Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 5
Offentligt
Statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget
-
Skriftlig del
Lovgivning - Folketingsåret 2018/2019
Tirsdag den 2. oktober 2018
1
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Uddrag af statsministerens åbningstale og regerings lovprogram.
Indholdsfortegnelse
Forord
lovgivning i folketingsåret 2018/2019 ................................................................................ 3
Beskæftigelsesministeren ..........................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Børne- og socialministeren ......................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Energi-, forsynings- og klimaministeren................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Erhvervsministeren ...................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Finansministeren .......................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Forsvarsministeren....................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Justitsministeren ........................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Kirkeministeren .........................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Kulturministeren .......................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Miljø- og fødevareministeren ..................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Ministeren for fiskeri og ligestilling ........................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Ministeren for nordisk samarbejde .........................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Ministeren for offentlig innovation ........................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Skatteministeren ........................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Statsministeren ..........................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Sundhedsministeren ..................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Transport-, bygnings- og boligministeren .............................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Uddannelses- og forskningsministeren ..................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Udenrigsministeren ...................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Udlændinge- og integrationsministeren ............................................................................................. 54
Undervisningsministeren ..................................................................................................................... 56
Ældreministeren ........................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Økonomi- og indenrigsministeren .........................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Uddrag af statsministerens åbningstale og regerings lovprogram.
Forord – lovgivning i folketingsåret
/
Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38 afgives i en mundtlig og en skriftlig
del.
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet omtale af de lovforslag og forslag til
folketingsbeslutning, som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår forventer at frem-
sætte i løbet af folketingsåret. Denne del af redegørelsen indeholder endvidere oplysninger om
ministerredegørelser til Folketinget.
* * *
Regeringen fremlægger i dag et ambitiøst lovprogram for det sidste folketingsår i denne valgpe-
riode.
Lovprogrammet indeholder bl.a. opfølgning på den lange række af aftaler, som regeringen har
indgået med Folketingets partier i foråret og forsommeren, herunder om regeringens parallel-
samfundsstrategi, lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
medier og fokusering af DR, forenkling af erhvervsfremmesystemet, indfødsret og en reform af
indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Lovprogrammet indeholder også en række lovforslag, der følger op på regeringsgrundlaget ”For
et friere, rigere og mere trygt Danmark” fra november 2016. Det gælder bl.a. på
familieområdet,
retsområdet, erhvervsområdet og uddannelsesområdet.
Regeringen har desuden i september måned fremlagt en afbureaukratiseringsreform som første
del af en samlet sammenhængsreform for den offentlige sektor, mens de øvrige reformspor
fremlægges løbende i efteråret 2018. Lovopfølgning på sammenhængsreformen er ikke indar-
bejdet i lovkataloget, men jeg forventer, at opfølgningen vil indebære lovgivning både i dette og
de kommende folketingsår.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier om det kommende folke-
tingsårs lovgivning.
Lars Løkke Rasmussen
Statsminister
3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Uddrag af statsministerens åbningstale og regerings lovprogram.
Udlændinge- og integrationsministeren
Ændring af lov om ændring af udlændingeloven og udlændingeloven (Revision af reg-
lerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre
Schengengrænser samt justering af de supplerende overførte betingelser for ægtefæl-
lesammenføring) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en revision af reglerne om transportøransvar i for-
bindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser. Lovforslaget vil endvi-
dere indeholde forslag om justering af de såkaldt supplerende overførte betingelser for ægte-
fællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 16.
Ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af ceremoniel underskrivning af grund-
loven m.v., forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation
samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk
m.v.) (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om hjemmel til, at en ceremoniel underskrivning af grundlo-
ven m.v. henlægges til kommunalbestyrelserne, og til, at udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte nærmere regler om afvikling af ceremonierne. Endvidere vil forslaget indeholde
forslag om ændring af indfødsretslovens § 12 (forhøjelse af gebyret for indgivelse af ansøgning
om dansk indfødsret). Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag om ændring af lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at udlændinge- og integrationsministeren
ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om registrering af alle udlændinges deltagelse i dansk-
undervisning. Lovforslaget er en opfølgning af aftalen om indfødsret mellem regeringen (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
fra juni 2018.
Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge erhverver dansk indfødsret.
Ændring af udlændingeloven (Ophævelse af reglen om bortfald af opholdstilladelse
meddelt til børn sendt på genopdragelsesrejse og udvisning af forældrene) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ophæve den skærpede bortfaldsregel, der vedrører bortfald af et
barns opholdstilladelse, når barnet har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden
følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration. Lovforslaget forventes endvidere at indeholde forslag om at skærpe
reglerne om udvisning, således at forældre fremover skal kunne udvises, hvis de sender deres
barn på en genopdragelsesrejse, der er til alvorlig fare for barnets sundhed og udvikling, og i den
forbindelse idømmes en ubetinget frihedsstraf.
54
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Uddrag af statsministerens åbningstale og regerings lovprogram.
Ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om
dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige ud-
lændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reg-
lerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceæn-
dringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.) (Nov II)
Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om anbringelse af uledsagede mindre-
årige udlændinge på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner efter udlændingelovens kapitel
9 b. Derudover foreslås der en justering af klageadgangen i sager om administrativ frihedsberø-
velse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse og en
præcisering af reglerne om varigheden af frihedsberøvelse. Som følge af nedlæggelse af Stats-
forvaltningen foreslås også ændringer vedrørende kompetencen til at behandle visse sagstyper.
Endelig indeholder lovforslaget lovtekniske præciseringer som følge af, at opholdsordningen
for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer blev ophævet med virkning fra 1. juli 2018.
Ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpet kontrol
med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold ved ophævelse
af opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og
afsoning i fodlænke på et indkvarteringssted, og præcisering af Udlændingestyrelsens
kontrolpligt) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at give Kriminalforsorgen en hjemmel til adgang uden retskendelse
til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke på et indkvarteringssted med hen-
blik på at udføre kontrol. Lovforslaget har endvidere til formål at skærpe reglerne, så udlændinge
på tålt ophold, som får ophævet deres opholdspligt, får pligt til at orientere myndighederne om
deres opholdssted. Lovforslaget har endelig til formål at skærpe reglerne, så udlændinge, hvis
opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 21 b (om fremmedkrigere) kan
pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt indtil de udrejser af Danmark, uanset om de
medvirker til udrejsen.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af
Schengenreglerne for så vidt angår tilbagesendelse) (Jan II)
Kommissionen gennemførte i februar 2017 en evaluering af Danmarks gennemførelse af bl.a.
udsendelsesdirektivet. På den baggrund har Kommissionen fremsat en række anbefalinger med
henblik på at sikre, at Danmark til fulde opfylder direktivet. Lovforslaget har til formål at gen-
nemføre de nødvendige lovændringer.
Ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejsele-
gitimation for udlændinge i Danmark m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne yderligere om udstedelse af særlig rejselegitimation
for udlændinge i Danmark. Formålet med lovforslaget er endvidere at indføre gebyr for indgi-
velse af ansøgninger om laissez-passer til brug for rejser til og fra Danmark.
55
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Uddrag af statsministerens åbningstale og regerings lovprogram.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på udspil og forhandlinger om styrket re-
kruttering af udenlandsk arbejdskraft) (Feb I)
Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes adgang til rekruttering af kvalificeret udenlandsk
arbejdskraft fra tredjelande og sikre, at reglerne er lette at håndtere og så lidt bureaukratiske som
muligt for både virksomheder og arbejdstagere. Regeringen vil på den baggrund komme med et
udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Ændring af udlændingeloven (Hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende overtræ-
der udlændingeloven og øgede bøder overfor arbejdsgivere, der under skærpende om-
stændigheder ansætter ulovlig arbejdskraft) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag med henblik på at bekæmpe ulovligt
arbejde, herunder at øge bøderne overfor de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når
der foreligger skærpende omstændigheder, samt hjælpe arbejdsgiverne, så de ikke uforvarende
overtræder udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Lovforslaget er en op-
følgning af aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af ETIAS-forordningen og justering af
administrationen af Udlændingeinformationsportalen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af udlændingeloven, som er nødvendige
for, at Danmark kan gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets ETIAS-forordning, der ved-
rører oprettelse af et EU-system om rejseinformation og rejsetilladelser for tredjelandsstatsbor-
gere, der er fritaget for krav om visum. Som et led i en styrkelse og administrativ forenkling af
digitaliseringsarbejdet foreslås det derudover, at ansvaret for administrationen af Udlændinge-
informationsportalen (UIP) overføres fra Udlændingestyrelsen til Udlændinge- og Integrations-
ministeriets Koncern It.
Ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) (Videreførelse af igu-ordningen)
(Feb II)
Som opfølgning på trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om arbejds-
markedsintegration fra marts 2016 blev der indført en integrationsgrunduddannelse (igu) som
en 3-årig forsøgsordning med det formål at give flygtninge og familiesammenførte mulighed for
at komme i arbejde hurtigt og opnå kvalifikationer, som står mål med kravene på det danske
arbejdsmarked. Ordningen udløber den 30. juni 2019. En videreførelse af ordningen i samme
eller justeret form skal forhandles med arbejdsmarkedets parter inden udgangen af 2018. Lov-
forslagets nærmere udformning afhænger af den konkrete model, der kan opnås enighed om.
Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge erhverver dansk indfødsret.
56