Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 7
Offentligt
1947895_0001.png
SAMLENOTAT
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 11.-12. oktober 2018
25. september 2018
S.7: Dagsordenspunkt 7: Kommissionens forslag under den flerårige finansielle ramme:
a) Forordning om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (AMF)
b) Forordning om oprettelse af Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet
som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (BMVI)
c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)
KOM(2018) 471 endelig
KOM(2018) 472 endelig
KOM(2018) 473 endelig
= Politisk drøftelse
Side
1/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
S.16: Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets
(fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
= Politisk drøftelse
Side
2/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
S.23: Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)
KOM(2018) 634 endelig
= Politisk drøftelse
Side
3/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
S.32: Dagsordenspunkt 10: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 270 endelig
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for
modtagelse
af
asylansøgere
i
medlemsstaterne
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 465 endelig
c) Kvalifikation:
Forslag
til
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse
af tredjelandsstatsborgere eller statsløse
som
personer
med
international
beskyttelse, for en ensartet status for
flygtninge eller for personer, der er
berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse og om
ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af
25.
november
2003
om
tredjelandsstatsborgeres
status
som
fastboende
udlænding
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 466 endelig
d) Procedure:
Forslag
til
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en
fælles
procedure
for
international
beskyttelse i EU og om ophævelse af
direktiv
2013/32/EU
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 467 endelig
Side
4/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af
"Eurodac"
til
sammenligning
af
fingeraftryk med henblik på en effektiv
anvendelse af [forordning (EU) nr.
604/2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne], identificering af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs
person med ulovligt ophold og om
medlemsstaternes
retshåndhævende
myndigheders og Europols adgang til at
indgive anmodning om sammenligning
med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning)
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 272 endelig
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Asylagentur og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 439/2010
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 271 endelig
g)
Genbosætning: Forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet s forordning om
indførelse af en EU-genbosætningsramme
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 468 endelig
= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
Side
5/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
S.46: Dagsordenspunkt 11: Migration: state of play
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Side
6/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0007.png
Dagsordenspunkt 7: Kommissionens forslag under den flerårige finansielle ramme:
a) Forordning om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (AMF)
b) Forordning om oprettelse af Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet
som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (BMVI)
c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)
KOM(2018) 471 endelig
KOM(2018) 472 endelig
KOM(2018) 473 endelig
= Politisk drøftelse
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en delvis udbygning af Schengen-
reglerne.
1
1. Resumé
EU’s kommende flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027
indeholder forslag til tre
fonde på området for retlige og indre anliggender: Asyl- og Migrationsfonden, et instrument
for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret
Grænseforvaltning samt Fonden for Intern Sikkerhed, der hører under Justitsministeriets
område. Forslagene skal medvirke til at styrke EU’s dagsorden for migration og sikkerhed
ved bl.a. at styrke
indsatsen til bekæmpelse af irregulær migration, styrke EU’s ydre grænser
og øge det operationelle samarbejde på tværs af grænserne i forbindelse med forebyggelse,
opdagelse og efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet. Det tre fonde har i
forslagene et samlet budget på ca. 18,5 mia. euro.
2
Dertil indeholder det foreslåede budget
for grænseforvaltning en post på ca. 10,6 mia. euro og det foreslåede budget for
migrationsforvaltning en post på ca. 768 mio. euro til styrkelse af decentraliserede EU-
1
For så vidt angår forslaget om Asyl- og Migrationsfonden, er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2 og artikel 79, stk. 2 og 4 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i
protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
For så vidt angår forslaget om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for
Integreret Grænseforvaltning, er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF),
tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d) og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om
Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit
V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid vil udgøre en
videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
For så vidt angår forslaget om Fonden for Intern Sikkerhed er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk.2 skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i
protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
2
Alle
tal er anført i 2018-priser.
Side
7/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0008.png
agenturer, herunder særligt Frontex, eu-LISA og EASO. Det samlede budget på grænse-,
migrations-, og sikkerhedsområdet udgør ca. 31 mia. euro. Danmark deltager som følge af
retsforbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Forslaget vedrørende instrumentet for
finansiel støtte til grænseforvaltning og visum udgør en udbygning af Schengen-reglerne,
hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er regeringens foreløbige vurdering,
at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Såfremt Danmark vælger at
tilslutte sig forslaget til et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum, vil
det have statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for
Kommissionens forslag til forordningerne, idet det findes vigtigt, at områderne styrkes
generelt. Dog lægger regeringen vægt på, at midlerne prioriteres til initiativer, der fjerner
incitamentet til irregulær migration. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
oktober 2018 ventes en politisk drøftelse af forslagene.
2. Baggrund
Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for
perioden 2021-2027. I Kommissionens refleksionspapir
vedrørende EU’s finansielle fremtid
konkluderes det, at der er behov for en styrkelse af budgetrammen til migrations-,
grænseforvaltnings-, og sikkerhedsinitiativer, for at EU kan modstå det fortsatte
migrationspres på EU’s ydre grænser og
opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for EU.
I lyset heraf har Kommissionen den 12.-13. juni 2018 fremsat forslag til tre forordninger med
henblik på videreførelse af den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF),
etablering af Fonden for Integreret Grænseforvaltning
3
og videreførelse af Fonden for Intern
Sikkerhed, for så vidt angår politisamarbejde.
Udover de ovennævnte tre forslag har Kommissionen stillet forslag om en horisontal retsakt,
4
som også gælder for de tre fonde. Den horisontale retsakt indeholder en række fælles
administrative bestemmelser, der skal mindske unødvendige administrative byrder for
støttemodtagerne og forvaltningsorganerne og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed
for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. De specifikke målsætninger og de aktiviteter,
der kan finansieres med støtte fra de tre instrumenter, er dog specificeret i de respektive
forordningsforslag for de tre instrumenter.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslag til forordning om Asyl- og Migrationsfonden (KOM(2018) 471 endelig) er fremsat
med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 78, stk.
2, og artikel 79, stk. 2 og 4.
3
Det bemærkes, at Fonden for Integreret Grænseforvaltning består af to instrumenter: Et instrument for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visum, som behandles her, og et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, som hører under
Skatteministeriets område, hvorfor det ikke behandles yderligere i nærværende notat.
4
KOM(2018) 375 endelig - forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og
instrumentet under Fonden for Integreret Grænseforvaltning for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum. Det
bemærkes, at Udenrigsministeriet er ressortansvarlig for den horisontale retsakt.
Side
8/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0009.png
Forslag til forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som
en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (KOM(2018) 473 endelig), er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2 og artikel 79, stk. 2, litra d.
Forslag til forordning om den Interne Sikkerhedsfond (KOM(2018) 472 endelig) er fremsat
med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.
Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf.
TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Da forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, vil de være omfattet af
Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om Danmarks
stilling vil på den baggrund finde anvendelse.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2
er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt denne
foranstaltning gennemføres i national lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil
afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der
er bundet af foranstaltningen.
Det fremgår af forordningsforslaget om etablering af et instrument for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visum, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Kommissionens overordnede formål med de tre fonde er at sikre sammenhæng mellem
udgifter og Unionens strategiske mål. Forslagene skal ses i lyset af de særlige
migrationsudfordringer, som EU har været vidne til de seneste år. Migration er et af de
vigtigste punkter på den politiske dagsorden, og
Den Europæiske Dagsorden for Migration
bekræfter det fortsatte behov for at mindske incitamentet til irregulær migration, styrkelse af
indsatsen for at redde liv i Middelhavet og en fortsat styrkelse af de ydre grænser.
Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bidrage til en EU-politik på migrationsområdet,
der er robust, realistisk og retfærdig. Fonden skal understøtte et effektivt fælles europæisk
asylsystem. Kommissionen har foreslået, at det samlede budget for fonden skal være ca. 9,2
mia. euro.
Instrumentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret
Grænseforvaltning skal overordnet bidrage til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser, da
det er en forudsætning for et sikkert område, hvor personer og varer kan bevæge sig frit.
Kommissionen har foreslået, at det samlede budget for Fonden for integreret
Side
9/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0010.png
Grænseforvaltning skal være på ca. 8,2 mia. euro, hvor ca. 7 mia. euro skal gå til instrumentet
for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum.
Fonden for Intern Sikkerhed har til formål at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU
ved navnlig at bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og
cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet. Kommissionen har
foreslået, at det samlede budget for Fonden for Intern sikkerhed skal være på ca. 2,2 mia.
euro.
De tre fonde erstatter den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF), Fonden
for Intern Sikkerhed (ISF) - grænser og visum og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) - politi.
Med de tre fonde styrkes navnligt muligheden for at anvende midler på en mere fleksibel
måde til krisestyring. Således foreslås 40 % af fondenes midler forankret til brug for en række
definerede tematiske prioriteter, hvor midlerne løbende kan uddeles i henhold til
Kommissionens finansieringsafgørelser.
Det fremgår endvidere, at de resterende 60 % skal gå til de nationale programmer, hvor 10 %
først udbetales i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2024. Dette gøres for at sikre, at der
også er midler til ændrede prioriteter, som kan opstå i løbet af den samlede flerårige
finansielle periode.
Ydermere afsættes der ca. 10,6 mia. euro under grænseforvaltning og ca. 768 mio. euro under
migrationsforvaltning til at styrke relevante agenturer, herunder navnlig Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Det Europæiske Agentur for den
Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA) og Det Europæiske
Asylstøttekontor (EASO).
Det samlede foreslåede budget for grænse- og migrationsforvaltningsområdet udgør ca. 31
mia. euro, hvilket er en betydelig stigning i forhold til det nuværende budget på samlet ca.
10,6 mia. euro.
De tre fonde vil også bistå med støtte til indsatser uden for EU. Asyl- og Migrationsfonden vil
således fortsætte med at yde støtte til genbosætning fra og kapacitetsopbygning i tredjelande,
til håndtering af migrationsstrømme og beskyttelse af migranter. Derudover vil fonden fortsat
støtte implementering af tilbagetagelsesaftaler og reintegration af tilbagesendte samt
foranstaltninger, som skal bidrage til at bekæmpe irregulær migration. Instrumentet til
finansiel støtte til grænseforvaltning og visum vil fortsat støtte tiltag til styrkelse af
tredjelandes beskyttelse af deres grænser gennem træning og finansiering af udstyr. Fonden
for Intern Sikkerhed vil øge informationsudveksling med tredjelande og intensivere fælles
operationer på tvær af grænser til bekæmpelse af kriminalitet med en grænseoverskridende
dimension.
3.2. Forslag om Asyl- og Migrationsfonden
Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bidrage til en EU-politik på migrationsområdet,
der er robust, realistisk og retfærdig. Det skal være en politik, hvor medlemslandenes og EU-
borgernes behov anerkendes, og hvor der arbejdes tæt sammen med partnere i hele verden.
Side
10/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0011.png
Fonden skal støtte projekter, som erstatter irregulære og ukontrollerede migrationsstrømme
med sikre og velordnede migrationsveje. Fordelingen af EU-finansieringen skal sikre, at de
medlemslande, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at klare de udfordringer, de
stilles overfor.
Fonden skal også understøtte den tidlige integration. Støtten skal gå til fremme af
foranstaltninger til modtagelse og tidlig integration af tredjelandsstatsborgere, der lovligt
opholder sig i EU. Den langsigtede integration skal støttes gennem fondene vedrørende
samhørighedspolitikken navnlig Den Europæiske Socialfond Plus.
Ydermere vil fonden med henblik på bæredygtige tilbagesendelsespolitikker støtte en
integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser og samarbejdet med
tredjelande om overholdelsen af deres forpligtigelser via støtte til for eksempel
kapacitetsopbygning til forvaltning af tilbagesendelser, oplysningskampagner og støtte til
reintegrationsforanstaltninger.
Der tildeles alle deltagende medlemslande et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt
beløb, der vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som afspejler de behov og det
pres, de forskellige medlemslande oplever på tre centrale områder omfattet af fonden: Asyl,
lovlig migration og integration samt bekæmpelse af irregulær migration, herunder
tilbagesendelse.
Instrumentets totale foreslåede budgetramme udgør ca. 9,2 mia. euro, heraf reserveres ca. 900
mio. euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.
3.3. Forslag om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af
Fonden for Integreret Grænseforvaltning
Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret
Grænseforvaltning skal bidrage
til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser.
Instrumentet skal bidrage til en videreudvikling af den fælles visumpolitik og sikre en
europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser. Det omfatter håndtering af
migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler og skal dæmme op for
alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. Der er behov for, at fonden yder finansiel støtte til
medlemsstaternes kapacitetsopbygning i relation til grænseforvaltning.
Der er ydermere behov for en hensigtsmæssig fordeling af de målrettede finansielle ressourcer
fra EU for at sikre, at de medlemslande, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at
klare de udfordringer, de stilles overfor.
Der tildeles alle medlemslande et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt beløb, der
vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som afspejler de behov og det pres, de
forskellige medlemslande oplever.
Instrumentets totale foreslåede budgetramme udgør ca. 7 mia. euro, heraf reserveres ca. 700
mio. euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.
3.4 Forslag om Fonden for Intern Sikkerhed
Side
11/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Fonden for Intern Sikkerhed skal bidrage til at øge informationsudvekslingen mellem
myndigheder i Unionen og andre relevante EU-organer samt med tredjelande og
internationale organisationer. Fonden skal desuden bidrage til en intensivering af de fælles
operationer på tværs af grænserne mellem myndigheder i Unionen i forbindelse med grov og
organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension. Endelig skal fonden bidrage
til en styrkelse af kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme,
navnlig gennem et øget samarbejde mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og private
partnere på tværs af medlemsstaterne.
Det foreslåede anvendelsesområde bygger i vid udstrækning på den nugældende forordning
om Fonden for Intern Sikkerhed
–
Politi. Der tages dog samtidig hensyn til den seneste
politiske udvikling i EU såsom oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt og den nye
dagsorden om interoperabilitet mellem forskellige EU-informationsdatabaser.
Der tildeles alle medlemslande et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt beløb, der
vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som består af tre kriterier:
Bruttonationalprodukt, medlemsstatens areal og befolkningsstørrelse.
Fondens totale foreslåede budgetramme udgør ca. 2,2 mia. euro, heraf reserveres ca. 200 mio.
euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
De foreliggende forslag til forordninger vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med etableringen af
Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage til forvaltningen af migrationsstrømmene, der ikke
kan håndteres af medlemsstaterne alene. Asyl- og Migrationsfonden forventes at skabe
merværdi gennem en styrkelse af det fælles europæiske asylsystem. I relation til den eksterne
dimension anføres det, at en samling af ressourcer til hensigtsmæssig forvaltning af
migrationsstrømme vil være en nødvendig løftestang for at få tredjelande til at indgå et
samarbejde om migrationsrelaterede spørgsmål. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.
For så vidt angår instrumentet under Fonden for Integreret Grænseforvaltning for finansiel
støtte til grænseforvaltning og visum har Kommissionen anført, at forvaltning af de ydre
grænser er et område, hvor der er en klar merværdi ved en EU-koordineret tilgang for at skabe
helhedsorienteret varetagelse af grænseforvaltninger til sikring af området uden indre grænser.
Desuden skal fonden skabe rammerne for solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og
forvaltning af migrationsstrømme. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.
For så vidt angår Fonden for Intern Sikkerhed anfører Kommissionen, at forvaltningen af
sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne ikke alene kan imødegå, og hvor
det giver en tydelig merværdi at gøre en indsats på EU-plan og at udnytte EU-budgettet.
Kommissionen anfører videre for alle tre instrumenter, at forslagene overholder
nærhedsprincippet, da det meste af finansieringen vil blive gennemført ved delt forvaltning i
Side
12/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0013.png
overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle kompetencer samtidig med, at det
anerkendes, at EU's rolle ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Da forslagene til forordninger om Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed
er omfattet af retsforbeholdet, har de ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Etableringen af et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden
for Integreret grænseforvaltning er ligeledes omfattet af det retlige forbehold. Instrumentet vil
imidlertid udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark vil derfor i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens
vedtagelse skulle træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national
lovgivning. Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er det
vurderingen, at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene skal finansieres over fællesskabsbudgettet. I alt afsættes der ifølge Kommissionens
forslag en budgetramme på ca. 34,7 mia. euro til migrations-, sikkerheds- og
grænseforvaltningsområdet over perioden 2021-2027.
Der forventes alene at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget på
grænseforvaltningsområdet. Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslagene på
migrations- og sikkerhedsområdet, da disse er omfattet af det danske forbehold. For de
forbeholdsomfattede retsakter på EU-budgettet modtager Danmark refusion svarende til
Danmarks finansieringsandel af omkostningerne ved retsakterne (administrative omkostninger
fratrukket).
På grænseforvaltningsområdet foreslås der afsat ca. 20,2 mia. euro i perioden 2021-2027.
Heraf kan ca. 8,2 mia. euro henføres til Fonden for Integreret Grænseforvaltning (ca. 7 mia.
euro til instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum og ca. 1,2 mia. euro til
instrumentet for told-kontorludstyr), mens det resterende beløb på ca. 12 mia. euro kan
tilskrives decentrale agenturer (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
(Frontex) og Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer
(eu-LISA)).
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Hvis Danmark vælger at gennemføre
retsakterne i national lovgivning, vil den danske finansieringsandel udgøre ca. 3 mia. kr.
Heraf kan ca. 1,1 mia. kr. henføres til medfinansiering af instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
5
Det skal
i den forbindelse bemærkes, at den nye fond vil træde i stedet for det nuværende instrument
under Fonden for Intern Sikkerhed vedrørende finansiel støtte til ydre grænser og visum, som
Danmark allerede deltager i.
5
Derudover kan ca. 200 mio. kr. henføres til en medfinansiering af instrumentet for indkøb af toldkontoludstyr.
Side
13/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Endvidere kan ca. 1,6 mia. kr. henføres til en medfinansiering af de decentrale agenturer, jf.
Frontex og eu-LISA, som Danmark allerede deltager i.
8. Høring
For så vidt angår forslagene til Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte
til grænseforvaltning og visum har de senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og
indvandringssamarbejde 4. juli 2018 til 10.august 2018.
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25.
september 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til
sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende forordningerne om de tre fonde på
grænse-, migrations- og sikkerhedsområdet ikke foregriber forhandlingerne om den
kommende overordnede finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for denne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.
Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslagene, idet en prioritering af
migrations- og grænseforvaltningsindsatsen er en prioritet for regeringen.
For så vidt angår Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visum er det dog vigtigt, at midlerne prioriteres til initiativer, der fjerner
incitamentet til irregulær migration. Indsatsen
i EU’s nærområder og i oprindelseslandene
skal derfor styrkes.
Det er ydermere vigtigt at styrke EU’s ydre grænser, men også Frontex’
mulighed for hurtigt at kunne aflaste lande, der er særligt udfordret ift. ankomster. Endvidere
bør midlerne også styrke tilbagesendelsesindsatsen, herunder særligt indsatsen i relation til
tvangsmæssige udsendelser i EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 12. juli 2018 for så vidt angår a) Forordning
om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden og b) Forordning om oprettelse af
Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet som en del af Fonden for Integreret
Grænseforvaltning. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 14. august 2018 for så
vidt angår c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed.
Side
14/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0015.png
Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets
(fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1052/2013 og Europa-Parlamentets- og Rådets forordning nr. 2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
= Politisk drøftelse
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-
reglerne.
6
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 forventes en
indledende politisk drøftelse af forslaget. Forslaget
omfatter en markant stigning i Frontex’
budget fra ca. 211 mio. euro om året i perioden 2014-2020 til ca. 1,5 mia. euro årligt (2018-
priser). Forslaget
lægger op til en markant styrkelse af Frontex’ mandat og kapacitet og
har
til formål i endnu højere grad at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser
med henblik på effektivt at styre migrationen. Forslaget giver Frontex og Kommissionen
udvidede kompetencer, idet Frontex navnlig bliver udstyret med operativ kapacitet og
udvidede beføjelser til at støtte medlemsstaterne. Der lægges således op til et nyt stående
korps med en operativ stab på 10.000 personer med udøvende beføjelser og eget udstyr til at
gribe ind
både langs EU’s ydre grænser og
i tredjelande i samarbejde med de respektive
lande. Forslaget lægger endvidere op til, at agenturet vil få et stærkere mandat, fsva.
tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande samt med
EU’s nye Asylagentur.
Forslaget
er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning.
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set
positivt indstillet over for forslaget, der ses som et yderligere bidrag til at forbedre kontrollen
med de ydre grænser og højne sikkerheden på medlemsstaternes område. Det er den
umiddelbare vurdering, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale
grænseforvaltningskompetencer og suverænitet.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018) 631 endelig af 12. september 2018 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-
forordningen) og om ophævelse af Rådets (fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/1624.
6
Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til
Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og
ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer
Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4
”opt in”
.
Side
15/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0016.png
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c).
Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79
vedrører den fælles indvandringspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i
protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende
for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da
forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt i 2016, der bestod af en videreudvikling af
det oprindelige Frontex, betød en markant ændring i medlemsstaternes muligheder for i
fællesskab at beskytte EU’s ydre grænser. Ifølge Kommissionen har bl.a.
afhængighedselementet af frivillige bidrag fra medlemsstaterne fsva. personale og udstyr
medført konstante mangler, som har påvirket effektiviteten af de fælles operationer.
Nærværende forslag om grænse- og kystvagtforordningen er derfor bl.a. en reaktion på den
vedvarende mangel i medlemslandenes frivillige bidrag. Som det fremgår af forslaget, skal
det sikres, at agenturet er i besiddelse af mandatet og ressourcerne til effektivt at kunne
bidrage til at sikre, at EU som helhed har de nødvendige midler til at beskytte de fælles
grænser, reagere på fremtidige udfordringer og sikre, at den fri bevægelighed for personer
med ret til fri bevægelighed i Schengenområdet er sikret.
Forslaget er fremsat som en del af en ”migrationspakke” bestående af fire elementer. Pakken
omfatter ud over nærværende forslag en revision af udseendelsesdirektivet, en forstærkning af
den operationelle kapacitet hos Den Europæiske Unions Asylagentur og en meddelelse om at
fremme sikre og lovlige migrationsveje til Europa.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Formålet med forslaget er, at EU skal kunne forvalte sine ydre grænser mere effektivt, at
forbedre muligheden for tilbagesendelser og at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Med
henblik herpå foreslår Kommissionen at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med den
operative kapacitet og de nødvendige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne
på stedet.
Det fremgår af forslaget, at det fortsat er den europæiske grænse- og kystvagt, der består af
Frontex og medlemsstaternes grænseforvaltninger i fællesskab, der skal gennemføre den
integrerede europæiske grænseforvaltning. Det er fortsat medlemsstaterne, der som
udgangspunkt har hovedansvaret for forvaltningen af deres ydre grænser.
3.2. Elementer, der skal styrke Frontex
Side
16/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0017.png
Med henblik på at opnå ovennævnte formål fastlægger forslaget en række elementer, som skal
styrke agenturets rolle:
3.2.1. Oprettelsen af et stående korps med en operativ stab på 10.000 personer
Der foreslås et nyt stående korps med en operativ stab på 10.000 personer allerede fra 2020
med udøvende beføjelser og eget udstyr til at sikre, at Frontex til enhver tid har de nødvendige
kompetencer til at kunne udføre sine aktiviteter. Korpset vil bestå af personale fra agenturet
samt grænsevagter og tilbagesendelseseksperter, som er udstationeret eller udsendt af
medlemsstaterne.
Som udgangspunkt skal det stående korps udgøres af tre kategorier.
a) agenturets eget personel, som vil få beføjelser til at foretage grænsekontrol og
tilbagesendelse
b) obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i længere perioder (op til 3 år),
svarende til den nuværende frivillige ordning
c) personelbidrag fra medlemslande udsendt i kortere perioder (op til 4 måneder)
Disse kategorier vil give agenturet den nødvendige fleksibilitet til at udføre de operationelle
opgaver. Løsningen er baseret på, at alle medlemslandes deltagelse i forvaltning af de ydre
grænser skal være tilstrækkelig og skal afspejle det fælles ansvar, der ligger i, at
Schengenområdet kan fungere optimalt. Det stående korps skal være fuldt operativt senest i
2020. Det er forudsat, at puljen af nationale korttidsudsendte (c) gradvist aftager og bliver
erstattet af personale fra agenturet og personale udstationeret på langtidskontrakter (b).
Derudover er det fra Kommissionens side understreget, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig
planlægning og uddannelse af det stående korps. Af den grund lægger forslaget tillige op til
en midtvejsevaluering af korpset.
Ved de ydre grænser er der lagt op til, at det stående korps under værtsmedlemsstatens
myndighed og tilsyn får mulighed for at udføre grænsekontrol, herunder kontrollere en
persons identitet, give tilladelse til eller nægte indrejse, stemple rejsedokumenter, udføre
grænsepatruljering og standse personer, som har passeret grænsen ulovligt. Det stående korps
vil også få mulighed for at udføre opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, herunder bistå
ved identifikation og tilvejebringelse af rejsedokumenter samt ledsage tredjelandsstatsborgere,
der tilbagesendes tvangsmæssigt.
3.2.2 Erhvervelse af eget udstyr
Det fremgår af forslaget, at agenturet vil få mulighed for at erhverve, vedligeholde og drive
egne fartøjer. Dette er begrundet i de udfordringer, agenturet har oplevet i forhold til
medlemsstaternes bidrag af teknisk udstyr, der hidtil har været på frivillig basis. I næste
budgetperiode for 2021-2027 er der øremærket en pulje til at sikre agenturets mulighed for
erhvervelse af eget udstyr. Der lægges endvidere op til, at agenturet i perioden indtil fuld
erhvervelse af eget udstyr får mulighed for i ekstraordinære situationer at modtage udstyr fra
medlemslande.
3.2.3. Et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser
Det foreslås, at agenturet skal kunne yde medlemsstater støtte vedr. procedurer for
tilbagesendelse af personer, som ikke har ret til at opholde sig i EU i forbindelse med
Side
17/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0018.png
udarbejdelse af afgørelser om tilbagesendelse for medlemsstaterne, identifikation af migranter
uden lovligt ophold, erhvervelse af rejsedokumenter og bistand ved udvikling af nationale
systemer til styring af tilbagesendelse. Endvidere skal agenturet organisere og koordinere
aktiviteter, som gør det muligt at udveksle informationer og samle erfaringer på området for
tilbagesendelse mellem medlemsstaterne. Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har
kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om tilbagesendelse og fortsat er ansvarlig for
udsendelse.
3.2.4 Øget samarbejde med tredjelande
Agenturet vil med sit nye mandat kunne iværksætte fælles operationer i og udsende personel
til tredjelande
–
ikke kun som hidtil nabolande
–
med henblik på at yde støtte til grænse- og
migrationsforvaltning og tilbagesendelse. Det vil være omfattet af en forhåndsaftale mellem
EU og de pågældende lande.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionens rolle i forhold til samarbejde med tredjelande
tydeliggøres, idet det fremgår, at Kommissionen skal bistå i udarbejdelsen af udkast til
bilaterale og multilaterale aftaler indgået mellem medlemsstater og tredjelande.
3.2.5 Forbedre situationskendskab og reaktionsevne
Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) vil funktionsmæssigt blive fuldt
integreret i den europæiske grænse- og kystvagt. Dette giver mulighed for en fælles
risikoanalyse, forbedret indberetning, udveksling og konsolidering af data og tilvejebringelse
af en reaktionsmekanisme lokalt, nationalt, regionalt og på EU-plan.
3.2.6
Forbedret samarbejde med EU’s Asylagentur
Det foreslås, at Frontex
samarbejder med EU’s styrkede asylagentur,
herunder navnlig på
hotspots og i kontrollerede centre med henblik på at tilbyde integreret støtte.
3.2.7 Ændring/styrkelse af
Frontex’
administration
For at sikre, at Frontex’ styrkede mandat og udvidede opgaver kan udføres, er det foreslået, at
der ansættes to vicedirektører ud over den nuværende ene vicedirektør. Derudover nedsættes
en komité, der bistår Kommissionen i forberedelsen af en række gennemførelsesretsakter, som
forslaget lægger op til.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget er:
“at
sikre en integreret europæisk grænseforvaltning
af EU’s ydre grænser med henblik på
effektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den
frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker
irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er
kun muligt at opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da
kontrollen med EU’s ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse
med høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad
Side
18/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0019.png
nås af medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union”
Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en udbygning af Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i
protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget skulle
træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret. Hvis Danmark
beslutter sig herfor, vurderes det ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den foreløbige vurdering,
at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forholdet til grundloven
Det er den foreløbige vurdering, at forslaget ikke ændrer grundlæggende ved
kompetencefordelingen mellem personel fra Frontex og de nationale myndigheder, herunder
vil en medlemsstats nationale myndigheder fortsat have instruktionsbeføjelse ift. personel
udsendt fra Frontex til medlemsstatens område. Forslaget vurderes på den baggrund foreløbigt
ikke at rejse spørgsmål i forhold til grundloven. Det bemærkes dog i den forbindelse, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet endnu ikke har afsluttet gennemgangen af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget.
På det foreliggende grundlag forventes de samlede udgifter forbundet med etableringen af det
stående korps, erhvervelse af agenturets eget udstyr og varetagelse af de eksisterende og nye
opgaver at udgøre ca. 1,3 mia. euro i perioden 2019-2020. Dette svarer ca. til en fordobling af
de budgetterede udgifter ift. agenturets nuværende mandat. I den næste budgetperiode for
2021-2027 forventes de samlede udgifter til alle agenturets opgraderede opgaver og
funktioner at udgøre ca. 11,3 mia. euro. Dette svarer til knap en firdobling af det budgetterede
udgiftsniveau ift. agenturets nuværende mandat.
Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter svarende til ca. 195 mio.
kr. i 2019-2020 og ca. 1,7 mia. kr. i 2021-2027.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark endvidere skulle bidrage til
agenturet i form af bl.a. udstyr og udsendt personale af langvarig og kortvarig karakter.
Medlemsstaterne forventes at have mulighed for at modtage støtte fra Fonden for Integreret
Side
19/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Grænseforvaltning (9,3 mia. euro), som Kommissionen har foreslået for den næste
budgetperiode 2021-2027.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25.
september 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende Frontex ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende overordnede finansielle ramme, idet regeringens
hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's
BNI.
Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget, idet det umiddelbart vurderes, at
forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer og
suverænitet, samt har til formål at styrke EU’s ydre grænser. Denne vurdering forudsætter,
at
der ikke ændres ved det vilkår, at operative opgaver udelukkende kan gennemføres efter
instruks af myndigheder i det land, der huser operationen.
Regeringen kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere beføjelser og mandat i forbindelse
med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser og mener, at Frontex kan bidrage til et
mere sammenhængende og effektivt system for tilbagesendelse. Ligeledes er regeringen
positiv over for forslaget om, at der skal etableres et meget tættere samarbejde mellem bl.a.
Frontex og EASO/EUAA bl.a. i kommende kontrollerede centre, hvor agenturet kan assistere
med identifikationen og tilbagesendelse af personer, der ikke har behov for international
beskyttelse.
Endelig er man fra dansk side positiv over for, at medlemslandene gradvist vil kunne forvente
mindre behov for kapaciteter og personel fra og med 2021, efterhånden som Frontex får
opbygget eget korps og udstyr. På den måde vil det sikre up to date udstyr, der løbende og
hurtigt kan tilpasses behovet.
Regeringen forholder sig umiddelbart mindre positivt over for forslaget om et stående korps
på 10.000 personer, da behovet for instationering af grænsevagter skal tilrettelægges og
prioriteres på den bedst mulige måde og afspejle de til enhver tid reelle operative behov med
den igangværende operationelle opgaveløsning. Dertil kommer, at det skal sikres, at der er
tilstrækkelige nationale grænsevagter til at tage sig af national grænsekontrol. Der lægges
endvidere vægt på, at antallet af grænsevagter er baseret på behovsanalyser.
Den nærmere rækkevidde og det nærmere indhold af en række bestemmelser i forslaget må
søges afklaret under de kommende forhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
20/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0021.png
Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)
KOM(2018) 634 endelig
= Politisk drøftelse
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
7
1. Resumé
Forslagets overordnede formål er at effektivisere de eksisterende fælles procedurer i
forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.
Forslaget, der ikke ændrer det gældende direktivs anvendelsesområde, er en del af en pakke
af foranstaltninger, som Kommissionen har igangsat i overensstemmelse med Det Europæiske
Råds konklusioner fra juni 2018 for at sikre en mere effektiv håndtering af de stigende
migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står overfor, herunder også ønsket om at
bekæmpe irregulære migranters sekundære bevægelser samt skabe en mere effektiv
tilbagesendelsespolitik for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig
direktivet, vurderes det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra
dansk side ser man overordnet positivt over for det nye forslag, der har til hensigt at
effektivisere EU's udsendelsesbestræbelser, herunder bl.a. i forhold til at sikre mere effektive
procedurer under hele processen, mere fokus på pligten til at samarbejde om udsendelsen
samt modvirke ulovligt ophold, ulovlig genindrejse og forhindre sekundære bevægelser.
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men da det samtidig udgør en udbygning af
Schengen-reglerne, kan Danmark tilslutte sig forslaget via den danske Schengen-protokol. På
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 forventes en indledende
politisk drøftelse af betydningen af de centrale ændringer, der indgår i Kommissionens
forslag til omarbejdning af udsendelsesdirektivet.
2. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold blev
vedtaget i 2008 og trådte i kraft i 2010. Direktivet var et forsøg på at fastsætte klare,
gennemsigtige og retfærdige fælles standarder og procedurer med henblik på at sikre en
effektiv tilbagesendelsespolitik som en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik i
fuld overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V,
artikel 79, stk. 2, litra c) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne,
vil Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i
dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Side
21/47
7
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0022.png
Det vedvarende migrationspres, som medlemsstaternes asyl- og migrationssystemer har
oplevet de seneste år, har imidlertid understreget behovet for en mere effektiv
tilbagesendelsespolitik. Samtidig med det øgede migrationspres på EU, har Kommissionens
løbende evalueringer af medlemslandene påvist en både ineffektiv og inkonsekvent
anvendelse af direktivet. EU's tilbagesendendelsespolitik er således i dag præget af store
forskelle mellem medlemslandenes nationale praksis på området, ligesom medlemslandene
ikke udnytter fleksibiliteten af de procedurer, som er fastsat i direktivet og samtidig møder
forhindringer for effektivt at fuldbyrde deres afgørelser om tilbagesendelse. På trods af
intensiverede bestræbelser fra medlemsstaterne og på EU-plan for at gennemføre den
eksisterende politik på området, herunder handlingsplaner fra Kommissionen i 2015
8
og
2017
9
og Kommissionens anbefalinger fra marts 2017
10
har fremskridtene med at forbedre
effektiviteten af tilbagesendelser været utilfredsstillende. En anden betydelig forhindring for
tilbagesendelser har været samarbejdet med oprindelseslandene. Til illustration af situationen,
viste seneste tal fra Kommissionen i 2017 således, at tilbagesendelser af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold alene fandt sted i 36,6 % af tilfældene mod 45,8
% i 2016.
Kommissionen har på den baggrund den 12. september 2018 fremsat et forslag til
omarbejdning af udsendelsesdirektivet (KOM (2018) 634 endelig) med henblik på yderligere
at præcisere og harmonisere de eksisterende fælles regler for tilbagesendelse for hermed at
maksimere deres effektivitet og sikre en mere konsekvent anvendelse af reglerne i
medlemsstaterne.
Forslaget skal ikke ses isoleret, men som en del af en række foranstaltninger, som
Kommissionen har foreslået som opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 28. juni
2018, der netop understregede nødvendigheden af at øge bestræbelserne for at opnå en mere
effektiv tilbagesendelse af irregulære migranter, og som opfordrede Kommissionen til at
fremsætte forslag herom. Andre igangværende tiltag indebærer en styrkelse af Frontex’ rolle i
forvaltningen af tilbagesendelse og et forbedret samarbejde med oprindelseslande om at
tilbagetage deres egne statsborgere via tilbagetagelsesaftaler.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra c, og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i
protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende
for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da direktivet
imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks
måneder efter vedtagelsen af direktivet skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre det i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
8 COM/2015/0453 (endelig)
9
COM(2017) 200 (endelig)
C(2017) 1600 (endelig) COMMISSION RECOMMENDATION of 7.3.2017 on making returns more effective when
implementing the Directive 2008/115/EC of the European Parliament and of the Council
10
Side
22/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0023.png
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at præcisere, harmonisere og videreudvikle de eksisterende
fælles regler og foranstaltninger for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold i EU for at sikre en mere konsekvent og effektiv anvendelse i medlemsstaterne og
dermed modvirke sekundære bevægelser. Samtidig er det tilsigtet, at der med de forbedrede
procedurer skal skabes en bedre sammenhæng mellem asyl- og udsendelsesprocedurer.
Ændringerne tager således sigte på at løse centrale udfordringer i tilbagesendelses-
procedurerne samt mindske de hindringer, som medlemsstaterne har mødt i deres forsøg på at
tilbagesende tredjelandsstatsborgere.
De foreslåede ændringer berører ikke direktivets anvendelsesområde.
Direktivet finder således fortsat anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som ikke længere
opfylder betingelserne for indrejse eller som af en anden grund opholder sig ulovligt på en
medlemsstats område (artikel 2, stk. 1). Med tredjelandsstatsborger forstås enhver person, der
ikke er unionsborger, og som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, som
fastsat i schengengrænsekodekset (artikel 2, punkt 5).
Ændringerne er i fuld overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret,
herunder beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser, navnlig princippet om
non-refoulement.
Nedenfor følger en gennemgang af forslagets ændringer i forhold til det gældende direktiv.
3.1. Håndtering af tilbagesendelse
Kommissionen foreslår som et nyt tiltag (artikel 14), at medlemslandene skal forpligtes til at
etablere nationale datasystemer for håndteringen af tilbagesendelser, der gør det muligt at
have rettidig information om identitet og opholdsstatus for tredjelandsstatsborgere.
Kommissionen begrunder forslaget med, at sådanne systemer medfører bedre monitorering og
opfølgning af de enkelte sager og dermed vil være med til at sikre en mere effektiv håndering
af verserende sager om tilbagesendelse. Det er meningen, at systemerne skal kobles op til et
centralt system, som foreslås etableret i Kommissionens samtidige forslag til en revision af
Frontex-forordningen som led i pakken af foranstaltninger, der skal sikre en effektiv
tilbagesendelsespolitik. Kommissionen foreslår ydermere, at medlemslandene skal etablere
tilbagesendelsesprogrammer, hvormed der tilbydes logistisk, finansiel og materiel støtte i
overensstemmelse med national lovgivning med henblik på at facilitere tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
3.2. Grænseprocedurer
Kommissionen foreslår indførelse af en hasteprocedure ved EU's ydre grænser og enklere
tilbagesendelsesprocedurer for afviste asylansøgere, der allerede har fået deres asylansøgning
afvist ved grænsen for at sikre, at afgørelser om tilbagesendelser hurtigt kan blive truffet og
eksekveret ved EU's ydre grænser, herunder i kontrollerede centre (artikel 22). Den enklere
tilbagesendelsesprocedure ved de ydre grænser eller i kontrollede centre indebærer korte
frister for indgivelse af klage over afgørelsen, samt at der ikke stilles krav om en forudgående
frist for frivillig udrejse, før en tilbagesendelsesprocedure indledes.
Side
23/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0024.png
De forslåede regler til den nye grænseprocedure i udsendelsesdirektivet er i overensstemmelse
med den foreslåede grænseprocedure i forslaget til asylprocedureforordningen, som muliggør,
at asylafgørelser kan blive truffet i EU’s ydre grænseområder.
3.3. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse
Frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i forbindelse med udsendelse er allerede reguleret
i det gældende udsendelsesdirektiv. Kommissionen foreslår i lyset af den forværrede
sikkerhedssituation, som migrantkrisen i EU har medført, at skærpe reglerne for
frihedsberøvelse. Kommissionen foreslår som en udbygning af eksisterende regler om
frihedsberøvelse på udsendelsesområdet (artikel 18), at tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold også kan frihedsberøves, hvis de udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed eller
orden.
Herudover lægger Kommissionen med forslaget op til, at medlemslandenes nationale
lovgivning skal sikre, at fastlæggelse af perioden for frihedsberøvelse ligger mellem 3 og 6
måneder.
Kommissionen begrunder denne præcisering med, at flere medlemslande har væsentlig
kortere perioder for frihedsberøvelse fastsat i national lovgivning, hvilket har udgjort en
hindring for effektive tilbagesendelser.
3.4 Retsmidler og klage
Adgangen til effektive retsmidler i forhold til at klage over en afgørelse om tilbagesendelse
ændres ikke med forslaget. Med forslaget introduceres som noget nyt en frist for indgivelse af
klager.
Kommissionen begrunder dette med, at praksis fra medlemslandene har vist, at klagefrister
for afgørelser om udsendelser løber fra få dage i nogle lande til flere måneder i andre. De
lange klagefrister har vist sig at lægge hindringer i vejen for en effektiv og hurtig udsendelse.
Kommissionen lægger derfor op til en klagefrist på 5 dage ved afgørelser om tilbagesendelse
efter endeligt afslag på asyl (artikel 16). Kun i de sager, hvor spørgsmålet om overholdelse af
princippet om non-refoulement endnu ikke har været prøvet af kompetente myndigheder, vil
fuldbyrdelse af afgørelsen om tilbagesendelse blive automatisk suspenderet. Kommissionen
vurderer, at klagefristen er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder som adgangen
til effektive retsmidler.
3.5. Indrejseforbud udstedt i forbindelse med grænsekontrol
Såfremt en tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt på en medlemsstats område,
identificeres for første gang i forbindelse med den pågældendes udrejse, kan det under visse
omstændigheder være hensigtsmæssigt at indføre et indrejseforbud for at forhindre fremtidige
indrejser.
Med kommissionens forslag gives medlemsstaterne mulighed for at meddele et indrejsebud i
denne situation uden en forudgående afgørelse om tilbagesendelse. Det fremgår endvidere, at
dette skal ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag og under hensyntagen til
proportionalitetsprincippet (artikel 13).
Side
24/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0025.png
3.6. Frivillig udrejse
I direktivet defineres en frivillig tilbagerejse som en tredjelandsstatsborgers opfyldelse af
forpligtelsen til at vende tilbage inden for den frist, der er fastsat herfor i afgørelsen om
tilbagesendelse.
I det gældende direktiv er der allerede fastsat udrejsefrister i forbindelse med frivillig udrejse
fra 7 til 30 dage. Det nye direktivforslag lægger op til ikke længere at have en minimumsfrist,
og i stedet lade det være op til medlemslandene at sikre en hurtigere og mere effektiv
udsendelse (artikel 8).
3.7. Afgørelse om tilbagesendelse samtidig med eller i forlængelse af afslag på ophold
Da Kommissionens evalueringer af medlemslandenes praksis på udsendelsesområdet har vist,
at medlemsstaterne ikke automatisk og systematisk knytter en afgørelse om tilbagesendelse op
til en afgørelse om afslag på ophold, hvorved udsendelsesprocedurerne bliver
uforholdsmæssigt langvarige, præciserer forslaget behovet for at udstede en afgørelse om
tilbagesendelse samtidig eller i umiddelbart forlængelse af en afgørelse om afslag på ophold
på et medlemslands område (artikel 8).
Kommissionen præciserer i sit forslag, at dette er i fuld overensstemmelse med EU-
Domstolens praksis, idet en afgørelse om tilbagesendelse først kan fuldbyrdes, når en
afgørelse om afslag på ophold er endelig.
3.8. Forpligtelse til at samarbejde
Kommissionen foreslår at indføre en særlig forpligtelse for tredjelandsstatsborgere til at
samarbejde under hele sagsforløbet, der vedrører tilbagesendelse. Kommissionen begrunder
denne forpligtelse med, at den vil hjælpe medlemsstaterne med at få oplysninger til at
kontrollere identiteten af irregulære migranter og erhverve rejsedokumenter, der er
nødvendige for udsendelsen. Denne forpligtelse til at samarbejde med de kompetente
myndigheder er i tråd med asylforslagene, der forhandles som led i reformen af det fælles
europæiske asylsystem.
3.9. Risiko for at personer forsvinder før effektuering af tilbagesendelsesafgørelsen:
Der har vist sig et stort behov for at finde fælles EU-dækkende objektive kriterier for, hvornår
der er tale om risiko for, at en tredjelandsstatsborger kan forsvinde forud for en udsendelse.
Kommissionen har i forslaget oplistet en fælles, men ikke udtømmende liste over objektive
kriterier for at fastslå risikoen for en mulig forsvinden af en tredjelandsstatsborger med
henblik på at bistå medlemslandes vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag
(artikel 6).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Artikel 79, stk. 2, litra c, i TEUF giver Unionen beføjelser til at træffe foranstaltninger om
"ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med
ulovligt ophold”.
Side
25/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget ligger inden for de begrænsninger, der
fastsættes i denne bestemmelse. Formålet med forslaget er at videreudvikle, harmonisere og
forbedre reglerne i udsendelsesdirektivet, da det gældende direktiv ikke på tilstrækkelig vis
har hjulpet medlemslandene til at gennemføre en effektiv tilbagesendelsespolitik af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring og
udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU er et væsentligt element i den
europæiske dagsorden for migration og må siges at være en fælles interesse for
medlemslandene, hvorfor medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå dette
mål. Der er derfor behov for en yderligere EU-indsats for at forbedre effektiviteten af EU's
tilbagesendelsespolitik.
Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at nærhedsprincippet er overholdt for det
nye direktivforslag, der udgør en videreudvikling og en forbedring af reglerne for de allerede
eksisterende standarder og procedurer som fastsat i det gældende udsendelsesdirektiv.
6. Gældende dansk ret
Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven blev Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(udsendelsesdirektivet) gennemført i dansk ret.
Ved lov nr. 516 af 26. maj 2014 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om
afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(udsendelsesdirektivet) m.v.) blev der på baggrund af Europa-Kommissionens gennemgang af
Danmarks implementering af direktivet gennemført en række supplerende ændringer af
udlændingeloven. Endvidere blev reglerne om beregning af et indrejseforbud, der ligeledes
følger af udsendelsesdirektivet, ændret på baggrund af EU-domstolens dom i sag C-225/16
Ouhrami ved lov nr. 318 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og
forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i
klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.).
Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om
inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis
eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort,
beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b
indebærer, at den pågældende udlænding ikke længere har ret til ophold her i landet, og skal
indeholde en frist for udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, skal fristen for udrejse fastsættes til mellem 7 dage og 1
måned, men kan i påtrængende tilfælde fastsættes til straks. Udrejsefristen fastsættes bl.a. til
straks, når det vurderes, at der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig
udsendelse.
En afgørelse om tilbagesendelse efter udlændingelovens § 33, stk. 1, kan påklages til
Udlændingenævnet, for så vidt angår de typer af afgørelser, hvor Udlændingenævnet
er kompetent, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1. En klage tillægges kun opsættende
Side
26/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grund taler derfor, jf.
udlændingelovens § 33, stk. 3.
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, anses et afslag på asyl, afslag på forlængelse og
inddragelse af asyltilladelser efter udlændingelovens § 7 og 8 for automatisk påklaget til
Flygtningenævnet, og klagen over afgørelse om afslag på asyl til Flygtningenævnet har
opsættende virkning.
Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at
det er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive i landet, indtil klagen
er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 13.
Finder Flygtningenævnet, at den pågældende ikke kan gives opholdstilladelse her i landet,
pålægger nævnet den pågældende at udrejse inden for en fastsat frist, jf. 33, stk. 1.
Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at
afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,
når ansøgningen må anses for at åbenbart grundløs, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1. En
afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter § 7, idet afgørelsen vurderes at være åbenbart
grundløs, kan dog indbringes for domstolene.
En udlænding, som pålægges at udrejse straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse
med den fastsatte udrejsefrist, skal som udgangspunkt udvises efter udlændingelovens § 25 b,
stk. 2. En beslutning om udvisning efter § 25 b, stk. 2 skal ledsages af et indrejseforbud efter
§ 32, stk. 1.
Der findes ikke særlige regler for udstedelse af indrejseforbud i forbindelse med
grænseovergang.
Det er et grundlæggende princip i udlændingeloven, at udlændinge, der ikke har ret til at
opholde sig her i landet, skal udrejse. Det er således den enkelte udlændings ansvar at udrejse.
Sker udrejsen ikke frivilligt, drager politiet omsorg herfor (udsendelse), jf. udlændingelovens
§ 30.
I forbindelse med udsendelsen skal en udlænding meddele de nødvendige oplysninger hertil
og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig legitimation og visum og til udrejsen i øvrigt.
Medvirker udlændingen ikke til udrejsen, kan udlændingen frihedsberøves med henblik på at
sikre, at pågældende meddeler og tilvejebringer de nævnte oplysninger og dokumenter.
Efter udlændingelovens § 36 skal politiet så vidt muligt frihedsberøve en udlænding med
henblik på udsendelse, når pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, og når
mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for
afvisning, udvisning eller overførsel. Dette kan bl.a. være, hvis det vurderes, at der er en
væsentlig risiko for at udlændingen forsvinder, og der er reel udsigt til udsendelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at en udlænding vil forsvinde, beror på en konkret
vurdering af forholdene i den enkelte sag og er ikke nærmere reguleret i udlændingelovens
bestemmelser om frihedsberøvelse.
Side
27/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0028.png
Danmark tilbyder hjælp til frivillig hjemrejse for afviste asylansøgere, herunder for
udlændinge med en verserende asylsag, som ønsker at frafalde ansøgningen. Danmark
deltager bl.a. i det europæiske samarbejde om etablering om reintegrationsprogrammer
ERRIN (European Return and Reintegration Network) og har i den forbindelse tilsluttet sig
flere af de konkrete reintegrationsprogrammer, som ERRIN har etableret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre direktivet, er den foreløbige vurdering, at
forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det vurderes, at der særligt i forhold til forslagets artikel 6, 7, 8, 9, 13, 14, 16, 18 og 22,
eventuelt vil skulle ske ændring af udlændingeloven. Dette vil blive analyseret yderligere, når
man er nærmere en vedtagelse af retsakten.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget. På det
foreliggende grundlag forventes der at være nationale udgifter forbundet med en række af
forslagets elementer, herunder kravet om etableringen og driften af et nyt nationalt datasystem
for håndteringen af tilbagesendelse samt opkoblingen af dette system til et centralt system.
Der forventes endvidere at kunne være udgifter forbundet med etableringen af programmer
for tilbagesendelse af personer, øget anvendelse af frihedsberøvelse og sagsbehandling hos de
danske myndigheder bl.a. som følge af forslagets krav om hurtige og klare procedurer for
udstedelse af afgørelser om tilbagesendelse, udstedelse af indrejseforbud i forbindelse med
grænsekontrol mv.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25.
september 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for tilltag, der styrker bekæmpelsen af ulovlig
indvandring og i den forbindelse en mere effektiv udsendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold i EU.
Danmark deltager i det gældende udsendelsesdirektiv, der trådte i kraft i 2010. Det nye
forslag har til hensigt at effektivisere EU's udsendelsesbestræbelser, herunder bl.a. i forhold til
at sikre mere effektive procedurer under hele processen og mere fokus på pligten til at
samarbejde om udsendelsen samt at modvirke ulovligt ophold, ulovlig genindrejse og
sekundære bevægelser. Danmark ser overordnet positivt på disse ændringer samt formålet
med forslaget.
Side
28/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
29/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Dagsordenpunkt 10: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 270 endelig
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 465 endelig
c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for
flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF
af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende
udlænding
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 466 endelig
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles
procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv
2013/32/EU
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 467 endelig
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv
anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at
indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 272 endelig
Side
30/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0031.png
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.
439/2010
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 271 endelig
g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om
indførelse af en EU-genbosætningsramme
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 468 endelig
= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
11
1. Resumé
Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af
det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af
Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en
asylprocedureforordning
og
en
kvalifikationsforordning,
omarbejdning
af
modtagelsesdirektivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Der
ventes en statusrapport og en kort overordnet drøftelse af reformen af det fælles europæiske
asylsystem på rådsmødet. Med forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres
reglerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøgning
indgivet i EU, og der foreslås indført en obligatorisk omfordelingsmekanisme.
Kommissionens forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen var senest på dagsordenen
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni med en præsentation af status. På
baggrund af drøftelserne på Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2018 er det fortsat
ambitionen, at der skal arbejdes frem mod konsensus på forslaget. Sagen ventes endvidere på
dagsordenen til Det Europæiske Råds møde i oktober 2018. Forslaget til omarbejdning af
Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet
udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og
statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulovligt i
EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares. Forslaget til en ny forordning om
asylagenturet indebærer en styrkelse af det nuværende agentur i forhold til overvågning af
medlemsstaternes overholdelse af asylreglerne og mulighed for at yde teknisk og operationel
bistand. Kommissionen har senest på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni
2018 fremsat et ændringsforslag til forordning om asylagenturet. Forslaget indebærer en
yderligere styrkelse af agenturets muligheder for at yde støtte til medlemsstaterne samt en
11
Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Side
31/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
styrkelse af samarbejdet mellem asylagenturet og Frontex. Forslagene i anden lovpakke skal i
det væsentlige sikre en øget harmonisering af standarder for asylproceduren,
modtagelsesforhold og tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære
bevægelser inden for EU. Formålet med forslaget om indførelse af en EU-
genbosætningsramme er at etablere en EU-ramme med fælles procedurer for genbosætning af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse.
Samtlige forslag i de to lovpakker er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har
en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning. Hvis
Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-forslagene, vil det have lovgivningsmæssige
konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af
Eurodac-forordningen forventes at være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-systemer vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-
forordningen arbejdes der fra dansk side for etablering af en ordning, som fastholder
Danmarks deltagelse i Dublin-systemet, uden at Danmark bliver omfattet af en obligatorisk
omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet,
men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til
tilpasning af it-systemer mv. Forslagene vurderes at overholde nærhedsprincippet.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af
det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk
asylagentur.
Kommissionen fremsatte endvidere den 12. september 2018 på baggrund af Det Europæiske
Råds konklusioner fra juni 2018 et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen
om et europæisk asylagentur.
Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016 indeholder forslag til en
asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af modtagelses-
direktivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles ramme for
genbosætning.
Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestemmelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller
subsidiær beskyttelse.
Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,
litra c, om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,
behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt artikel 88, stk. 2,
om Europols arbejdsområder og opgaver.
Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en
mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig
Side
32/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0033.png
ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter
vedtagelsen giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre
indholdet i national ret. Det bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-
forordning, som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med
henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende protokol til parallelaftalen for Danmark,
idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-
forordning.
Forslagene
til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.
Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra d.
Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra a og b.
Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
78, stk. 2, litra f.
Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,
tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d.
Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen,
kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-
genbosætningsramme.
Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.
Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på
asylområdet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af
forslaget, at asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en
dansk repræsentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
Det
af Kommissionen fremsatte ændringsforslag af 12. september 2018 berører ikke agenturets
samarbejde med Danmark.
3. Formål og indhold
De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.
Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen
Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed
bevaret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler.
Endvidere foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk
omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling
mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke
Side
33/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
sekundære bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige
forordninger og direktiver, som gennemgås nedenfor.
Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i
den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU, eller i den medlemsstat, hvor den
pågældende måtte have lovligt ophold.
Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for
vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først
kontrollere, om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et
første asylland eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat
ansvarlig for at behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.
Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert
oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den
pågældende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal
behandles efter en fremskyndet procedure.
Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder
foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet
procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger
fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt
medlemsstaten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én
medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at
kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
kun kan anvendes én gang.
Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres
automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere,
som den er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen.
Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det
samlede antal ansøgninger om international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt
fordelingsnøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.
Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge
sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med
medlemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til
modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af
asylansøgningen.
Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at medtage
ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev skabt, efter at ansøgeren
forlod sit oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til medlemsstatens område.
Kommissionens forslag var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. juni 2018. Der var alene tale om en statusrapport, og som på de
forudgående rådsmøder henholdsvis den 18. maj, 9. juni, 12.-13. oktober og 7. december
2017 vurderes rådsmødet ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.
Side
34/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0035.png
På baggrund af drøftelserne på Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2018 er det fortsat
ambitionen, at der skal arbejdes frem mod konsensus på forslaget forud for Det Europæiske
Råd i oktober 2018.
Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen
Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske
gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere
formålet at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og
tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse
oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en
tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet
kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem
fingeraftryksoplysninger, der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og
fingeraftryksoplysninger, der er optaget af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere
holdes kun op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget
bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt eller opholder sig
ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære
bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt
ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne,
når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.
Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i
Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato,
nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden
af data i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en
tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om
oplysninger fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.
Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de
personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for
optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af
mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet
specifikt hertil.
Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at
styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en
medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,
hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den
pågældende anden medlemsstat.
I det foreliggende kompromisforslag til Eurodac-forordningen foreslås det endvidere, at
Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger efter
forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme samt af genbosætninger i henhold til
nationale genbosætningsprogrammer. Videre foreslås det at inkludere farvekopier af pas og
Side
35/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0036.png
ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndigheder adgang til at
foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses- og
udsendelsesformål.
Der blev indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017, og
forhandlingerne
er i sin afsluttende fase.
Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur
Formålet med forslaget er at styrke det nuværende
EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt
udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske
asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.
En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes
gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-
systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale
beskyttelse.
Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til
medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i
form af asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere,
asylsagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller
tilvejebringelse af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets
egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til
agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget
initiativ indsætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne
i tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et
uforholdsmæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse,
foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra
medlemsstaterne.
I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet
–
uden
anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske
foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om
operationel og teknisk bistand, ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand, ikke
træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer
Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller
modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion,
kan Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en
gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal
gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat.
Der blev i juni 2017 opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget dog
med forbehold for henvisninger til de øvrige forslag i de to lovpakker om reform af det fælles
europæiske asylsystem.
Kommissionen har imidlertid på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni
2018 fremsat et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen.
Side
36/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0037.png
Forslaget indebærer en udvidelse af agenturets kompetences, hvorefter agenturet kan yde
støtte under hele asylproceduren samt under den procedure, der følger af Dublin-
forordningen. Det følger desuden af ændringsforslaget, at indsættelse af asylstøttehold ikke er
begrænset til tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et
uforholdsmæssigt stort pres, ligesom forslaget indebærer en yderligere styrkelse af
samarbejdet mellem EASO og Frontex. Forslaget indgår i de igangværende drøftelser af
asylpakken og ventes således vedtaget som en del af den samlede vedtagelse af reformen af
det fælles europæiske asylsystem.
Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet
Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.
for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske
ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge
dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af
en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i
hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,
at asylansøgere
–
med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist
–
hurtigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og
forbedre mulighederne for senere at blive integreret.
På Coreper den 29. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og forhandlingerne pågår.
Forslag til kvalifikationsforordning
Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at
harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget
præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om
rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med
international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og
vejledninger fra EASO vedrørende oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af
asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere grad
at foretage løbende statusvurderinger af personer med international beskyttelse, således at der
udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består. Herudover indeholder
forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af personer med international
beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bistand,
der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus
betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. Endelig tager forslaget
sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået international
beskyttelse.
I formandskabets seneste kompromisforslag til kvalifikationsforordningen fra 18. juni 2018
foreslås det, at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i mindst
tre år med mulighed for forlængelse, mens personer, som tildeles subsidiær beskyttelsesstatus,
meddeles opholdstilladelse i mindst et år med mulighed for forlængelse.
Side
37/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0038.png
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 25. september 2017 og
forhandlingerne pågår.
Forslag til asylprocedureforordning
Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er
at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og
afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at
fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem
medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den
medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne
harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk
for myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks.
ansøgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst
misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller
ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres
ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på
afklaring af, hvorvidt ansøgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom
ansøgere tilbydes gratis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,
medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være
udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre
ansøgere med særlige behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal
tildeles en værge.
Der er fortsat ikke opnået enighed om forslaget. Forhandlingerne afventer navnlig
udarbejdelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande samt afklaring i forhandlingerne om
Dublin-forordningen.
Forslag til genbosætning
Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,
hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en
integreret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de
personer, som har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,
som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes
som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at
smugle migranter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten
at udvise solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med
behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I
henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der
fastsætter det maksimale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal
personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede
geografiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges
Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-
genbosætningsordninger.
På Coreper den 15. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og på Coreper den 14. februar 2018 fik
Side
38/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
formandskabet et udvidet mandat til trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet, således
at mandatet også omfatter de bestemmelser i forslaget, der relaterer sig til forslaget om
omarbejdning af Eurodac-forordningen og bestemmelser vedrørende ændringer til
forordningen om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har godkendt LIBE-udvalgets betænkningsudkast på alle forslagene
bortset fra på asylprocedureforordningen. LIBE-udvalget vedtog den 25. april 2018 sin
betænkning for asylprocedureforordningen, som
fortsat
afventer Europa-Parlamentets
godkendelse. Senest godkendte Europa-Parlamentet den 16. november 2017
betænkningsudkastet på Dublin-forordningen, hvorved der blev givet mandat til at indlede
forhandlingerne med Rådet. I betænkningen foreslås der bl.a. en udvidelse af den af
Kommissionen foreslåede obligatoriske omfordelingsmekanisme, sådan at omfordeling skal
finde sted generelt for at sikre en fair fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne, og
ikke alene i en situation, hvor en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal
asylansøgere.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en
udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret
Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.
323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen
og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006
en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og
Island den 1. april 2006.
Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december
2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af
26. juni 2013).
Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af
oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-
forordningen og Eurodac-forordningen m.v.
Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december
2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-
forordning).
Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,
der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som
er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en
tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at
Side
39/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0040.png
ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens
bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).
De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som
Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark
imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet
af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen
kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er
kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.
De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en
udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-
2020. Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er
blevet iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for
registrering og automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den
nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de
medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.
Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager
Danmark ikke til finansieringen af forslaget.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.
Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i
perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse
af retsakten.
Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift
på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.
Dette omfatter udgifter til det
centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-
relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at
der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De
afspejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-agentur,
eu-LISA, får brug for
samt andre administrative omkostninger.
Side
40/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til
finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle
bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på 4,5 mio. kr.
I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det
fremsatte forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til
udsendelsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-
systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de
økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de
nationale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-
systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.
De øvrige forslag giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
den 25.
september
2018.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
16. marts, 23. maj, 31. maj, 26. september og 23. november 2017
samt den 22. maj 2018.
Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på
sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem
kerneområder, der ifølge Dansk Flygtningehjælp bør lægges vægt på i en reform af Dublin-
systemet. Ifølge Dansk Flygtningehjælps bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage
ansvar for asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et
velfungerende og effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp
derfor, at det maltesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om
omfordelingsmekanismen som en separat retsakt vil forhindre et solidarisk og effektivt
Dublin-system.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i
Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står
samtidig fast på, at asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.
Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt
på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions
Asylagentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.
Side
41/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.
Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny
kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for
Danmark på grund retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig
Kommissionens forslag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
1. juni 2018 forud for rådsmødet i juni 2018
til orientering.
Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske
Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til
omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den
26. og 27. september 2016. Grund-
og nærhedsnotat om forslaget om indførelse af EU’s
genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotat om
omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og
nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning
blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.
Side
42/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0043.png
Dagsordenspunkt 11. Migration: state of play
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 er migration på
dagsordenen. Det er forventningen, at der vil blive gjort status på migrationssituationen på
ruterne, hvor det bl.a. forventes, at drøftelsen vil adressere den seneste udvikling på
Middelhavsruterne. Der forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder
initiativerne om ilandsætningsplatforme og kontrollerede centre samt udsendelse. Sagen
rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at
redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes
gennemførelsen af tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære migranter, herunder
gennem effektiv implementering af indgåede aftaler på EU-niveau samt aftaler indgået
mellem EU og tredjelande.
2. Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
11.-12. oktober 2018
er migration på
dagsordenen. Det er forventningen, at drøftelsen bl.a. vil fokusere på
den seneste udvikling på
den vestlige rute. Der forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder
initiativerne om ilandsætningsplatforme og kontrollerede centre samt udsendelse.
3. Formål og indhold
3.1 Indledende betragtninger fsva. udviklingen på de tre middelhavsruter
Ifølge Frontex er tendensen pr.
31. juli
2018 med samlet set faldende ankomsttal via de tre
middelhavsruter til EU fortsat fra 2017 ind i 2018. Således oplevede EU i 2017 et samlet fald
på omtrent 60 % ift. 2016, mens ankomster pr.
31. juli
i år udgør et fald fra 2017 til 2018 på
ca. 50 %. Ifølge
Frontex er EU’s ydre grænser dog fortsat under pres, og udslagene på de
enkelte ruter viser behov for fortsat at holde et tæt fokus på udviklingen.
3.2 Udviklingen på den centrale Middelhavsrute
Ifølge de italienske myndigheder er der pr.
9. september
ankommet ca.
20.319
migranter til
Italien på den centrale Middelhavsrute i 2018, hvilket er et fald på ca.
80
% sammenlignet
med den samme periode i 2017. Tendensen med faldende ankomsttal i 2017 på den centrale
Middelhavsrute fortsætter dermed ind i 2018. På den centrale Middelhavsrute registrerede de
italienske myndigheder således i 2017 ca. 119.000 ankomster, hvilket var ca. 34 % lavere end
i 2016.
Desuden udgør antallet af ankomster fra Libyen nu ca.
12.322,
hvilket svarer til ca.
61
% af de
samlede ankomster på ruten i 2018. Til sammenligning udgjorde ankomster fra Libyen i 2017
ca. 90 % af de samlede ankomster på ruten.
Ifølge UNHCR har den libyske kystvagt pr. 6.
september 2018 afskåret ca. 13.493 migranter fra at forlade libysk territorialfarvand.
Pr.
9.
september
er der ifølge IOM,
FN’s migrationsorganisation,
i 2018 omkommet ca.
1.130
personer på ruten. IOM oplyser endvidere, at der i 2017 omkom ca. 2.800 personer på den
Side
43/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0044.png
centrale Middelhavsrute, hvilket er et fald i forhold til 2016, hvor ca. 4.500 personer omkom
på ruten.
Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en enkelt årsag til det markante fald i antallet
af ankomster for anden halvdel af 2017 og ind i 2018. Frontex vurderer, at faldet dels skyldes
interne omstændigheder i Libyen samt at flere fælleseuropæiske tiltag er begyndt at virke,
herunder i særdeleshed kapacitetsopbygningen af den libyske kystvagt samt adfærdskodekset
for NGO’er i Middelhavet. Der var i 2017 overvejende tale
om irregulære migranter fra lande
i Vestafrika og fra Bangladesh. I 2018 har tunesere og eritreere været de primære
nationaliteter på ruten, hvor de til sammen har udgjort ca.
35 %.
3.3 Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute
Grundet en voldsom stigning i indrejser hen over sommeren har den vestlige rute hidtil i 2018
(pr. 9. september) set det største antal af indrejste af alle de tre Middelhavsruter.
Ifølge det
spanske indenrigsministerium er ca.
36.054
migranter pr.
9. september
2018 ankommet til
Spanien via den vestlige middelhavsrute samt til de spanske enklaver Ceuta og Melilla,
hvilket er en stigning på ca.
133 %
sammenlignet med den samme periode i 2017. Det
samlede antal ankomster på den vestlige Middelhavsrute, herunder også via de spanske
enklaver Ceuta og Melilla, var for 2017 på ca. 21.400 migranter, hvilket var ca. 148 % flere
end i 2016, hvor der ankom ca. 8.600. Stigningen skyldes især øget trafik af personer, der er
kommet ad søvejen på den såkaldte atlantiske rute, der udspringer fra Marokkos vestkyst.
Sammensætningen af de irregulære migranter, der i 2017 benyttede ruten, var præget af en
stigning af marokkanere og algeriere. I sidste kvartal af 2017 skete der en stigning af
vestafrikanske migranter på ruten, hvilket ifølge Frontex kan skyldes den øgede kontrol på
den centrale Middelhavsrute.
Hidtil i 2018 (pr. 9. september) udgør Guinea, Mali og Marokko
de største indrejsenationaliteter langs ruten. Tilsammen står disse nationaliteter for 59 % af
de indrejste. Ingen af de ovennævnte nationaliteter er at finde blandt de største
asylansøgernationaliteter i Spanien, hvor sydamerikanske lande dominerer.
3.4 Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige Middelhavsrute
Efter et stort fald i antallet af ankomster i 2017 har den østlige middelhavsrute
hidtil i 2018
(pr. 9. september) oplevet en stigning i antallet af indrejste.
Således er ca.
33.470
migranter
ankommet til Grækenland mellem 1. januar og
9. september
2018, hvilket er en stigning på
ca.
73 %
sammenlignet med den samme periode i 2017.
Stigningen har været størst over
landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor ca. 300 % flere er indrejst sammenlignet
med samme periode i 2017 (ca. 11.354 personer mod 2.484 personer). Den største gruppe er
tyrkiske statsborgere, der samlet i 2018 udgør 45 %. Der er hidtil i 2018 (pr. 9. september)
indrejst 24 % flere til de græske øer end samme tid sidst år. De seneste 3 måneder har
indrejsetallet imidlertid været relativt stabilt, hvilket ifølge Frontex skyldes øget patruljering
fra den tyrkiske kystvagt.
Antallet af syrere, der indrejser til de græske øer, er faldet, og de udgør nu ca. 31 % af det
totale antal indrejste, mod ca. 44 % ved udgangen af 2017. Antallet af syrere faldt markant
og pludseligt i juni, hvilket Frontex vurderer skyldes en række tiltag iværksat af de tyrkiske
myndigheder. I juli måned steg antallet af syrere igen, men det er stadig på et lavere niveau
end de foregående måneder. Det er pt. heller ingen indikationer for, at den pågående
militæroperation i Idlib, Syrien, har ført til flere forsøg på at krydse grænsen mellem Syrien
og Tyrkiet.
Side
44/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0045.png
Antallet af afghanere, der indrejser til de græske øer, er stigende, hvilket kan relateres til det
store antal afghanere, der indrejste til Tyrkiet fra Iran i løbet af foråret 2018. Afghanere
udgør nu 19 % af det totale antal indrejste til de græske øer mod 12 % ved udgangen af 2017.
I perioden fra den 21. marts 2016 til den
9.
september 2018 er der sendt
2.319
migranter retur
til Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet-erklæringen samt den bilaterale protokol om
tilbagesendelse mellem Grækenland og Tyrkiet, heraf
339 personer
fra Syrien, herunder også
enkelte, der har søgt og fået afslag på asyl i Grækenland.
Den græske administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle
sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten
gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet i hvert fald i de konkrete to
sager kunne anses som et sikkert tredjeland. De to sager angik to syriske mænd, og retten
foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev således i dommen bl.a.
henvist til, at de begge havde familie og pårørende i Tyrkiet. Det er fortsat ikke muligt at
udtale sig om dommens rækkevide i forhold til asylsagsbehandlingen og antallet af
tilbagesendelser.
3.4.1 Vestbalkan
Styrkelsen af vestbalkanlandenes grænsekontrol har været effektiv ift. at stabilisere strømmen
af ankomster via Serbien mod Ungarn.
Presset på den nye rute over Albanien, Montenegro,
Bosnien og Kroatien til Slovenien fortsætter, men er pt. stabiliseret. Det er ligeledes mange,
der benytter ruten fra Grækenland via Makedonien og Serbien til Bosnien. Bosnien oplever
således et krydspres fra flere forskellige ruter, og hidtil i 2018 (pr. 9. september) har de
bosniske myndigheder registreret ca. 12.752
illegale grænsekrydsninger.
Pt. er antallet af
migranter, der opholder sig i Bosnien, estimeret til et sted mellem 3.500 og 4.000. Antallet af
migranter langs Vestbalkan-ruten er endvidere påvirket af, at de serbiske myndigheder det
seneste år har indgået visumlempelsesaftaler med en række oprindelseslande, herunder Iran.
EU har en stærk interesse i, at landene på Vestbalkan fortsat kontrollerer deres grænser og i et
konstruktivt samarbejde med dem på migrationsområdet. Der kan derfor være behov for at
styrke eksisterende tiltag og etablere nye tiltag langs Balkanruten. Migrations- og
politisamarbejdet mellem landene i det tidligere Jugoslavien, den såkaldte Brdo-process, kan
fra EU’s side blive relevant at støtte i forhold til sådanne nye tiltag.
3.5 Ansøgninger om international beskyttelse i EU+
I 2018 (pr.
16. september)
er der i EU+ (EU samt Norge og Schweiz)
registreret ca. 429.297
ansøgninger om international beskyttelse, herunder ca. 46.747 ansøgninger fra syrere,
efterfulgt af afghanere (29.414) og irakere (27.568).
3.6 Tilbagesendelse
Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, vurderes at have
stor betydning i forhold til at dæmme op for ulovlige migrantionsstrømme og opretholde
integriteten af EU’s og medlemsstaternes
migrationspolitik. Det fremgår af Malta-erklæringen
af 3. februar 2017 fra Det Europæiske Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne
for at tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Kommissionens statusrapport
af 16. maj 2018 gentager budskabet om behovet for at intensivere udsendelsesarbejdet, idet
kun 36,6 % af alle udsendelsesbeslutninger i 2017 rent faktisk blev effektueret. Tilbagetagelse
og udsendelse indgik desuden, ligesom i Valletta handleplanen, som centrale elementer i den
Side
45/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
1947895_0046.png
vedtagede politiske erklæring og handleplan i Rabatprocessen den 2. maj 2018.
For at fremme
den effektive udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig illegalt i EU, har
Kommissionen i september 2018 fremsat et forslag til et revideret udsendelsesdirektiv.
Formålet med forlaget er at gøre arbejdet med udsendelse i hele EU mere effektivt og
ensartet.
3.7 Ilandsætningsplatforme og kontrollede centre
Som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 28. og 29. juni 2018 udsendte
Kommissionen i juli 2018 to non-papers om henholdsvis regionale ilandsætningsplatforme og
kontrollerede centre. Initiativerne skal ses som et forsøg på en overordnet plan om at fordele
ansvaret for håndteringen af migranter i det centrale Middelhav. Planen går ud på at etablere
kontrollerede centre i EU-medlemslande, der skal håndtere migranter reddet i europæiske
search and rescue (SAR)-zoner, samt regionale ilandsætningsplatforme, der skal håndtere
migranter reddet i tredjelandes SAR-zoner. Den samlede plan forudsætter derfor en
håndhævelse af eksisterende internationale regler for disse zoner. De to koncepter har været
genstand for indledende drøftelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt for Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
den 25.
september 2018.
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
22.
maj 2018.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og
indvandringssamarbejde den 21. februar 2018, 26. september, 30. august, 28. juni og 23. maj
2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket
går i den
rigtige retning. Der er dog fortsat et stort pres på EU’s ydre grænser, hvorfor der er
behov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene samt sikre fortsat
implementering af Malta-erklæringen af 3. februar 2017.
Side
46/47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og
flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning
og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af
fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af
alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.
Endvidere støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.
Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante
tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder ikke mindst i forhold til
tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,
at folk migrerer.
Overordnet set støtter Danmark de to initiativer om regionale ilandsætningsplatforme og
kontrollede centre, der sammen med andre EU tiltag har til formål/hensigt at reducere
antallet af spontane asylansøgere i Europa og bringe den irregulære migration til ophør. Det
skal sikres, at hverken platforme eller centre i sig selv bliver en pull-faktor og dermed
tiltrækker flere migranter til Europa. Derfor er det også vigtigt for Danmark, at hurtig
tilbagesendelse af irregulære migranter til oprindelseslande tænkes med ind i
videreudviklingen af koncepterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den
1. juni 2018 forud for
rådsmødet i juni 2018.
Side
47/47