. pkt., § 10 f, stk. 1 nr. 7,
§ 11, stk. 1, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 1.
pkt., § 11, stk. 11, 1. pkt. § 13 a, stk. 1, 3.
pkt., og to gange i stk. 2, § 13 b, stk. 1, 1.
pkt., § 13 d, stk. 1, og stk. 4, § 13 f, stk.
10, nr. 1,
to steder i
§ 25 a, stk. 1, § 25 b,
stk. 6, nr. 1, stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk.
1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 35, stk. 5, § 42,
stk. 2 og stk. 3, to steder i § 43, stk. 2, §
44 a, stk. 1,
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3.
pkt., § 89, stk. 3,
og
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»integrationsydelse«
til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse«.
§ 8 a.
En person, der har ansøgt om
eller modtager integrationsydelse
eller kontanthjælp, og som efter
kommunens vurdering modtager
hjælpen som jobparat, skal ved første
henvendelse til kommunen om hjælp
tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og kommunen skal sørge
for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 26 a, stk. 2.
Stk. 2.
En person, der har ansøgt om
eller modtager integrationsydelse
eller uddannelseshjælp, og som efter
kommunens vurdering modtager
hjælpen
som
åbenlyst
uddannelsesparat, skal senest 1 uge
fra første henvendelse til kommunen
om hjælp tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, og
kommunen skal sørge for, at det sker,
249
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
jf. kapitel 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 10 e.
Opholdskommunen kan
forlange,
at
en
tidligere
opholdskommune giver oplysninger
om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c
samt §§ 70 h og 70 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, når en person
søger
om
integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Dette kan ske uden forudgående
samtykke
fra
ansøgeren.
Opholdskommunen
skal
uanset
muligheden
for
at
indhente
oplysningerne uden samtykke forsøge
at få samtykke til at indhente
oplysningerne.
§ 10 f.
En person kan alene modtage
4.
I
10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 68, stk. 8,
ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a,
3. pkt., § 91, stk. 3, ændres
Ȥ 22, stk. 2
6 b, 6 c eller 7 med et niveau, der
og ” til: »§ , stk.
-
”.
svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år,
hvis personen ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114
e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og personen for
den periode, som dommen omfatter,
har modtaget en af følgende ydelser:
1-10)---
Stk. 2. ---
§ 10 g.
For personer, der er omfattet
af § 10 f, stk. 1, og som modtager
uddannelses- eller kontanthjælp,
finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og
34 tilsvarende anvendelse som for
modtagere af integrationsydelse efter
§ 22.
Stk. 2. ---
§ 10 h.
En person kan alene modtage
5.
I
§§ 10 h, 10 i og 11, stk. 1,
ændres
ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 »integrationsydelse«
til:
a, 6 b eller 7 med et niveau, der »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
250
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
overgangsydelse« og i
§ 10 f, stk. 1, § 10
g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, to
gange i § 11, stk. 4, § 11, stk. 6, 2. pkt., §
11, stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt. §
13, stk. 13 og 14, § 13 f, stk. 3, stk. 4, stk.
5 og stk. 7, § 22, stk. 1,
to steder i
§ 25 b,
stk. 11,
to steder i
§ 26, stk. 2
og
stk. 8, 1.
pkt., to steder i § 43, stk. 1, § 68, stk. 8, 3.
pkt., § 71, stk. 5, § 74 a, stk. 7, 3. pkt., §
82 a, stk. 3 og § 91, stk. 3,
ændres
§ 10 i.
For personer, der er omfattet »integrationsydelse«
til
af § 10 h, stk. 1, og som modtager »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
uddannelses- eller kontanthjælp, eller overgangsydelse«.
finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og
34 tilsvarende anvendelse som for
modtagere af integrationsydelse efter
§ 22.
Stk. 2.---
6.
Før § 11 i kapiteloverskriften til
kapitel
4
ændres »Integrationsydelse« til:
»Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse«.
§ 11.
Kommunen yder hjælp i form af
integrationsydelse,
uddannelseshjælp,
kontanthjælp,
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og tilbud
i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
Stk. 2-3.---
Stk.
4.
Ved
beregning
af
7.
I
§ 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 6, 2.
opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt.,
pkt., § 74 a, stk. 7, 3. pkt.
ændres »§ 22,
kan en person, der ved endelig dom stk. 2 eller 3« til: »§ 22, stk. 3, 4 eller 5«.
findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., og som for
den periode, som dommen omfatter,
har modtaget integrationsydelse, ikke
medregne en karantæneperiode på 3
år. I den 3-årige karantæneperiode
efter
1.
pkt.
udbetales
integrationsydelse efter § 22, stk. 2
eller 3.
251
svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år,
hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
Stk. 2. ---
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Stk.
5.
Den
3-årige
karantæneperiode nævnt i stk. 4
regnes fra det tidspunkt, hvor
personen løslades efter afsoning af
ubetinget fængselsstraf som følge af
dommen, jf. § 10 f, stk. 1. Er personen
ikke frihedsberøvet i perioden mellem
en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og
afsoningen,
medregnes
denne
periode i perioden efter stk. 4. Hvis
personen idømmes bøde eller
betinget
fængselsstraf,
regnes
perioden i stk. 4 fra tidspunktet for
den endelige dom, jf. § 10 f, stk. 1.
Stk.
6.
Ved
beregning
af
opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt.,
kan en person, der ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, ikke medregne
en karantæneperiode på 3 år. I den 3-
årige karantæneperiode efter 1. pkt.
udbetales integrationsydelse efter §
22, stk. 2 eller 3.
Stk.7-10.
–
Stk. 11.
Kommunen træffer
afgørelse
om
retten
til
integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp. Personen har pligt
til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, hvilken
hjælp personen er berettiget til. Kan
personen ikke dokumentere, at
opholdskravet
i
stk.
3
og
beskæftigelseskravet i stk. 8 er
opfyldt,
yder
kommunen
integrationsydelse.
§ 12. ---
Stk. 2.
Kommunen kan fortsat
udbetale integrationsydelse efter § 22
eller uddannelseshjælp efter § 23 til
en person i en periode fra det
tidspunkt,
hvor
personen
er
påbegyndt
en uddannelse
på
baggrund af et uddannelsespålæg
efter
lov
om
en
aktiv
252
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
beskæftigelsesindsats
eller
integrationsloven, og frem til det
tidspunkt, hvor personen får udbetalt
uddannelsesstøtte efter SU-loven.
Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp
kan højst udgøre 2 måneder.
Stk. 3-4. ---
§ 13. ---
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der har
ansøgt om eller får kontanthjælp efter
§ 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis personen
1-4) ---
5) undlader at give meddelelse til
jobcenteret eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller et
tilbud
m.v.
i
medfør
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven eller skal møde til
jobsamtale hos en arbejdsgiver,
6-7) ---
8)
udebliver
fra
dele
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at
vurdere, om en uddannelses- eller
jobparat modtager af hjælp, jf. § 11,
fortsat opfylder betingelserne om at
udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, hvis personen
gentagne gange melder sig syg, når
personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller skal deltage i dele
af integrationsprogrammet efter
integrationsloven. Kommunen skal
dog ikke foretage en vurdering af
personens rådighed, hvis det ikke
vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få
253
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
hjælp, at ansøgeren og dennes
ægtefælle tager imod et rimeligt
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.,
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger eller deltager i de
enkelte
dele
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven,
medmindre
ansøgeren i medfør af § 105 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller §
16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven
ikke er forpligtet til at tage imod
tilbud.
Har
ansøgeren
om
uddannelseshjælp
ikke
en
ungdomsuddannelse,
er
det
endvidere en betingelse for at få
uddannelseshjælp,
at
personen
deltager i en læse-, skrive- og
regnetest. Har ansøgeren om
kontanthjælp
ikke
en
ungdomsuddannelse, skal jobcenteret
tilbyde personen at deltage i en læse-,
skrive- og regnetest, hvis personen
efterspørger testen, medmindre
kommunen vurderer, at personen
åbenlyst ikke har behov for testen,
eller hvis personen er omfattet af et
integrationsprogram
efter
integrationsloven.
Stk. 6-12.---
Stk. 13.
For personer, der modtager
integrationsydelse og er omfattet af
reglerne om et uddannelsespålæg
efter § 21 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2.
og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 14.
For personer, der modtager
integrationsydelse,
herunder
personer, der er omfattet af
integrationslovens §§ 26 og 26 a, men
som ikke er omfattet af stk. 13, finder
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-
10 tilsvarende anvendelse. For
personer, der er vurderet til at være
jobparate, og som er omfattet af et
integrationsprogram
efter
8.
I
§ 13, stk. 5, 3. pkt.,
og
§ 37, stk. 3, 2.
pkt.,
ændres »integrationsprogram« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
eller introduktionsprogram«.
254
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
integrationsloven, finder stk. 2, nr. 4,
dog ikke anvendelse.
Stk. 15-16. ---
§ 13 a.
For en person, der har ansøgt
om eller modtager hjælp efter § 11,
og som er åbenlyst uddannelsesparat
eller er jobparat, er det en betingelse,
at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder ved at søge
arbejde på den måde, der er
sædvanlig inden for det pågældende
område. Personen skal endvidere
efter krav fra jobcenteret søge
konkrete job. En person, der
modtager integrationsydelse eller
uddannelseshjælp efter § 11 som
åbenlyst
uddannelsesparat,
skal
udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil
den pågældende skal påbegynde
ordinær uddannelse.
Stk. 2.
En person, som modtager
integrationsydelse eller kontanthjælp
som jobparat, skal hurtigst muligt
efter tilmelding som arbejdssøgende i
jobcenteret sørge for at lægge en
beskrivelse af tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets
bistand med at finde arbejde ind i
Jobnet efter de regler, der gælder
herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og
regler
fastsat i medfør heraf eller i
integrationslovens § 26 a, stk. 3,
medmindre
personen
efter
integrationslovens § 26 a, stk. 6, er
undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.
Personen skal herefter vedligeholde
sin beskrivelse (cv) efter de regler, der
er fastsat herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og
regler
fastsat i medfør heraf eller i
integrationslovens § 26 a, stk. 4,
medmindre
personen
efter
integrationslovens § 26 a, stk. 6, er
undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.
Stk. 3.---
Stk. 4.
En person, som er åbenlyst
9.
I
§ 13 a, stk. 4, 3. og 4. pkt.,
ændres
uddannelsesparat eller er jobparat, og »jobparat integrationsydelsesmodtager«
255
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
som modtager hjælp efter § 11, skal til: »jobparat selvforsørgelses- og
være aktivt jobsøgende. Personen hjemrejseydelsesmodtager
og
en
skal overholde de aftaler, der fremgår jobparat overgangsydelsesmodtager«.
af Jobnet, og som er indgået med
kommunen om, hvordan og inden for
hvilke områder den pågældende skal
søge job. Personen skal endvidere
løbende
registrere
alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende
for
en
jobparat
integrationsydelsesmodtager, som er
omfattet af integrationsprogrammet i
integrationsloven,
jf.
integrationslovens § 26 a, stk. 1. En
jobparat
integrationsydelsesmodtager, som er
blevet undtaget fra kravet om
løbende
at
registrere
sine
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a,
stk. 6, skal dokumentere sin aktive
jobsøgning
som
aftalt
med
jobcenteret, jf. integrationslovens §
26, stk. 3.
§ 13 b.
En person, der ønsker at
modtage integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp, kan i
almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første
henvendelse til kommunen, jf. dog §
25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i
venteperioden. For personer, som er
åbenlyst uddannelsesparate eller
jobparate, og som modtager hjælp, jf.
§ 11, kan udbetaling af hjælp kun
finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt
som arbejdssøgende i jobcenteret og
udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2. ---
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at kravet om at
udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13
og 13 a kan fraviges under deltagelse i
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og tilbud
256
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
§ 13 d.
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering fører tilsyn 109 med
kommunernes vurdering af en
persons
rådighed,
når
den
pågældende har ansøgt om eller
modtager integrationsydelse eller
kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked
og
Rekruttering
meddeler
kommunen, om de gennemgåede
afgørelser vurderes at være i
overensstemmelse med gældende
rådigheds-
og
sanktionsregler,
herunder om der fejlagtigt er udbetalt
integrationsydelse eller kontanthjælp
med den virkning, at udgiften ikke kan
anmeldes til statsrefusion.
Stk. 5-7. ---
§ 13 f. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
For så vidt angår ægtepar,
hvor en eller begge ægtefæller er
berettiget til integrationsydelse efter
§ 11, og hvor hjælpen beregnes efter
§ 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af
satserne i §§ 22-25, anses en
ægtefælle for ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i §
13, stk. 1-6, og § 13 a og efter
reglerne i integrationsloven, når
1) ægteparret har modtaget hjælp
efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1
eller 2, i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år og
2) den pågældende ægtefælle ikke
har dokumenteret at have haft mindst
225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder.
Stk. 4.
Hjælpen til ægtepar, hvor en
eller begge ægtefæller ikke anses for
at udnytte deres arbejdsmuligheder
efter stk. 3, beregnes efter reglerne i
§ 26, stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar,
hvor den ene eller begge ægtefæller
257
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
modtager integrationsydelse, og hvor
den ene eller begge ægtefæller har
forsørgelsespligt over for et barn, får
dog ikke beregnet hjælpen efter § 26,
stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene på
grund af manglende opfyldelse af
betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om
en børne- og ungeydelse ikke
udbetales fuld børne- og ungeydelse.
Stk. 5.
En ægtefælle, der modtager
integrationsydelse, og som er gift med
en person, der modtager en anden
offentlig forsørgelsesydelse, der ikke
er betinget af, at den pågældende
udnytter sine arbejdsmuligheder,
f.eks. i form af folkepension,
førtidspension, SU eller efterløn, eller
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6
a og 6 b, anses for at udnytte sine
arbejdsmuligheder,
uanset
at
vedkommende
ikke
opfylder
betingelserne i stk. 3.
Stk. 6. ---
Stk. 7.
Hjælpen til en ugift person,
der anses for ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter stk. 6,
nedsættes efter reglerne i § 13 g.
Bliver en ugift person gift, beregnes
hjælpen til personen fortsat efter 1.
pkt., indtil ægteparret som par har
modtaget hjælp i sammenlagt 1 år
inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk.
3, nr. 1. Hjælpen nedsættes dog ikke
efter 1. og 2. pkt. for personer, der
alene modtager uddannelseshjælp
beregnet på baggrund af satserne i §
23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, og for
personer, der er samlevende med
eller bliver gift med en person, der
modtager integrationsydelse, og hvis
hjælp beregnes efter § 26, stk. 2.
Stk. 8-9. ---
Stk. 10.
I opgørelsen af perioden
med hjælp i sammenlagt 1 år inden
for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr.
1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift
person efter stk. 6, nr. 1, indgår
1) ægteparret har modtaget hjælp
efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i
sammenlagt 1 år eller derover inden
258
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
for 3 år og
2) perioder, hvor en eller begge
ægtefæller eller den ugifte person har
deltaget i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller
tilbud
i
medfør
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven eller har modtaget
engangshjælp efter § 25 a, og
3) ---
Stk. 11-17. ---
10.
Før § 22 ændres tekstoverskriften
»integrationsydelse«
til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse«.
§ 22.
---
Stk. 2.
Integrationsydelsen efter stk.
1 udgør et månedligt beløb på
1) 11.845 kr. (2017-niveau) for
personer, der forsørger eget barn i
hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk.
3,
2) 8.290 kr. (2017-niveau) for
personer, der forsørger eget barn i
hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, 154
3) 5.923 kr. (2017-niveau) for
personer, der er fyldt 30 år, og
personer under 30 år, der ikke bor
hos en eller begge forældre, og
4) 2.552 kr. (2017-niveau) for
personer under 30 år, der bor hos en
eller begge forældre.
11.
§ 22, stk. 2,
ophæves, og i stedet
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
De personer, der er nævnt i stk.
1, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i
integrationsloven samt omfattet af
selvforsørgelses-
og
hjemrejseprogrammet,
modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Øvrige personer, der er nævnt i stk. 1,
modtager overgangsydelse.«
12.
Efter
§ 22, stk. 2,
indsættes som nye
stykker:
»Stk.
3.
Selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelse og overgangsydelse
efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på
5) 10.145
kr. (2019-niveau) for
personer, der forsørger eget barn i
hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om
259
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. dog
stk. 5, nr. 1 og stk. 6.
6) 7.498 kr. (2019-niveau) for personer,
der forsørger eget barn i hjemmet og
ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud
efter
lov
om
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. dog
stk. 5, nr. 2.
7) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer,
der er fyldt 30 år, og personer under
30 år, der ikke bor hos en eller begge
forældre, og
8) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer
under 30 år, der bor hos en eller
begge forældre.
Stk.
4.
Selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelse og overgangsydelse
efter stk. 1 udgør dog et månedligt beløb
på
3) 12.145
kr.
(2019-niveau) for
personer, der forsørger eget barn i
hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. dog
stk. 6, og har optjent ret til mindre
end 36 måneders børne- og
ungeydelse i medfør af lov om
børne- og ungeydelse.
4) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer,
der forsørger eget barn i hjemmet og
ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud
efter
lov
om
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, og at der
for parrets børn er optjent ret til
Stk. 3.
For en enlig forsørger, der ikke
mindre end 36 måneders børne- og
har erhvervet ret til ekstra
ungeydelse i medfør af lov om
børnetilskud
som
følge
af
børne- og ungeydelse.«
betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller §
5 a i lov om børnetilskud og
13.
I
§ 22, stk. 3,
som bliver til stk. 5, og
§
forskudsvis
udbetaling
af
27 a
ændres »integrationsydelsen« til:
børnebidrag, ydes integrationsydelsen »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
med den sats, som den enlige og overgangsydelsen«.
forsørger ville have haft ret til, hvis Stk. 3-8 bliver herefter til stk. 5-10
betingelserne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
var opfyldt. Det samme gælder for en
260
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
enlig forsørger, der ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud, som følge
af at barnet er anbragt uden for
hjemmet efter lov om social service,
jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om
børnetilskud
og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4-8. ---
§ 25. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Kommunen yder et
aktivitetstillæg til kontanthjælpen til
en person under 30 år, der er visiteret
som aktivitetsparat og deltager i
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller
tilbud
i
medfør
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven. En aktivitetsparat
person har endvidere ret til
aktivitetstillægget, når personen har
tilkendegivet, at pågældende ønsker
tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst
ydes, når personen har modtaget
kontanthjælp i 3 måneder, jf. dog stk.
11.
Stk. 8-13. ---
§ 25 a.
Kommunen kan yde op til 1
måneds engangshjælp til personer,
der ikke opfylder betingelserne i § 13
b, indtil de har ret til en hel måneds
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp. Engangshjælpen
ydes fra ansøgningstidspunktet, og
indtil
ansøgeren
får
udbetalt
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp, jf. dog stk. 4.
Stk. 2-4. ---
§ 25 b.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
For personer, der modtager
hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller
som får beregnet hjælp efter § 26,
stk. 2, og som ikke er omfattet af stk.
1, kan den samlede hjælp pr. person,
14.
§ 25 b stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
For personer, der modtager
hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som
får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og
som ikke er omfattet af stk. 1, kan den
261
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt
beløb på
1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte
11)
og samlevende personer, som har
forsørgelsespligt over for et barn,
2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte
og samlevende personer, som har
12)
forsørgelsespligt over for to eller flere
børn,
3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte
og samlevende personer, som ikke er
13)
forsørgere,
4) 14.033 kr. (2017-niveau) for
enlige
personer,
som
har
14)
forsørgelsespligt over for et barn,
5) 14.396 kr. (2017-niveau) for
enlige
personer,
som
har
15)
forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og
6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige
16)
personer, som ikke er forsørgere.
Stk. 5-7. ---
17)
Stk. 8.
Den samlede hjælp efter stk.
6 nedsættes med de beløb, der efter
§ 31 eller med hjemmel i § 110 ses
bort fra ved beregningen af
integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp.
Stk. 9-10. ---
18)
Stk. 11.
Personer, der modtager
integrationsydelse efter § 22, jf. § 47,
stk. 4, er ikke omfattet af de øvre
grænser for den samlede hjælp.
Tilsvarende gælder personer, der har
nået efterlønsalderen som fastsat i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
19)
og ikke kan få social pension på grund
af betingelserne om optjening, og
som modtager integrationsydelse
efter § 22.
samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst
udgøre et månedligt beløb på
1) 11.097 kr. (2019-niveau) for gifte og
samlevende
personer,
som
har
forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog
nr. 7,
2) 10.930 kr. (2019-niveau) for gifte og
samlevende
personer,
som
har
forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, jf. dog nr. 8,
3) 9.246 kr. (2019-niveau) for gifte og
samlevende personer, som ikke er
forsørgere,
4) 12.386 kr. (2019-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over
for et barn, jf. dog nr. 9,
5) 12.758 kr. (2019-niveau) for enlige
personer, som har forsørgelsespligt over
for to eller flere børn, jf. dog nr. 10, og
6) 9.972 kr. (2019-niveau) for enlige
personer, som ikke er forsørgere,
7) 12.097 kr. (2019-niveau) for gifte og
samlevende
personer,
som
har
forsørgelsespligt over for et barn, og at
der for parrets børn er optjent ret til
mindre end 36 måneders børne- og
ungeydelse i medfør af lov om børne- og
ungeydelse,
8) 11.930 kr. (2019-niveau) for gifte og
samlevende
personer,
som
har
forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og at der for parrets børn er
optjent ret til mindre end 36 måneders
børne- og ungeydelse i medfør af lov om
børne- og ungeydelse,
9) 14.386 kr. (2019-niveau) for enlige
forsørgere, som har forsørgelsespligt
over for et barn og har optjent ret til
mindre end 36 måneders børne- og
ungeydelse i medfør af lov om børne- og
ungeydelse,
10) 14.758 kr. (2019-niveau) for enlige
forsørgere, som har forsørgelsespligt
over for to eller flere børn og har optjent
ret til mindre end 36 måneders børne-
og ungeydelse i medfør af lov om børne-
og ungeydelse.«
Stk. 5.
For ægtefæller omfattet af §
15.
I
§ 25 b, stk. 5, nr. 1
ændres »8.976
13 f, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 11, kan kr. (2017-niveau)« til: »8.201 kr. (2019-
262
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
den samlede hjælp pr. person, jf. stk.
6, højst udgøre et månedligt beløb på
1) 8.976 kr. (2017-niveau) for den
ægtefælle, der ikke får hjælpen
nedsat, og som har forsørgelsespligt
over for et barn,
2) 9.044 kr. (2017-niveau) for den
ægtefælle, der ikke får hjælpen
nedsat, og som har forsørgelsespligt
over for to eller flere børn,
3) ---
4) 7.231 kr. (2017-niveau) for den
ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og
som har forsørgelsespligt over for et
barn,
5) 7.299 kr. (2017-niveau) for den
ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og
som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn,
6)---
Stk. 6.
I beregningen af den samlede
hjælp indgår
1)
integrationsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp samt
tillæg efter §§ 22-25 bortset fra
danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og
tilsvarende beløb til en ægtefælle
eller samlever, jf. § 26, stk. 2, 203
med det beløb, der ville have været
udbetalt, hvis personen ikke havde
været omfattet af § 13 g eller §§ 36-
43 om fradrag i, nedsættelse og ophør
af hjælpen.
2-3)---
Stk. 7.---
Stk. 8.
Den samlede hjælp efter stk.
6 nedsættes med de beløb, der efter
§ 31 eller med hjemmel i § 110 ses
bort fra ved beregningen af
integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11.
Personer, der modtager
integrationsydelse efter § 22, jf. § 47,
stk. 4, er ikke omfattet af de øvre
grænser for den samlede hjælp.
Tilsvarende gælder personer, der har
nået efterlønsalderen som fastsat i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og ikke kan få social pension på grund
niveau), i
nr. 2
ændres »9.044 kr. (2017-
niveau)« til: »8.270 kr. (2019-niveau)«, i
nr. 4
ændres »7.231 kr. (2017-niveau)«
ændres til: »8.414 kr. (2019-niveau)«, og
i
nr. 5
ændres »7.299 kr. (2017-niveau)«
til: »8.483 kr. (2019-niveau)«.
16.
I
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
to gange i
§ 26,
stk. 8, § 82 a, stk. 3,
ændres »§ 22, stk. 4-
8« til: »§ 22, stk. 6-10« og i
§ 25 b, stk.
263
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
af betingelserne om optjening, og
som modtager integrationsydelse
efter § 22.
§ 25 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Udbetaling Danmark skal
udbetale særlig støtte og boligstøtte
for hver kalendermåned på baggrund
af en foreløbig beregning og
nedsættelse efter stk. 1 og 2 ud fra
oplysninger om personens sats for
integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp og loftstørrelse.
Stk. 5-6. ---
§ 26. ---
Stk. 2.
Er en person, der modtager
integrationsydelse,
gift
eller
samlevende med en person, der
modtager uddannelseshjælp eller
kontanthjælp,
nedsættes
uddannelseshjælpen
eller
kontanthjælpen, således at de to
forsørgelsesydelser
sammenlagt
svarer til uddannelseshjælpen eller
kontanthjælpen, dog således at begge
mindst modtager det beløb, de hver
ville
have
modtaget
i
integrationsydelse og danskbonus,
såfremt
integrationsydelsesmodtageren
er
berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk.
2 og 4.
Stk. 3-7. ---
Stk. 8.
Resulterer beregningen efter
stk. 1 og 2 af hjælpen til et ægtepar,
hvor en eller begge ægtefæller
modtager integrationsydelse, i en
samlet hjælp til ægteparret eksklusive
eventuel danskbonus efter § 22, stk.
4-8, og tilsvarende beløb til en
ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger
14.575 kr. pr. måned (2016-niveau)
eller 10.968 kr. pr. måned (2016-
niveau), afhængigt af om personerne
har forsørgelsespligt over for børn
eller ikke, og opfylder en af
ægtefællerne ikke betingelsen om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde
17.
I
§ 26, stk. 2,
ændres
»integrationsydelsesmodtageren«
til:
»selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelsesmodtageren
eller
overgangsydelsesmodtageren«, og »§
22, stk. 2 og 4« til: »§ 22, stk. 3-5«.
264
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
inden
for
de
seneste
12
kalendermåneder, nedsættes hjælpen
til ægtefællerne således, at de
tilsammen får beregnet hjælpen på
baggrund af 14.575 kr. pr. måned
(2016-niveau) eller 10.968 kr. pr.
måned (2016-niveau) eksklusive
eventuel danskbonus efter § 22, stk.
4-8, 234 og tilsvarende beløb til en
ægtefælle, jf. stk. 2, afhængigt af om
personerne har forsørgelsespligt over
for børn eller ikke. Nedsættelsen sker
i hjælpen til den ægtefælle, der ikke
opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder.
Opfylder ingen af ægtefællerne
kravet, nedsættes hjælpen hos den
ægtefælle, der har mindst tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Stk. 9-11.---
§ 27 a.
Hjælpen til personer, der ikke
modtager fuld førtidspension efter lov
om social pension på grund af
betingelserne om optjening, kan pr.
måned højst udgøre det beløb, der
ville kunne udbetales, hvis ansøgeren
havde været berettiget til fuld
førtidspension. For personer, der ikke
opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3,
kan hjælpen pr. måned højst udgøre
et
beløb,
der
svarer
til
integrationsydelsen, jf. § 22.
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen
arbejdsindtægter eller indtægter som
led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., tilbud i
medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,
ses
der
ved
beregningen af integrationsydelse
eller uddannelses- eller kontanthjælp
efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr.
udført arbejdstime, jf. dog stk. 2. Det
beløb, der samlet kan ses bort fra, kan
265
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
ikke beregnes på grundlag af mere
end 160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2-3. ---
§ 34.
---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, kan alene få
særlig støtte, hvis de opfylder
betingelserne for at modtage
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp.
Stk. 8. ---
§ 35. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Forud for fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat
modtager
af
integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp
skal kommunen have udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i
personlig kontakt med personen med
henblik på en vurdering af, om der
forelå
en
rimelig
grund
til
udeblivelsen m.v.
Stk. 6-7. ---
18.
Før §§ 36, 39 og 41 ændres
tekstoverskriften
»integrationsydelse«
til:
»selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
§ 36.
Hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
eller
flere
dele
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven
eller
anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, tilbud efter kapitel 5 i
lov
om
kompensation
til
handicappede i erhverv m.v.,
herunder tilbud eller foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller en
læse-, skrive- eller regnetest, jf. § 13,
stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen
foretage et fradrag i hjælpen.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et
266
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
forholdsmæssigt
fradrag
i
godtgørelsen efter § 178 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp
efter integrationslovens § 23 f, når
deltageren uden rimelig grund
udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller
fra en eller flere dele af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven.
§ 37.
---
Stk. 2. ---
Stk.
3.
Når
en
åbenlyst
uddannelsesparat
integrationsydelses-
eller
uddannelseshjælpsmodtager eller en
jobparat integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtager booker en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sidestilles personens booking af en
jobsamtale med en indkaldelse til en
jobsamtale fra jobcenteret, og
reglerne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse ved udeblivelse fra disse
samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved jobsamtaler efter
integrationsloven
for
jobparate
integrationsydelsesmodtagere, som
er omfattet af et integrationsprogram
efter integrationsloven.
§ 40 a. ---
Stk. 2.
Kommunen skal samtidig
med afgørelsen efter stk. 1 give
personen et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., tilbud
i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, daglige samtaler eller
pligt til at møde dagligt i jobcenteret.
Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne
påbegyndes samme dag, som
afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra.
267
19.
To steder i
§ 37, stk. 3, 1. pkt.
og to
steder i
§ 82 a, stk. 1,
og
§ 110, stk. 2, 1.
pkt.
ændres »integrationsydelses« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-,
overgangsydelses«.
20.
I
§ 37, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»jobparate
integrationsydelsesmodtagere«
til:
»jobparate
selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelsesmodtagere
og
jobparate overgangsydelsesmodtagere«.
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Personen modtager hjælp efter §§ 22,
23 og 25 for de dage, hvor den
pågældende deltager i tilbud, møder
til samtaler eller møder i jobcenteret.
Stk. 3-5. ---
§ 41.
Hjælpen ophører, hvis en person
eller dennes ægtefælle
1)
uden rimelig grund afviser tilbud
efter
lov
om
en
aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., en eller
flere dele af integrationsprogrammet
efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
herunder
foranstaltninger
som
led
i
sygeopfølgning, eller
2) uden rimelig grund har gentagne
udeblivelser fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., en
eller
flere
dele
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven
eller
anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
herunder
foranstaltninger
som
led
i
sygeopfølgning, og udeblivelserne har
et så betydeligt omfang, at det kan
sidestilles med en afvisning af
tilbuddet
eller
integrationsprogrammet.
Stk. 2-3. ---
§ 42.
En person, som modtager
hjælp i form af integrationsydelse,
integrationsydelse og danskbonus,
uddannelseshjælp, uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp
og
barselstillæg,
kontanthjælp,
kontanthjælp og aktivitetstillæg eller
kontanthjælp og barselstillæg på
mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§
22-25, skal have hjælpen nedsat med
1/3 i 3 uger, hvis den pågældende
mod bedre vidende.
21.
I
§ 42, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»integrationsydelse, integrationsydelse
og danskbonus« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse,
overgangsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
danskbonus,
overgangsydelse
og
danskbonus«.
268
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse
om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på
det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person, som to gange
inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at
oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov
om
retssikkerhed
og
administration på det sociale område
eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp under ophold i
udlandet, skal have hjælpen nedsat
med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person, som tre eller flere
gange inden for de seneste 5 år mod
bedre vidende har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp under ophold i
udlandet, skal have hjælpen nedsat
med 1/3 i 20 uger, for hver gang
oplysningspligten er tilsidesat eller
den pågældende har været i
udlandet,
og
skal
herudover
tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4-8. ---
§ 43.
En person, som modtager
integrationsydelse efter § 22, stk. 2,
nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og
danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3
eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9,
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg
efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3,
nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24,
stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter §
25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller §
22.
I
§ 43, stk. 1,
ændres
»integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr.
2, 3 eller 4, integrationsydelse og
danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3
eller 4, samt stk. 4« til: »selvforsørgelses-
og
hjemrejseydelse
eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 4, nr. 3
eller 4, stk. 5, nr. 2, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse
og danskbonus efter § 22, stk. 4, nr. 3, 4,
5 eller 6, samt stk. 6«.
269
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen
for 3 uger, hvis den pågældende mod
bedre vidende.
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse
om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på
det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person, som to gange
inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at
oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov
om
retssikkerhed
og
administration på det sociale område
eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af
hjælpen for 20 uger. En person, som
tre eller flere gange inden for de
seneste 5 år mod bedre vidende har
tilsidesat sin oplysningspligt eller
uberettiget
har
modtaget
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale hele
hjælpen for 20 uger, for hver gang
oplysningspligten er tilsidesat eller
den pågældende har været i udlandet
Stk. 3-6. ---
§ 44 a.
Opholdskommunen kan uden
forudgående samtykke fra den, der
søger om eller får integrationsydelse
eller uddannelses- eller kontanthjælp,
forlange,
at
en
tidligere
opholdskommune giver oplysninger
om afgørelser om sanktioner efter §§
36-43, hvis oplysningerne herom er
nødvendige for opholdskommunens
behandling
af
sagen.
Opholdskommunen
skal
uanset
muligheden
for
at
indhente
oplysningerne uden samtykke forsøge
at få samtykke til at indhente
oplysningerne.
270
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
§ 68. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1,
bevarer retten til ydelsen ved flytning
til en anden kommune.
§ 68 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Har modtageren af
ressourceforløbsydelsen
indtægter
som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller
tilbud
i
medfør
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven
eller
andre
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,
ses
der
ved
beregningen
af
ressourceforløbsydelsen efter § 68
bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr.
udført arbejdstime. Det beløb, der
samlet ses bort fra, kan ikke beregnes
på grundlag af mere end 160 timer pr.
måned.
Stk. 4-5. ---
§ 69 j. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10.
Har modtageren af
ressourceforløbsydelsen
indtægter
som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter
integrationsloven
eller
andre
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,
ses
der
ved
beregningen
af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 2
bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr.
udført arbejdstime. Det beløb, der
kan ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr.
måned.
Stk. 11-14. ---
§ 71. ---
Stk. 2-4. ---
271
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
Stk. 5.
For revalidender, der
modtager integrationsydelse efter §
22,
erstatter
denne
ydelse
revalideringsydelsen.
Stk. 6. ---
§ 74 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Kommunen træffer afgørelse
om retten til ledighedsydelse.
Personen har pligt til at bidrage med
oplysninger, der er nødvendige for at
afgøre, om personen opfylder
betingelserne for at modtage
ledighedsydelse efter stk. 2 og 3. Kan
personen ikke dokumentere, at
opholdskravet i stk. 5 er opfyldt, yder
kommunen ledighedsydelse med et
niveau svarende til integrationsydelse
efter § 22, stk. 2 eller 3.
Stk. 8-9. ---
§ 82 a.
Kommunen yder tilskud til
betaling for tandpleje til personer,
som modtager ydelser efter loven
svarende til integrationsydelses-,
uddannelseshjælps-
eller
kontanthjælpsniveau. Personer, der
modtager særlig hjælp efter § 27 a,
har ret til tilskuddet, hvis hjælpen
inklusive førtidspension efter lov om
social
pension
svarer
til
integrationsydelses-
eller
kontanthjælpsniveau. Personer, der
modtager
revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse
eller
ledighedsydelse, har ret til tilskuddet,
hvis de modtager en ydelse svarende
til, hvad de ville være berettiget til i
integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp, og opfylder de
økonomiske betingelser for at
modtage integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
For personer, som er fra 25 år
til og med 29 år, som modtager
integrationsydelse efter § 22, og som
ikke modtager danskbonus efter § 22,
stk. 4-8, eller som modtager
272
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
uddannelseshjælp efter § 23, og som
ikke modtager aktivitetstillæg eller
barselstillæg efter § 24, ydes tilskud
efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af
modtagerens egne udgifter til
tandpleje, som årligt overstiger en
egenbetaling på 600 kr.
Stk. 4-8. ---
§ 89. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Kommunen udbetaler
integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp med satsen for en
person, der forsørger eget barn i
hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud, hvis det er
sandsynligt, at Udbetaling Danmark
efterfølgende vil træffe afgørelse om,
at en person har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud. I den situation
udbetales hjælpen, med forbehold for
at
ansøgningen
om
ekstra
børnetilskud
imødekommes
af
Udbetaling Danmark. Kommunen skal
senest ved udbetalingen af hjælpen
oplyse modtageren om, at den
udbetalte hjælp er foreløbig, og med
hvilken begrundelse samt tage
forbehold for tilbagebetaling.
Stk. 4. ---
§ 91. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Kommunen skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling af
udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6
a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger
niveauet for integrationsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3, for den periode, der
er nævnt i § 10 f.
§ 93.
Kommunen kan træffe
beslutning om tilbagebetaling, når der
ydes hjælp
1) ---
2) fordi modtageren ikke har givet
nødvendige oplysninger til andre
offentlige myndigheder, private m.fl.,
der har betydning for modtagelse af
273
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
anden offentlig forsørgelsesydelse,
tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller
tilbud
i
medfør
af
integrationsprogrammet
efter
integrationsloven m.v.,
3-4) ---
Stk. 2-3. ---
§ 96 a.
Hvis Udbetaling Danmark
udbetaler børnebidrag forskudsvis
efter § 11 i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
og
bidragsbetaleren
modtager
integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp og eventuelt
aktivitetstillæg eller barselstillæg, så
det
samlede
beløb
til
bidragsbetaleren udgør 14.203 kr.
eller derover pr. måned, fradrager
den kommune, der udbetaler hjælp til
bidragsbetaleren, efter anmodning fra
Udbetaling Danmark et beløb ved
udbetalingen til dækning af det
børnebidrag, som er udbetalt
forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet
nedsættes som følge af indtægter,
formue eller sanktioner efter §§ 36-
42, foretager kommunen fradrag efter
1. pkt. Det samme gælder, hvis
beløbet til en ugift person nedsættes
efter
reglerne
i
§
13
g.
Kommunalbestyrelsen
overfører
beløbet til Udbetaling Danmark, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. ---
§ 110. ---
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan
efter forhandling med udlændinge-,
integrations- og
boligministeren
fastsætte regler om, at der
gennemføres
forsøgsordninger,
hvorefter udsatte integrationsydelses-
og kontanthjælpsmodtagere kan få
lempeligere
fradrag
for
arbejdsindtægter
i
hjælpen.
Ministeren kan efter forhandling med
274
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
udlændinge-,
integrations-
og
boligministeren fastsætte regler om,
at det lempeligere fradrag for en
udsat person efter 1. pkt. bevares ved
beregningen af hjælp til et ægtepar
efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.
§7
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1030 af 6. juli
2018, som ændret ved § 2 i [L 15],
foretages følgende ændring:
§ 1.
Valgret til kommunalbestyrelsen
og regionsrådet har enhver, der på
valgdagen er fyldt 18 år, har fast
bopæl i kommunen henholdsvis
regionen, og som herudover enten
1-3)---
4) uden afbrydelse har haft fast
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ændres »3 år« til: »4
bopæl i riget 2 i de sidste 3 år forud år«.
for valgdagen, jf. dog stk. 3 og 4.
§8
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1156 af 20. september 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 124.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-3
gælder også i forhold til
1) ---
2) personer, der i stedet for
varetægtsfængsel er frihedsberøvet i
institution
m.v.
eller
er
varetægtsfængslet
efter
udlændingelovens § 35 b,
3) ---
4) personer, der i forbindelse med
fuldbyrdelse af straf uden for
arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er
frihedsberøvet på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol efter
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a
eller 13 b eller i institution m.v., og
1.
I
§ 124, stk. 5, nr. 2,
udgår »eller er
varetægtsfængslet
efter
udlændingelovens § 35 b«.
2.
I
§ 124, stk. 5, nr. 4,
udgår »eller 13 b«.
275
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
5) ---
§ 143
(ophævet).
3.
§ 143
affattes således:
Ȥ
143.
Med fængsel indtil 4 år straffes
den, som under særligt skærpende
omstændigheder overtræder et pålæg
nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2.
Som særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig et betydeligt antal
overtrædelser over en længere periode.«
§9
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr.1491 af 13.
december 2017, som senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 1541 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 8.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
For dømte, der efter reglerne
1.
§ 8, stk. 5,
ophæves
i kapitel 13 b er meddelt tilladelse til
strafudståelse på bopælen på
indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol, og hvor
fuldbyrdelsen ikke allerede er
iværksat, iværksættes fuldbyrdelsen,
når
kriminalforsorgen
giver
meddelelse til den pågældende
herom.
§ 20.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
I særlige tilfælde kan
fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på
1) den dømtes bopæl under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne
i §§ 78 a-78 f eller
2)
den
dømtes
bopæl
på
indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne
i §§ 78 g-78 l.
2.
I
§ 20, stk. 3,
udgår »1)«, »eller«, og
»2)
den
dømtes
bopæl
i
indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i
§§ 78 g-78 l.«
§ 46.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Udgang kan, medmindre helt
3.
§ 46, stk. 5 og 6,
ophæves.
særlige
omstændigheder
undtagelsesvis taler herfor, endvidere
276
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
ikke finde sted i en periode på 3
måneder, hvis
1-3)---
Stk. 6.
Perioden på 3 måneder efter
stk. 5, nr. 1 og 2, regnes fra
fuldbyrdelsens iværksættelse. Er
fuldbyrdelsen iværksat, og meddeler
den dømte på dette tidspunkt, at
vedkommende ikke vil medvirke til en
undersøgelse af sine personlige
forhold, jf. § 78 h, stk. 2, skal perioden
på 3 måneder regnes fra tidspunktet,
hvor den dømte meddeler dette.
Perioden på 3 måneder efter stk. 5,
nr. 3, regnes fra tidspunktet for
overførsel til fængsel eller arresthus.
Kap. 13 b. Fuldbyrdelse af straf på 4.
Kapitel 13 b
ophæves.
bopælen på indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og
kontrol.
§ 106.
---
Stk. 2.
En dømt, der har udstået
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, jf. kapitel 13
a, eller som har udstået straf på
bopælen på indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og
kontrol, jf. kapitel 13 b, har ret til
erstatning
efter
reglerne
i
retsplejelovens § 1018 a, hvis den
dømte uforskyldt har udstået straf i
for lang tid.
Stk. 3.
---
5.
I
§ 106, stk. 2,
udgår »eller som har
udstået
straf
på
bopælen
i
indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b«.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts
2019, jf. dog stk. 2-12.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 23, træder i kraft
den 1. juni 2019.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 24, træder i kraft
den 1. juni 2021.
Stk. 4.
Lovens § 2, nr. 2 samt 28, 29 og
30, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
Lovens § 8, nr. 3, træder i kraft
den 1. juni 2019.
Stk.
6.
Udlændinge-
og
Integrationsministeren
fastsætter
277
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §
1, nr. 11, 12, 14 og 21.
Stk. 7.
Lovens § 6, nr. 1 samt 3, 4, 5, 6, 7
samt 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18,
19, 20, 21, 22, træder i kraft den 1.
januar 2020.
Stk. 8.
§ 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, får
virkning fra den 1. juli 2019 for
udlændinge, der allerede er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og
§ 8, stk. 1 og 2, på tidspunktet for denne
lovs ikrafttræden.
Stk. 9. Udlændinge omfattet af denne
lovs § 10, stk. 8, som har påbegyndt et
ophold uden for landet før 1. marts
2019, vil stadig kunne påberåbe sig
bortfaldsbestemmelsen
i
udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 10.
En udlænding, der på tidspunktet
for lovens ikrafttræden har påbegyndt
varetægtsfængsling eller afsoning efter
reglerne i udlændingelovens § 35 b eller
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b, vil
fortsat være omfattet af disse regler
samt straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5,
§ 20, stk. 3, nr. 1, § 46, stk. 5 og 6, § 106,
stk. 2 samt straffelovens § 124, stk. 5, nr.
2 og 4, frem til den påbegyndte
varetægtsfængsling
eller
afsonings
ophør.
Stk. 11. § 60, stk. 2,
i udlændingeloven,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 22,
finder anvendelse for lovovertrædelser
begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før denne lovs
ikrafttræden finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 12
Lovens § 7 finder anvendelse for
kommunale og regionale valg, der
afholdes efter lovens ikrafttræden, første
gang den 3. tirsdag i november 2021.
278