UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 59
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Pas m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som senest

ændret ved

[…],

foretages følgende ændringer:

§ 39, stk. 5

affattes således:

»Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig

pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, kan, medmin-

dre der foreligger særlige omstændigheder, nægtes, jf. dog stk. 6,

1) hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegi-

timation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet,

2) hvis Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren i ulovlig hensigt har

forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegnin-

ger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimatio-

nen eller deri indeholdte påtegninger,

3) hvis Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har stillet eller for-

søgt at stille sin rejselegitimation til rådighed for tredjemand, eller hvis der er

begrundet mistanke om, at ansøgerens rejselegitimation er blevet benyttet til

uberettiget indrejse her i landet af en tredjemand,

4) hvis ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for

Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig en rejselegitimation eller bevirker, at

en for ansøgeren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at indeholde ansø-

gers billede, virkelige navn, fødselsdato eller andre persondata, eller

5) hvis det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den

offentlige orden eller statens omdømme.«

§ 39, stk. 7

affattes således:

»Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter stk. 5 eller 6, vil ansøgeren i

en periode på 5 år ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der

foreligger ganske særlige omstændigheder.«

§ 39, stk. 8

affattes således:

3. december 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 10147

479381

Side

1/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

»Udlændingestyrelsen kan spærre dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale

Pasregister, såfremt

1) en udlænding er besiddelse af både dansk udstedt rejselegitimation og natio-

nalt udstedt pas og ikke ønsker at deponere den dansk udstedte rejselegitimation

eller det nationalt udstedte pas hos styrelsen, eller

2) der konstateres misbrug eller forsøg på misbrug, jf. stk. 5 og 6, af en dansk ud-

stedt rejselegitimation.«

§ 44

indsættes som

stk. 4:

»Udlændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling for

indgivelse af ansøgning om udstedelse af laissez-passer.«

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft den [..]

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Side

2/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændin-

ge i Danmark

2.1. Gældende ret

2.1.1.Rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas til udlændinge

2.1.2.Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (flygtninge-

konventionen)

2.1.3.Konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers rets-

stilling

2.2. Ministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1.Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge

2.3.2.Periode for nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation

2.3.3.Spærring af dansk udstedt rejselegitimation

3. Indførelse af gebyr for indgivelse af ansøgning om laissez-passer

3.1. Gældende ret

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Side

3/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

1. Indledning

Regeringen har i løbet af de seneste år taget en række initiativer for at styrke kon-

trol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet.

Det er vigtigt, at myndighederne er i stand til at kende og kontrollere identiteten

på de udlændinge, der rejser ind og ud af Danmark, eller som allerede opholder

sig her i landet. Udlændinge her i landet, som gør brug af en falsk identitet, eller

som har ukendt baggrund, vanskeliggør myndighedernes varetagelse af en effek-

tiv kontrol på udlændingeområdet.

Rejsedokument for flygtninge (konventionspas) og fremmedpas, som i Danmark

udstedes til udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grun-

de har behov for et sådan dokument, er teknisk avancerede og dermed vanskelige

at forfalske.

I visse tilfælde får udlændingemyndighederne og politiet mistanke om misbrug i

form af f.eks. udlån eller salg af identitets- eller rejselegitimation med henblik på,

at a dre perso er såkaldte ”look-alikes” skal benytte

dem. I andre tilfælde får

politiet og udlændingemyndighederne mistanke om misbrug, hvis udlændingens

rejselegitimation er blevet forvansket eller ødelagt på anden måde, f.eks. i den

hensigt at skjule rejseaktiviteter.

Regeringen har senest ved lov nr. 122 af 26. februar 2018 om ændring af udlæn-

dingeloven (Øget kontrol på udlændingeområdet) gennemført en række tiltag

med henblik på at eliminere misbrug af særlig rejselegitimation.

Lovændringen var en skærpelse af de eksisterende bestemmelser om udstedelse

af særlig rejselegitimation, som før primært blev reguleret i udlændingebekendt-

gørelsen. Formålet med lovforslaget var således at bekæmpe det misbrug med

rejselegitimation, som kunne skyldes, at det var relativt enkelt for udlændinge at

få udstedt ny rejselegitimation.

Det er imidlertid fortsat vanskeligt for myndighederne at bekæmpe dette misbrug

af særlig rejselegitimation.

Dette lovforslag har til formål yderligere at skærpe reglerne om udstedelse af

særlig rejselegitimation og derved styrke kontrolindsatsen på udlændingeområdet

ved at skabe hjemmel til at nægte at udstede rejsedokument for flygtninge og

fremmedpas til udlændinge i tilfælde, hvor der er mistanke om eller der konstate-

res misbrug af rejselegitimationen. Endvidere skabes der med forslaget mulighed

for at spærre et dansk udstedt pas i Det Centrale Pasregister, såfremt der konsta-

teres misbrug af rejselegitimationen.

Endelig lægges der med lovforslaget op til, at der skal indføres gebyr for indgivelse

af ansøgninger om laissez-passer til brug for rejser til og fra Danmark.

Side

4/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

2. Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændin-

ge i Danmark

2.1. Gældende ret

2.1.1. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas til udlændinge

Efter udlændingelovens § 39, stk. 5, kan udstedelse af særlig rejselegitimation til

udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov

for et sådant dokument, medmindre der foreligger særlige omstændigheder,

nægtes, hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny

rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet, eller hvis

det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige or-

den eller statens omdømme, jf. dog stk. 6.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 6, kan udstedelse af rejsedokument for flygtnin-

ge i medfør af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 og fremmedpas til statsløse

personer i medfør af statsløsekonventionen af 28. september 1954 om statsløse

personers retsstilling kun nægtes efter stk. 5, hvis tvingende hensyn til den natio-

nale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det.

Det følger af udlændingelovens § 39, stk. 7, at nægtes udstedelse af særlig rejse-

legitimation efter stk. 5 eller 6 med henvisning til, at ansøgeren flere gange inden

for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegi-

timationen er bortkommet, vil ansøgeren i en periode på 5 år ikke kunne få ud-

stedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige omstændig-

heder.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 8, kan Udlændingestyrelsen spærre en dansk

udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister, såfremt en udlænding er i

besiddelse af både dansk udstedt rejselegitimation og nationalt udstedt pas og

ikke ønsker at deponere den dansk udstedte rejselegitimation eller det nationalt

udstedte pas hos styrelsen.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 9, kan Udlændingestyrelsen spærre et dansk

udstedt fremmedpas i Det Centrale Pasregister, såfremt indehaveren står registre-

ret som udrejst i Det Centrale Personregister.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 10, 1. pkt., fastsætter udlændinge- og integrati-

onsministeren regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der

ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant doku-

ment.

Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som

gælder for pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er

bortfaldet.

Side

5/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Reglerne for udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas fremgår

af bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 om udlændinges adgang her til landet

(udlændingebekendtgørelsen).

Udlændingestyrelsen udsteder efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 1, ef-

ter ansøgning rejsedokument for flygtninge til en udlænding, der har opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1.

Udlændingestyrelsen udsteder efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2, ef-

ter ansøgning fremmedpas til:

1) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 2 eller 3,

2) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8,

stk. 2 eller 3,

3) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 3, eller

4) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

stk. 1, nr. 2, hvis én af den pågældendes forældre har opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens §§ 7 eller 8.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, udstedes fremmedpas efter ansøg-

ning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegi-

timation, såfremt udlændingen er meddelt:

1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. §§ 9-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3,

2) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. § 9 q,

stk. 1,

3) tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlæn-

dingelovens §§ 9-9 f eller 9 q,

4) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en

udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7,

6) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, eller

7) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Side

6/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er op til udlændingen at dokumentere, at den pågældende er forhindret i at

få udstedt et pas eller anden rejselegitimation af myndighederne i hjemlandet. En

statsløs person er ikke omfattet af dette dokumentationskrav, idet en sådan an-

søgning behandles i medfør af udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4. Fornøden

dokumentation vil f.eks. være et skriftligt afslag på udstedelse af pas eller rejsele-

gitimation fra den udstedende myndighed i udlændingens hjemland (statsborger-

skabsland) eller fra det pågældende lands ambassade her i landet eller udlandet.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4, kan rejsedokument for flygtninge

og fremmedpas efter ansøgning udstedes til en udlænding, der ikke er omfattet af

stk. 1-3, når særlige grunde taler derfor.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5, kan udstedelse af særlig rejselegi-

timation nægtes, hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået ud-

stedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet,

eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den of-

fentlige orden eller statens omdømme, jf. dog stk. 6.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 6, kan rejsedokument for flygtninge

og fremmedpas kun nægtes efter stk. 5, hvis tvingende hensyn til den nationale

sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det.

Udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3 og 4, finder ikke anvendelse på udlæn-

dinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 1. juli 2002. For disse ud-

lændinge finder bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 181 af 20.

marts 2001 fortsat anvendelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 48, stk. 9

Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 kan fremmedpas ud-

stedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller

anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt:

1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

2) tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændin-

gelovens § 9,

3) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er

meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, eller

5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 eller 6.

Efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 kan rejsedokument for

flygtninge og fremmedpas efter ansøgning udstedes til en udlænding, der ikke er

omfattet af stk. 1–3, når særlige grunde taler derfor.

Side

7/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1–3, for en udlænding, der er

fyldt 18 år og har tidsbegrænset opholdstilladelse, fastsættes til 10 år, jf. udlæn-

dingebekendtgørelsens § 8, stk. 2, 1. pkt., mens gyldighedsperioden for andre

udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes således, at den senest udløber 6 måne-

der efter opholdstilladelsens udløb, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt. For udlændinge mellem 2

og 18 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1-3, til 5 år,

jf. § 8, stk. 2, 3. pkt., og for udlændinge under 2 år fastsættes gyldighedstiden for

rejselegitimation efter § 7, stk. 1-3, til 2 år, jf. § 8, stk. 2, 4. pkt. Gyldighedstiden

efter 3. og 4. pkt. fastsættes dog således, at den senest udløber 6 måneder efter

opholdstilladelsens udløb eller for udlændinge, der ikke er meddelt opholdstilla-

delse, jf. § 7, stk. 4, således, at den senest udløber på det tidspunkt, hvor formålet

med udstedelsen er tilendebragt. Når særlige grunde taler for det, kan der fast-

sættes kortere gyldighedstid end anført i 1.-5. pkt.

Udstedelse efter § 7, stk. 1 og 2, skal betinges af, at udlændingens pas eller rejse-

legitimation fra hjemlandet deponeres hos Udlændingestyrelsen. Rejselegitimati-

on udstedt efter § 7, stk. 2, nr. 4, eller § 7, stk. 3, kan inddrages, hvis udlændingen

får udstedt nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Et rejsedokument for flygtninge giver som udgangspunkt den pågældende udlæn-

ding samme adgang til at rejse som danske statsborgere med dansk nationalitet-

spas. Passet vil dog som udgangspunkt ikke være gyldigt for rejser til hjemlandet

(statsborgerskabslandet) eller de lande, hvor den myndighed, der har givet op-

holdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af ud-

lændingelovens § 7, jf. udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 4. Rejsedokument

for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til udlændinge med tidsbegrænset

opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, forsy-

nes med en påtegning om rejsebegrænsningen. En udlænding, der har fået ud-

stedt fremmedpas, skal i forhold til de fleste lande ansøge om visum før indrejsen,

men har herudover samme rejseadgang som udlændinge, der har fået udstedt

rejsedokument for flygtninge.

En udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse på grundlag af en opholdstil-

ladelse meddelt efter udlændingelovens § 7 eller 8 skal ansøge Udlændingestyrel-

sen om at få ophævet rejsebegrænsningen, hvis udlændingen ønsker at rejse til

hjemlandet eller et andet land omfattet af rejsebegrænsningen. Ansøgningen skal

bl.a. indeholde oplysninger om formålet med ophævelsen af rejsebegrænsningen,

og om udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i hjem-

landet og om baggrunden herfor.

Det følger endvidere af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 15, at reglerne om

udstedelse af pas til danske statsborgere i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af pasloven, jf. bekendtgørelse af lov nr. 76 af den 19. januar 2017 om

pas til danske statsborgere m.v., § 2, stk. 1, at politiet kan nægte udstedelse af pas

til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas i følgende tilfælde:

Side

8/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

1) når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan

antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den

sigtedes forhold er grund til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrej-

se af landet eller forbliven i udlandet,

2) når den pågældende er idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt

bødestraf eller konfiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke

foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er

grund til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller

forbliven i udlandet,

3) når den pågældendes udrejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen,

der har til formål at sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har

opfyldt ham påhvilende forpligtelser over for det offentlige eller over for private,

eller

4) når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at

deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-

kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-

den.

Det følger endvidere af paslovens § 5, stk. 2, nr. 3, at den, som i ulovlig hensigt

forvansker eller fjerner dele af et pas eller anden rejselegitimation eller deri inde-

holdte påtegninger, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

2.1.2. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (flygtningekonven-

tionen)

For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med konventions-

status, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, skal reglerne om udstedelse af rejselegiti-

mation administreres i overensstemmelse med artikel 28 i flygtningekonventio-

nen af 28. juli 1951.

Efter artikel 28 har de kontraherende stater pligt til at udstede rejsedokument til

flygtninge, der er omfattet af konventionen, og som lovligt bor inden for statens

område, til brug for rejse uden for statens område, medmindre tvingende hensyn

til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet. Formålet her-

med er at forsyne flygtningen med rejselegitimation, som kan anvendes i stedet

for nationalitetspas.

Det fremgår endvidere af artikel 28, at de kontraherende stater kan udstede så-

dant rejsedokument til enhver anden flygtning inden for deres område, og at sta-

terne navnlig velvilligt skal overveje muligheden for at udstede sådant rejsedoku-

ment til en flygtning inden for deres område, som ikke er i stand til at opnå et

rejsedokument fra det land, i hvilket de lovligt er bosat.

Side

9/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Herudover følger det af tillægget til flygtningekonventionen, at såfremt indehave-

ren af et rejsedokument for flygtninge tager fast ophold i et andet land end det,

der har udstedt dokumentet, skal den pågældende, hvis han eller hun på ny øn-

sker at rejse, ansøge myndighederne i opholdslandet om udstedelse af nyt rejse-

dokument. Den myndighed, som udsteder det nye rejsedokument, vil skulle ind-

drage det gamle rejsedokument og tilbagesende det til den udstedende myndig-

hed.

2.1.3. Konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling

(statsløsekonventionen)

For så vidt angår statsløse personer, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7 eller 8 (asyl), skal reglerne om udstedelse af rejselegitimation

administreres i overensstemmelse med artikel 28 i statsløsekonventionen af 28.

september 1954.

Efter artikel 28 i statsløsekonventionen har de kontraherende stater pligt til at

udstede rejsedokument for flygtninge, der er omfattet af konventionen, og som

lovligt bor inden for statens område, som sætter dem i stand til at rejse uden for

statens område, medmindre tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller

den offentlige orden tilsiger andet.

Det fremgår også af artikel 28, at de kontraherende stater kan udstede sådant

rejsedokument til enhver anden statsløs person inden for deres område, og at

staterne navnlig velvilligt skal overveje muligheden for at udstede sådant rejsedo-

kument til statsløse personer inden for deres område, som ikke er i stand til at

opnå et rejsedokument fra det land, i hvilket de har lovlig bopæl.

Herudover følger det af tillægget til statsløsekonventionen, at såfremt indehave-

ren af et rejsedokument bosætter sig i et andet land end det, der har udstedt do-

kumentet, skal den statsløse person, hvis han eller hun på ny ønsker at rejse og

det tidligere udstedte rejsedokumentet ikke længere er gyldigt, ansøge myndig-

hederne i bosættelseslandet om udstedelse af nyt rejsedokument. Den myndig-

hed, som udsteder det nye rejsedokument, vil skulle inddrage det gamle rejsedo-

kument og tilbagesende det til den udstedende myndighed.

2.2. Ministeriets overvejelser

Der er efter de gældende regler kun hjemmel til at nægte udstedelse af rejselegi-

timation, hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny

rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet, eller hvis

det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige or-

den eller statens omdømme.

Udlændingestyrelsen oplever et ikke uvæsentligt omfang af misbrug af rejselegi-

timation i form af, at en udlændings pas fremstår med forvanskede eller fjernede

dele, eller at påtegninger i passet ses fjernet. Eksempler på dette er, at sider er

Side

10/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

blevet revet eller klippet ud, rejsebegrænsninger er fjernet eller påskrevet at være

annulleret, samt at visastickers og rejsestempler ses fjernet.

Udlændingestyrelsen formoder, at passene i nogle tilfælde beskadiges af udlæn-

dingen for at skjule, hvor længe udlændingen har opholdt sig uden for Danmark,

eller for at forsøge at kunne rejse til hjemlandet på trods af en påført rejsebe-

grænsning.

Såfremt et pas er ødelagt på den ovenfor beskrevne måde, politianmeldes udlæn-

dingen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 15, jf. lov om pas til danske

statsborgere § 5, stk. 2, nr. 3, og Udlændingestyrelsen vil herefter vurdere, om

udlændingens opholdstilladelse eventuelt er bortfaldet eller muligvis skal inddra-

ges.

Der er således i dag mulighed for en strafferetlig sanktion i de tilfælde, hvor en

udlænding bevidst har ødelagt eller beskadiget sin rejselegitimation, men udlæn-

dingen har stadig mulighed for at få udstedt et nyt fremmedpas eller rejsedoku-

ment for flygtninge.

Udlændingestyrelsen oplever endvidere i praksis, at der konstateres misbrug ved

ansøgning om udstedelse af nyt pas samt misbrug af pas, der stadig er gyldige.

Styrelsen har bl.a. konstateret en stigende tendens til, at udlændinge med op-

holdstilladelse i Danmark angiver at have mistet deres pas, mens de er på ferie, og

hvor styrelsen på baggrund af sagens oplysninger har mistanke om, at passet er

blevet sat til salg eller givet til et familiemedlem med henblik på, at vedkommen-

de kan indrejse ulovligt.

Styrelsen oplever herudover, at udlændinge forsøger at få udstedt pas med en

anden persons billede, samt at der er skrevet forfalskede forlængelser i pas eller

er lavet forfalskede ophævelser af rejsebegrænsninger i pas.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge

For at imødegå de beskrevne former for misbrug med rejselegitimation, som Ud-

lændingestyrelsen oplever, foreslås det, at hjemlen i udlændingelovens § 39, stk.

5 udvides, således at udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge kan

nægtes, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. dog stk. 6, i føl-

gende tilfælde:

1) hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegi-

timation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet,

Side

11/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

2) hvis ansøgeren i ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af rejselegitimatio-

nen eller deri indeholdte påtegninger, eller har ladet andre personer forvanske

eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger,

3) hvis Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har stillet eller for-

søgt at stille sin rejselegitimation til rådighed for tredjemand, eller hvis der er

begrundet mistanke om, at ansøgerens rejselegitimation er blevet benyttet til

uberettiget indrejse her i landet af en tredjemand,

4) hvis ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for

Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig en rejselegitimation eller bevirker, at

en for ansøgeren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at indeholde ansø-

gers billede, virkelige navn, fødselsdato, eller andre persondata, eller

5) hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-

ge orden eller statens omdømme.

Den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 1 og 5, er en videreførelse af den gældende § 39,

stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende praksis her-

for.

For så vidt angår den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2, 3 og 4, vil det bero på en kon-

kret vurdering af de samlede omstændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger

tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mistanke om misbrug, der

kan begrunde, at udstedelse af rejselegitimation kan nægtes.

I forhold til den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2, tænkes der på tilfælde, hvor en tidli-

gere udstedt dansk rejselegitimation er blevet ødelagt eller beskadiget, og hvor

Udlændingestyrelsen vurderer, at ødelæggelsen kan være udført med den hensigt

at skjule oplysninger om rejseaktiviteter. Med ulovlig hensigt forstås f.eks. forsøg

på at skjule, hvor udlændingen har opholdt sig, f.eks. ved hjemlandrejser eller ved

ophold i krigszoner, hvor længe udlændingen har opholdt sig uden for Danmark,

eller rejser til hjemlandet på trods af en påført rejsebegrænsning.

Ødelæggelse og beskadigelse omfatter f.eks. tilfælde, hvor sider er blevet revet

eller klippet ud, rejsebegrænsninger er fjernet eller påskrevet at være annullere-

de, samt hvor visastickers og rejsestempler ses fjernet.

Der vil normalt ikke kunne statueres ulovlig hensigt, hvis en eller flere sider i pas-

set er revet ud, og samtlige sider indsendes sammen med passet til styrelsen i hel

stand, således at det fortsat er muligt at se udlændingens rejseaktiviteter, eller

hvis skaderne i passet eller bortkomsten i øvrigt stemmer overens med udlændin-

gens troværdige forklaring.

Der kan endvidere være tilfælde, hvor rejselegitimationen i øvrigt er forsøgt æn-

dret ved forfalskning, f.eks. hvis der er skrevet en forlængelse af rejselegitimatio-

nens gyldighed, der ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen.

Side

12/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 3, tænkes der her på tilfælde,

hvor der er mistanke om, at rejselegitimationen er blevet stillet eller forsøgt stillet

til rådighed for tredjemand, eller hvor rejselegitimationen er blevet givet til tred-

jemand med henblik på, at vedkommende kan indrejse ulovligt. Dette kan f.eks.

være tilfældet, hvor gyldig rejselegitimation konstateres sat til salg på internettet,

eller hvor rejselegitimationen er blevet benyttet af en ukendt tredjemand til at

indrejse i Schengen-området. Dette vil tillige efter omstændighederne være til-

fældet, hvis ansøgeren mister sit pas under et familiebesøg i udlandet, og et af de

besøgte familiemedlemmer efterfølgende indrejser og ansøger om asyl i Dan-

mark. Det kan indgå som et moment i vurderingen, om ansøgeren har udvist pas-

sivitet i forhold til at forhindre tredjemands misbrug, f.eks. om ansøgeren uden

unødigt ophold har meldt sin rejselegitimation bortkommet til myndighederne.

I forhold til den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 4, tænkes der her på tilfælde, hvor an-

søgeren har forsøgt at få udstedt rejselegitimation med urigtige oplysninger i den

hensigt, at tredjemand skal anvende rejselegitimationen, f.eks. en anden person

billede, navn, underskrift, fødselsdato eller anden persondata.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ny rejselegitimation undtagelsesvis kunne

udstedes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Der er tale om en viderefø-

relse af den gældende bestemmelse.

Således kan særlige omstændigheder begrunde, at der undtagelsesvist alligevel

skal udstedes ny rejselegitimation, hvor det lægges til grund, at der har været tale

om undskyldelige omstændigheder og ikke et misbrugstilfælde. Sådanne særlige

omstændigheder, der kan begrunde, at udstedelse af ny rejselegitimation ikke

nægtes, selv om ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny

rejselegitimation som følge af rejselegitimationens bortkomst, kan f.eks. foreligge,

hvis udlændingen kan godtgøre, at passet er bortkommet ved brand. Det kan også

være tilfældet, hvis udlændingen har anmeldt, at et rejsedokument for flygtninge

eller fremmedpas er bortkommet som følge af tyveri, og politiet efterfølgende

tilvejebringer passet, uden at det i mellemtiden er blevet forsøgt misbrugt eller

misbrugt af tredjemand.

Det bemærkes, at der ved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39,

stk. 5, ikke er tilsigtet nogen ændring i forhold til muligheden for at påklage Ud-

lændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse af rejsedokument for

flygtninge og fremmedpas. Udlændingestyrelsens afgørelser om rejselegitimation

efter den foreslåede bestemmelse kan således påklages til Udlændingenævnet, jf.

udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 15, for så vidt angår afgørelser om fremmed-

pas, og til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, for så vidt

angår afgørelser om nægtelse af rejsedokument for flygtninge.

For så vidt angår udlændingelovens § 39, stk. 6, om at udstedelse af rejsedoku-

ment for flygtninge i medfør af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 og frem-

medpas til statsløse personer i medfør af statsløsekonventionen af 28. september

Side

13/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

1954 om statsløse personers retsstilling kun kan nægtes efter stk. 5, hvis tvingen-

de hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det, er der

ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand. Det bemærkes i den

forbindelse, at tærsklen for, hvornår mistanke om misbrug kan føre til nægtelse af

udstedelse af rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til statsløse per-

soner efter § 39, stk. 6, er højere end nægtelse efter § 39, stk. 5, idet nægtelse af

udstedelse af rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til statsløse per-

soner efter § 39, stk. 6, forudsætter tvingende hensyn til den nationale sikkerhed

eller den offentlige orden.

2.3.2. Periode for nægtelse af udstedelse

Efter den gældende § 39, stk. 7, vil udlændingen i en periode på 5 år ikke kunne få

udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige omstæn-

digheder, hvis udstedelse af rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas næg-

tes efter § 39, stk. 5 og 6, med henvisning til, at ansøgeren flere gange inden for

de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitima-

tionen er bortkommet.

Med den foreslåede bestemmelse vil en udlænding i en periode på 5 år ikke kun-

ne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige om-

stændigheder, såfremt udstedelse af rejsedokument for flygtninge eller frem-

medpas nægtes efter den foreslåede § 39, stk. 5, og stk. 6, jf. stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende 5-årige karensperio-

de til tillige at omfatte de foreslåede nye nægtelsestilfælde i § 39, stk. 5.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 39, stk. 7, at perioden på 5 år,

hvor udlændingen ikke kan få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der fore-

ligger ganske særlige omstændigheder, regnes fra den dag, hvor afgørelsen om

nægtelse af udstedelse af rejselegitimation er truffet.

Det fremgår videre, at en afgørelse om at nægte at udstede et rejsedokument for

flygtninge eller et fremmedpas kan gribe ind i bl.a. den pågældendes ret til re-

spekt for privat- og familieliv samt i den pågældendes ret til fri bevægelighed efter

EU-retten. På denne baggrund følger det af bestemmelsen, at Udlændingestyrel-

sen under ganske særlige omstændigheder kan udstede et rejsedokument for

flygtninge eller et fremmedpas til en udlænding med henblik på at foretage en

specifik rejse ud af landet.

Med

”ga ske særlige o stæ digheder”

forstås, at der undtagelsesvist alligevel

skal udstedes ny rejselegitimation, som udgangspunkt et laissez-passer, til en ud-

lænding med henblik på at foretage en specifik rejse ud af landet, selv om der ikke

er forløbet fem år fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtel-

se af rejselegitimation som følge af mistanke om misbrug. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis der opstår dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående fami-

liemedlem. Der vil efter omstændighederne også kunne gives tilladelse til, at en

Side

14/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

person foretager en specifik rejse som led i sit arbejde, hvis det vil medføre bety-

delig ulempe eller økonomisk tab for den pågældende eller dennes arbejdsgiver,

såfremt rejsen ikke kan gennemføres.

Det bemærkes i den forbindelse, at rejselegitimation udstedt som følge af en så-

dan ganske særlig omstændighed alene skal udstedes for det tidsrum, som er

påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og alene skal være gyldigt for rejse til de

lande, som udlændingen planlægger at transitere og opholde sig i. Rejselegitima-

tionen udstedes mod sædvanlig betaling. Rejselegitimationen skal afleveres efter

benyttelsen.

Der vil efter omstændighederne også kunne gives tilladelse til, at en person fore-

tager en specifik rejse som led i sit arbejde, hvis det vil medføre betydelig ulempe

eller økonomisk tab for den pågældende eller dennes arbejdsgiver, såfremt rejsen

ikke kan gennemføres.

Eksemplerne ovenfor er ikke udtryk for en udtømmende opremsning af tilfælde,

hvor konkrete hensyn kan tale med afgørende vægt for at tillade en udlænding at

foretage en specifik rejse, og hvor det derfor vil være berettiget at udstede et nyt

rejsedokument for flygtninge eller et nyt fremmedpas til brug for rejsen.

Der er ikke med nærværende lovforslag tilsigtet nogen ændring af den ovenfor

beskrevne praksis.

2.3.3. Spærring af dansk udstedt rejselegitimation

Efter den gældende § 39, stk. 8 i udlændingeloven, kan Udlændingestyrelsen

spærre et udstedt rejsedokument for flygtninge eller et fremmedpas i Det Centra-

le Pasregister, såfremt det konstateres, at udlændingen er i besiddelse af både et

dansk udstedt rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas og et nationalt

udstedt pas, som er udstedt efter, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i

Danmark, og ikke ønsker at deponere det ene pas hos styrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 39, stk. 8, at der ved spærring

af rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas i medfør af de foreslåede be-

stemmelser i udlændingelovens § 39, stk. 8 og 9, vil ske indberetning til de rele-

vante databaser, herunder Schengeninformationssystemet (SIS II) og Interpols

database for stjålne, ulovligt handlede, mistede eller ugyldiggjorte rejsedokumen-

ter. Herved sikres, at grænsemyndighederne i såvel Danmark som andre lande har

mulighed for at standse den pågældende i forbindelse med en eventuel kontrol,

der foretages ved ind- og udrejsekontrol.

Med den foreslåede § 39, stk. 8, foreslås det, at hjemlen i § 39, stk. 8, udvides til,

at Udlændingestyrelsen får mulighed for at spærre en gyldig rejselegitimation,

såfremt der konstateres misbrug af dette, jf. de foreslåede bestemmelser i § 39,

stk. 5.

Side

15/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Indførelse af gebyr for indgivelse af ansøgning om laissez-passer

3.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 39, stk. 10, 1. pkt., fastsætter udlændinge- og integrati-

onsministeren regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der

ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådan doku-

ment.

Reglerne for udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas fremgår

nærmere af udlændingebekendtgørelsen som nævnt ovenfor under punkt 2.1.1.

Udstedelse af laissez-passer er ikke i dag nærmere reguleret i udlændingeloven

eller udlændingebekendtgørelsen, men følger af praksis på udlændingeområdet.

Et laissez-passer er en midlertidig rejselegitimation, som både Udlændingestyrel-

sen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i særlige tilfælde kan

udstede til en udlænding til brug for indrejse i Danmark eller til udrejse fra eller

tilbagerejse til Danmark, såfremt den pågældende ikke er i besiddelse af et natio-

nalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation.

Laissez-passer er en midlertidig rejselegitimation til en specifik rejse for udlæn-

dinge, der ikke har anden rejselegitimation. Det er udlændingens eget ansvar at

sikre sig, at et laissez-passer, udstedt i Danmark, gyldigt kan anvendes som rejse-

legitimation i de lande, som udlændingen vil rejse til.

Ved udstedelse af et dansk laissez-passer garanterer Danmark, at indehaveren kan

indrejse i Danmark. Det er derfor en betingelse, at det er en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse, visum eller har ophold i Danmark.

Udlændingestyrelsen udsteder laissez-passer i meget begrænset omfang. Det kan

f.eks. være ved første indrejse i Danmark for et familiesammenført familiemedlem

til en herboende flygtning eller ud- og tilbagerejse for en herboende udlænding,

hvis nationalitetspas kun kan udstedes eller forlænges ved personligt fremmøde

på hjemlandets ambassade i et andet land end Danmark. Endvidere kan der f.eks.

udstedes laissez-passer i situationer, hvor en ansøger akut skal besøge udlandet,

f.eks. på grund af dokumenteret kritisk sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.

Opholder udlændingen sig i udlandet, vil Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for

International Rekruttering og Integration bemyndige en repræsentation i udlandet

til at udstede laissez-passer. Udstedelse af laissez-passer kræver, at udlændingen

møder personligt op, således at en dansk repræsentation eller en repræsentation,

som Danmark har indgået repræsentationsaftale med, kan foretage den fornødne

identifikation af den pågældende.

Side

16/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Opholder udlændingen sig her i landet, kan Udlændingestyrelsen eller Styrelsen

for International Rekruttering og Integration udstede laissez-passer. Udstedelse af

laissez-passer kræver, at udlændingen møder personligt op, således at styrelserne

eller politiet kan foretage den fornødne identifikation af den pågældende.

Der kan som udgangspunkt kun bemyndiges et laissez-passer til varigheden af den

pågældende rejse, som begrunder behovet for laissez-passer. Gyldighedsperioden

begrænses mest muligt, og laissez-passer udstedes som udgangspunkt med en

varighed på 5 dage, medmindre ganske særlige grunde taler for en længere gyl-

dighed.

Efter endt brug skal laissez-passer’et

i dse des til

den udstedende myndighed.

Dette skal endvidere angives i bemyndigelsen til repræsentationen eller i forbin-

delse med udstedelsen i styrelserne.

Er ansøger ikke berettiget til laissez-passer, meddeles afslag skriftligt med be-

grundelse herfor.

Afslag på udstedelse af laissez-passer kan påklages til Udlændingenævnet (inden 8

uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen), jf. udlændingelovens

§ 52 b, stk. 1, nr. 12, og § 52 b, stk. 2, nr. 9, og til Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk.

1, nr. 8.

Udlændingelovens § 44 vedrører betaling for indgivelse af ansøgning om og for-

længelse af visum, udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og for

genudstedelse af opholdskort.

Efter udlændingelovens § 44, stk. 2, skal der for udstedelse af dansk rejselegitima-

tion til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen

betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelse af danske pas og optagelse af

digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens § 4 a og § 4 b.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændingestyrelsen oplever i et ikke uvæsentligt omfang, at udlændinge, der har

søgt om laissez-passer, ikke afhenter dokumentet efter udstedelse, og at udlæn-

dinge ansøger om laissez-passer i stedet for at ansøge om et pas, fordi det er

nemmere og omkostningsfrit. Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Endvidere er udstedelse af både fremmedpas og rejsedokument for flygtninge i

dag gebyrbelagt, jf. udlændingelovens § 44, stk. 2.

Det foreslås derfor med den foreslåede § 44, stk. 4, at udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr for indgivelse

af ansøgning om laissez-passer.

Side

17/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Gebyret vil blive fastsat nærmere i bekendtgørelse nr. 951 af 25. juni 2018 om

indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på

områderne vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse

og religiøse forkyndere m.v.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

[…]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[…]

7. Administrative konsekvenser for borgerne

[…]

8. Miljømæssige konsekvenser

[…]

9. Forholdet til EU-retten

For så vidt angår lovforslagets pkt. 1 om bekæmpelse af misbrug af rejselegitima-

tion, bemærkes det, at det følger af artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), at enhver unionsborger har ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de

betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne her-

til.

Bestemmelsen er, for så vidt angår retten til udrejse fra en medlemsstat, nærme-

re udmøntet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område mv. (opholdsdirektivet).

Det følger af artikel 4, at uden at dette berører de bestemmelser for rejsedoku-

menter, der gælder ved national grænsekontrol, har alle unionsborgere samt de-

res familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, som er i besid-

delse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at forlade en medlemsstats områ-

de for at rejse til en anden medlemsstat.

Unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til indrejse i en medlemsstat er

nærmere udmøntet i opholdsdirektivets artikel 5, mens retten til ophold i en an-

den medlemsstat er reguleret i direktivets kapitel III og IV. Det følger heraf, at

Side

18/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til at indrejse og tage ophold i

andre medlemsstater i indtil tre måneder.

Under nærmere betingelser har unionsborgere og deres familiemedlemmer ret til

at opholde sig i andre medlemsstater i mere end tre måneder.

Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unions-

borger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den offentlige or-

den, sikkerhed eller sundhed, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1. Efter op-

holdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger truffet af hensyn til den

offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitets-

princippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd.

En afgørelse om at nægte at udstede rejsedokument for flygtninge eller et frem-

medpas udgør et indgreb i retten til fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere,

som har lovligt ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger, og som

ønsker at udrejse til en anden medlemsstat, og kan derfor kun ske i overens-

stemmelse med bl.a. betingelserne i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

De i pkt. 2.3. anførte hensyn bag de foreslåede ordninger er efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse omfattet af hensynene til offentlig orden og

sikkerhed i EU-rettens forstand. Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets opfattelse, at de foreslåede ordninger ikke går videre end nødvendigt

for at varetage disse hensyn.

Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, om en persons formodede

deltagelse i aktiviteter i udlandet kan indebære eller forøge en fare for statens

sikkerhed, en væsentlig trussel mod den offentlige orden, eller skade statens om-

dømme, vil bero på et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.

Det bemærkes i øvrigt, at ordningerne indeholder en række undtagelsesmulighe-

der.

Herudover giver den foreslåede ordning mulighed for, at Udlændingestyrelsen

under ganske særlige omstændigheder alligevel kan udstede rejselegitimation og

give tilladelse til at foretage en specifik rejse til en person, som er blevet nægtet

udstedelse af rejselegitimation, ligesom Udlændingestyrelsen har mulighed for i

det konkrete tilfælde at undlade at træffe afgørelse om afslag på en ansøgning om

rejselegitimation.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Ankesty-

relsen, Asylret, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau

Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgi-

verforening, Danske Advokater, Danske Universiteter, Den Danske Dommerfor-

Side

19/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivnings-

centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FOA

–

Fag og Arbejde, Foreningen af fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Soci-

alchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK Danmark, HK/kommunal, Indvan-

drermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Fagbevæ-

gelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforeningen af kvindekrisecentre

–

LOKK, Mellemfolkeligt

Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og

bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sø-

og Handelsretten, TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændinge-

nævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, UNICEF Danmark,

Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Aarhus

Erhverv / International Community, 3 F.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/

Mindreudgifter

[…]

Negative konsekvenser/

Merudgifter

[…]

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

kommuner

og regioner

Administrati-

konse-

kvenser for

stat,

kom-

muner

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervs-

livet

Administrati-

konse-

kvenser for

erhvervslivet

[…]

Side

20/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Administra-

tive konse-

kvenser for

borgerne

Miljømæssi-

konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Overimple-

mentering af

EU-retlige

minimums-

forpligtelser

[…]

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5, kan udstedelse

af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller

som af andre grunde har behov for et sådant dokument, medmindre der forelig-

ger særlige omstændigheder, nægtes, hvis ansøgeren flere gange inden for de

seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimatio-

nen er bortkommet, eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale

sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme, jf. dog stk. 6.

Med den foreslåede ændring af

§ 39, stk. 5,

udvides den eksisterende hjemmel,

således at udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge kan nægtes,

medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. dog stk. 6, i følgende til-

fælde:

1) hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegi-

timation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet,

2) hvis ansøgeren i ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af rejselegitimatio-

nen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske

eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger,

3) hvis Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har stillet eller for-

søgt at stille sin rejselegitimation til rådighed for tredjemand, eller hvis der er

begrundet mistanke om, at ansøgerens rejselegitimation er blevet benyttet til

uberettiget indrejse her i landet af en tredjemand,

Side

21/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

4) hvis ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for

Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig en rejselegitimation eller bevirker, at

en for ansøgeren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at indeholde ansø-

gers billede, virkelige navn, fødselsdato, eller andre persondata, eller

5) hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-

ge orden eller statens omdømme.

For så vidt angår den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 1, er dette en videreførelse af den

gældende § 39, stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den gæl-

dende praksis.

Efter gældende praksis, beror det på en konkret vurdering af de samlede om-

stændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at

danne grundlag for en mistanke om misbrug, der kan begrunde, at udstedelse af

rejselegitimation kan nægtes.

Det forudsættes, at der i almindelighed vil være tilstrækkeligt grundlag for mis-

tanke om misbrug, hvis en udlænding to gange inden for en periode på fem år har

fået udstedt ny rejselegitimation med den begrundelse, at rejselegitimationen er

bortkommet.

Efter den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2, kan udstedelse af særlig rejselegitimation

nægtes udstedt, hvis ansøgeren i ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af

rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, eller har ladet andre perso-

ner forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påteg-

ninger.

Her tænkes der på tilfælde, hvor en tidligere udstedt dansk rejselegitimation er

blevet ødelagt eller beskadiget, og hvor Udlændingestyrelsen vurderer, at øde-

læggelsen kan være udført med den hensigt at skjule oplysninger om rejseaktivi-

teter. Med ulovlig hensigt forstås f.eks. forsøg på at skjule, hvor udlændingen har

opholdt sig, f.eks. hjemlandsrejser eller ophold i krigszoner, hvor længe udlændin-

gen har opholdt sig uden for Danmark, eller rejser til hjemlandet på trods af en

påført rejsebegrænsning. Ødelæggelse og beskadigelse omfatter f.eks. tilfælde,

hvor sider er blevet revet eller klippet ud, rejsebegrænsninger er fjernet eller på-

skrevet at være annullerede, samt hvor visastickers og rejsestempler ses fjernet.

Der vil normalt ikke kunne statueres ulovlig hensigt, hvis en eller flere sider i pas-

set er revet ud, og samtlige sider indsendes sammen med passet til styrelsen i hel

stand, således at det fortsat er muligt at se udlændingens rejseaktiviteter, eller

hvis skaderne i passet eller bortkomsten i øvrigt stemmer overens med udlændin-

gens troværdige forklaring.

Der kan endvidere være tilfælde, hvor rejselegitimationen i øvrigt er forsøgt æn-

dret ved forfalskning, f.eks. hvis der er skrevet en forlængelse af rejselegitimatio-

nens gyldighed, der ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen.

Side

22/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 3, kan udstedelse af særlig rejselegitimation

nægtes udstedt, hvis Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har

stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til rådighed for tredjemand, eller

hvis der er begrundet mistanke om, at ansøgerens rejselegitimation er blevet be-

nyttet til uberettiget indrejse her i landet af en tredjemand.

Der tænkes her på tilfælde, hvor der er mistanke om, at rejselegitimationen er

blevet stillet eller forsøgt stillet til rådighed for tredjemand, eller hvor rejselegiti-

mationen er blevet givet til tredjemand med henblik på, at vedkommende kan

indrejse ulovligt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gyldig rejselegitimation kon-

stateres sat til salg på internettet, eller hvor rejselegitimationen er blevet benyttet

af en ukendt tredjemand til at indrejse i Schengen-området. Dette vil tillige efter

omstændighederne være tilfældet, hvis ansøgeren mister sit pas under et familie-

besøg i udlandet, og et af de besøgte familiemedlemmer efterfølgende indrejser

og ansøger om asyl i Danmark. Det kan her indgå som et moment i vurderingen,

om ansøgeren har udvist passivitet i forhold til at forhindre tredjemands misbrug,

f.eks. om ansøgeren uden unødigt ophold har meldt sin rejselegitimation bort-

kommet til myndighederne.

Efter den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 4, kan udstedelse af særlig rejselegitimation

nægtes udstedt, hvis ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig

fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig en rejselegitimati-

on eller bevirker, at en for ansøgeren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til

at indeholde ansøgers billede, virkelige navn, fødselsdato, eller andre persondata.

Der tænkes her på tilfælde, hvor ansøgeren har forsøgt at få udstedt rejselegiti-

mation med urigtige oplysninger i den hensigt, at tredjemand skal anvende rejse-

legitimationen, f.eks. en anden person billede, navn, underskrift, fødselsdato eller

anden persondata, herunder f.eks. nationalitet, højde, personnummer, køn, un-

derskrift eller fødested.

For så vidt angår den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 5, er dette ligeledes en viderefø-

relse af den gældende § 39, stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen ændring

af den gældende praksis.

Efter gældende praksis beror det på et konkret skøn, der foretages af udlændin-

gemyndighederne, om der i den enkelte sag er grund til at antage, at en udlæn-

ding har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære

eller forøge en fare for den nationale sikkerhed, en trussel mod den offentlige

orden eller skade statens omdømme.

Med

udtrykket ”de atio ale sikkerhed” forstås især de i teresser, der vær es af

straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de

øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).

Side

23/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Med udtrykket ”de offe tlige orde ” sigtes til a dre alvorlige forbrydelser e d

dem, der er omfattet af staffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true den of-

fentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for den nationale sik-

kerhed.

Hvis det er åbenlyst, at en ansøger tidligere har misbrugt eller forsøgt at misbruge

en særlig rejselegitimation for udlændinge, også selv om det kun er sket i enkelt-

stående tilfælde, vil udstedelse af rejselegitimation endvidere kunne nægtes un-

der hensyn til den offentlige orden. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøge-

ren indrømmer et tidligere misbrug eller forsøg på misbrug, eller hvor dette er

blevet opdaget af Udlændingestyrelsen.

Med udtrykket ”state s o dø

e” he vises til

situationer, hvor det vurderes, at

ansøgeren ved sine handlinger i udlandet vil kunne skade Danmarks relationer til

andre lande.

Det bemærkes, at ovenstående eksemplificering af tilfælde, der kan indebære

eller forøge en fare for den nationale sikkerhed, en trussel mod den offentlige

orden eller skade statens omdømme, ikke er udtømmende.

Efter forslaget ka ”særlige o stæ digheder” begru de, at der u dtagelsesvist

alligevel skal udstedes ny rejselegitimation. Der tænkes her på tilfælde, hvor det

lægges til grund, at der har været tale om undskyldelige omstændigheder og ikke

et misbrugstilfælde. Sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at ud-

stedelse af ny rejselegitimation ikke nægtes, selv om der foreligger mistanke om

misbrug, kan f.eks. foreligge, hvis udlændingen kan godtgøre, at passet er bort-

kommet ved brand. Det kan også være tilfældet, hvis udlændingen har anmeldt,

at et rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas er bortkommet som følge af

tyveri, og politiet efterfølgende tilvejebringer passet, uden at det i mellemtiden er

blevet forsøgt misbrugt eller misbrugt af tredjemand.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 7, kan ansøgeren i

en periode på 5 år ikke få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger

ganske særlige omstændigheder, såfremt udstedelse af særlig rejselegitimation

nægtes efter stk. 5 eller 6, med henvisning til, at ansøgeren flere gange inden for

de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitima-

tionen er bortkommet.

Med den foreslåede ændring af

§ 39, stk. 7,

kan en ansøger i en periode på 5 år

ikke få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige

omstændigheder, såfremt udstedelse af særlig rejselegitimation nægtes efter stk.

5 eller 6.

Dette betyder, at den 5-årige karensperiode udvides til at omfatte alle nægtelses-

tilfældene i den foreslåede § 39, stk. 5.

Side

24/29

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Udkast til lovforslag (lov om ændring af udlændingeloven (Pas m.v.)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Med ”ga ske særlige o stæ digheder” forstås, at der u dtagelsesvist alligevel