UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 68
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1691 af

26. december 2017, lov nr. 317 af 25. april 2018, § 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, lov nr. 742 af 8. juni

2018,

§ 3 i lov nr. 743 af 8. juni 2018

og senest ved lov nr. [xx] foretages følgende ændringer:

§ 4 c, stk. 4, nr. 5,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«

§ 9 a, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, inden for et fagområde,

a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,

b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft,

c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser, som er defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra

a og b, har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, eller

d) hvor der er tale om en beslægtet stillingsbetegnelse til en stillingsbetegnelse, der er mangel på, jf. litra a,

b eller c,«

§ 9 a, stk. 2,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer

en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top

30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, jf. stk.

23,«

Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.

§ 9 a, stk. 2, nr. 2,

der bliver nr. 3, udgår: »som udbetales til en dansk bankkonto,«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 6,

der bliver nr. 7, affattes således:

»7) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle

kvalifikationer,

a) som udøvende eller skabende kunstner,

b) som professionel idrætsudøver eller idrætstræner eller

c) på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer i øvrigt,«

§ 9 a, stk. 2, nr. 10,

der bliver nr. 11, ændres »jf. stk. 13« til: »jf. stk. 14«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 11,

der bliver nr. 12, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«, »jf. nr. 2« ændres til: »jf. nr. 3« og

»jf. nr. 3« ændres til: »jf. nr. 4«.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 9 a, stk. 2, nr. 11, litra d,

der bliver nr. 12, litra d, affattes således:

»d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i

landet.«

§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

10.

§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 4« til: »stk. 2, nr. 5, 10 og 11« og i

stk.

4, 4. pkt.,

der bliver stk. 3, 3. pkt., ændres »stk. 2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.

11.

§ 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt.,

stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9,

11 og 12«.

12.

§ 9 a, stk. 5, 3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt.,

§ 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt.,

§ 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., § 9 n, stk. 2, 2. pkt.,

§ 9 p, stk. 2, 3. pkt.

indsættes efter »der ikke

kan lægges udlændingen til last,«: »eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisning af

ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie,«.

13.

§ 9 a, stk. 7

ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«

14.

§ 9 a

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

Opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter stk. 2, nr. 1-3, 5-9 og 12, jf. stk. 1, meddeles på

baggrund af ansættelse minimum 30 timer om ugen.«

Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.

15.

§ 9 a, stk. 9,

der bliver stk. 10, indsættes som

3. pkt.:

»En udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om

ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan efter indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling

til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.«

16.

§ 9 a, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 2, nr. 1 eller 2 eller nr. 11, litra a-c« til: »stk. 2, nr. 1, 3

eller nr. 12, litra a-c«, og »Stk. 4 og 9« ændres til: »Stk. 4 og 10«.

17.

§ 9 a, stk. 11,

der bliver stk. 12, indsættes som

1.-4. pkt.:

»Stillingsbetegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, litra a-d, opgøres på en liste (positivlisten). Stillings-

betegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, litra a og d, jf. litra a, offentliggøres hvert år den 1. januar og

den 1. juli. Stillingsbetegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, litra b, c og d, jf. litra b og c, offentliggøres

hvert år den 1. april og den 1. oktober. En stillingsbetegnelse, der er mangel på, jf. 1. pkt., kan tidligt udgå af

positivlisten efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen, jf. 2. og 3. pkt.«

18.

§ 9 a, stk. 12,

der bliver stk. 13, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 2 og 3« og der indsættes som

pkt.:

»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at udlændingen ikke længere er statsbor-

ger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og uden-

landske investeringer i Danmark, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for med-

delelse af opholdstilladelsen.«

19.

§ 9 a, stk. 13

14,

der bliver stk. 14 og 15, ændres »stk. 2, nr. 10« til: »stk. 2, nr. 11«.

20.

§ 9 a, stk. 15,

der bliver stk. 16, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«, og »stk. 2, nr. 11« ændres til: »stk. 2, nr.

12«.

21.

§ 9 a, stk. 16, nr. 3,

der bliver stk. 17, nr. 3, ændres »20 fuldtidsansatte« til: »5 fuldtidsansatte«.

22.

§ 9 a, stk. 16, nr. 6,

der bliver stk. 17, nr. 6, affattes således:

»6) ikke er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk.

5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf for virksomheder med færre end 250

fuldtidsansatte og 100.000 kr. eller strengere straf for virksomheder med 250 fuldtidsansatte eller flere, inden

for det seneste år forud for certificeringen og«.

23.

§ 9 a

indsættes efter stk. 16, der bliver stk. 17, som nyt stykke:

»Stk.

18.

Betingelsen i stk. 17, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger

undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelo-

vens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.«

Stk. 17-20 bliver herefter stk. 19-22.

24.

§ 9 a, stk. 17,

der bliver stk. 19, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«.

25.

§ 9 a, stk. 18,

der bliver stk. 20, ændres »stk. 19« til: »stk. 21«.

26.

§ 9 a, stk. 19, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 21, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 16« til: »stk. 17«, og i

3. pkt.

ændres »2 år fra afgørelsestidspunktet« til: »1 år fra afgørelsestidspunktet«.

27.

§ 9 a

indsættes efter stk. 20, der bliver stk. 22, som nyt stykke:

»Stk.

23.

Listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske inve-

steringer i Danmark bliver opgjort årligt som et 3-årigt glidende gennemsnit. Listen offentliggøres hvert år

den 1. februar med virkning fra den 1. august.«

Stk. 21-22 bliver herefter stk. 24-25.

28.

§ 9 a, stk. 21,

der bliver stk. 24, ændres »jf. stk. 16-19« til: »jf. stk. 17-21«.

29.

§ 9 a, stk. 22,

der bliver stk. 25, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 2 og 3« og der indsættes som

pkt.:

»De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr.«

30.

§ 9 h, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.

31.

§ 9 h, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3,«.

32.

§ 9 h, stk. 1, nr. 16,

ændres »§ 9 a, stk. 10« til: »§ 9 a, stk. 11«.

33.

§ 9 h, stk. 3, 1. pkt.,

§ 52 b, stk. 2, nr. 5,

ændres »§ 9 a, stk. 16« til: »§ 9 a, stk. 17«.

34.

§ 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5,

§ 52 b, stk. 2, nr. 3,

ændres »§ 9 i, stk. 3 og 4« til: »§ 9 i, stk. 4 og 5«.

35.

§ 9 i

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»S

tk. 3.

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation

som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet,

at udlændingens grunduddannelse er egnet til at gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige

opkvalificering med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Opholdstilladel-

se skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse

som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

36.

§ 9 i, stk. 3, 1.-3. pkt.,

der bliver stk. 4, 1.-3. pkt., ændres »efter stk. 1 og 2« til: »efter stk. 1-3«.

37.

§ 9 i, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »efter stk. 1 og 2« til: »efter stk. 1-3«, og »stk. 3, 1.

pkt.« ændres til: »stk. 4, 1. pkt.«, og i

2. pkt.

ændres »Stk. 3, 2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«.

38.

§ 9 i, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

39.

§ 9 i, stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

40.

§ 9 i

indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk.

11.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2, og som har indgivet ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan

meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

41.

§ 9 m, stk. 1,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, eller stk. 3 eller

11«.

42.

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4 og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7,

litra a og b, og nr. 12, litra b,«

43.

§ 17, stk. 5,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«, og »og § 9 m, stk. 1, hvis

udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11«

ændres til: »§ 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-

ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en

udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2«.

44.

§ 19, stk. 1, nr. 11,

ændres »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 6«.

45.

§ 19, stk. 1, nr. 12,

ændres »§ 9 a, stk. 4, 4. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.«

46.

§ 40, stk. 3,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

47.

§ 44 a

indsættes som

stk. 12-14:

»Stk.

12.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden

udlændinges samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden

for de seneste 3 måneder, oplysning om, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at ud-

lændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget.

Stk. 13.

Statsforvaltningen videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgi-

vere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning om, at udlændingens ret til

ophold efter EU-retten er konstateret ophørt.

Stk.14.

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen

kan uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret indhente oplysninger, som er nødvendige for at in-

formere arbejdsgiverne i overensstemmelse med stk. 12 og 13.«

48.

§ 48 h, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«, og i

stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14« til »§ 9 a, stk. 2, nr. 11, og stk. 15«.

49.

§ 52 b, stk. 2, nr. 6,

ændres »§ 9 a, stk. 18, jf. § 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21« og »jf.

§ 9 a, stk. 19« ændres til: »jf. § 9 a, stk. 21«.

50.

§ 59, stk. 6,

indsættes efter »forsætligt«: »eller ved grov uagtsomhed«.

51.

§ 59, stk. 9,

indsættes efter »nr. 2«: »og 6«.

52.

§ 59, stk. 10,

ophæves.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 1. juni 2019 har indgivet ansøg-

ning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

3.1.

Indledning

.................................................................................................................................................. 8

Baggrund

................................................................................................................................................... 8

Lovforslagets hovedindhold

.................................................................................................................... 10

Regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

............................................. 10

Forslag om en ny landespecifik beløbsordning

........................................................................... 10

Forslag om en moderniseret positivliste

...................................................................................... 12

Gældende ret

........................................................................................................................ 13

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 14

3.1.1.

3.1.2.

3.1.2.1.

3.1.2.2.

3.1.3.

Forslag om en mere fleksibel fast track-ordning

......................................................................... 17

Gældende ret

........................................................................................................................ 17

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 18

3.1.3.1.

3.1.3.2.

3.1.4.

Forslag om afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på beløbsordningen

............................... 21

Gældende ret

........................................................................................................................ 21

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 22

3.1.4.1.

3.1.4.2.

3.1.5.

Forslag om forenkling af reglerne for forskere og ph.d.-studerende

........................................... 23

Gældende ret

........................................................................................................................ 23

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 26

3.1.5.1.

3.1.5.2.

3.1.6.

Forslag om smidigere regler for etableringsophold for nyuddannede udlændinge

..................... 27

Gældende ret

........................................................................................................................ 27

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 28

3.1.6.1.

3.1.6.2.

3.1.7.

Forslag om en mere enkel ordning om autorisationsophold for læger og tandlæger og indførelse

af en ordning for opholdstilladelse til autorisationsophold for sygeplejersker

............................................ 29

3.1.7.1.

3.1.7.2.

3.1.8.

Gældende ret

........................................................................................................................ 29

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 31

Forslag om mere fleksible regler for arbejdstid

........................................................................... 33

Gældende ret

........................................................................................................................ 33

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 34

3.1.8.1.

3.1.8.2.

3.1.9.

Forslag om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav

............................................................... 35

Gældende ret

........................................................................................................................ 35

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 37

3.1.9.1.

3.1.9.2.

3.1.10. Forslag om justering af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på erhvervs-

og studieområdet m.v.

................................................................................................................................. 39

3.1.10.1.

3.1.10.2.

3.1.11.

Gældende ret

........................................................................................................................ 39

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 40

Forslag om hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft

.......... 42

Gældende ret

........................................................................................................................ 42

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 48

3.1.11.1.

3.1.11.2.

3.1.12. Forslag om grov uagtsomhed som skærpende omstændighed ved strafudmåling for ulovlig

beskæftigelse af udlændinge samt skærpet bødeniveau ved visse skærpende omstændigheder

................. 50

3.1.12.1.

3.1.12.2.

3.1.13.

Gældende ret

........................................................................................................................ 50

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 50

Forslag om skærpet bødeniveau ved forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde

............. 51

Gældende ret

........................................................................................................................ 51

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 52

3.1.13.1.

3.1.13.2.

3.2.

Øvrige forslag

...................................................................................................................................... 52

3.2.1.

Forslag om smidigere regler for bibeskæftigelse for visse udlændinge med særlige individuelle

kvalifikationer..............................................................................................................................................

3.2.1.1.

3.2.1.2.

10.

Gældende ret

........................................................................................................................ 52

Ministeriets overvejelser

...................................................................................................... 53

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

.................................... 55

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

....................................................... 55

Administrative konsekvenser for borgerne

.............................................................................................. 55

Miljømæssige konsekvenser

.................................................................................................................... 55

Forholdet til EU-retten.............................................................................................................................

Hørte myndigheder og organisationer mv.

.............................................................................................. 57

Sammenfattende skema

....................................................................................................................... 57

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker en udlændingepolitik, der går på to ben. Danmark skal have en stram og konsekvent ud-

lændingepolitik over for flygtninge og familiesammenførte, men samtidig skal vi være åbne over for velkva-

lificerede udlændinge, som kommer med lyst, evner og appetit på at gøre en positiv forskel i det danske sam-

fund. Regeringen ser globaliseringen som en gevinst for det enkelte individ og for vores fællesskab. Dan-

mark vinder, når idéer, arbejdskraft og varer krydser landegrænser.

Danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. Vi lever i en tid, hvor ny tekno-

logi hastigt forandrer virksomhedernes konkurrencevilkår. Det kræver, at virksomhederne kan rekruttere

højtkvalificerede og dygtige medarbejdere, som kan anvende de nye teknologier i virksomhederne, eller som

kender de markedsforhold, som gør sig gældende på eksportmarkeder, der er blevet afgørende for danske

virksomheders succes, og dermed den danske velstand. Virksomhederne skal kunne tiltrække talent på tværs

af landegrænser, også fra de lande, der ikke er omfattet af EU-samarbejdet og arbejdskraftens frie bevæge-

lighed. Ellers risikerer vi, at virksomhederne placerer investeringer og vellønnede job uden for Danmark.

Samtidig ønsker regeringen, at en styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal balanceres i forhold til

at sikre og fastholde et robust dansk arbejdsmarked med ordnede forhold, så dansk og udenlandsk arbejds-

kraft konkurrerer på lige vilkår.

Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur med lav ledighed og historisk høj beskæftigelse. I januar 2018

steg den danske beskæftigelse til et historisk højt niveau siden 2008. Stigningen i beskæftigelsen har ført til

et øget pres på det danske arbejdsmarked, hvor der er tiltagende mangelproblemer. Der ses samtidig et øget

fald i ledigheden i EU generelt. Hertil kommer, at andelen af personer i den erhvervsaktive alder er faldende

i alle EU-lande. Det svækker alt andet lige danske virksomheders muligheder for at tiltrække og fastholde

arbejdstagere fra de lande. Og det øger derfor virksomhedernes behov for en fleksibel adgang til kvalificeret

arbejdskraft fra tredjelande.

Dertil kommer, at det er en god forretning for Danmark at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske

arbejdstagere bidrager med både viden, innovation og til de offentlige finanser. Særligt arbejdstagere fra

tredjelande bidrager positivt, fordi adgangen til Danmark er begrænset til arbejdstagere med et relativt højt

kvalifikationsniveau. Personer rekrutteret via beløbsordningen, som er den mest anvendte ordning til rekrut-

tering af udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande, bidrager med godt 1,4 mia. kr. til de offentlige finanser

hvert år. Det svarer til et gennemsnit på godt 300.000 kr. årligt pr. udenlandsk medarbejder.

For at sikre at Danmark og danskerne ikke ender i en situation, hvor økonomien rammes af overophedning

og tilbageslag, hvilket i høj grad var tilfældet under det sidste opsving, hvor der var udbredt mangel på ar-

bejdskraft,

præsenterede regeringen den 3. oktober 2018 udspillet ”Styrket rekruttering af udenlandsk ar-

bejdskraft”. Med udspillet ønsker regeringen

at gøre vilkårene bedre for virksomhederne og de dygtige ud-

lændinge, der bidrager positivt til det danske samfund. Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af

udspillet, som kræver ændring af udlændingeloven.

2. Baggrund

Med lovforslaget ønsker regeringen at gøre det lettere for virksomhederne at få kvalificerede udlændinge til

Danmark og samtidig at forenkle en række af de eksisterende regler.

Det foreslås således bl.a., at der indføres en ny landespecifik beløbsordning, hvorefter arbejdstagere, der er

statsborgere i tredjelande, der fremgår af listen over top 30 lande målt på summen af ud- og indadgående

investeringer, skal have adgang til Danmark, hvis de er tilbudt et job med en løn på minimum 350.000 kr. om

året.

Det foreslås også, at den eksisterende positivliste moderniseres og suppleres ved at give mulighed for, at de

regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser kan supplere positivlisten med stillingsbeteg-

nelser, samt at positivlisten kan suppleres med beslægtede stillinger.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en mere fleksibel og balanceret fast track-ordning. Det fore-

slås at forkorte den gældende karantæneperiode, hvor en virksomhed ikke må være straffet efter udlændinge-

loven, at lempe reglerne om inddragelse og nægtelse af forlængelse af certificering ved idømt bødestraf samt

at sænke kravet om, at certificering forudsætter 20 fuldtidsansatte til et krav om 5 fuldtidsansatte. Det fore-

slås også, at der fremadrettet gives mulighed for flere korttidsophold på et år uden dog at ændre på, at ud-

lændingens samlede ophold ikke må overstige 90 dage pr. år.

Herudover foreslås det, at kravet om, at løn op til beløbsordningens beløbsgrænse skal udbetales til en dansk

bankkonto afskaffes. En afskaffelse af kravet vil fjerne en administrativ belastning for virksomhederne.

Regeringen ønsker også at forenkle reglerne for forskere og ph.d.-studerende ved at give udenlandske forske-

re samme mulighed, som udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten, beløbsordningen og fast

track-ordningen i dag har for 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed. Det foreslås ligeledes

at give ph.d.-studerende mulighed for at påbegynde en ansættelse parallelt med indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse, således at ph.d.-studerende får samme ret til at påbegynde en ansættelse som udenlandske

arbejdstagere, der skifter job under opholdet i Danmark. Herudover indeholder lovforslaget forslag om at

give familiemedlemmer til forskere og ph.d.-studerende samme mulighed for at rejse ind og ud af landet,

som familiemedlemmer til personer på fast track-ordningen har i dag.

Endvidere foreslås det, at reglerne om etableringsophold for kandidat- og ph.d.-dimittender smidiggøres. Det

foreslås således, at udlændinge skal kunne påbegynde arbejde ved skift til og fra etableringsordningen, så

snart der er indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, ligesom det foreslås, at der skal gives mulighed for

flere etableringsophold, f.eks. hvis en udlænding både afslutter en kandidat- og en ph.d.-uddannelse i Dan-

mark.

Lovforslaget indeholder også forslag om forenklinger til den eksisterende ordning for opholdstilladelse med

henblik på at opnå dansk autorisation som udenlandsk læge eller tandlæge samt forslag om indførelse af en

ny ordning for opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som udenlandsk sygeplejerske.

Det foreslås med lovforslaget også, at det fremadrettet skal være muligt at få opholdstilladelse med henblik

på beskæftigelse på baggrund af en ansættelse på minimum 30 timer om ugen, at det gældende selvforsørgel-

seskrav skal ensrettes og sænkes, samt at reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse skal ju-

steres.

Med lovforslaget ønsker regeringen også at skærpe indsatsen til bekæmpelse af illegal arbejdskraft. Det fore-

slås derfor med lovforslaget, at grov uagtsomhed skal være en skærpende omstændighed ved strafudmåling

for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, ligesom det foreslås at skærpe bødeniveauet for beskæftigelse af

ulovlig arbejdskraft i tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Desuden

foreslås det at skærpe bødeniveauet ved forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde. Samtidig foreslås

det

–

for i højere grad at hjælpe arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft

–

at ar-

bejdsgivere skal orienteres ved ændringer i en udlændings arbejdstilladelse.

Endelig foreslås det uafhængigt af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, at

udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende

og/eller skabende kunstnere eller som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere, skal fritages for ar-

bejdstilladelse til bibeskæftigelse.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

3.1.1. Forslag om en ny landespecifik beløbsordning

Regeringen ønsker at understøtte, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, som de har brug

for. Det er nødvendigt, hvis danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence.

Udenlandske arbejdstagere fra tredjelande yder et markant bidrag til vækst, velstand og offentlige finanser.

I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), hvis

udlændingen er tilbudt en løn på minimum 417.793,60 kr. (2018 niveau). Regeringen finder, at den nuvæ-

rende beløbsgrænse er en barriere for, at danske virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

Regeringen foreslår derfor, at der etableres en ny landespecifik beløbsordning, hvorefter udlændinge, der er

statsborgere i et tredjeland, der fremgår af listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i

udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, får adgang til Danmark, hvis de er tilbudt et job med en

løn på minimum 350.000 kr.

Med forslaget ønsker regeringen at sikre virksomhederne styrkede muligheder for rekruttering af kvalificeret

arbejdskraft. Samtidig ønsker regeringen at understøtte investeringer i Danmark og danske investeringer i

udlandet. Såvel udenlandske investeringer i Danmark som danske investeringer i udlandet har således en

positiv effekt på dansk økonomi. Det skaber både arbejdspladser og gavner produktiviteten.

Top 30 lande målt på summen af ud- og indadgående investeringer vil blive opgjort som et 3-årigt glidende

gennemsnit. Investeringerne vil således blive opgjort ud fra den samlede værdi af investeringerne på et gi-

vent tidspunkt opgjort over en periode på 3 år. Top 30 landene repræsenterer dermed til enhver tid lande,

hvor der er særlige danske økonomiske interesser.

Pr. oktober 2018 vil følgende 12 tredjelande være på listen over top 30 lande: USA, Singapore, Kina (inklu-

siv Hongkong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Det

bemærkes, at de øvrige lande på listen er EU/EØS-lande og derfor ikke relevante for den foreslåede lande-

specifikke beløbsordning. Tal fra 2016 er de senest tilgængelige, og top 30-listen er således opgjort på bag-

grund af tal fra perioden 2014-2016. Udenrigsministeriet (Invest in Denmark) vil opgøre tallene i fjerde

kvartal hvert år, hvorefter Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund heraf udarbejder top 30-

listen. Listen offentliggøres på udlændingemyndighedernes hjemmeside den 1. februar med virkning fra 1.

august. Hermed vil virksomhederne kunne nå at afslutte igangværende rekrutteringsprocesser på baggrund af

den tidligere liste.

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt, vil kunne indgå fast garanteret løn ud-

betalt i Danmark, herunder udbetalte feriepenge, og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens hjemland

(ved udstationering). Akkordløn, provisionsløn og bonus, der ikke er fast og garanteret vil således ikke kun-

ne indgå. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen. Det er en

forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, tele-

fon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle

indbetalinger til en arbejdsmarkedspension fra både arbejdstager og arbejdsgiver indgå ved opgørelsen af den

enkelte udlændings lønindkomst. Det svarer til, hvordan beløbsordningens mindstebeløb blev opgjort frem til

den 1. juli 2017, hvor et flertal uden om regeringen ændrede opgørelsesmetoden, jf. lov nr. 701 af 98. juni

2017.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud, og at løn- og

ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regi-

onale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger

af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Beløbsgrænsen på 350.000 kr. vil, som det gælder for den almindelige beløbsordning, blive reguleret årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen

i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 22, der med lov-

forslaget bliver stk. 25. Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2020.

Reguleringen vil ske på samme måde som beløbsgrænsen for den almindelige beløbsordning.

Det foreslås dog, at de regulerede beløb for den foreslåede landespecifikke beløbsordning og den almindelige

beløbsordning afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning kun vil

give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet. Der henvises til § 26,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendt-

gørelsen).

Opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning vil ikke kunne meddeles, hvis den an-

sættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer

til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud sted-

fæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsord-

ning skal omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Det følger af udlændingelovens § 9 a,

stk. 9, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i

Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på

baggrund af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold

skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der

f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det

nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har

opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det foreslås også, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der

får opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning.

Forslaget betyder, at medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den landespecifikke

beløbsordning, efter ansøgning ligeledes vil kunne få opholdstilladelse her i landet. Medfølgende familie

omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under

18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske

arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den landespecifikke beløbsordning vil blive betinget af, at udlændingen

og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad

der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt de-

res eventuelle medfølgende familie.

Det bemærkes, at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den landespecifikke be-

løbsordning, skal betale et gebyr svarende til det gebyr, der i dag skal indbetales for at indgive ansøgning om

opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. I 2018 udgør

gebyret 3.280 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1768 af 29. december 2017 om indbetaling og

tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning og forlængelse af en

sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilla-

delsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, såle-

des at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale

om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gælden-

de, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis det land, som udlændingen er stats-

borger i, ikke længere er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og

udenlandske investeringer i Danmark. I så fald vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om

samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse.

De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændinge-

nævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens

§ 9 h, stk. 5.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende

mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf.

udlændingelovens § 19. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes

eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Dette vil være i situationer, hvor

inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen. Har udlæn-

dingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i

udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Ud-

lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændinge-

lovens § 9 h, stk. 5.

3.1.2.

Forslag om en moderniseret positivliste

3.1.2.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten kræves et

uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Det er en forudsætning for at få

opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om be-

skæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange

årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender

på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver opdateret hvert år

den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, 2. pkt.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

nr. 1, får en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens §

26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og som har indgået aftale

eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i med-

før af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde, indtil der er taget stilling til, om udlæn-

dingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold, jf. udlændingelovens § 9

a, stk. 9, 1. pkt. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest på

det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 2.

pkt. (jobskiftereglen).

Udlændinge, som har fået opholdstilladelse efter positivlisten, kan ansøge om opholdstilladelse til et 6 må-

neders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 1. pkt. Udlændingen

skal senest umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 2. pkt. Der stilles ikke krav til omfanget af udlændingens jobsøgning i job-

søgningsperioden. Opholdstilladelse er dog betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 10, 3. pkt. Hvis udlændingen finder job

under jobsøgningsopholdet, må vedkommende påbegynde ansættelsesforholdet og arbejde i tiden, indtil der

er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 1. pkt.

Ansøgning om ny opholdstilladelse skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor vedkommende påbegyn-

der nyt arbejde, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 2. pkt.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan der medde-

les opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter positivlisten. Dette

følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelsen efter bl.a. positivlisten er betinget

af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til

udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelsen efter ordningen meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen,

jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis den ansættelse, som

udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. udlændingelo-

vens § 9 a, stk. 8.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bl.a. inddrage en opholds- og arbejdstilladelse

meddelt efter positivlisten, hvis grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen er urigtigt eller ikke

længere er til stede, eller hvis udlændingen ikke overholder de betingelser, der er fastsat for opholdstilladel-

sen eller for arbejdstilladelsen. F.eks. hvis udlændingen mister sit arbejde. Det følger af udlændingelovens §

19, stk. 1, nr. 1 og 3.

Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse

efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og ar-

bejdstilladelse efter positivlisten skal betale et gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4 og 14. Gebyr-

satsen for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten og en ansøgning om forlængelse af

en sådan opholdstilladelse er i 2018 fastsat til 3.280 kroner, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1768 af

29. december 2017 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på

studie- og erhvervsområdet. Der skal ligeledes betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstil-

ladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Geby-

ret er i 2018 fastsat til 845 kroner, jf. § 5, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1768 af 29. december 2017 om indbeta-

ling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser

3.1.2.2.1. Forslag om en udvidelse af positivlisten

Positivlisten kritiseres for, at den ikke i tilstrækkelig grad afspejler det aktuelle behov for arbejdskraft, og at

den kun er målrettet fagområder med mangel på højtkvalificeret arbejdskraft, selvom der også i stigende grad

er mangel på arbejdskraft på faglært niveau. For at sikre større aktualitet, bedre samklang med efterspørgslen

på arbejdskraft samt bedre rekrutteringsmuligheder, ønsker regeringen at udvide positivlisten.

Som supplement til den gældende positivliste foreslås det således, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis

der er enighed i det enkelte råd, skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten

–

uanset

fagligt niveau. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun

gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd vil få mulighed for at sætte stillingsbetegnelser på

positivlisten, som mangler regionalt og på alle uddannelsesniveauer.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på

positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde i det pågældende område.

Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet ligge i det område, der har

indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog efter 4 år kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i

en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme

stilling. Udlændingebekendtgørelsen vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.

Som yderligere et supplement til den gældende positivliste foreslås det endvidere, at de fagligt afgrænsede a-

kasser efter en konsultation med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer skal kunne indføre supple-

rende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige

område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk.

1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt

afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere

eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del af arbejds-

markedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser på alle uddannelsesniveauer

inden for den enkelte a-kasses faglige område. De supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for hele landet.

Det foreslås også, at den gældende positivliste fremover automatisk skal udvides med beslægtede stillingsbe-

tegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen. Beslægtede stil-

lingsbetegnelser defineres som stillingsbetegnelser, der tilhører det nærmeste overordnede niveau i klassifi-

kationen af den konkrete stilling. Derved vil beslægtede stillingsbetegnelser i alle tilfælde være inden for

samme fagområde, som den stillingsbetegnelse, der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen, men der vil

ikke nødvendigvis være direkte mangel på de beslægtede bestillingsbetegnelser. Et fagområde på positivli-

sten vil derefter blive bestemt af betegnelsen for den nærmest overordnede klassifikation til den stillingsbe-

tegnelse, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen.

Forslaget betyder eksempelvis, at hvis der er mangel på bygningsingeniører, jf. arbejdsmarkedsbalancen, så

vil den

nærmeste overordnede betegnelse ”Ingeniørarbejde inden for bygning og anlæg” fremgå af positivli-

sten, hvorved de til bygningsingeniører beslægtede stillingsbetegnelser anlægsingeniør, bygningskonsulent,

havneingeniør mv. vil indgå på positivlisten. Dette gælder også, selvom der ikke er direkte mangel på de

beslægtede stillinger. Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som fastlægger,

hvilke stillingsbetegnelser, der indgår i den overordnede betegnelse af et givet fagområde, og som således

skal indføres som beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter ar-

bejdsmarkedsbalancen.

I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-

kasser skal kunne udvide positivlisten med beslægtede stillingsbetegnelser til de supplerende stillingsbeteg-

nelser, som rådene og a-kasserne fremadrettet ønsker at supplere den gældende positivliste med.

Forslaget indebærer, at når de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser beslutter at

supplere positivlisten med en supplerende stillingsbetegnelse, så vil rådene og a-kasserne samtidig kunne

beslutte, om den supplerende stillingsbetegnelse skal udvides med beslægtede stillingsbetegnelser. Det vil

ikke være muligt at udvælge enkelte beslægtede stillingsbetegnelser. Det vil være Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, der fastlægger, hvilke stillingsbetegnelser, som er beslægtede stillingsbetegnel-

ser til de stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker

at supplere den gældende positivliste med. Inden de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-

kasser træffer beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, vil Styrelsen for International Rekruttering og

Integration sende en oversigt over beslægtede stillingsbetegnelser til den eller de konkrete supplerende stil-

lingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne ønsker at supplere den gældende positivliste med.

De regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil ved indberetning til Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration skulle oplyse, hvilke stillingsbetegnelser som den gældende positivli-

ste skal suppleres med. I samme indberetning skal rådene og a-kasserne oplyse, hvornår den supplerende

stillingsbetegnelse skal udgå af positivlisten igen

–

dog minimum for en periode på 2 år

–

samt hvorvidt den

gældende positivliste skal suppleres med beslægtede stillingsbetegnelser. Indberetningen til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration skal ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober hvert

år, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres og offentliggøres på disse datoer hvert år.

Både de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil dog have mulighed for at indføre

yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis det vurderes, at der er akut mangel. Ved akut

mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af for eksempel

virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbe-

tegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stil-

lingsbetegnelse, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdate-

ring af positivlisten, medmindre rådene eller a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende

stillingsbetegnelse.

Offentliggørelsen af de supplerende stillingsbetegnelser vil ske på udlændingemyndighedernes hjemmeside.

Der kan først søges opholdstilladelse på baggrund af en given stillingsbetegnelse, når den fremgår af udlæn-

dingemyndighedernes hjemmeside.

Den gældende positivliste vil fortsat blive offentliggjort den 1. januar og den 1. juli hvert år, jf. udlændinge-

bekendtgørelsens § 19. Positivlisten vil derfor fremadrettet blive opdateret og offentliggjort fire gange om

året.

Det vil som i dag fortsat være en betingelse for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen er i besiddelse

af et reelt jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Hvis der er tvivl om,

hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

som i dag kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom. Der vil

som i dag ikke kunne meddeles opholdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale

eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, vil fortsat være omfattet af jobskiftereglen

i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, og have mulighed for at søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved

uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10. Som i dag vil medfølgende familie til udlændinge

med opholdstilladelse efter positivlisten kunne få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Opholdstilladelse efter positivlisten vil fortsat være betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles

opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1.pkt.

Opholdstilladelsen vil som i dag blive meddelt for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen,

jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse

efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

Der vil, som i dag, skulle betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af op-

holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, og for at klage over et afslag på opholdstilladelse, forlæn-

gelse af opholdstilladelse og inddragelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

3.1.2.2.2. En mere forudsigelig positivliste

I dag kan en stillingsbetegnelse, som er indført på positivlisten, udgå igen efter et halvt år, når der sker en

opdatering af positivlisten henholdsvis den 1. januar eller den 1. juli hvert år. Regeringen ønsker at sikre, at

virksomhederne ikke oplever, at en stillingsbetegnelse pludselig forsvinder midt i en rekrutteringsproces. Et

halvt år er kort tid og afspejler ikke i tilstrækkelig grad, at en rekrutteringsproces kan tage længere tid.

Det foreslås derfor, at en stillingsbetegnelse, der kommer på positivlisten, tidligst kan udgå af positivlisten

efter en minimumsperiode på 2 år.

Forslaget betyder, at positivlisten gøres mere forudsigelig, og at virksomhederne får bedre tid til rekruttering,

da en stillingsbetegnelse tidligst kan udgå efter en minimumsperiode på 2 år.

Forslaget vil omfatte hele positivlisten, dvs. også de supplerende stillingsbetegnelser som de regionale ar-

bejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser supplerer positivlisten med. Når de regionale arbejds-

markedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende positivliste med en stil-

lingsbetegnelse eller har truffet en positiv beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, skal der samtidig

træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen

–

dog med en mini-

mumsperiode på 2 år. Hermed sikres virksomhederne en større forudsigelighed. Beslutningen om, hvornår en

stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

jf. herved afsnit 3.1.2.2.1. Stillingsbetegnelsernes udløbsdato vil fremgå af udlændingemyndighedernes

hjemmeside.

3.1.3. Forslag om en mere fleksibel fast track-ordning

3.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og

hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, b) ansættelsen indebærer, at udlændin-

gen skal arbejde som forsker, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller

d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre et ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet

fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,

selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis ud-

lændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at

påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 15.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virk-

somheden, 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollek-

tiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har

mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certi-

ficeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke

gentagne gange er straffet efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60,

stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen

og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejds-

tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel i

indtil 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet

til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17, og en certificering forlæn-

ges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. udlændingelovens § 9 a,

stk. 18.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration

afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International

Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis betingel-

serne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 2. pkt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af

en certificering efter § 9 a, stk. 19, 1. og 2. pkt. samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny

certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 19,

3. pkt.

Ved afgørelse om inddragelse af en certificering kan der bl.a. lægges vægt på, om virksomheden 1) en eller

flere gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, 2) er ifaldet straf efter udlændin-

gelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf, 3) har væsentligt

under 20 ansatte i en længere periode, 4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller

tage initiativ til at efterkomme denne, eller 5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration i forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en

certificering. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering kan påklages til

Udlændingenævnet i medfør af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 5 og 6. Der skal betales gebyr herfor, jf.

udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

3.1.3.2. Ministeriets overvejelser

3.1.3.2.1 Smidigere regler for virksomhedscertificering

Den nuværende certificeringsordning opleves af virksomhederne som restriktiv, og der er risiko for, at virk-

somheder, der gør, hvad de kan for at efterleve reglerne, alligevel udelukkes fra at blive certificeret pga.

mindre fejl. Regeringen ønsker derfor at gennemføre en række tiltag, der skal sikre en mere smidig og balan-

ceret mulighed for at blive virksomhedscertificeret til at benytte fast track-ordningen, herunder at give min-

dre virksomheder og nystartede virksomheder mulighed for at gøre brug af ordningen.

Det foreslås, at betingelsen om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne blive certificeret

ændres, så det fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 5 fuldtidsansatte medarbejdere i

Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering for at kunne blive certificeret. Der skal

som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal

medarbejdere.

Det er antallet af ansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgø-

rende for, om en virksomhed har 5 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kort-

varigt oplever et fald i antallet af ansatte efter ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forud-

sætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om

forlængelse igen har mindst 5 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det er således antallet af fuldtidsan-

satte på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering, der er afgørende, hvilket svarer til, hvad der

gælder i dag.

Som i dag vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, hvor mange fuld-

tidsansatte en virksomhed har, foretage en høring af Skattestyrelsen, som kan oplyse, hvor mange fuldtidsan-

satte en virksomhed har registreret på sit CVR-nummer.

Med den foreslåede nedsættelse af kravet til antallet af fuldtidsansatte kan mindre virksomheder gøre brug af

ordningen samtidig med, at f.eks. forholdsvist nystartede virksomheder får bedre mulighed for at benytte fast

track-ordningen.

Det foreslås også, at betingelsen om, at en virksomhed ikke gentagne gange må være straffet efter udlændin-

gelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller være ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en

bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen, ændres på flere

punkter.

Det foreslås således, at kravet om, at en virksomhed ikke inden for de seneste 2 år forud for certificeringen

må være straffet, ændres til, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen må være

straffet. Forslaget betyder, at virksomheden fremadrettet ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis

virksomheden er straffet.

Det foreslås også, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden er

ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, minimum 3 gange inden for det seneste år forud for certifice-

ringen.

Forslaget indebærer, at hvis en virksomhed minimum 3 gange, er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60,

stk. 1, inden for en periode på 1 år forud for tidspunktet, hvor Styrelsen for International Rekruttering og

Integration træffer afgørelse om certificering, vil virksomheden ikke kunne certificeres i en periode på 1 år.

Det foreslås endvidere, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden

har færre end 250 fuldtidsansatte og er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bødestraf

på mindst 60.000 kr. eller strengere straf inden for det seneste år forud for certificeringen, medmindre virk-

somheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straf-

fet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. I så fald finder betingelsen ikke an-

vendelse.

Ligeledes foreslås det, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden

har 250 fuldtidsansatte eller flere og er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bødestraf

på mindst 100.000 kr. eller strengere straf inden for det seneste år forud for certificeringen, medmindre virk-

somheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straf-

fet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. I så fald finder betingelsen ikke an-

vendelse.

Forslagene betyder, at en virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte ikke vil kunne certificeres i en peri-

ode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på mindst

60.000 kr. eller strengere straf, mens en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere ikke vil kunne certifi-

ceres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde

på mindst 100.000 kr. eller strengere straf. Er en virksomhed straffet i overensstemmelse med ovenstående

vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddele afslag på certificering. Dette gælder dog

ikke, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke

tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Kan en virksomhed ikke certificeres, vil virksomheden fortsat kunne benytte udenlandsk arbejdskraft efter de

øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

En certificering vil som i dag blive inddraget, hvis certificeringen er opnået ved svig. Certificeringen vil

endvidere blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til

stede. I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for International Rekruttering og In-

tegration som i dag træffe afgørelse om en karantæneperiode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.

Det foreslås, at den gældende karantæneperiode på 2 år fra Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration træffer afgørelse om inddragelse af en certificering ændres til 1 år. Forslaget betyder, at Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, når styrelsen træffer afgørelse om inddragelse af en certificering,

samtidig vil træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørel-

sestidspunktet.

Det vil som i dag bero på en konkret vurdering, hvorvidt certificering skal inddrages som følge af, at betin-

gelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt. Det vil således f.eks. føre til inddragelse af en certifice-

ring, hvis virksomheden minimum 3 gange er i ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller hvis en

virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte er ifaldet straf i form af en bøde på mindst 60.000 kr. eller

hvis en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere er ifaldet straf i form af en bøde på mindst 100.000 kr.

Omvendt vil det f.eks. normalt ikke føre til inddragelse af en certificering, hvis en virksomhed godtgør, at

der foreligger undskyldelige omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf på grund af simpel

uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er idømt straf for overtrædelse af udlændingeloven.

At en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, således at den ikke har 5 fuldtidsansatte,

vil som udgangspunkt ikke føre til inddragelse af certificeringen. Derimod vil en mere permanent personale-

reduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificeringen.

Udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil som i dag

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 5 og 6, ligesom der som i dag

vil skulle betales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

3.1.3.2.2. Smidigere regler for korttidsophold efter fast track-ordningen

Regeringen ønsker også at smidiggøre adgangen til at få opholdstilladelse til korttidsophold efter fast track-

ordningen hos en certificeret virksomhed. I dag er der mulighed for at få opholdstilladelse efter fast track-

ordningen, hvis udlændingens ophold i Danmark

–

der højst kan udgøre et ophold pr. år

–

ikke overstiger 3

måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra

For at sikre en større fleksibilitet foreslås det, at der fremadrettet gives mulighed for flere korttidsophold på

et år, uden dog at ændre på, at det samlede ophold ikke må overstige 3 måneder pr. år (svarende til 90 dage).

Forslaget indebærer, at en udlænding vil kunne få opholdstilladelse til flere korttidsophold efter fast track-

ordningen, så længe korttidsopholdene ikke overstiger 3 måneder (90 dage) pr. år regnet fra indrejsen i

Danmark. En opholdstilladelse til et korttidsophold vil som i dag ikke kunne forlænges, og der vil således

fortsat skulle søges om opholdstilladelse ved hvert enkelt korttidsophold.

3.1.4. Forslag om afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på beløbsordningen

3.1.4.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen

indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kroner, som udbetales til en dansk bankkonto. Beløbsgræn-

sen i beløbsordningen reguleres hvert år, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet, jf. udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 22. I 2018 er beløbsgrænsen fastsat til 417.793,60 kroner, jf. § 3, stk. 8, i bekendtgørelse

om regulering af beløb i henhold til udlændingeloven.

Kravet om, at beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto indebærer, at løndele i

form af for eksempel fri bolig og bil eller lignende ikke kan indgå i lønberegningen, ligesom lønudbetaling

op til beløbsgrænsen ikke kan ske i hjemlandet.

Fast track-ordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 12, litra a-d, giver virksomheder, som er certifi-

cerede efter § 9 a, stk. 16, mulighed for med kort varsel at ansætte højtkvalificerede udlændingen uden at

skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. herved § 9 a,

stk. 15. Samtidig giver ordningen mulighed for, at udlændingen kan arbejde skiftevis i Danmark og i udlan-

det uden, at opholdstilladelsen bortfalder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 5.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse

til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og

hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen (det såkaldte

beløbsspor). Kravet om, at beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto gælder

således også for udlændinge, som søger opholdstilladelse efter fast track-ordningens beløbsspor.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har af Økonomi- og Indenrigsministeriet fået tildelt

adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrelsens sagsbehandling. Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration tildeler f.eks. et administrativt personnummer i forbindelse med udste-

delse af en ”foreløbig arbejdstilladelse”, som giver udlændinge på fast track-ordningen

ret til at begynde at

arbejde, inden der er meddelt en opholds- og arbejdstilladelse.

Et administrativt personnummer er et egentligt personnummer og kan derfor anvendes ved kontakt til offent-

lige myndigheder og private, som i deres sagsbehandling har behov for at anvende et personnummer. Hvis

vedkommende efterfølgende skal bopælsregistreres i CPR, som tilflyttet fra udlandet, vil vedkommende af

bopælskommunen blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer.

En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i over 3 måneder, kan efter reglerne i lov om Det Centrale

Personregister (CPR-loven) om registrering af tilflytning fra udlandet bopælsregistreres i CPR, hvis ved-

kommende har en fast bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsregistreringen, jf.

CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 16, stk. 1. For så vidt angår ikke-nordiske statsborgere skal de kunne dokumen-

tere deres lovlige ophold ved at fremlægge en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, jf. CPR-lovens § 16,

stk. 5, jf. § 17. En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i 3 måneder eller derunder, kan derfor ikke

blive bopælsregistreret i CPR. Udlændingen har derfor kun et administrativt personnummer, som Styrelsen

for International Rekruttering og Integration har tildelt vedkommende.

Hvis udlændingen på f.eks. fast track-ordningen efterfølgende af Styrelsen for International Rekruttering og

Integration bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse, kan vedkommende henvende sig til bopælskommu-

nen og anmelde tilflytning fra udlandet med henblik på at blive bopælsregistreret som indrejst i CPR. Hvis

CPR-lovens betingelser for registrering af tilflytning fra udlandet er opfyldt, bopælsregistreres vedkommen-

de i CPR under det allerede tildelte personnummer. For nogle kommuners vedkommende kan der tillige ske

anmeldelse af tilflytning fra udlandet i International Citizen Service.

Det følger af hvidvasklovens § 1, nr. 1, at bankerne er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme og dermed er forpligtet til at overholde de krav, som loven fastsætter.

Hovedformålet med hvidvaskloven er, at reglerne skal medvirke til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,

herunder finansiering af terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til

hvidvask af penge og terrorfinansiering.

Det følger af hvidvasklovens § 11, at bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer

et kundeforhold samt løbende i kundeforholdet. Igennem hele kundeforholdet skal oplysningerne opdateres,

når der sker ændringer. Bankerne skal kende og indhente eventuelle supplerende oplysninger om deres kun-

der for at kunne vurdere, hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der er forbundet med den enkel-

te kunde samt for at kunne vurdere, om kunden gør noget ”uventet”. Banken skal således bl.a. indhente kun-

dens identitetsoplysninger, herunder navn og personnummer eller lignende.

Et administrativt personnummer kan i henhold til hvidvaskloven ikke stå alene, når der skal oprettes en

bankkonto, jf. herved hvidvaskningslovens § XX. Bankerne skal således have supplerende oplysninger for at

fastlægge identitet og legitime behov for dansk bankkonto, hvilket kan være tidskrævende.

3.1.4.2. Ministeriets overvejelser

Kravet om, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto, blev indført af

et flertal uden om regeringen med virkning fra den 1. juli 2017, jf. lov nr. 701 af 8. juni 2017. Kravet giver

anledning til udfordringer for både virksomheder og for de udenlandske medarbejdere, særligt for de uden-

landske medarbejdere, som skal være i Danmark kortvarigt og opretholder ansættelsen i hjemlandet. Der er

to hovedudfordringer.

Den ene hovedudfordring er, at det kan være svært at nå at få en dansk bankkonto, inden den første måneds-

løn skal udbetales. Dette gælder både for udlændinge, som kommer kortvarigt til Danmark og opretholder

ansættelsen i hjemlandet, og for udlændinge som overgår til dansk ansættelse. En arbejdstager kan påbegyn-

de sit arbejde i Danmark på en hvilken som helst dag i en given måned. Hvis udlændingen er månedslønnet,

kan der således være meget kort tid til første lønudbetaling. Processen for oprettelse af en dansk bankkonto

kan medføre, at virksomhederne ikke opfylder betingelsen om udbetaling til en dansk bankkonto i forbindel-

se med de første lønudbetalinger. Uanset om udlændingen er bopælsregistreret i CPR eller har et administra-

tivt personnummer, skal en bank foretage kundekendskabsprocedure, inden der kan oprettes en bankkonto.

Hvis udlændingen alene har et administrativt personnummer, skal banken gennemføre ekstra undersøgelser,

som påkrævet efter hvidvaskloven, for bl.a. at fastlægge identitet. Virksomhederne fortæller, at procedurerne

kan være tidskrævende, når der er tale om udlændinge, fordi de ikke er kendt i de danske systemer. Dette

gælder uanset, om udlændingen er bopælsregistreret i CPR eller alene har et administrativt personnummer.

Den anden hovedudfordring omfatter især udstationerede udlændinge, der typisk opretholder ansættelsen i

hjemlandet, mens de for en kortere periode eller gentagende gange arbejder i Danmark

–

ofte for at udføre en

konkret opgave i en virksomhed for derefter at tage hjem. Mange udstationerede udlændinge får opholdstil-

ladelse efter fast track-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, da fast track-ordningen giver

mulighed for at arbejde skiftevis i Danmark og udlandet uden, at opholdstilladelsen bortfalder. I enkelte lan-

de er det imidlertid i visse situationer ikke tilladt, at løn, i forbindelse med midlertidig udstationering i ud-

landet, udbetales til en udenlandsk konto. Hvis kravet om udbetaling af løn til en dansk bankkonto betyder,

at et ansættelsesforhold i hjemlandet må afbrydes (midlertidigt), så lønnen kan udbetales til en dansk bank-

konto, kan det have stor betydning for den udenlandske medarbejders sociale sikring i hjemlandet og ikke

mindst for medarbejderens derboende familie. I flere lande er social sikring knyttet til ansættelsesforhold (og

lønudbetaling) og den omfatter både arbejdstageren og dennes familie. Kravet om, at udbetaling af løn op til

beløbssporets mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto, har således fjernet ordningens fleksibili-

tet.

Kravet om dansk bankkonto giver en masse administrativt bureaukrati for de danske virksomheder.

Det foreslås derfor, at kravet om dansk bankkonto afskaffes.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse efter beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor ikke

længere vil være betinget af, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb udbetales til en dansk bankkonto.

Dermed vil både fast garanteret løn udbetalt i Danmark og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens hjem-

land kunne medregnes i opgørelsen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt.

Hermed vil det blive administrativt lettere for virksomhederne at rekruttere udenlandske medarbejdere via

beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor. Afskaffelsen af kravet vil samtidig betyde, at fast

track-ordningens beløbsspor igen får den fleksibilitet, som den skulle give virksomhederne og udenlandske

medarbejdere.

3.1.5. Forslag om forenkling af reglerne for forskere og ph.d.-studerende

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.1.1. Udenlandske forskere

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har

indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller i en virksomhed i Danmark.

Forskere omfatter videnskabeligt personale, der ansættes ved en privat eller offentlig forskningsinstitution

eller virksomhed, herunder for eksempel videnskabelige assistenter, adjunkter, lektorer og professorer, der

aflønnes for deres arbejde.

En udlænding skal kun søge om opholds- og arbejdstilladelse som forsker efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, hvis ud-

lændingen skal være ansat som forsker i Danmark i mere end 3 måneder, idet udlændingen ellers er fritaget

for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 2.

Det er en betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse som forsker, at forskeren ansættes på sædvanlige

løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regio-

nale arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

nr. 3, får en stedfæstet arbejdstilladelse til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26,

stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1. Der stilles ikke krav til omfanget af forskerens beskæftigelse på det danske

universitet eller virksomheden i Danmark. Forskeren kan således samtidig være tilknyttet for eksempel et

dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for forskerens op-

holdstilladelse her i landet. Det er dog en forudsætning for at blive omfattet af forskerreglen, at forskeren har

tilknytning til et universitet eller en virksomhed her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 2, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, er

fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæfti-

gelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

En udlænding med en forskeropholdstilladelse kan opgive sin bopæl i Danmark eller, uden at opgive sin

bopæl i Danmark, udrejse i mere end 6 på hinanden følgende måneder uden, at opholdstilladelsen bortfalder,

jf. udlændingelovens § 17, stk. 5.

En udlænding, som har opholdstilladelse som forsker, kan skifte stillingsindhold inden for samme universitet

eller virksomhed uden at ansøge om en ny arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Det

gælder for eksempel ved forfremmelse, ændret arbejdssted eller ændret forskningsprojekt. Løn- og ansættel-

sesvilkår skal fortsat være sædvanlige efter danske vilkår.

Der kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter

forskerordningen. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter bl.a. forskerordningen er betin-

get af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til

udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Den medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter forskerordningen kan ikke opgive sin

danske bopæl eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, opholde sig uden for Danmark i mere end 6 måne-

der, da opholdstilladelsen i så fald vil bortfalde, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

Opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år

for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstil-

ladelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 kan påklages til Udlæn-

dingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal betales gebyr herfor, jf. udlændingelo-

vens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

3.1.5.1.2.

Udenlandske ph.d.-studerende

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i

landet, hvis udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitet eller en virksomhed

med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1 (lønnet ph.d.-

studerende), eller udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitet eller

virksomhed i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende).

Der kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse som

ph.d.-studerende efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2. Dette følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

Opholdstilladelse til ph.d.-studerende meddeles efter bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om

meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen). Der meddeles således

opholdstilladelse til lønnede ph.d.-studerende efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, mens ulønnede

ph.d.-studerende meddeles opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, jf.

studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, som lønnet ph.d.-studerende er betinget af, at udlændingen og per-

soner, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse som ulønnet ph.d.-studerende, efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2, jf. studiebekendt-

gørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipen-

dium, studielån eller lignende, jf. studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det følger af studiebekendtgørelsen §

10, at opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, som er med-

delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2,

er betinget af, at familien har fælles bopæl, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpo-

litik, og at den herboende kan dokumentere at forsørge udlændingen. Dette skal dokumenteres for eksempel

ved udskrift fra en bankkonto.

En udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet efter

§ 9 i, stk. 2, gives opholdstilladelse for en periode svarende til den normerede tid for ph.d.-uddannelsen, jf.

studiebekendtgørelsens § 11, stk. 5. Opholdstilladelsen kan forlænges i op til 2 år, hvis udlændingen er stu-

dieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den normerede studietid. Dette følger af studiebe-

kendtgørelsens § 11, stk. 10.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en ph.d.-uddannelse

her i landet, meddeles samtidig opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse

efter endt ph.d.-uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

En ph.d.-studerende, som har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, må arbejde ved siden af sine studier i op til

20 timer om ugen og fuldtid i månederne juni, juli og august, jf. studiebekendtgørelsen § 16.

En udlænding med en ph.d.-opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, kan opgive sin bopæl i

Danmark eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, opholde sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden

følgende måneder uden, at opholdstilladelsen bortfalder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 5. Den medfølgende

familie til en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende kan derimod ikke opgive sin danske

bopæl eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, opholde sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden

følgende måneder, uden at opholdstilladelsen dermed vil bortfalde, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstil-

ladelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, kan påklages til Udlændinge-

nævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal betales gebyr herfor, jf. udlændingelovens §

9 h, stk. 5, 2. pkt.

3.1.5.2. Ministeriets overvejelser

3.1.5.2.1. Forslag om jobsøgningsophold for forskere

Regeringen ønsker at styrke mulighederne for ansættelse og fastholdelse af højtkvalificerede forskere og

ph.d.-studerende. Samtidig ønsker regeringen i højere grad at ensrette og forenkle reglerne for udenlandske

forskeres og ph.d.-studerendes ophold.

En ph.d.-studerende, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, jf. studiebekendtgø-

relsens § 1, stk. 3, får i dag samtidig opholdstilladelse for yderligere 6 måneder, med henblik på at kunne

søge arbejde efter afslutning af ph.d.-uddannelsen. Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

I dag kan udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a,

stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a-c (fast track-ordningens beløbsspor, forskerspor og

uddannelsesspor) og § 9 a, stk. 3 (udlændinge ansat på forskningscenteret European Spallation Source (ESS)

i Sverige), søge om opholdstilladelse til et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed. Dette

følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 1. pkt.

Det foreslås, at udenlandske forskere med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, fremadrettet skal kunne

søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 1.

pkt.

Der ændres ikke med forslaget på betingelserne for at opnå opholdstilladelse til et jobsøgningsophold. For-

slaget indebærer således alene, at den eksisterende persongruppe, der i dag kan søge opholdstilladelse med

henblik på et jobsøgningsophold, udvides med udenlandske forskere.

Det vil således fortsat være en betingelse for at få opholdstilladelse til et jobsøgningsophold, at udlændingen

er blevet uforskyldt ledig, for eksempel på grund af rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør

udlændingens tjenesteforseelser, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. Det beror på en konkret vurdering,

om udlændingen må anses for værende blevet uforskyldt ledig. Udlændingen skal som i dag senest umiddel-

bart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt indgive ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 10, 2. pkt. Der stilles ikke krav til omfanget af udlændingens jobsøgning i jobsøg-

ningsperioden. Opholdstilladelsen vil være betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 10, 3. pkt.

Opholdstilladelsen vil, som det i øvrigt gælder, ikke kunne forlænges ud over de 6 måneder.

3.1.5.2.2.

Forslag om at give ph.d.-studerende nem og smidig adgang til at påbegynde beskæftigelse

En udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse til et stedfæstet arbejde, jf. udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11 og stk. 3, herunder som forsker, og der har indgået aftale eller fået

tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan i dag opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget

stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold. Dette

følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 1. pkt. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesfor-

hold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde, jf. herved udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 9, 2. pkt. (jobskiftereglen).

Det foreslås, at ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, jf. studiebe-

kendtgørelsens § 1, stk. 3, der har indgået aftale om ansættelse, har fået tilbud om ansættelse eller er påbe-

gyndt en ansættelse, og der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet,

skal kunne opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan med-

deles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har opholdstilladelse som ph.d.-studerende, og der har indgået

aftale eller fået tilbud om ansættelse efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættel-

sesforholdet, får ret til at opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlæn-

dingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet. En ph.d.-studerende, der tilby-

des ansættelse i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde ansættelsen straks

efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med

henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal

indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder arbejdet.

Forslaget indebærer endvidere, at en ph.d.-studerende, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse i med-

før af et ansættelsesforhold, som er påbegyndt, mens den pågældende har opholdstilladelse som ph.d.-

studerende, også vil kunne opholde sig her i landet og fortsætte ansættelsesforholdet, indtil der er taget stil-

ling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

3.1.5.2.3.

Forslag om at undtage medfølgende familie til forskere og ph.d.-studerende for bortfaldsreg-

lerne

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 17, stk. 5, at en udlænding med opholdstilladelse som forsker, jf. ud-

lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, og en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende, jf. udlæn-

dingelovens § 9 i, stk. 2, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, er undtaget for reglerne om bortfald af op-

holdstilladelse, hvis de opgiver deres bopæl i Danmark eller, uden at opgive bopælen i Danmark, hvis de

opholder sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Medfølgende familiemedlem-

mer til udenlandske forskere og ph.d.-studerende er derimod ikke undtaget for bortfaldsreglerne.

For at sikre, at en udenlandsk forsker eller ph.d.-studerende, der f.eks. er tilknyttet universiteter i flere lande

og derfor rejser ind og ud af Danmark, lettere kan tage familien med fra land til land foreslås det, at medføl-

gende familiemedlemmer til forskere og ph.d.-studerende undtages for bortfaldsreglerne.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske forskere og

ph.d.-studerende ikke bortfalder, hvis de pågældende opgiver deres bopæl, eller hvis de opholder sig uden for

Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder.

3.1.6. Forslag om smidigere regler for etableringsophold for nyuddannede udlændinge

3.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved

en uddannelsesinstitution her i landet. Af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, fremgår det, at der efter ansøgning

kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 1550 af 23.

december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

En udlænding med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse eller en ph.d.-

uddannelse her i landet gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret

til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk.

En udlænding, der afslutter en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse, kan ligeledes få 6 måne-

ders opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Dette følger af

studiebekendtgørelsens § 5. Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigel-

sen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs.

ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre om-

fang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens

øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a,

stk. 2.

Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5, kan der efter ansøgning gives opholdstilla-

delse til en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før an-

søgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9. Der gives etableringsophold

én gang for en periode på 2 år uden mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 9.

Efter 2 års ophold kan udlændingen søge om opholdstilladelse efter de øvrige regler om opholdstilladelse

med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Et etableringskort giver ret til både at tage arbejde hos en dansk arbejdsgiver og til at starte selvstændig virk-

somhed. Der stilles ikke krav til indholdet af en tilbudt beskæftigelse, ligesom det ikke er et krav, at der er

tale om fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Endvidere stilles der ikke krav til

karakteren af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Med et etableringskort er det ikke nødvendigt at søge

om en ny opholdstilladelse ved jobskifte i den periode, hvor etableringskortet er gyldigt.

Opholdstilladelse er betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles op-

holdstilladelse som medfølgende familie, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

Der henvises dog til forslaget om et lavere og ensrettet forsørgelseskrav, jf. afsnit 3.1.9.

Opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold er endvidere betinget af, at udlændingen ikke modta-

ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dimittenddagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.

3.1.6.2. Ministeriets overvejelser

Udenlandske kandidater og ph.d.-studerende, der uddanner sig i Danmark, udgør en potentiel værdifuld ar-

bejdskraft for danske virksomheder. Efter de gældende regler er der mulighed for at få opholdstilladelse til et

etableringsophold en gang for en periode på 2 år uden mulighed for forlængelse. Regeringen ønsker at smi-

diggøre og forenkle reglerne om etableringskort, så det bliver mere attraktivt og mere smidigt for højtuddan-

nede udlændinge med en dansk kandidat- eller ph.d.-grad at finde arbejde i Danmark efter endt uddannelse.

Hermed ønsker regeringen at forbedre virksomhedernes og universiteternes rammevilkår for rekruttering og

fastholdelse af højtuddannede udlændinge.

Det foreslås, at en udlænding med et etableringskort efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, der har ind-

gået aftale om ansættelse, har fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt en ansættelse, og har indgivet an-

søgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet, skal kunne opholde sig i Danmark og arbejde

i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansæt-

telsesforholdet.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har et etableringskort, og som har indgået aftale eller fået tilbud

om ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet får ret til

at opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles

opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet. En udlænding med et etableringskort, som tilbydes

arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde arbejdet straks efter an-

søgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik

på beskæftigelse med en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgi-

ves senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder arbejdet.

Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af et

ansættelsesforhold, som er påbegyndt under etableringsopholdet, også vil kunne opholde sig her i landet og

fortsætte ansættelsesforholdet, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse

på baggrund af ansættelsesforholdet.

I forlængelse heraf foreslås det også, at en udlænding, der afslutter sin kandidat- eller ph.d.-uddannelse og

søger om et etableringskort, skal have ret til at arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen

kan meddeles opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold.

Forslaget betyder, at en udlænding, der afslutter sin kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og som har søgt op-

holdstilladelse med henblik på et etableringsophold, kan påbegynde beskæftigelsen, så snart ansøgningen er

indgivet. Hermed vil udlændingen f.eks. kunne bibeholde et evt. studiejob, mens udlændingen afventer med-

delelse af etableringskortet, eller påbegynde en ny ansættelse, selvom udlændingen endnu ikke har fået sit

etableringskort.

Endelig foreslås det at smidiggøre den gældende regel om, at der kun kan meddeles opholdstilladelse til et

etableringsophold uden mulighed for forlængelse, således at der fremadrettet kan meddeles flere etablerings-

ophold til samme udlænding, hvis udlændingen afslutter en ny uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau.

3.1.7.

Forslag om en mere enkel ordning om autorisationsophold for læger og tandlæger og indførelse

af en ordning for opholdstilladelse til autorisationsophold for sygeplejersker

3.1.7.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det. Der gives efter bestemmel-

sen bl.a. opholdstilladelse med henblik på, at udenlandske læger og tandlæger kan gennemføre en faglig

afprøvning og en sproglig opkvalificering, så de pågældende kan opnå dansk autorisation som læge eller

tandlæge.

Administrationen er nærmere beskrevet i notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge

med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge af 14. december 2010 og notat om praksis for med-

delelse af opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som tandlæge af 25. juni

2012. Det fremgår af praksisnotaterne, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse med hen-

blik på opnåelse af dansk autorisation som læge eller tandlæge, at Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har

vurderet, at den udenlandske læge eller tandlæges grunduddannelse er egnet som grundlag til

–

efter opkvali-

ficering

–

at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fastsætter indhold og krav for de forskellige prøver og kurser, som

udlændingen skal bestå, og dem der endeligt meddeler dansk autorisation, jf. § 3, stk. 2 i lovbekendtgørelse

nr. 1141 af 13. september 2018 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Det fremgår endvidere af praksisnotaterne, at opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af

autorisation som læge eller tandlæge er betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende fami-

lies forsørgelse er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Efter gældende praksis opfyldes

kravet ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælps-

satser fra 2012.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge eller tandlæge, som

ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse hertil, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2.

Arbejdstilladelsen stedfæstes til den konkrete arbejdsgiver, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Det

fremgår af praksisnotaterne, at der ikke stilles krav om fuldtidsbeskæftigelse. Der stilles ikke krav til ansæt-

telsens karakter. Det er dog en grundlæggende betingelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelses-

vilkår.

Som en del af autorisationsforløbet skal udlændingen gennemføre en evalueringsansættelse, jf. § 2, stk. 1, nr.

4, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/eller ud-

dannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt

angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS). En evalueringsansættelse

har til formål at teste udlændingens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis.

Udlændingen skal efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, søge arbejdstilladelse i Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration med henblik på at gennemføre den obligatoriske evalueringsansættelse.

Arbejdstilladelsen med henblik på en evalueringsansættelse gives i overensstemmelse med ansættelseskon-

trakten for evalueringsansættelsen og stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørel-

sens § 26, stk. 1. Evalueringsansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Et autorisationsophold meddeles med henblik på midlertidigt ophold for to år og kan forlænges i yderligere

to år, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 20. Det følger dog af praksisnotaterne, at opholdstilladelsen

kun kan forlænges, hvis den danske sprogtest, som er nødvendig for at opnå autorisation er bestået, dvs. Prø-

ve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der

er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 9.

februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS).

Kan udlændingen ikke dokumentere at have bestået den danske sprogtest, er der efter praksis ikke den for-

nødne fremdrift i forhold til opnåelse af autorisation, og dermed ikke fornødent grundlag for at forlænge

opholdstilladelsen. Det vil som det altovervejende udgangspunkt ikke være muligt at få opholdstilladelsen

forlænget ud over sammenlagt fire år.

Der betales ikke i dag gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på et autorisations-

ophold, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, modsætningsvis.

Udenlandske sygeplejesker kan ikke efter de gældende regler få opholdstilladelse til at gennemføre den nød-

vendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation. Uden-

landske sygeplejersker kan dog i begrænset omfang søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk.

1, som praktikanter, med henblik på at gennemføre en evalueringsansættelse.

3.1.7.2. Ministeriets overvejelser

Regeringen ønsker, at de gældende betingelser for at opnå opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk

autorisation som læge eller tandlæge forenkles og indrettes, så en hurtigere faglig afprøvning og sproglig

opkvalificering af de relevante udlændinge fremmes mest muligt.

Regeringen ønsker også, at udenlandske sygeplejersker fremadrettet skal have mulighed for at opnå opholds-

tilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, så de herefter kan være med til at imødekomme det

danske sundhedsvæsens behov for arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at udenlandske sygeplejersker på lige fod med udenlandske læger og tandlæger gives

mulighed for at få opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation. Hermed vil udenlandske

sygeplejersker under samme betingelser som læger og tandlæger få mulighed for at gennemføre den nødven-

dige evalueringsansættelse og sproglige opkvalificering, der er en forudsætning for den videre proces hen i

mod en dansk autorisation.

Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på opnåelse af dansk autorisation

som læge, tandlæge eller sygeplejerske, at Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at den uden-

landske læges, tandlæges eller sygeplejerskes grunduddannelse er egnet til at gennemføre den nødvendige

faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation. Det svarer til,

hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på at

opnå dansk autorisation.

Opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeple-

jerske vil være betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse er sikret

gennem egne midler under opholdet i Danmark. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger

og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på autorisation.

Det foreslås dog, at den gældende praksis, hvorefter selvforsørgelseskravet opfyldes ved, at udlændingen

skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012, ændres, så

beløbet, udlændingen skal dokumentere, fastsættes til et beløb svarende til et halvt års integrationsydelse for

personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år. Det svarer pr. 1. januar 2019 til [36.432

kr.].

Dette indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge,

tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års inte-

grationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til [36.432 kr.]

pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde.

Det foreslås ligeledes, at selvforsørgelseskravet for medfølgende familiemedlemmer fastsættes således, at

udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller syge-

plejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for

personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til [36.432 kr.] pr. 1. januar

2019), hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/fast samlever. Forslaget indebærer, at udlændin-

ge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske

med medfølgende ægtefælle eller samlever pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have [36.432 kr.] til

rådighed for sig selv og [36.432 kr.] til rådighed for sin ægtefælle eller samlever, dvs. i alt [72.864 kr.].

Det foreslås endvidere, at udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som

læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt

års integrationsydelse for personer, der er enlige forsørgere, hvis den medfølgende familie består af et eller

flere børn (svarende til [72.858 kr.] pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og

uanset antallet af børn. Beløbet vil dække både udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå

dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske samt det eller de medfølgende børn. Forslaget

indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tand-

læge eller sygeplejerske med et eller flere medfølgende børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at

have i alt [72.858 kr.] til rådighed.

Det foreslås også, at udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læ-

ge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års

integrationsydelse for personer, der er enlige forsørgere (svarende til [72.858 kr.] pr. 1. januar 2019), hvis

den medfølgende familie består af både ægtefælle/fast samlever og børn. Dette gælder uanset opholdsperio-

dens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som

læge, tandlæge eller sygeplejerske med medfølgende ægtefælle/samlever og børn pr. 1. januar 2019 vil skulle

dokumentere at have i alt [36.432 kr.] til rådighed for sig selv og [72.858 kr.] til rådighed for sin ægtefæl-

le/samlever og barn/børn, dvs. i alt [109.290 kr.].

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.9 om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller syge-

plejerske, som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse hertil, jf. udlændingebekendtgørel-

sens § 25, stk. 2. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstil-

ladelse med henblik på at opnå dansk autorisation. Arbejdstilladelsen stedfæstes til den konkrete arbejdsgi-

ver, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Der kan gives arbejdstilladelse til evalueringsansættelse og

til øvrigt arbejde ud over evalueringsansættelsen. Arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse

gives i overensstemmelse med ansættelseskontrakten for evalueringsansættelsen. Der stilles ikke krav til

ansættelsens karakter. Det er dog en grundlæggende betingelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansæt-

telsesvilkår.

Som nævnt under afsnit 3.1.7.1. er det en del af et autorisationsforløb, at udlændingen gennemfører en evalu-

eringsansættelse, der har til formål at teste udlændingens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative

evner i praksis. Udlændingen skal efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, søge arbejdstilladelse i

Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at gennemføre den obligatoriske eva-

lueringsansættelse. Arbejdstilladelsen med henblik på en evalueringsansættelse gives i overensstemmelse

med ansættelseskontrakten for evalueringsansættelsen og stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlæn-

dingebekendtgørelsens § 26, stk. 1. Evalueringsansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvil-

kår. Det bemærkes, at kravet om, at udlændingens og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse

skal være sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Det svarer til, hvad der i dag gælder for

udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstilladelse med henblik på autorisation.

Det foreslås også, at ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge

og sygeplejerske gebyrfinansieres. Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af

ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studier, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende ge-

byrsats for studiesager. Gebyret for studiesager er i 2018 fastsat til 2.110 kr., jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 1768 af 29. december 2017 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og

klager på studie- og erhvervsområdet. En udlænding kan være undtaget fra gebyrbetaling, hvis Danmarks

internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af Associeringsaftalen

mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Der henvises

til afsnit 8.

For så vidt angår læger og tandlæger vil der blive meddelt opholdstilladelse for en periode på tre år med mu-

lighed for forlængelse i to år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendig for at opnå

dansk autorisation, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010

(for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2,

i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet

i lande udenfor EU/EØS).

I modsætning til, hvad der gælder for læger og tandlæger skal sygeplejersker, der er statsborger i og/eller

uddannet i lande udenfor EU/EØS, have afsluttet prøver og evalueringsansættelse med positivt resultat senest

3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt en sygeplejerskers grunduddannelse som egnet til

afprøvning. Dette følger af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013. Af § 7 i bekendtgørelse nr.

478 af 10. maj 2013 fremgår, at der kan dispenseres fra autorisationsbetingelserne ved helt særlige omstæn-

digheder. Det kan for eksempel være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed, hvorefter der,

efter en konkret vurdering, kan ske forlængelse af perioden med op til den dokumenterede barsels- eller syg-

domsperiode.

Der vil derfor blive meddelt opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som sygeplejerske for en

periode på højst tre år, og i det omfang Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter udlæn-

dingen skal have afsluttet prøver og evalueringsansættelse, kan opholdstilladelsen tilsvarende forlænges.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske

skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse og for-

længelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2,

nr. 1 og 2. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstilladelse

med henblik på autorisation. Der vil skulle betales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

3.1.8. Forslag om mere fleksible regler for arbejdstid

3.1.8.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag

af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet

de opholdsordninger for erhverv, der efter ansøgning giver mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark på

baggrund af beskæftigelse. Det gælder positivlisten (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1), beløbsordningen

(§ 9 a, stk. 2, nr. 2), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), gæsteforskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), trainees (§ 9 a,

stk. 2, nr. 5), ordningen om særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 6), ansatte på boreskibe

m.fl. (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), fodermestre og driftsledere inden for landbruget (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), etablering-

skortet (§ 9 a, stk. 2, nr. 9) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11). Herudover kan der meddeles op-

holdstilladelse med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed efter Start Up Denmark-ordningen

(§ 9 a, stk. 2, nr. 10).

En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed

efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, får en arbejdstilladelse, jf. § 25, stk. 1, i bekendtgørel-

se nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Dette

gælder dog ikke udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe

er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlæn-

ding med et etableringskort kan således arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdsta-

gere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebe-

kendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at

udlændingen er tilbudt en stilling i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Der henvises til (se-

nest) Folketingstidende 2014-15, A, L 61 som fremsat.

Sædvanlige ansættelsesvilkår fortolkes i praksis bl.a. som et krav om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet

er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde. Der stilles dog ikke krav til omfanget af beskæftigelsen

for forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, men det er en grundlæggende

forudsætning for at få opholdstilladelse efter forskerordningen, at forskeren har en tilknytning til det univer-

sitet eller den virksomhed, som danner grundlag for opholdstilladelsen.

For øvrige udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, vil det bero på en

konkret vurdering, om det konkrete ansættelsestilbud er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Kravet om

fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde, går mange år

tilbage og er stedfæstet af Udlændingenævnet, der er klagemyndighed for Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integrations afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

3.1.8.2. Ministeriets overvejelser

Regeringen finder, at de nuværende regler er for ufleksible. På mange virksomheder er det helt almindeligt at

ansætte arbejdstagere på nedsat tid. De nuværende regler giver som det altovervejende udgangspunkt ikke

mulighed for, at udenlandske arbejdstagere på lige fod med herboende arbejdstagere kan ansættes på nedsat

tid.

Det foreslås derfor, at det fremover skal være muligt at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på be-

skæftigelse på baggrund af en ansættelse på minimum 30 timer om ugen. Det bemærkes, at udlændinge, der

søger opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller den foreslåede

landespecifikke beløbsordning, jf. herved afsnit 3.1.1., fortsat vil skulle have en løn, der modsvarer beløbs-

ordningernes mindstebeløb, også selvom der er tale om en ansættelse på 30 timer om ugen. Det vil fortsat

være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og an-

sættelsesvilkår.

En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af en ansættelse på 37 timer om ugen, og som

ønsker at gå ned i arbejdstid til 30 timer om ugen, f.eks. i forbindelse med, at vedkommende kommer tilbage

til arbejdspladsen efter endt barsel, skal indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse herom. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration vil herefter tage stilling til, om betingelserne er opfyldt, herunder

om ansættelsen er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Styrelsen kan i den forbindelse anmode de regio-

nale arbejdsmarkedsråd eller en relevant brancheorganisation om en udtalelse, jf. udlændingelovens § 9 a,

stk. 7.

3.1.9. Forslag om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav

3.1.9.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til

en udlænding, der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos

en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen

(gæsteforsker). Af § 9 a, stk. 2, nr. 9, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til

en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens

indgivelse (etableringskort), og af § 9 a, stk. 2, nr. 10, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles op-

holdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksom-

hed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet (Start Up Denmark ordningen). Efter

udlændingelovens § 9 m, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til medfølgende fami-

liemedlemmer til bl.a. gæsteforskere, udlændinge med et etableringskort og udlændinge med opholdstilladel-

se efter Start Up Denmark ordningen.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, at bl.a. en opholdstilladelse som gæsteforsker (efter § 9 a, stk. 2,

nr. 4), et etableringskort (efter § 9 a, stk. 2, nr. 9) og en opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen

(efter § 9 a, stk. 2, nr. 10) skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som

følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Ligeledes følger det, at opholdstilladelse som gæsteforsker skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og

forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlæn-

dingen, er sikret gennem egne midler. Det følger endvidere, at et etableringskort og en opholdstilladelse efter

Start Up Denmark ordningen skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der

meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne

midler det første år af opholdet her i landet.

Betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding med opholdstilladelse som gæsteforsker, med et etable-

ringskort eller med opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen samt dennes eventuelle medfølgende

familiemedlemmer er sikret gennem henholdsvis egne midler (for så vidt angår gæsteforskere) og egne mid-

ler det første år af opholdet her i landet (for så vidt angår udlændinge med et etableringskort eller opholdstil-

ladelse efter Start Up Denmark ordningen) anses for opfyldt, hvis udlændingen dokumenterer at råde over

midler, der svarer til den kontanthjælpssats, der fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1-3.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved

en uddannelsesinstitution her i landet. Af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at der efter

ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i

øvrigt tilsiger det. Der gives efter bestemmelsen bl.a. opholdstilladelse med henblik på, at udenlandske læger

og tandlæger kan gennemføre en faglig afprøvning og en sproglig opkvalificering, så de pågældende kan

opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge.

Af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en

udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet.

Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, efter ansøgning meddeles opholdstilladelse som medfølgende

familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 1550 af 23.

december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, at der kan meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på at deltage i en videregående uddannelse. Af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, følger, at der

kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, når udlændingen

er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til ud-

lændingens ph.d.-uddannelse. Ligeledes følger det af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, at der kan

meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, når udlændingen er indskrevet

på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Herudover kan der meddeles opholdstilladelse med henblik på deltagelse i et adgangsgivende kursus i for-

bindelse med en videregående uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 2, med henblik på at deltage i et kur-

sus på en folkehøjskole, jf. studiebekendtgørelsens § 3, og med henblik på at deltage i en ungdomsuddannel-

se eller grundskoleuddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 4. En udlænding, der afslutter en videregående

uddannelse eller en ph.d.-uddannelse, kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med henblik på jobsøg-

ning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

De nærmere betingelser for at få en studieopholdstilladelse følger af studiebekendtgørelsens §§ 6-8.

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse med henblik på at deltage i en

videregående uddannelse (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2), i en ph.d.-uddannelse uden at være afløn-

net (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2), i et adgangsgivende kursus (studiebekendtgørelsens § 2), i et

kursus på en folkehøjskole (studiebekendtgørelsens § 3) og i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddan-

nelse (studiebekendtgørelsens § 4) er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler,

stipendium, studielån eller lignende. Dette gælder også for udlændinge, der har opholdstilladelse til jobsøg-

ning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 5.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at de nævnte udlændinge

–

bortset fra udlæn-

dinge med opholdstilladelse til et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5

–

skal dokumentere

deres selvforsørgelse. Dette kan f.eks. ske ved at fremvise en udskrift fra en bankkonto med et indestående,

der svarer til det månedlige SU stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til,

dog maksimalt svarende til 12 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ansøger om opholdstilla-

delse efter § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den påkrævede studieafgift for uddan-

nelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for første semester af uddannelsen,

jf. herved studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning

til en studerende med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse (studiebe-

kendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2), med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse uden

at være aflønnet (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2) eller med henblik på at deltage i et adgangsgiven-

de kursus (studiebekendtgørelsens § 2) er bl.a. betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, og at den studerende dokumenterer at kunne forsørge udlændingen. Dette følger af stu-

diebekendtgørelsens § 10, stk. 1. Sidstnævnte betingelse kan opfyldes ved, at den studerende fremviser en

udskrift fra en bankkonto i dennes navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU stipendium med

udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder, jf. her-

ved studiebekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., med henblik på at opnå dansk autorisation som

læge eller tandlæge er bl.a. betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgel-

se er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Efter gældende praksis opfyldes kravet ved, at

udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012.

Opholdstilladelse med henblik på at følge en ph.d.-uddannelse, hvor udlændingen aflønnes af universitetet

eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk.

3, nr. 1, er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæs-

sig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af udlæn-

dingelovens § 9 i, stk. 5.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding i uddannelsesmæssigt øjemed efter

ansøgning kan få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. Af § 9 k, stk. 1, 2. pkt.,

fremgår det, at en udlænding endvidere efter ansøgning kan få opholdstilladelse som volontør med henblik

på at udføre humanitært og socialt arbejde her i landet. Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, efter

ansøgning meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter

§ 9 k.

De nærmere regler for meddelelse af opholdstilladelse som praktikant og volontør, herunder betingelserne

for at få opholdstilladelse, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december 2014 om meddelelse af

opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører (praktikant- og volontørbekendtgørelsen).

Det er bl.a. en betingelse for at få opholdstilladelse som praktikant, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige

efter de til enhver tid gældende overenskomster for praktikanter. Hvis praktikopholdet er ulønnet, skal ud-

lændingen godtgøre at råde over egne midler svarende til SU-taksten for udeboende på ansættelsestidspunk-

tet. Dette følger af praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5.

Det er ligeledes (bl.a.) en betingelse for at få opholdstilladelse som volontør, at udlændingen har godtgjort at

råde over midler svarende til SU-taksten for udeboende på tidspunktet, hvor udlændingen påbegynder volon-

tørtjenesten, medmindre udlændingen får betalt kost og logi af volontørstedet, idet betingelsen i så fald anses

for opfyldt. Dette følger af praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 4, nr. 5.

3.1.9.2. Ministeriets overvejelser

Som det fremgår af afsnit 3.1.9.1, kræves der i forhold til visse ansøgninger om opholdstilladelse på er-

hvervs- og studieområdet m.v. dokumentation for selvforsørgelse, førend der kan meddeles opholdstilladelse.

Der stilles forskellige krav til dokumentationen for selvforsørgelse afhængig af, hvilken type opholdstilladel-

se der er tale om.

Dette er administrativt tungt og vanskeligt at gennemskue for ansøgerne. Herudover betyder de gældende

dokumentationskrav, at det beløb, der skal dokumenteres, i visse tilfælde bliver uforholdsmæssigt højt.

Derfor ønsker regeringen at smidiggøre og ensrette selvforsørgelseskravet på erhvervs- og studieområdet

m.v. Det foreslås derfor, at selvforsørgelseskravet ensrettes og fastsættes til et beløb svarende til et halvt års

integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år. Det svarer pr. 1. ja-

nuar 2019 til [35.982 kr.]

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som gæsteforsker (efter udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 4), med et etableringskort (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9), med en opholdstilladelse

efter Start Up Denmark ordningen (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10), med en opholdstilladelse

med henblik på at deltage i en videregående uddannelse (efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2), med

en opholdstilladelse med henblik på at følge en ph.d.-uddannelse uden at være aflønnet (efter studiebekendt-

gørelsens § 1, stk. 3, nr. 2), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i et adgangsgivende kursus

(efter studiebekendtgørelsens § 2), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i et kursus på en fol-

kehøjskole (efter studiebekendtgørelsens § 3), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ung-

domsuddannelse/grundskoleuddannelse (efter studiebekendtgørelsens § 4), med en opholdstilladelse til job-

søgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse (efter studiebekendtgørelsens § 5) og med en opholdstil-

ladelse som praktikant eller volontør efter praktikant- og volontørbekendtgørelsen, jf. beskrivelsen af selv-

forsørgelseskravet i afsnit 3.1.9.1., skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt

års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til

[35.982 kr.] pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde. Tilsvarende vil gælde for

udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller syge-

plejerske. Der henvises til afsnit 3.1.7.2.

Det foreslås endvidere, at selvforsørgelseskravet for medfølgende familiemedlemmer til de ovennævnte

grupper, jf. beskrivelsen af selvforsørgelseskravet i afsnit 3.1.9.1., fastsættes således, at den udenlandske

arbejdstager, studerende, praktikant eller volontør skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der sva-

rer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år

(svarende til [35.982 kr.] pr. 1. juli 2018), hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/fast samlever.

Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant og volontør med medfølgende

ægtefælle/samlever pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have [35.982 kr.] til rådighed for sig selv og

[35.982 kr.] til rådighed for sin ægtefælle/samlever, dvs. i alt [71.964 kr.] Tilsvarende vil gælde for udlæn-

dinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejer-

ske. Der henvises til afsnit 3.1.7.2.

Ligeledes foreslås det, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant eller volontør skal dokumentere

at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er enlige forsør-

gere, hvis den medfølgende familie består af et eller flere børn (svarende til [71.958 kr.] pr. 1. juli 2018).

Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn. Beløbet vil dække både

den udenlandske arbejdstager, studerende, praktikant og volontør samt det eller de medfølgende børn. For-

slaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant og volontør med et eller flere med-

følgende børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt [71.958 kr.] til rådighed. Tilsvarende vil

gælde for udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge

eller sygeplejerske. Der henvises til afsnit 3.1.7.2.

Det foreslås også, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant eller volontør skal dokumentere at

være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er enlige forsørge-

re (svarende til [71.958 kr.] pr. 1. juli 2018), hvis den medfølgende familie består af både ægtefælle/fast sam-

lever og børn. Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn. Forslaget

indebærer, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant og volontør med både medfølgende ægte-

fælle/samlever og børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have [35.982 kr.] til rådighed for sig selv

og [71.958 kr.] til rådighed for sin ægtefælle/samlever og barn/børn, dvs. i alt [107.940 kr.] Tilsvarende vil

gælde for udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge

eller sygeplejerske. Der henvises til afsnit 3.1.7.2.

Udlændingebekendtgørelsen, studiebekendtgørelsen og praktikant- og volontørbekendtgørelsen vil blive

ændret i overensstemmelse hermed.

3.1.10. Forslag om justering af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på erhvervs-

og studieområdet m.v.

3.1.10.1. Gældende ret

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og §

9 p, stk. 1) kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af et

visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne, ophold på grundlag af en opholdstilladelse,

eller processuelt ophold i forbindelse med at en anden ansøgning om opholdstilladelse er tillagt opsættende

virkning med hensyn til udrejsefristen, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette fremgår af udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., og § 9 p, stk. 2, 1. og 2. pkt.

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studie (efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2), au pair

(efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1), praktikant/volontør (efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1), working

holiday (efter udlændingelovens § 9 l, stk. 1), medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager (efter ud-

lændingelovens § 9 m, stk. 1) og medfølgende familie til en udenlandsk studerende (efter udlændingelovens

§ 9 n, stk. 1) kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af

et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstil-

ladelse, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette følger af § 9 i, stk. 3, 1. pkt., § 9 j, stk. 2, 1. pkt., §

9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt.

Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse ikke indgives her i landet,

medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der fore-

ligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette

fremgår af § 9 a, stk. 5, 3. pkt. (beskæftigelse), § 9 i, stk. 3, 2. pkt. (studie), § 9 j, stk. 2, 2. pkt. (au pair), § 9

k, stk. 2, 2. pkt. (praktikant/volontør), § 9 l, stk. 2, 2. pkt. (working holiday), § 9 m, stk. 2, 2. pkt. (medføl-

gende familie til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 2, 2. pkt. (medfølgende familie til en udenlandsk

studerende), og § 9 p, stk. 2, 3. pkt. (beskæftigelse).

En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse skal indgives før den hidtidige opholdstilladeles udløb, for

at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke har lov-

ligt ophold grundet omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger gan-

ske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette følger af § 9 a,

stk. 6 (beskæftigelse), § 9 i, stk. 4 (studie), § 9 j, stk. 3 (au pair), § 9 k, stk. 3 (praktikant/volontør), § 9 l, stk.

3 (working holiday), § 9 m, stk. 3 (medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 3 (med-

følgende familie til en udenlandsk studerende), og § 9 p, stk. 2, 3. pkt. (beskæftigelse).

Vurderingen af, om der foreligger omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller om der

foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, foreta-

ges på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last omfatter f.eks. force majeure tilfælde, hvor ud-

lændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller

kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigs-

udbrud, naturkatastrofer el.lign.

Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Dan-

mark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syg, og syg-

dommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladel-

se rettidigt, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et

sygdomsforløb.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig for-

længelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører.

Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

I sager, hvor en ansøgning om forlængelse er indgivet under ulovligt ophold, og hvor opholdet skyldes om-

stændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske særlige grunde, fore-

tager Styrelsen for International Rekruttering og Integration en konkret og individuel vurdering af, om de

løbende betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i

landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun hvis det er dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at

betingelserne har været opfyldt, tillades forlængelsesansøgningen indgivet.

En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse kan tidligst indgives 3 måneder

før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk.

8, 1. pkt. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1,

med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

kan indgives 4 måneder før tilladelsens udløb, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 3. pkt.

3.1.10.2. Ministeriets overvejelser

Som det fremgår af afsnit 3.1.10.1, er der meget begrænsede muligheder for at indgive ansøgning om op-

holdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold.

En udlænding, der ved en undskyldelig fejl eksempelvis ikke får indgivet en ansøgning om forlængelse af

opholdstilladelse til tiden, vil således efter de gældende regler typisk være henvist til at udrejse af Danmark

og ansøge fra hjemlandet. Det, finder regeringen, er ufleksibelt. Det skal stadig være det klare udgangspunkt,

at en ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse skal indgives under lovligt ophold,

men reglerne må heller ikke blive så formalistiske, at de kommer til at mangle sund fornuft.

Det foreslås derfor, at de gældende

–

begrænsede

–

muligheder for at indgive ansøgning om opholdstilladel-

se og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, suppleres af en mulighed

for at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, selvom ansøgningen er indgivet i en periode, hvor

ansøgeren ikke har lovligt ophold i Danmark, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis

afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-

reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og for så vidt angår udlændinge, der søger opholds-

tilladelse med henblik på beskæftigelse, processuelt ophold i form af opsættende virkning med hensyn til

udrejsefristen i forbindelse med, at udlændingen har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behand-

ling.

Med forslaget vil det som i dag være det altovervejende udgangspunkt, at en ansøgning om opholdstilladelse

eller forlængelse af opholdstilladelse skal indgives under lovligt ophold i Danmark, jf. herved afsnit 3.1.10.1.

Forslaget indebærer dog, at den begrænsede dispensationsadgang, som i dag gælder, hvis udlændingens op-

hold skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske sær-

lige grunde, udvides, således at der også gives mulighed for, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold,

kan indgive ansøgning her i landet, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis afvisning af

ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel

vurdering af, om der er tale om undskyldelige omstændigheder, og om afvisning af ansøgningen vil få ufor-

holdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn

–

som typisk får opholdstilladelse for en kortere periode end for-

ældrene, fordi barnets pas udløber før forældrenes

–

til en udenlandsk arbejdstager indgiver ansøgning om

forlængelse af opholdstilladelse for sent, fordi arbejdstageren ikke er opmærksom på, at barnets opholdstilla-

delse udløber før vedkommendes egen opholdstilladelse. Det betyder efter de gældende regler, at barnet

–

dermed forælderen

–

må udrejse af Danmark for at indgive ansøgning om en ny opholdstilladelse for barnet.

Det medfører økonomiske udgifter for familien i form af transport til hjemlandet og potentiel stor ulempe for

forælderen og dennes arbejdsplads. Det kan også indgå i vurderingen, om der er tale om et kortvarigt ophold,

hvor udlændingen ikke har lovligt ophold, ligesom længden af udlændingens forudgående lovlige ophold kan

have betydning for vurderingen. Generelt gælder det for vurderingen, at jo længere opholdet har varet, jo

mere skal der til for, at der foreligger undskyldelige omstændigheder.

Der kan f.eks. også foreligge undskyldelige omstændigheder, hvis forældre til et barn født i Danmark fejlag-

tigt tror, at barnet har ret til at være i Danmark i kraft af udstedt cpr-nummer og sygesikringsbevis og derfor

ikke har fået søgt opholdstilladelse.

Udlændingen vil som i dag skulle rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

i rimelig forlængelse af, at udlændingen bliver opmærksom på, at vedkommende ikke opholder sig lovligt i

Danmark. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen

afvises.

I sager, hvor der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisningen af ansøgningen vil få uforholds-

mæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie, vil Styrelsen for International Rekruttering og

Integration foretage en konkret og individuel vurdering af, om de løbende betingelser for opholdstilladelsen

har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun

hvis det er dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at betingelserne har været opfyldt, kan ansøg-

ningen tillades indgivet. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Som i dag kan en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst indgives 3

måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens §

20, stk. 8, 1. pkt. Ligeledes vil en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter udlæn-

dingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt

uddannelsesinstitution, som i dag kunne indgives 4 måneder før tilladelsens udløb, jf. udlændingebekendtgø-

relsens § 20, stk. 8, 3. pkt.

3.1.11. Forslag om hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft

3.1.11.1. Gældende ret

3.1.11.1.1. Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller

ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at

udføre tjenesteydelser her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. flygtninge, familiesammenførte udlændinge og medføl-

gende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udenlandske studerende er fritaget for krav om

arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed arbejde uden, at de pågældende udlændinge er meddelt arbejds-

tilladelse.

Herudover kan udlændinge- og integrationsministeren bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om

arbejdstilladelse. Dette fremgår af udlændingelovens § 14, stk. 3. Det er i udlændingebekendtgørelsens § 24

reguleret, hvilke udlændinge, der

–

udover de i udlændingelovens § 14, stk. 1, nævnte

–

er fritaget for krav

om arbejdstilladelse. Det drejer sig bl.a. om forskere, foredragsholdere, kunstnere, montører, samt idrætsud-

øvere- og trænere.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge der kan meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse (f.eks. efter beløbsordningen eller positivlisten). En udlænding, der får opholdstilladel-

se med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, får en arbejdstilladelse, jf. udlændinge-

bekendtgørelsens § 25, stk. 1. Dette gælder dog ikke udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelo-

vens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingebe-

kendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlænding med et etableringskort kan således arbejde uden begræns-

ning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdstagere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et

bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt. En arbejdstilladelse, der gives

med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, indebærer, at udlændingen kun har ret til at arbejde

for den arbejdsgiver, som opholds- og arbejdstilladelsen er givet på baggrund af.

Herudover afhænger en udlændings ret til at arbejde af vedkommendes opholdsgrundlag.

Eksempelvis får visse udenlandske studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.1,

samtidig arbejdstilladelse til at arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i juni, juli og august. Arbejdstilladelsen

stedfæstes ikke til en bestemt arbejdsgiver. Tilsvarende gælder en udlænding med opholdstilladelse på bag-

grund af en Working Holiday aftale, jf. udlændingelovens § 9 l. Opholds- og arbejdstilladelse gives på de

betingelser, som Working Holiday aftalen opstiller, men udlændingens arbejdstilladelse stedfæstes ikke til en

bestemt arbejdsgiver.

Omvendt får en praktikant eller volontør med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, en ar-

bejdstilladelse, der giver ret til at arbejde for den konkrete arbejdsgiver, som opholdstilladelsen er givet på

baggrund af. Dette gælder også for udlændinge med opholdstilladelse som religiøs forkynder, jf. udlændin-

gelovens § 9 f. For disse udlændinge gælder, at opholdstilladelsen giver ret til at arbejde i Danmark i den

stilling og på det arbejdssted, som fremgår af opholdstilladelsen.

Herudover giver udlændingeloven mulighed for, at visse udlændinge kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det gælder f.eks. udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og

au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.

En opholdstilladelse meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i

landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Dette følger af udlændingelovens § 11, stk. 1.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt med mu-

lighed for varigt ophold, forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilla-

delsen. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold kan ligeledes forlæn-

ges, såfremt de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. En tidsbegrænset

opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, kan nægtes forlænget, hvis betingel-

serne for den meddelte tilladelse ikke overholdes. Betingelserne for tilladelsen vil afhænge af, hvilken op-

holdsordning der er meddelt tilladelse efter.

En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19. Det gælder f.eks., når grundla-

get for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens §

19, stk. 1, nr. 1, eller når de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse, ikke

overholdes, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 1. pkt., kan bl.a. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International

Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilla-

delse og afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse påklages til Udlændingenævnet, inden 8 uger efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dog gælder automatisk klageadgang til Flygtningenævnet ved

klager over afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, nægtelse af forlængelse af opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, samt inddragelse af opholdstilladelse efter § 7 eller §

8, stk. 1 eller 2, jf. § 53 a. stk. 2, 3. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 1, at afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en an-

søgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en

ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort og beslutning om inddragelse af et regi-

streringsbevis eller opholdskort, skal indeholde en frist for udrejse. Da der er automatisk klageadgang til

Flygtningenævnet ved klager over afslag på opholdstilladelse, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse og

inddragelse af opholdstilladelse, jf. ovenfor, udsættes udrejsefristen i disse sager dog automatisk, indtil der er

truffet endelig afgørelse i Flygtningenævnet.

Påklages en afgørelse efter udlændingelovens § 33, stk. 1, inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågæl-

dende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er

omfattet af EU-reglerne, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil

har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Herudover kan Udlændingenævnet

ved klage over en afgørelse træffe afgørelse om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. ud-

lændingelovens § 52 b, stk. 7.

Det vil således afhænge af den konkrete sag, om en udlænding har ret til fortsat at opholde sig og arbejde i

Danmark under en klagesags behandling.

Når en udlænding har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, har den pågældende ret til at arbejde i Dan-

mark uden, at udlændingen er meddelt arbejdstilladelse. Der gælder en række betingelser for at opnå tids-

ubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11.

I gyldighedsperioden kan en opholdstilladelse endvidere bortfalde. Det følger således af udlændingelovens §

17, stk. 1, 1. pkt., at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl her i landet. En op-

holdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinan-

den følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstillade med mulighed for varigt ophold, og har ud-

lændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen

har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Dette følger af udlændingelo-

vens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Hovedparten af ansøgningerne om opholdstilladelse behandles af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for

International Rekruttering og Integration i første instans med Udlændingenævnet som klageinstans, jf. ud-

lændingelovens § 52 b, stk. 1 og stk. 2. Dog er Flygtningenævnet klageinstans i asylsager, jf. udlændingelo-

vens § 53 a.

Statsforvaltningen behandler ansøgninger fra EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-

reglerne, f.eks. familiemedlemmer til EU-statsborgere med Udlændingestyrelsen som klageinstans. Dette

fremgår af § 34 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen). Statsforvaltningen

udsteder bevis for ret til ophold. Retten til at arbejde følger direkte af EU-retten. Retten til at arbejde gives

således ikke ved Statsforvaltningens udstedelse af bevis og er således ikke stedfæstet. Statsforvaltningen

træffer efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er

omfattet af Den Europæiske Unions regler

(

EU-opholdsbekendtgørelsen) afgørelse om ophør af opholdsret

og inddragelse af opholdsdokument. En afgørelse herom kan påklages til Udlændingestyrelsen, jf. § 34 i EU-

opholdsbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 er fremsat en række forslag til, hvilke

myndigheder der som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 skal varetage de opgaver

efter udlændingeloven- og lov om dansk indfødsret, som i dag varetages af Statsforvaltningen.

Udenrigsministeriet giver opholdstilladelse til diplomater og andre udlændinge, der nyder diplomatiske ret-

tigheder, og som er udstationeret på ambassader og i internationale organisationer her i landet, samt deres

familiemedlemmer, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1.

Ved ansættelse af en udenlandsk statsborger er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at udlændingen har ret til

at arbejde. En arbejdsgiver skal bl.a. være opmærksom på, at en udlænding kan have ret til at opholde sig i

Danmark uden at have ret til at arbejde, ligesom der kan være begrænsninger i retten til at arbejde, jf. oven-

for.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har siden april 2013 sendt et orienteringsbrev til en

arbejdsgiver, hvis styrelsen inddrager eller nægter at forlænge en opholds- og arbejdstilladelse stedfæstet til

denne arbejdsgiver. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender også et orienteringsbrev til

en arbejdsgiver, hvis styrelsen afviser eller meddeler afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, og udlæn-

dingen allerede er påbegyndt arbejde hos arbejdsgiveren, f.eks. hvis udlændingen er begyndt ny beskæftigel-

se i medfør af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9.. Arbejdsgiveren får kun besked om, at den

pågældende medarbejder ikke længere har ret til at arbejde, men ikke nogen begrundelse for dette. Endvidere

orienteres arbejdsgiveren om, at det er strafbart for en arbejdsgiver at beskæftige en udlænding uden fornø-

den arbejdstilladelse.

Arbejdsgivere, der har en udlænding ansat, hvor opholds- og arbejdstilladelsen ikke er stedfæstet til arbejds-

giveren, får ikke besked, hvis en opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget. Det gælder f.eks. for

udlændinge med en opholdstilladelse til at studere i Danmark, hvor den studerende samtidig får en begrænset

ret til at arbejde i Danmark, eller for udlændinge, som er fritaget for arbejdstilladelse, f.eks. en udlænding,

som har opholdstilladelse som familiesammenført eller som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk

arbejdstager.

3.1.11.1.2. Forvaltningsloven

Udlændingestyrelsens, Styrelsens for International Rekruttering og Integrations, Statsforvaltningens Udlæn-

dingenævnets og Flygtningenævnets behandling af oplysninger er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Af forvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår det, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har

tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§152 c-152 f, med hensyn til bl.a. oplysninger om enkeltpersoners

private, herunder økonomiske, forhold.

Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (person-

oplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og §

11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, jf.

databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndig-

hed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyt-

telsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder

sagligheds- og proportionalitetsprincipperne. Det betyder, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration. Statsforvaltningen og Udlændingenævnet kun kan behandle oplysninger,

hvis det er sagligt og proportionalt.

Derudover følger af det forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger

om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvalt-

ningsmyndighed. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil,

2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller

tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregi-

ve en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen,

hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger

og andre oplysninger. Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 32, at personer, der virker inden for den

offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning

for udførelsen af den pågældendes opgaver.

3.1.11.1.3. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Udlændingestyrelsens, Styrelsens for International Rekruttering og Integrations, Statsforvaltningens Udlæn-

dingenævnets og Flygtningenævnets behandling af personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesloven,

jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018, og af databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 2016/679 af 27. april 2016, som trådte i kraft den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-

automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling af

personoplysninger forstås ifølge forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af aktiviteter

–

med eller uden brug af automatisk behandling

–

som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-

ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpas-

ning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden

form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.

Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de såkaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5

er der fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger,

som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at personoplys-

ninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde,

der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Desuden gælder,

at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt

skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks

slettes eller berigtiges (»rigtighed«).

Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt

at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågæl-

dende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«). Endelig skal personoplysninger behandles

på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse

mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under

anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling af oplys-

ninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i

litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-

ler den dataansvarlige, jf. litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.

litra e. Vedrørende forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, fremgår det af præambelbetragtning nr. 45, at hvis

behandling foretages i overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller

hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i EU-retten eller medlemsstaternes nati-

onale ret.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og

10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,

religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske

data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10 om-

fatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sik-

kerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.

Når en arbejdsgiver orienteres om, at en udenlandsk ansat ikke længere har ret til at arbejde, er der således

tale om en almindelig personoplysning, der er omfattet af forordningens artikel 6, og som herefter kun må

behandles, hvis en af betingelserne i artikel 6, litra a-f, er opfyldt.

Myndighedens videregivelse af oplysningen om, at en udlænding ikke længere har ret til at arbejde, er nød-

vendig for at varetage en myndighedsopgave, nemlig for at sikre, at udlændinge ikke arbejder ulovligt i

Danmark. Med den foreslåede ændring indføres et klart retsgrundlag for denne behandling i national ret, jf.

præambelbetragtning 45 i forordningen.

Videregivelsen vil herefter være omfattet af artikel 6, stk. 1, litra e, og løsningen vil således også kunne an-

vendes på udlændinge, der allerede er meddelt opholds- og arbejdstilladelser.

Behandlingen af oplysninger skal desuden ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper om

behandling af oplysninger i artikel 5. Efter artikel 5, litra c, skal oplysningerne være tilstrækkelige, relevante

og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).

En forudsætning for at videregive oplysningerne er derfor, at årsagen til, at udlændingen er meddelt afslag på

opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller

er inddraget ikke videregives til arbejdsgiveren, men at arbejdsgiveren alene oplyses om, at den pågældende

udlænding ikke længere har ret til at arbejde i Danmark.

Ved videregivelse bliver modtageren (arbejdsgiveren) selvstændig dataansvarlig i forhold til oplysningerne,

og skal derfor selv overholde reglerne i forordningen. Dette kræver navnlig, at modtageren har et selvstæn-

digt behandlingsgrundlag i forordningen.

Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er behandling lovlig, hvis behandling er nødvendig for, at den

dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser

eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud

herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Den dataansvarlige er i dette tilfælde den eller de arbejdsgivere, der har udbetalt løn til udlændingen inden

for de seneste 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor myndigheden træffer afgørelse om inddragelse, afslag

på forlængelse eller konstatering af bortfald af udlændingens ophold- og arbejdstilladelse.

Vurderingen af, om arbejdsgiveren har ret til at behandle oplysningerne, beror på en afvejning mellem på

den ene side arbejdsgiverens interesse i ikke at beskæftige en udlænding uden arbejdstilladelse og samfun-

dets interesse i at bekæmpe beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft - og på den anden side udlændingens inte-

resse i, at personlige oplysninger ikke videregives.

Det vurderes, at det er væsentligt for en arbejdsgiver at kunne tilgå oplysninger, der giver mulighed for at

vurdere, at en udlænding beskæftiges lovligt, bl.a. fordi arbejdsgiveren risikerer at ifalde strafansvar ved at

beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 59, stk. 5. Endvidere har

samfundet en væsentlig interesse i at bekæmpe ulovligt arbejde.

Der er alene tale om videregivelse af en oplysning om, at udlændingen ikke længere har ret til at arbejde, og

de nævnte hensyn vurderes at veje tungere end hensynet til udlændingen, der ikke har ret til at opholde sig

eller arbejde i Danmark.

Det vurderes på den baggrund, at arbejdsgiverens behandling af oplysningen er omfattet af artikel 6, stk. 1,

litra f, og at arbejdsgiveren dermed også har hjemmel til behandling af oplysningerne.

3.1.11.2. Ministeriets overvejelser

Der eksisterer i dag en række vejledningsmuligheder for arbejdsgiverne om reglerne for ansættelse af uden-

landsk arbejdskraft. Det har dog vist sig, at arbejdsgivere til trods herfor i visse tilfælde uforvarende kommer

til at overtræde udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen ønsker at forbedre myndighedernes hjælp til arbejdsgiverene, så de ikke uforvarende kommer til

at overtræde udlændingeloven ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at den eksisterende orientering af arbejdsgivere udvides således, at Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen i alle tilfælde, hvor en udlæn-

ding er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladel-

se eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, orienterer den arbejdsgi-

ver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. I disse

tilfælde har arbejdsgiveren ikke kendskab til ophøret af udlændingens opholdsgrundlag, medmindre udlæn-

dingen selv orienterer arbejdsgiveren herom.

Offentlige arbejdsgivere kan i medfør af forvaltningslovens kapitel 8 få oplysninger om en udlændings op-

holdstilladelse, hvis de anmoder Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration

eller Statsforvaltningen herom. Med de foreslåede ændringer vil Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen få en pligt til af egen drift, hvor udlænding er med-

delt afslag på opholdstilladelse eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller op-

holdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, at orientere den arbejdsgiver eller

de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. Pligten til at ori-

entere gælder både i forhold til offentlige og private arbejdsgivere.

Med forslaget vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration få hjemmel

til at indhente oplysninger i indkomstregistret (eIndkomst) om en udlændings arbejdsgiver eller arbejdsgive-

re, behandle de indhentede oplysninger og orientere eventuelle arbejdsgivere om, at en udlænding er meddelt

afslag på opholdstilladelse, eller en udlændings opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfal-

det eller er inddraget. Orienteringen vil ske efter, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Re-

kruttering har givet afslag på opholdstilladelse eller har nægtet at forlænge en opholdstilladelse, har konstate-

ret at en opholdstilladelse er bortfaldet eller har inddraget en opholdstilladelse. Tilsvarende vil Statsforvalt-

ningen få hjemmel til at indhente arbejdsgiveroplysninger i indkomstregisteret, behandle de indhentede op-

lysninger og orientere eventuelle arbejdsgivere om, at en udlændings ret til ophold efter EU-reglerne er op-

hørt og at den pågældendes opholdsdokument er inddraget.

Der vil dermed ikke ske orientering af arbejdsgiveren, hvis udlændingen allerede har eller samtidig får et

andet opholdsgrundlag, såfremt betingelserne for tilladelserne ikke strider i mod hinanden. Orienteringen vil

heller ikke ske, hvis myndighederne ikke ud fra sagens oplysninger eller ved opslag i indkomstregisteret

(eIndkomst) kan identificere arbejdsgiveren. Det kan være i tilfælde, hor arbejdsgiveren ikke har indberettet

indkomst i til indkomstregistret (eIndkomst), f.eks. ved ulønnet beskæftigelse.

Fremadrettet vil udlændinge i skemaet til brug for ansøgning om opholdstilladelse blive orienteret om, at

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen i tilfælde

af, at der gives afslag på opholdstilladelse eller en opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller op-

holdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, vil oplyse eventuelle arbejdsgivere

og eventuelle tidligere arbejdsgivere herom. Ansøgningsskemaerne vil blive tilrettet i henhold hertil. Der vil

endvidere på udlændingemyndighedernes hjemmeside blive orienteret om ændringen således, at udlændinge

der allerede har en opholdstilladelse kan gøre sig bekendt med, at udlændingemyndighederne, hvor en ud-

lænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstil-

ladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, vil orienterer den

arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom.

Myndighedernes orientering af arbejdsgiveren vil ske via den digitale postkasse til de arbejdsgivere, som

ifølge myndighedernes opslag i indkomstregisteret (eIndkomst) på afgørelsestidspunktet har indberettet løn-

indkomst til udlændingen for arbejde, der er udført inden for de seneste 3 måneder. Det foreslås, at arbejds-

giveren i orienteringen også underrettes om betydningen, hvis udlændingen indgiver en klage over afgørel-

sen om afslag på opholdstilladelse eller om inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af bort-

fald. Det foreslås også, at arbejdsgiveren i orienteringen informeres om, at det ifølge udlændingelovens § 59,

stk. 5, er ulovligt at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en ar-

bejdstilladelse fastsatte betingelser.

Da myndighederne vil orientere arbejdsgivere, der på afgørelsestidspunktet har indberettet lønindkomst til

udlændingen for arbejde, der er udført inden for de seneste 3 måneder, kan det medføre, at en arbejdsgiver,

hvor udlændingen ikke længere er ansat, orienteres om, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladel-

se, eller at udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlæn-

get, er konstateret bortfaldet eller er inddraget. Da den tidligere arbejdsgiver alene orienteres om, at udlæn-

dingen ikke længere har ret til at arbejde og ikke om baggrunden m.v. herfor, vurderes det, at hensynet til, at

en arbejdsgiver ikke risikerer at ifalde strafansvar ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 59, stk. 5, vejer tungere end hensynet til udlændingen, der ikke har ret til at

opholde sig eller arbejde i Danmark.

Arbejdsgiveren har selv ansvaret for at undersøge, om udlændingen har påklaget afgørelsen om afslag på

opholdstilladelse, inddragelse, nægtelse af forlængelse eller bortfald af opholdstilladelse, og om klagen har

opsættende virkning efter loven eller i øvrigt er tillagt opsættende virkning af klageinstansen. Endvidere skal

arbejdsgiveren selv gøre sig bekendt med klageinstansens efterfølgende afgørelse i klagesagen.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 er fremsat en række forslag til, hvilke

myndigheder der som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 skal varetage de opgaver

efter udlændingeloven- og lov om dansk indfødsret, som i dag varetages af Statsforvaltningen. Ændringerne

forventes at træde i kraft den 1. april 2019.

3.1.12. Forslag om grov uagtsomhed som skærpende omstændighed ved strafudmåling for ulovlig be-

skæftigelse af udlændinge samt skærpet bødeniveau ved visse skærpende omstændigheder

3.1.12.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der beskæftiger en ud-

lænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædel-

sen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågæl-

dende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens §

59, stk. 6.

Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge er senest ændret med lov nr. 428 af 9. juni 2004 om

ændring af udlændingeloven (Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge), jf.

herved lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2004, [Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side x]. Vedrørende

Folketingets behandling af lovforslaget henvises til [Folketingstidende 2003-2004, tillæg B, side x.]

Af forarbejderne til lov nr. 428 af 9. juni 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283, fremgår

det, at det med lovændringen tilsigtes generelt at skærpe bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejds-

kraft. Det er således i forarbejderne forudsat, at den vejledende bødestørrelse for overtrædelse af udlændin-

gelovens § 59, stk. 5, forhøjes fra 3.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til 10.000 kr. pr.

beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Endvidere er det forudsat, at den vejledende bødestørrelse for

overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 6, forhøjes fra 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbe-

gyndt måned til 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. I tilfælde, hvor der foreligger

flere skærpende omstændigheder, er det i forarbejderne forudsat, at den vejledende bødestørrelse på 20.000

kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fraviges i skærpende retning.

Er der ved en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, opnået en økonomisk fordel, kan denne konfi-

skeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, jf. udlændingelovens § 59, stk. 7. Kan der ikke ske konfiskati-

on, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller

tilsigtet økonomisk fordel.

3.1.12.2. Ministeriets overvejelser

Med aftalen om finansloven for 2018 er regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti) og Dansk Folkeparti enige om, at det er uacceptabelt, at nogle arbejdsgivere ansætter udlændinge uden

ret til at arbejde. Aftalepartierne er på den baggrund enige om bl.a. at øge bøderne overfor de arbejdsgivere,

der ansætter ulovlig arbejdskraft, når der foreligger skærpende omstændigheder.

Det

foreslås på den baggrund for det første, at det ved straffens udmåling for den, som beskæftiger en ud-

lænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, skal

betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået groft uagtsomt.

For det andet foreslås det, at bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft skærpes i tilfælde, hvor

overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsig-

tet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre

Vedtages lovforslaget, forudsættes det således, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 20.000

kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til et udgangspunkt på [25.000 kr.] pr. beskæftiget ud-

lænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt.

Er overtrædelsen begået groft uagtsomt, forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt

på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til et udgangspunkt på [15.000 kr.] pr. beskæf-

tiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Endelig forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget

udlænding pr. påbegyndt måned til et udgangspunkt på [25.000 kr.] pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt

måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller

andre.

Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, fastholdes det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæf-

tiget udlænding pr. påbegyndt måned uændret. Tilsvarende fastholdes det nuværende udgangspunkt på

[20.000 kr.] pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig

her i landet.

Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hid-

til, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning.

Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-

digheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

De foreslåede skærpelser af bødeniveau finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden,

jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.

3.1.13. Forslag om skærpet bødeniveau ved forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde

3.1.13.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der forsætligt bistår

en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 8, nr. 2, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at

bistanden til det ulovlige ophold er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme

dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 59,

stk. 9.

Bestemmelserne om straf for forsætlig bistand til ulovligt ophold er indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004

om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med

børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt for

seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske

religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for

vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 171 af 20. februar

2004, Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side xx. Af forarbejderne til lov nr. 427 af 9. juni 2004, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg B, s. 1677, [forudsættes det, at den vejledende bødestørrelse i sager vedrø-

rende forsætlig bistand til ulovligt ophold udgør 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned,

maksimalt 5.000 kr.]

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 6, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der ved at stille

husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde

her i landet uden fornøden tilladelse.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 8, nr. 6, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at

bistanden til det ulovlige arbejde er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme

dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 59,

stk. 10.

Bestemmelserne om straf for forsætlig bistand til ulovligt arbejde blev indført ved lov nr. 324 af 18. maj

2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven

(Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundla-

get i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængig-

hed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter

repatrieringsloven, m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005, Folketingstidende 2003-2004,

tillæg A, side xx.

Af forarbejderne til bestemmelserne, jf. kommenteret høringsnotat vedrørende de indkomne høringssvar til

lovforslag nr. L 149 af 15. december 2004, der i al væsentligt var identisk med lovforslag nr. L 78 af 23.

februar 2005, følger det, at bødeniveauet for forsætlig bistand til ulovligt arbejde forudsættes at være det

samme som ved bistand til ulovligt ophold. [Den vejledende [korrekt?] bødestørrelse i sager vedrørende for-

sætlig bistand til ulovligt arbejde forudsættes således at udgøre 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den

første måned, maksimalt 5.000 kr.]

3.1.13.2. Ministeriets overvejelser

Det foreslås at skærpe bødeniveauet for den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt ophold eller

forsætligt bistår en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved at stille husrum eller

transportmidler til rådighed for den pågældende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens mål om at bekæmpe beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft.

Vedtages lovforslaget, forudsættes det således, at bøden for den, der forsætligt bistår en udlænding med

ulovligt ophold eller forsætligt bistår en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved

at stille husrum eller transportmidler til rådighed for den pågældende, forhøjes fra det nuværende udgangs-

punkt på 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr., til et udgangspunkt

på [2.500 kr.], stigende med [750 kr.] ud over den første måned, maksimalt [7.000 kr.]

3.2. Øvrige forslag

3.2.1. Forslag om smidigere regler for bibeskæftigelse for visse udlændinge med særlige individuelle

kvalifikationer

3.2.1.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller

ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at

udføre tjenesteydelser her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, flygt-

ninge og familiesammenførte udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed

arbejde uden begrænsning.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse. En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 2, får en arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1. Dette gælder dog

ikke udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er fritaget

for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlænding med et

etableringskort kan således arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdstagere efter § 9

a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens §

26, stk. 1, 1. pkt.

En arbejdstilladelse, der gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, indebærer, at ud-

lændingen kun har ret til at arbejde for den arbejdsgiver, som opholds- og arbejdstilladelsen er givet på bag-

grund af. En udenlandsk arbejdstager, der ønsker at udføre arbejde for en anden arbejdsgiver, skal derfor

søge om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1. Dette gælder dog

ikke for forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 og nr. 12, litra b, og gæste-

forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, da disse udlændinge er fritaget for

arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som

danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Tilsvarende er

en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, fritaget for

arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som

danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 2, 2. pkt.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1

(positivlisten), nr. 2 (beløbsordningen), nr. 5 (trainees), nr. 6 (på baggrund af særlige individuelle kvalifikati-

oner), nr. 7 (på boreskibe m.v.), nr. 8 (fodermester og driftsleder inden for landbruget), nr. 10 (Start Up

Denmark ordningen for selvstændige) og nr. 11, litra a, c og d (fast track-ordningens beløbsspor samt fast

track-ordningens spor om uddannelsesophold og korttidsophold) skal søge om særskilt arbejdstilladelse,

såfremt de ønsker at udføre bibeskæftigelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Det er en forudsætning for at få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at bibeskæftigelsen har sammenhæng

med det arbejde, der udgør hovedgrundlaget for udlændingens opholds- og arbejdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 2. Herudover skal bibeskæftigelsen

–

som det gælder for hovedbeskæftigelsen

–

ske på

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Bibeskæftigelsen må ikke påbegyndes, før Styrelsen for International Rekruttering og Integration har med-

delt arbejdstilladelse. En arbejdstilladelse til bibeskæftigelse meddeles

–

ligesom det gælder for hovedbe-

skæftigelsen

–

til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

De beskrevne regler finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med ophold uden for Danmark, men som

har arbejdstilladelse her i landet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4 (såkaldte grænsependlere).

3.2.1.2. Ministeriets overvejelser

Regeringen fremsatte i foråret 2018 et lovforslag, der skulle gøre det mere fleksibelt for alle udlændinge med

opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse at udføre bibeskæftigelse ved siden af deres hovedbeskæfti-

gelse. Der henvises til Folketingstidende, 2017-18, A, L 141 som fremsat. Det var der ikke politisk flertal

for, og det blev derfor kun udlændinge med opholdstilladelse som forskere, gæsteforskere og ph.d.-

studerende, der, jf. beskrivelsen i afsnit 3.2.1.1., fik en smidigere adgang til at udføre bibeskæftigelse med

sammenhæng til hovedbeskæftigelsen.

Regeringen ønsker fortsat, at alle udenlandske arbejdstagere får en lettere og mere smidig adgang til at udfø-

re bibeskæftigelse.

Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af

deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle

idrætsudøvere eller idrætstrænere bliver fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, da de nævnte grup-

per dels omfatter talenter, som Danmark er i konkurrence med andre lande om at tiltrække, og da det kan

svække Danmarks mulighed for at tiltrække disse talenter, at der skal søges arbejdstilladelse hver gang, der

skal udføres bibeskæftigelse, dels at grupperne kan have behov for med kort varsel at kunne udføre bibe-

skæftigelse af ofte kortere varighed.

Gruppen udøvende og/eller skabende kunstnere kan bl.a. omfatte stillingskategorierne professionelle musike-

re (herunder orkestermuskere og solister), balletdansere og andre professionelle dansere og scenekunstnere

samt professionelle danseinstruktører og koreografer. Gruppen professionelle idrætsudøvere og idrætstræne-

re kan omfatte idrætsudøvere og idrætstrænere inden for forskelligartede sportsgrene, f.eks. fodbold, ishock-

ey og volleyball.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på bag-

grund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som profes-

sionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere vil kunne udføre bibeskæftigelse uden at indgive en ansøgning om

arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil være et krav, at bibeskæf-

tigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse

(hovedbeskæftigelsen). Der vil ikke gælde særskilte krav til løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelses-

vilkår vil

–

som det i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked

–

være reguleret via den danske model, som

baserer sig på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Kravet om, at bibeskæftigelsen skal have sammenhæng med hovedbeskæftigelsen betyder f.eks., at en ud-

lænding med opholdstilladelse som udøvende orkestermusiker kan spille i et andet orkester eller undervise

på en musikskole men ikke udføre bibeskæftigelse som kok.

En professionel idrætsudøver eller idrætstræner kan endvidere udføre bibeskæftigelse, hvis den tilbudte bibe-

skæftigelse har en naturlig sammenhæng med udlændingens professionelle idrætsudøvelse. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvis den professionelle idrætsudøver eller idrætstræner skal holde foredrag om sin idrætsudø-

velse eller trænervirksomhed. Det kan også være, hvis den professionelle idrætsudøver eller idrætstræner er

tilbudt at udføre bibeskæftigelse hos en af hovedarbejdsgiverens sponsorer, uanset arbejdets karakter. [Dette

er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, da der efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

praksis i dag

–

efter ansøgning

–

kun meddeles arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse, hvis idrætsud-

øveren eller idrætstræneren er tilbudt beskæftigelse hos hovedarbejdsgiverens hovedsponsor.] Som i dag vil

der også foreligge en naturlig sammenhæng til hovedbeskæftigelsen, hvis en idrætsudøver bliver udlejet til

en anden idrætsklub.

Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder free-

lancearbejde.

Øvrige udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af deres

særlige individuelle kvalifikationer, og som omfatter meget forskelligartede stillingskategorier vil som i dag

skulle søge arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse.

Det bemærkes, at retten til at udføre bibeskæftigelse også vil omfatte grænsependlere, der har eller får ar-

bejdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, på baggrund af deres særlige individuelle kva-

lifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller trænere.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

[Udestår]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

[Udestår]

6. Administrative konsekvenser for borgerne

[Udestår]

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associerings-

aftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og

Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere

blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80

af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-

klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og

medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etable-

ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Dan-

mark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere

og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgø-

relsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæf-

tigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de

nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse

for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige

siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv

som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til

fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for

stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, efter ansøgning gives opholdstil-

ladelse med henblik på, at en udenlandsk læge, tandlæge eller sygeplejerske kan gennemføre den nødvendige

faglige afprøvning og sproglig opkvalificering, så den pågældende kan opnå dansk autorisation som læge,

tandlæge eller sygeplejerske. Ud over sproglig opkvalificering er det en obligatorisk del af et autorisations-

forløb, at udlændingen gennemfører en evalueringsansættelse, der har til formål at teste udlændingens klini-

ske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis. Udlændingen skal efter udlændingebekendtgø-

relsens § 25, stk. 2, søge arbejdstilladelse med henblik på at gennemføre en evalueringsansættelse. Udlæn-

dinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske,

som i øvrigt ønsker at arbejde i Danmark, skal også søge arbejdstilladelse hertil, jf. udlændingebekendtgørel-

sens § 25, stk. 2.

Som noget nyt foreslås det, at ansøgning om autorisationsopholdstilladelse skal gebyrpålægges. Som det

fremgår af afsnit 3.1.7.2. kan en udlænding, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, være undtaget fra gebyrbeta-

ling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Det gælder bl.a. visse grup-

per af tyrkiske statsborgere i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab.

Det vil f.eks. være tilfældet for tyrkiske statsborgere, der ved første indrejse agter at gøre brug af en økono-

misk frihed, og for tyrkiske statsborgere, der i Danmark er økonomisk aktive som f.eks. arbejdstagere, og

som søger om forlængelse af opholdstilladelse, jf. ovenfor.

En udlænding, der søger opholdstilladelse til et autorisationsophold, vil normalt bruge den første del af op-

holdet i Danmark til sproglig opkvalificering, mens den sidste del

–

efter der er søgt forlængelse af opholds-

tilladelsen

–

vil blive brugt til at gennemføre den obligatoriske evalueringsansættelse. I sådanne tilfælde vil

udlændingen hverken være økonomisk aktiv på tidspunktet, hvor der første gang søges om opholdstilladelse

eller på tidspunktet hvor der søges forlængelse af opholdstilladelse. En udlænding kan dog søge og opnå

arbejdstilladelse på baggrund af et konkret jobtilbud, ligesom udlændingen kan opnå arbejdstilladelse til en

evalueringsansættelse.

Det vil derfor bero på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, om en tyrkisk statsborger, der

søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, eller forlængelse af

en sådan opholdstilladelse, er økonomisk aktiv i EU-rettens forstand, og derfor i medfør af Associeringsafta-

len mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab skal undtages fra gebyrbetaling, jf. udlændingelovens § 9

h, stk. 1. F.eks. vil en tyrkisk statsborger, der samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, indgiver ansøgning om arbejdstilladelse

efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, på baggrund af et konkret jobtilbud minimum 10-12 timer om

ugen, og dermed agter at gøre brug af en økonomisk frihed, normalt være undtaget fra gebyrbetaling. Tilsva-

rende vil gælde for en tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv minimum 10-12 timer om ugen og søger

forlængelse af sin opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3.

Omvendt vil en tyrkisk statsborger, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændin-

gelovens § 9 i, stk. 3, men i forbindelse med første indrejse ikke agter at være økonomisk aktiv normalt skul-

le betale gebyr. Dette gælder også for en tyrkisk statsborger, der uden at være økonomisk aktiv søger forlæn-

gelse af sin opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Dette gælder

også, selvom den tyrkiske statsborger i den forlængede opholdsperiode måtte påbegynde en evalueringsan-

sættelse. Det bemærkes, at der ikke betales gebyr for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse efter udlæn-

dingebekendtgørelsens § 25, stk. 2.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. december 2018 til den 7. januar 2019 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[xx]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommu- Ingen

ner og regioner

Administrative konsekvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervsli- Ingen

vet

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Ingen

Er i strid med de fem principper om imple- JA

mentering af erhvervsrettet EU-regulering/går

videre end minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

NEJ

Specielle bemærkninger

§1

Til nr. 1

Udlændingelovens § 4 c omhandler karensperioder for visum. I § 4 c, stk. 4, er opremset en række undtagel-

sesbestemmelser til karensreglerne. Undtagelserne omfatter bl.a. udlændinge, der søger om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, med henblik på beskæftigelse her i landet.

Det foreslås, at der i § 4 c, stk. 4, nr. 5, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes der således et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der

efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansæt-

telse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis ud-

lændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer

i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye be-

stemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil være undtaget for karensreglerne. Det svarer

til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a,

vil der kunne gives opholdstilladelse til en ud-

lænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, inden for et fagområde, hvor der nationalt er

mangel på arbejdskraft.

Bestemmelsen svarer i indhold til den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Det vil være et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, at

udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der nationalt er

mangel på arbejdskraft. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Hvorvidt der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for et fagområde vil som i dag blive opgjort på bag-

grund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør

to gange om året. Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraft-

behov i Danmark. Når arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering samtidig bruttolisten over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og

Integration. Bruttolisten sammenholdes med den gældende positivliste og danner grundlag for en revision af

denne.

Positivlisten opdateres hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, 2. pkt. For

at en stillingsbetegnelse kan indføres på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bache-

lor eller professionsbachelor.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, foretage en konkret og individuel vurdering af ansættelses-

forholdet, herunder af om udlændingen er ansat på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og om uddannel-

seskravet er opfyldt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for

International Rekruttering og Integration kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale ar-

bejdsmarkedsråd herom. Det svarer til, hvad der gælder i dag, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har

indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-

gelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a,

vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til et bestemt arbejdsforhold.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og ar-

bejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil skulle betale et gebyr, jf. ud-

lændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4 og 14. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter den forslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil udlæn-

dingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9 (der med lovforslaget bliver stk. 10),

og der vil gives mulighed for at søge om 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter ud-

lændingelovens § 9 a, stk. 10 (der med lovforslaget bliver stk. 11). Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, så vil der også

kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil blive betinget af, at udlæn-

dingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,

ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der

søger opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.

Opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil blive meddelt for en peri-

ode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil blive truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Træffer

styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlæn-

dingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). De regionale arbejdsmarkedsråd har ikke i dag mulighed for at

supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b,

vil der kunne gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, inden for et fagområde, hvor de regionale

arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, fremadrettet vil

kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle uddannelsesniveauer. De supplerende

stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd indfører på positivlisten, vil kun gælde for det geo-

grafiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbeteg-

nelser kan indføres og offentliggøres på disse datoer hvert år.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbeteg-

nelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der

opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs-

og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden

den 1. april og den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først

blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre rådene vurderer, at der er

akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de regionale arbejdsmarkedsråd ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

Offentliggørelsen af de supplerende stillingsbetegnelser vil ske på udlændingemyndighedernes hjemmeside.

Der kan først søges opholdstilladelse på baggrund af en given stillingsbetegnelse, når den fremgår af udlæn-

dingemyndighedernes hjemmeside.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Der henvises til de foreslåe-

de bestemmelser i § 9 a, stk. 12, 1.-4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på

positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde i det pågældende område.

Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet ligge i det område, der har

indført stillingen på listen. Udlændingen vil efter 4 år kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en

anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stil-

ling.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, foretage en konkret og individuel vurdering af ansættelses-

forholdet, herunder af om udlændingen er ansat på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl

om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har

indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-

gelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b,

vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles opholdstilladelse på

baggrund af.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og ar-

bejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, vil skulle betale et gebyr, jf. ud-

lændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4 og 14. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter den forslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, vil udlæn-

dingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9 (der med lovforslaget bliver stk. 10),

og der vil gives mulighed for at søge om 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter ud-

lændingelovens § 9 a, stk. 10 (der med lovforslaget bliver stk. 11).

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, vil blive betinget af, at ud-

lændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændin-

gen, ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder udlændingelovens

øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens

§ 9 a, stk. 4, 1. pkt.

Opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, vil blive meddelt for en pe-

riode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Træffer styrelsen

afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelo-

vens § 52 b, stk. 2, nr. 1. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). De fagligt afgrænsede a-kasser har ikke i dag mulighed for at sup-

plere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c,

vil der kunne gives opholdstilladelse til en ud-

lænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, inden for et fagområde, hvor de fagligt af-

grænsede a-kasser, som er defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, har vurderet,

at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter en konsultation med den eller de relevante ar-

bejdsgiver organisationer vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle uddan-

nelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer

til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk.

1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt

afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere

eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvil-

ke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Der henvises til de foreslåede

bestemmelser i § 9 a, stk. 12, 1.-4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbeteg-

nelser kan indføres og offentliggøres på disse datoer hvert år.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbeteg-

nelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der

opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af for eksempel virksomhedsudvidelse eller større

anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end de 14 dage, vil

den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt, først blive indført på positivlisten i

forbindelse med den næste opdatering, med mindre a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supple-

rende stillingsbetegnelse.

Indberetter de fagligt afgrænsede a-kasser ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

Offentliggørelsen af de supplerende stillingsbetegnelser vil ske på udlændingemyndighedernes hjemmeside.

Der kan først søges opholdstilladelse på baggrund af en given stillingsbetegnelse, når den fremgår af udlæn-

dingemyndighedernes hjemmeside.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, foretage en konkret og individuel vurdering af ansættelses-

forholdet, herunder af om udlændingen er ansat på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl

om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har

indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-

gelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c,

vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles opholdstilladelse på

baggrund af.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og ar-

bejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, vil skulle betale et gebyr, jf. ud-

lændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4 og 14. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter den forslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, vil udlæn-

dingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9 (der med lovforslaget bliver stk. 10),

og der vil gives mulighed for at søge om 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter ud-

lændingelovens § 9 a, stk. 10 (der med lovforslaget bliver stk. 11).

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, vil blive betinget af, at udlæn-

dingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,

ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder udlændingelovens øvrige

bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a,

stk. 4, 1. pkt.

Opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, vil blive meddelt for en peri-

ode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Træffer styrelsen

afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelo-

vens § 52 b, stk. 2, nr. 1. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Det foreslås med lovforslaget, at der fremadrettet skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har

indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, inden for et fagområde, hvor der nationalt er mangel på kvalifi-

ceret arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, hvor de regionale arbejdsmar-

kedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2,

nr. 1, litra b, og hvor de fagligt afgrænsede a-kasser, som er defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32,

stk. 1, litra a og b, har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d,

vil der kunne gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, inden for et fagområde, hvor der er tale om

en beslægtet stillingsbetegnelse til en stillingsbetegnelse, der er mangel på, jf. litra a, b eller c.

Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, fremover automatisk skal

udvides med beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter arbejds-

markedsbalancen. Beslægtede stillingsbetegnelser defineres som stillingsbetegnelser, der tilhører det nærme-

ste overordnede niveau i klassifikation af den konkrete stilling. Derved vil beslægtede stillingsbetegnelser i

alle tilfælde være inden for samme fagområde, som den stillingsbetegnelse, der, jf. arbejdsmarkedsbalancen,

er mangel på, men der vil ikke nødvendigvis være mangel på de beslægtede bestillingsbetegnelser. Et fagom-

råde på positivlisten vil derefter blive bestemt af betegnelsen for den nærmest overordnede klassifikation til

den stillingsbetegnelse, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen

Det vil for eksempel betyde, at hvis der er mangel på bygningsingeniører, jf. arbejdsmarkedsbalancen, så vil

den nærmeste overordnede betegnelse ”Ingeniørarbejde inden for bygninger og anlæg” fremgå af positivli-

sten, hvorved de til bygningsingeniører beslægtede stillingsbetegnelser anlægsingeniør, bygningskonsulent,

havneingeniør mv. vil indgå på positivlisten. Dette gælder også, selvom der ikke er direkte mangel på de

beslægtede stillinger.

Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som fastlægger, hvilke stillingsbetegnel-

ser, der indgår i den overordnede betegnelse af et givent fagområde, og som således skal indføres som be-

slægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen.

De beslægtede stillinger til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, vil blive offentliggjort

den 1. januar og 1. juli hvert år. Offentliggørelsen vil ske på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Der

kan først søges opholdstilladelse på baggrund af en given stillingsbetegnelse, når den fremgår af udlændin-

gemyndighedernes hjemmeside. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

Forslaget indebærer også, at de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser, jf. de fore-

slåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b og c, vil kunne udvide positivlisten med beslægtede stillings-

betegnelser til de supplerende stillingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne ønsker at supplere positivlisten

med.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser beslutter at supplere positivlisten med

en supplerende stillingsbetegnelse, så vil rådene og a-kasserne samtidig kunne beslutte, om den supplerende

stillingsbetegnelse skal udvides med beslægtede stillingsbetegnelser. Det vil ikke være muligt at udvælge

enkelte beslægtede stillingsbetegnelser.

Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som fastlægger, hvilke stillingsbetegnel-

ser, som er beslægtede stillingsbetegnelser, til de stillingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne ønsker at

supplere positivliste med. Inden rådene og a-kasser træffer beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, vil

de modtage en oversigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration over beslægtede stillings-

betegnelser til den konkrete supplerende stillingsbetegnelse, som de ønsker at supplere den gældende positiv-

liste med.

De regionale arbejdsmarkedsråds og de fagligt afgrænsede a-kassers beslutning om, hvorvidt de vil supplere

positivlisten med beslægtede stillinger indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

senest 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober hvert år. Offentliggørelsen af de beslægtede stillingsbe-

tegnelser vil ske på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Der kan først søges opholdstilladelse på bag-

grund af en given stillingsbetegnelse, når den fremgår af udlændingemyndighedernes hjemmeside. Der hen-

vises til lovforslagets § 1, nr. 17.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d,

vil være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9 (der med lovforslaget bliver stk. 10), og

have mulighed for at søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelo-

vens § 9 a, stk. 10 (der med lovforslaget bliver stk. 11).

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d.

Opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d, vil være betinget af, at ud-

lændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændin-

gen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder udlændingelovens

øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1.

pkt.

Opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d, vil blive meddelt for en pe-

riode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

En udlænding, der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af den foreslåede bestemmelse i § 9

a, stk. 2, nr. 1, litra d, jf. litra b, kan kun varetage arbejde i den pågældende region. Hvis en virksomhed har

afdelinger i flere regioner, skal hovedarbejdsstedet ligge i den region, der har indført stillingen på listen.

Udlændingen vil efter 4 år kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle

søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1,

litra d, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Træffer styrelsen afgørelse om af-

slag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2,

nr. 1. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), hvis

udlændingen er tilbudt en løn på minimum 417.793,60 kr. (2018 niveau).

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 2, nr. 2,

kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen

indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på li-

sten over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i

Danmark.

Top 30 lande målt på summen af ud- og indadgående investeringer vil blive opgjort som et 3-årigt glidende

gennemsnit. Investeringerne vil således blive opgjort ud fra den samlede værdi af investeringerne på et gi-

vent tidspunkt opgjort over en periode på 3 år. Top 30 landene repræsenterer dermed til enhver tid lande,

hvor der er særlige danske økonomiske interesser.

Pr. oktober 2018 vil følgende 12 tredjelande være på listen over top 30 lande: USA, Singapore, Kina (inklu-

siv Hongkong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Det

bemærkes, at de øvrige lande på listen er EU/EØS-lande og derfor ikke relevante for den foreslåede lande-

specifikke beløbsordning. Tal fra 2016 er de senest tilgængelige, og top 30-listen er således opgjort på bag-

grund af tal fra perioden 2014-2016. Udenrigsministeriet (Invest in Denmark) vil opgøre tallene i fjerde

kvartal hvert år, hvorefter Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund heraf udarbejder top 30-

listen. Listen offentliggøres på udlændingemyndighedernes hjemmeside.

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn på 350.000 kr. er opfyldt, vil kunne indgå fast ga-

ranteret løn udbetalt i Danmark, herunder udbetalte feriepenge, og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens

hjemland (ved udstationering). Akkordløn, provisionsløn og bonus, der ikke er fast og garanteret vil således

ikke kunne indgå. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen. Det

er en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport,

telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuel-

le indbetalinger til en arbejdsmarkedspension fra både arbejdstager og arbejdsgiver indgå ved opgørelsen af

den enkelte udlændings lønindkomst.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om,

hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Beløbsgrænsen på 350.000 kr. vil som det gælder for den almindelige beløbsordning blive reguleret årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen

i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 22 (der med lov-

forslaget bliver stk. 25). Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2020.

Reguleringen vil ske på samme måde som beløbsgrænsen for den almindelige beløbsordning.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning kun vil

give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet. Dette fremgår af § 26,